mænd der bliver hængene i mors skørter

hej jeg vil bare lige høre jeres mening om mænd der bliver hængene derhjemme til de 27 år.jeg selv har været sammen med min kæreste i snart seks år og jeg er stadig ikke flyttede sammen med min fyr endnu og det er til dels på grund af ham.vi havde en krise for et år siden hvor jeg slog op med ham og endte med at være sammen med en anden i godt en måned og så fandt vi sammen igen.efterfølgende slog vi op tror jeg fem gange fordi det igen ikk gik mellem os.nu har vi så fået vores forhold op og køre og det er gået godt mellem os i over et halvt år.jeg er så begyndt og får vild meget lyst til at det skal blive seriøst mellem os og har spurgt ham han ikke har lyst til at flytte sammen.men det passer ham ikke nu da hans skolegang på unuverersitet er gået dårligt i snart fem år og han siger at han gerne vil bestå nogle eksamer så hans skolegang igen bliver stabil gen inden han tager det næste skridt med mig ved at flytte sammen.men jeg må indrømme at virkelig ikke forstår det. for jeg kan ikke se hvad det skulle skade og bo sammen nu.og hvordan skal det kunne skade hans skole.han siger hvis jeg ikke støtter ham i det så forstår jeg ham ikk og dermed ikke elsker ham .ham siger at jeg kun tænker på mig selv ved at kun tænke på at flytte sammen i stedet for at forstå at han går en svær periode igennem.synes I også jeg er egoistísk eller er det bare en dårlig undskyldning for at ikke ville flytte sammen med mig. familie forstår heller ikke hvad det er manden venter på.jeg kan også bare vente og se hvad der sker!! For sådan som det ser ud nu så bliver det først til sommer han vil flytte sammen.men kan jeg overhoved regne med det.han siger også at han bliver stresset af bare at snakke om at flytte sammen da han gerne kun vil fokusere på sin skole.uden at føle at jeg presser ham .Så et stort et skridt er det da heller ikke at tage og flytte sammen? er det mig den er gal med!!

Du siger, at nu har DU fået lyst til at flytte sammen.. Og DU synes ikke det burde være noget problem.. DU har været sammen med en anden.. Du har.. Du vil.. Du synes.. DU kan..
Det handler jo om jer.. Og eftersom i har haft en del problemer i forholdet, og han har nogle ting at koncentrere sig om med uddannelse, så synes jeg ærlig talt du skal respektere , at han ikke synes det skal være NU.. Men til sommer.. Det handler jo om jeres ønsker og ikke kunne dine..
Det ikke ment som et surt opstød, men for at åbne dine øjne for at HAN mener noget andet, og det skal du også lige have i tankerne, i stedet for kun at tænke på hvad du selv vil :)

Hej.
Jeg synes du skal holde op med at presse ham for at I skal flytte sammen. Hvis man skal det, så skal begge have lyst til det.
Hvis han spurgte mig om råd ville jeg foreslå ham at han flyttede i sin egen bolig et stykke tid.
Men hvis jeg skal svare på dit direkte spørgsmål, så ja, jeg synes du er lidt egoistisk. Hvis det er ham, som du vil have, så giv ham plads.
Venlig hilsen P&C
PS Måske er du i tvivl om det skal være ham?

det kan da godt være at han har det så hårdt men jeg kan ikke rigtig se hvad der skulle være så hårdt ved at flytte sammen inden vores krise skete så skænkede manden overhoved ikke tanken om at flytte sammen og der havde vi været sammen i 5 4 år.vi kender jo hinanden ud og ind.for mig virker det bare som en undskyldning og sådan kan han jo bare blive ved med at komme med undskyldninger.manden er 26 år og fylder snart 27. hvorfor er det lige at han overhoved ikke har fået trang til at klare sig selv.det er jo klart det er jo meget nemmere at når man kommer hjem så står maden på bordet.han kan jo ikke engang klare og snakke om flytteplaner for det er også vildt hååårdt!!seriøst man mister respekten for folk der har den tankegang.hvad med at tage hånd om sit eget liv.folk der har sammen indstilling som min kæreste er sikker dem der også selv bor hjemme og som synes det er nemmest at deres mødre gør det hele og så man slipper for at tænke på de huslige ting!! hvad synes i piger!!

skippe ham. Især fordi du fortæller om et ret turbulent on-off forhold.
En mand på 27, der stadig hænger fast i mors forklædebånd, ville jeg ikke sætte min lid til. Skolegang eller ej. Dårlig skolegang i 5 år? Hvilke undskyldninger finder han på næste gang?
Nej, nej, nej, rend fra ham så hurtigt dine ben kan bære dig.

han siger at han bliver ked af det når jeg bliver i tvivl om at han vil flytte sammen med han.men det er da ikke så underligt.han kan jo ikke engang klare at tænke på at flytte sammen.det er jo også meget nemmere når mor laver maden og reder seng af og til laver hans madpakke.det har jo også været det vores diskutioner er gået ud på og det er når mor gør de ting for ham som han burde gøre selv.og når jeg gør grin med det, så bliver han sur og så snakker vi ikke sammen i 2 dage ind til jeg ringer til ham.men sådan noget.
det ene er at han bor hjemme og han er 26 år.men når hans mor begynder på sådan nogle ting så flyder mit bærer over.

Jeg tror, at du godt selv ved, hvorfor han ikke vil flytte sammen!
"Naai det har ikke gået godt med min uddannelse i 5 år og jeg vil gerne bestå nogle eksamener først"
Redaktionen læs: Jeg er pisse umoden og kan ikke overskue, at skulle tage stilling til, endsige ansvar, for mit eget liv!
Smid ham ud og kom videre med dit liv!
HVIS i endelig skulle ende med, at flytte sammen, så kan du være 100% sikker på, at DU kommer til at agere MOAR for ham!
Magen til vatp.. skal man nok lede længe efter!
Undskyld sproget - men det er min mening!
Du er LANGT bedre tjent og LANGT mere værd, end at spilde dine dyrbare år på sådan en slapsvans!

manden er 26 år skriver du, og igang med sit studie, i har kendt hinanden og kommet sammen i ca. 5 år?. min erfaring siger mig, at din kærste ikke er parat til at flytte sammen med dig. Hvad med dig selv? hvad vil du med dit liv? tror du det bliver jer 2? når man virkelig vil hinanden kan det ikke gå stærkt nok med at finde noget sammen, at bo i. typisk(søg efter og finde bolig) 1- 1 1/2 år efter man har mødt hinanden. og det er ligegyldigt om det er mors dreng eller ej. spild ikke ventetid, definer hvad du vil, og gør situationen klart. over for din kæreste

Hun skriver, at hans uddannelse ikke har gået godt i 5 år. 5 fuc.... år! Manden er 27 år og bor stadig hjemme!
Jeg mener ikke hun er egoistisk. Jeg mener helt klart det er HAM, som ikke evner, at tage ansvar for sig selv og i øvrigt ikke ønsker at vedkende, at det at være i et forhold handler om kompromier!
Hvis hans skolegang har haltet i 5 år, burde han nok for 4 år og 11 mdr. siden have gjort noget ved det!
Og hvad skulle en sammenflytning have af negativ indflydelse på hans fortstående eksamer!?
Jeg kan ikke få øje på det!

Hvis hans universitetsuddannelse har gået
dårligt i 5 år, så bliver det aldrig bedre.
Han burde stoppe studiet, og finde en
anden uddannelse eller et ufaglært job.
Jeg aldrig have en kæreste, der boede hjemme
i den alder. For de bliver aldrig selvstændige.

jeg føler heller ikke snart jeg har mere tolmodighed og det kan godt mærkes.han derimod forstår ikke hvorfor jeg har så travlt.

...så bør man have prøvet at bo alene først. Hvis du (tvangs) flytter sammen med kærsten, så er du selvskrevet til at blive hans nye mor. Hende der smør madpakken, tager tallerkenen ud og vasker sokkerne og lader ham hygge sig i fred imens.
At han har været under undannelse (og det går dårligt på 5. år) er en undskyldning for at han endnu ikke er klar til at forlade mors serviceniavu.
Sorry kvinde - det der forhold er der ikke meget fremtid i...mee

jeg har boede alene nu i snart 2 år.tilsidste bliver man også træt af det.måske burde jeg være glad for det.ved ikke om jeg skulle være tolmodig og se hvad der sker!!burde man strække den til sommer eller skride som jeg så mange gange har haft lyst til.

Jeg har en kærste på 3. år. Vi bor i hver sin landsdel og han vil gerne at vi flyttede sammen. På sjælland hvor han bor. Da jeg har det godt hvor jeg er var jeg ikke meget for det. Men da mit arbejde ikke kræver jeg bor lige ved det blev jeg enig med mig selv om at jeg gerne ville flytte til ham. I en større lejlighed.
Men da jeg så siger det til ham, trækker han i land og kan lige pludselig ikke se os bo sammen. Jeg havde gjort det klart for ham at jeg godt kunne se os blive gift med tiden. Jeg ville nemlig ikke ende i den situation at når vi endelig boede sammen så var vi ikke klar over hvad hverandre ville med dette forhold.
Men han trak jo i land og jeg ser sådan på det at han ikke vil alligevel. Jeg tror ikke vi holde længe endnu. Men så længe vi har det godt holder jeg ved ham. Når han bliver en byrde så ryger han ud. Han ved det ikke og det gør mig ikke noget. Han har jo gjort det klart ved at sige at han ikke vil bo sammen alligevel.
På trods af at det var ham der pressede på for at jeg skulle flytte i første omgang. Og han gjorde det længe så jeg til sidst troede han virkelig ville det.

...at han bør prøve at bo for sig selv (læs: klare sig selv) før I flytter sammen.
Hvis forholdet har været så turbolent og det kun har gået nogenlunde i det sidste ½ år, så ville jeg slet ikke satse på det. Knus ...mee

Men held og lykke med kærsten. Giv ham den tid hvis du kan føle det er noget at bygge på. Ellers er der jo en grud til at han er en Eks...
Det fik jeg engang at vide da jeg stod med en kærste i den samme "frem og tilbage-dans".

han sagde til mig at hvis jeg havde så travlt så kunne jeg bare flytte sammen en anden hvís jeg har så travlt.det er jo den jeg får i hovedet hver gang.jeg snakker om det.seriøst jeg mister alt for den mand men jeg elsker ham trods alt.vi har jo også igennem godt og ondt men til sidst vil man jo også gerne videre og tage det næste skridt.fatter ikke han kan elske mig så højt og så være så skide bange for at flytte sammen.hvad vil han med forholdet.ville nogle gange ønske jeg en gang for alle kunne komme videre .men når jeg tænker på det så kommer alt til at virke så gråt og trist.jeg kan slå mig selv i hovedet for at være så dobbelmoralsk.

hvad skal man dog gøre for at komme videre.nogle gange føler man at kærlighed er et edderkoppespind som der er umuligt at komme fri af og hvis man gør så er man er heldig.jeg har mistet troen på at finde manden i mit liv som kan gøre mig lykkelig.hvad pokker skal man gøre

Gå ud og find en anden kæreste først. For
der er ikke en spand fuld, men et helt land
fuld af mænd. Pæne psykopater er charmerende, og
kan manipulere andre mennesker til grænseløshed.
Det kan være at din kæreste er i den katagori.
Siden du bliver ved med at hænge i dønnet, for
det behøver ikke at være din egen skyld.

hvad manden siger? - Og er der noget du ikke forstår så spørg ham i stedet for at fortælle hvad DU mener! - Han har jo sine gode grunde!

Jeg er 42 år er gift og lever sammen med min mand gennem 15 år....nu har jeg mødt en anden! Han er 31 år og bor hjemme ved mor og far....det er da næsten værre ikk ;-) så tag det lige roligt...i skal nok nå det!!!

får du ikke noget derhjemme siden du ikke kan sige det på en pæn måde.!!!

jeg får. Blandt andet fordi jeg har lært at 'vi ønsker' og 'jeg vil have' ikke nødvendigvis er det samme!

!!!!

helt op, hvor er du dog selvglad og egoistisk at høre på.
Ikke mindre end to indlæg har du rakket ned på folk.
Du har ingen situationsfornemmelse, godt jeg ikke skal spørge dig om råd om noget.
Bliv dog selv voksen, eller hold dig væk fra ting du ikke har en dut forstand på... kvindemenneske

At tage en uddannelse kan tage hårdt jeg kender det men kærlighed kan give livet mere samtidigt. Jeg står lidt i samme situation eller har gjort. Jeg fandt en dejlig kæreste mens jeg var(er stadig) igang med længerevarende uddannelse og var hjemmeboede. Men for mig var der ingen tvivl da vi besluttede at jeg skulle flytte ind hos ham.
I de perioder hvor uddannelsen er hård og jeg har bruge for at koncentere mig om kun eksamer mm tager han over med det daglige. Og i andre perioder tager jeg over hvis jeg har overskuet og han har brug for det pga arbejdet.
Men jeg vil nu sige at selvom en fyr har boet alene længe er der altid brug for at der bliver taget sig lidt af ham og omvendt.
Men jeg vil nu sige at hvis forholdet har varet så længe og I ikke kan blive enig om hvordan fremtiden skal se ud så ville jeg overveje om der er kærlighed nok til at forsætte.
For mig var det helt naturligt at vælge en fremtid og den kunne kun være med ham.

Jeg advarer anonyme mod at flytte sammen med en fyr, der kommer lige fra sit barndomshjem og ikke har prøvet at bo alene. Det kan hurtigt blive anonyme, der så skal servicere ham så. Samtidig synes jeg, det lyder som en dårlig undskyldning det med hans skole og at det går dårligt...
Hvor rakker jeg så ned på hende? ...mee

ja gid min fyr så det på samme måde.men han synes at det er et for stort skridt at tage når hans skole går dårligt.jeg kan virkelig ikke se hvad han skulle miste.men måske har du ret i at der måske ikke er så meget kærlighed hvis han ikke vil flytte sammen.Det er åbenbart mig den er gal med siden jeg ikke kan støtte ham i hans studier siger han.men han kan jo heller ikke ligge skylden over på mig.men tak for nogle gode svar der har fået mig til at tænke det forhold.

...lyder umiddelbart som om han ikke har tillid til dig og så bruger han alt hvad han kan for at holde dig på afstand!
Desuden forestiller jeg mig at han har det rigtig skidt med sigselv hvis hans oplevelse er at det i 5 år (det sgu lang tid!!!)kun har gået een vej for ham på studiet.
Ingen tvivl om at han ikke er den som er hurtigst til at træffe en beslutning.....set i det perspektiv (altså det med uddannelsen).
Elsker du ham kan du nok ikke gøre så meget andet end at væbne dig med tålmodighed....
:) held og lykke med jeres forhold.

...hvis du har haft dem - så skal du ihvertfald ikke bruge din energi på at opretholde noget du inderst inde har opgivet.....vil du vente på ham eller vil du ikke?
Hvad får dig til at blive?
Annie

Havde ellers håbet på lidt konstruktiv kritk her:-( ...mee:-)

ja jeg har vist fået noget at tænke over.men tak for de rigtig gode svar.De sure svar ser jeg bort fra.ja jeg vælger vel og se tiden an men forventer vel at manden tager et initertiv ellers er det ud.for jeg kan jo ikke sidde og får grå hår før manden sig sammen.han siger jo det er mig der er så usikker på forholdet,men det er vist nærmere ham der er usikker på mig.men tak

hvordan prøver jeg ham af om han overhoved nogensinde vil flytte sammen? for hvis jeg vidste det så ville jeg jo nok kunne komme videre i mit liv for så ved jeg at der ikke er grund til at vente.

Min kæreste er utrolig sød, dejlig og yndig og vil rigtigt gerne flytte sammen med mig. Hun har boet alene hele sit liv. Jeg har boet sammen med to kvinder før hende. Så det har jeg prøvet. Nu vil jeg gerne bo alene og siger det til min kæreste. Hun bor i en by 50 km fra mig, og hun studerer i samme by, hvor jeg bor. Jeg synes, det er synd for hende, at hun skal flakke så langt hver dag mellem hjem og arbejde. Men jeg kan simpelthen ikke holde andres lyde, snakken, TV-kiggeri osv. ud hver eneste dag. Jeg har OGSÅ brug for fred og ro. Min kæreste siger, at hun har brug for at bo med en mand. Og hvis jeg ikke vil, så finder hun en anden. Det sidste er vist mest noget, hun siger i affekt. Hun er meget impulsiv. Lider også af OCD og har ikke rigtigt veninder. Jeg er stort set anspændt hele dagen, når vi er for meget sammen. Jeg vil gerne have, at vi er sammen et par gange i ugen og i løbet af weekenden. Hvad gør jeg. Nogen der har en mening?