Mit biologiske ur tikker ..

Hej, jeg har kommet sammen med min kæreste i 8 år og har boet med ham i 6 år. Situationen er således at jeg brænder for at få et barn, (det skal lige siges vi er begge 27 år) men min kæreste synes ikke om tanken ... Han skal starte på universitetet og skal læse de næste 5 år. Jeg selv har fast job. Han synes vi skal vente til han er færdig med at læse men til den tid vil jeg være 32 år. Jeg kan godt forstå at han gerne vil ha at der er orden på økonomien, men jeg mener godt man kan få råd til et barn.Tror han er bange for tanken om at blive far. Har andre haft samme problemer med, at jeres kæreste ikke er klar til at få børn? Ved godt at man jo bare kan "glemme" at tage sin pille men det vil jeg aldrig gøre. Er vel nød til at vente på at han giver grønt lys. Håber på svar hilsen fisken

Bliv gravid hurtigst muligt. Alt ændrer sig når først barnet er der. :-)

Dårligere råd kan man næppe give! Et tydeligt udslag af kvindelig snævertsyn og tåbelighed; hvis 'pia' tror, man bare kan holde en mand fast ved at gøre ham til ufrivillig far, så er der virkelig noget galt. Kvinder har ikke, gentager IKKE patent på det med børn!!!
At det så er en svær situation at være i, er en anden sag, men hvis hun bare bliver gravid, så vil en ordentlig mand simpelt hen smide hende ud. En pige, man ikke kan stole mere på, er ikke værd at samle på, og slet ikke at blive mor!
Men hvad skal pigen gøre? Hun har kun én mulighed: hun skal gøre det klart, at hun mener det alvorligt med et barn, og at det - forhåbentligt! - også har noget med HAM at gøre. Samtidig må hun også overveje, om hun vil fortsætte, hvis et barn er så vigtigt (og det kan det godt være!) Problemet kunne være lige omvendt, nemlig at fyren gerne ville være far, men at pigen tøver; her har hun heller ikke veto, men det må være en fælles beslutning.
Så altså: snak med ham, fortæl ham, at/hvorfor du netop vil have barn med ham, men vis samtidig, at du virkelig mener det - og det kan have kraftige konsekvenser, hvis han ikke vil være med!

Du har ret Pia, alting ændrer sig. Manden skrider og så står man der....

rigtigt Maia, rigtige mænd vil nemlig have rigtige ansvarsbevidste kvinder!

Jeg vil bare lige give mit besyv med. det er slet ikke så økonomisk vanskeligt at få et barn, når man studerer og er på su. faktisk er der utrolig mange fordele ved at få barne når man er på su. su´en fordobles og ofte får man tilbudt gratis vuggestue, børnehave etc, når ens indkomst er meget lav. dernæst har man faktisk mere tid til barnet end hvis man havde et 37 timers job. så tænkt lidt over det. det er ikke så slemt. i kan eventuelt sammen sætte jer lidt mere ind i hvad det vil sige at få et barn som suderende.
Venlig hilsen pigelil

Desværre, tror jeg at det kommer ikke til at holde.Enten du får et barn nu, og passer du det næsten alene på de næste 5 år, og måske skrider han alligevel(ikke pga barnet, men det er meget typisk der sker det på et langt forhold) eller venter du 5 år, hvor du riskerer: at blive endentligt mor eller at i to går fra hinanden, så bliver du 32 år uden børn uden mand og ikke engan klar til at starte helt for fra.
Men, en kvinde på 32 år er ikke så gammel endu, så prøv at "realisere dig" på de næste 5 år..måske (?)

Mænd har ikke de samme forventinger, drømme, behøv og biologiske ur som kvinder. Det er sgu utrolig at begrebet familie eksisterer stadig væk!! Kvinden vil være den første kærlighed og manden den sidste, så her kan vi se, at hun er ikke "den sidste kærlighed" for han (??), mens han er den første kærlighed for hende, det er han som hun øsnker at få børn sammen med, men han er ikke sikkert!!!
Og rigtige mænd??? mænd er bare mænd..ens..ikke nogen er "rigtige mænd"!!

Det er da et meget dårligt argument at skrive at manden måske skrider alligevel.
Skal man give afkald på at få et barn af den grund?
Der er ingen forhold der er livstidssikrede. Alle lever med risikoen for at det måske en dag er slut, og skulle det forhindre folk i at få børn, købe hus, optage lån, få en hund osv. så det vist sløjt ud for familielivet i Danmark.
Jeg hørte engang et ordsprog som nogle af jer sikkert kender:
Hellere elske og miste end slet ikke at ha´ elsket.
Jeg synes du skal tale med din mand om dit ønske og forklare ham hvor meget det betyder for dig. Og som en anden skrev, sætte dig ind i de økonomiske muligheder i forbindelse med barn og studier.
Held og lykke.

Vent til lidt senere - prøv dig selv af inden du begyder med familie - vær barnepige f.eks. og lær det inden du begynder selv f.eks.

du??? At bare fordi han ikke vil have et barn nu er fordi han ikke vil have born med hende??
Folk modnes paa alle omraader paa forskellige tidspunkter og har forskellige behov, men jeg tror ikke du skal presse...
Jeg har ikke selv erfaring, men kan se paa min venindes tilfaelde. Hun har kendt sin mand i 10 aar, vaeret gift i 4 aar (de er 29) hun har ville have born de sidste 6 aar, men ikke ham, men nu ser det ud til at han begynder at aendre mening om et par aar er han sikkert parat.
Selvfolgelig skal man boje sig lidt i begge retninger, men at faa et barn aendre meget og du risikerer at skramme ham vaek hvis han ikke er parat..... Og det er jo ikke lykken og saa er 32 aar ikke saa sent at faa et barn ;-)

Hejsa,
Små slag... Ved mindre du har en eller anden form for sygdom, kan du altså snildt få børn meget senere end dit 32. år! :)

Jeg har venetet for længe og går nu i behandling for at få børn. Der er så mange der i dagens Danmark har svært ved at få børn, og nu ældre du bliver dets værre bliver det. Jeg syntes at I begge skal tænke det godt i gennem. Det kan jo heller ikke være rigtigt at hvad han siger er lov i må da kunne snakke om det. Hvis børn er din drøm er 5 år sq lanbgt tid at vente.