Mænd!!! og forelskelse

Hejsa.
Jeg har svært ved at gennemskue om mine følelser er irrationelle eller fornuftige nok, så vil gerne have et par soldebattørers mening til nedenstående:
Jeg mødte før jul en rigtig, rigtig sød fyr. Inden juleferien skete der ikke så meget, andet end at vi mødtes et par gange og kyssede lidt. Jeg udtrykte nemlig behov for, at tingene ikke skulle gå alt for hurtigt, da jeg tidligere har haft tendens til at kaste mig ud i noget, hvor jeg ikke kunne nå at følge med og endte op helt forvirret.
Efter jul og nytår har vi så mødtes et par gange til og er gået videre end til blot kysseri. For en lille uge siden mødtes vi så igen - og havde på det tidspunkt en diskussion om, hvor hurtigt man blev forelsket og kaldte noget for et parforhold osv. Vi var her begge enige om, at tage den lidt med ro, selvom han dog troede, at jeg nærmest allerede var forelsket i ham.
Efterfølgende har han dog - i mine øjne - taget den med alt for stor ro - har nærmest ikke hørt fra ham i den uge, med mindre jeg selv har gjort forsøget. Dette står i rimelig stor kontrast til hans adfærd før denne dag, hvor han ofte spontant ringede, mailede mig eller skrev søde sms'er flere gange om dagen.
Nu overvejer jeg så at spørge ham, om han overhovedet kan forestille sig, at vi kunne tage det her videre, fordi jeg føler, at hans interesse er dalet eller nærmest væk. Men vil det så ikke netop være et udtryk for, at jeg i min jagt på tryghed, alligevel ikke kan tage den med ro, eller er det "forståeligt" ud fra den måde, han handler på???
Gider jo ikke fremstå som om, at jeg ikke kan vente med at binde ham til mig.
På forhånd tak :)

er og bliver indviklede! Der findes desværre ingen logisk forklaring på dem.

Måske du nu vil hade mig for min mening, men jeg vil sige, at tålmodighed er en god ting. Vær tålmodig og "læg" ham lidt på is hvis du kan. Lad ham komme til dig. Et eller andet kan tyde på, at han måske er blevet lidt forskrækket over, at du måske har vist lidt for mange følelser, selv om du gerne vil tage det roligt. Så trækker han sig tilbage, tror jeg. Derfor synes jeg, at du blot skal leve dit liv og så se, om han ikke kommer til dig. Hvis ikke han gør, så er det nok fordi han sluttelig ikke er interesseret nok.
Håber du måske kan bruge lidt af det.
Kh Posilise

unge mænd er ikke så naive og dumme__se ansvarsfulde, som tidligere__tidligere kunne en kvinde holde på en fyr i utallige år, ved at hævde, at hun var gravid, idag kan den undskylning ikke bruges længere, og fyre læser altså også skilsmisse statistikker.
uendelig mange flytter sammen, fordi de kun har et tilfældes, nemlig ensomhed, men kvinden vil gerne opfatte det som kærlighed til hende, og kun hende, hvorefter hun hurtigst muligt begynder at købe hans tøj, så han ligner en cirkus kl0vn i andre rivalinders åsyn.
sex er ikke kærlighed for en mand, uanset hvordan og hvor tit du prøver at imødekomme hans ønsker, sex er kun sex og intet andet.
desværre falder utallige kvinder hver eneste dag, for søde ord og billig vin, og måske lidt legetøj til børnene, men ingen normal tænkende ung fyr er intereseret i et fast forhold, vel vidende, at når først forholdet er etableret, sidder kvinden på 80 % af alle hans aktiviteter.
ægteskabet har kun relevans for en mand på 60 år, som muligvis har problemer med helbredet, og derfor mangler lidt støtte til de daglige indkøb, og husholdning, helst på damens dankort.
for 30 år siden kunne en falden kvinde sagtens blive gift, da hun kendte sin plads i hjemmet, men idag skifter kvinder mening konstant, og de unge mænd har ikke lyst til den slags konfrontation.

Hvorfor skal vi altid høre om jers skide frustrationer over kvinder der ikke gider jer? Og hvem kan fortænke dem i den holdning, når man læser, hvad i skriver?
Var var dit råd? At kvinder skal lade være med at interessere sig for mænd fordi mænd ikke interesserer sig for kvinder? Hvis det er din konklusion, hvor klog er du så?

Nej, hader dig skam ikke for det🙂Har allerede tænkt tanken - det er bare altid så svært rent faktisk at gøre.
På den anden side har jeg det også sådan, at ja, jeg vil gerne tage det roligt, men denne gang tror jeg rent faktisk at jeg har mødt en, der er noget særligt, så vil jo gerne kæmpe lidt for det :)
Men vil bestemt overveje, at lade ham komme til mig.

Bare at knægten giver dig lidt ro🙂Og hvis i nu er nået så langt som du skriver, så er han vel også en del mere rolig !
Men hvad havde du selv tænkt dig❓at du kunne holde ham på afstand, og han skulle blive ved med at være HELT VILD ?
Du må også tænke på du hele tiden har sagt, at i skulle tage det med ro.. Så nytter det jo ikke noget han siger at han mener i skal prøve lykken.
Bolden ligger hos dig, hvad vil du ?? Du må tage en beslutning i stedet for at holde ham hen.. Det virker jo som om du gerne vil have ham.
Husk, man kan ikke holde på folk, når man hele tiden holder dem hen, eller på afstand.. Så hvis du vil have ham, så må du "smede mens jernet er varmt" :)
Held og lykke

Kære Stin@.... Ja kvinder har svært ved at forstå mænd... men mænd har li'så svært ved at forstå kvinder!
Grundlæggende vil begge gerne opnå lykke og tryghed - men kvinder skal lære at forstå at mænd ikke er kvinder og mænd skal lære at forstå at kvinder ikke er mænd! Vi skæmter alle ganske tit med at sige: "hurra for den lille forskel" - og i virkeligheden er den forskel OSSE en hindring hvis ikke man sætter sig ind i det andet køn's tænkemåde og følelser!
Den almindeligste fejl er og bliver at kvinden alt for hurtigt vil "i havn", og begynder at snakke om parforhold osv.... Mange mænd bli'r simpelthen forskrækkede over det kvindelige tempo... og så trækker han sig ind i sig selv.... måske for længe... og så fiser kærligheden ud igen næsten inden den er blevet til noget....
Kære kvinder.... (og det er IKKE ment som mandschauvinisme eller dominans):Lad manden bestemme tempoet mindst ½ år, selvom du er utålmodig.... Vis ham gerne at du er forelsket - men overdriv ikke - og prøv ikke at forhindre ham i at lave noget helt andet end det du helst vil....
Dette er et velment råd.... håber du (og andre) kan bruge det til noget.... KH mancph

Synes ikke, at jeg holder ham hen - det er lige så meget ham, der har givet udtryk for, at det skal gå stille og roligt, da han bl.a. ikke har været single så længe.
Hvis jeg så kaster mig ud i det og siger, at jeg forfærdeligt gerne vil have, at der sker mere mellem os, så kan jeg jo hurtigt komme til at give udtryk for, at det skal gå meget hurtigt.
I mine øjne, er det at tage det stille og roligt ikke blot at lade stå til - men det er nu meget forvirrende.

du har jo nok ret i det meste af det.

Gå hen til ham, og sig PRÆCIS som du har det.. Det er altid det bedste bare at være ærlig, så kommer man heller ikke ud i misforståelser..
Men hvad vil du egentlig ?
Vil du have ham så sig det, hvis du har behov for at høre hvor han står, så spørg ham.. Du risikere ikke noget som helst, andet end at få svar ;)

som det er sagt :)

Du har ikke spillet din kort ret smart.
Begynd ikke at forklare en ny forelskelse, hvad din hensigt er eller ikke er.
Hvis du vil gøre ham seriøst interesseret i dig, så holder du han ud i strakt arm indtil han selv har åbnet ballet og erklæret at han ikke kan leve uden dig.
Ring ALDRIG til ham, medmindre det er en praktisk aftale I har i et enkelt tilfælde.
Det søde gamle spil. Lær det og bliv ombejlet.

fuldstændig enig.

Det jo et spil.. Og TRO MIG, man vinder ikke i længden med spil.. Ikke på den der måde i hvert fald.
Du får det til at lyde som om hun skal rende rundt og spille skide ligeglad, og ikke give ham nogen som helst form for komplimenter eller være ærlig om sine følelser ??
Du kan have ret i at man ikke skal kaste om sig med søde sætninger og HÆNGE på folk.. Men det giver sgu da sus i maven, at få nogle søde, frække og dejlige kommentarer.. Men alt med måde..🙂
En modereret udgave af dit forslag kan jeg godt forestille mig.. Men synes du strammer den lidt.. Er sikker på en fyr som var sådan over for dig, ville gøre dig trist i betrækket.. I hvert fald i længden.

Jeg kender det så godt. Jeg er faktisk lidt i samme situation, selvom at det ikke er et forelskelsesforhold. Jeg har også planlagt at lade ham komme lidt på afstand og lade være med at skrive til ham. Det er rigtig svært og jeg har egentlig lovet mig selv det flere gange før, hvor jeg så alligevel er hoppet i og har skrevet til ham alligevel (hvor jeg synes at kunne fornæmme en vis afstandstagen fra hans side). Så hver dag nu er en kamp, og en sejr når jeg går i seng uden at have skrevet eller ringet til ham.
Jeg tror at problemet med ham er at han er blevet skræmt af mig, selvom at jeg har sagt til ham at der ikke er nogen grund til at være bange for mine følelser, for jeg er ikke forelsket i ham. Jeg er vel bare ensom, som andre i dette indlæg siger.
Det skal måske nævnes at hver gang vi har været sammen har det været på hans initiativ, og når jeg tager initiativ så bliver det ikke til noget (måske igen fordi at han er bange for mine følelser?).
Vi har ikke snakket eller skrevet sammen i 3 uger nu. Men det kommer, det ved jeg. Men om vi nogensinde kommer til at være sammen igen, ved jeg ikke. Man bliver nødt til at tage en dag ad gangen, ellers går man helt ned.
Okay, jeg ved ikke lige om du kan bruge det her til noget, men jeg kunne bare genkende migselv i meget af dit indlæg. Lad osendelig hører fra dig når han har ringet til dig! :D

Tror det er meget almen kendt kilde til usikkerhed, men rart at høre, at der alligevel er andre i samme båd!
Så må jo håbe på det bedste for os begge - hvad det så end er :)

ja kan kende det fra mig selv. Jeg begik ihvertilfælde den store fejl at erklære min store kærlighed til ham. Det skræmte ham helt væk...øvøv
Ville ønske jeg kunne gøre det om og havde været mere tilbageholdende