Hej alle.
Jeg håber virkelig i vil læse jer igennem teksten - skal nok prøve at gøre den så overskuelig og læselig som muligt. Det bliver nok langt, men har BRUG for at komme ud med det til nogle og få noget respons :(
Jeg er en fyr på 18 år. Min kæreste er lige taget hjem og kan slet ikke finde rundt i noget. Jeg har seriøst brug for hjælp her.
Historien først.. Vi har været sammen i 4 måneder. Vores forhold har altid været rigtig dejligt og problemfrit. For snart 4 uger siden tog hun til Tyrkiet på ferie i 16 dage. 2 dage før hun kom hjem, skulle jeg afsted til Italien i én uge. Altså skulle vi ikke ses i 3 uger. Weekenden forinden hun tog afsted var vi sammen og det var virkelig dejligt. Da hun var taget afsted føltes det virkelig som om at hun savnede mig i den første uge. Men så fra den anden uge virkede det som om hun savnede mig knap så meget.
Men jeg fik da dagene til at gå og så tog jeg til italien. Det skal nok nævnes at mens hun var på ferie blev jeg ret jaloux og sur pga. nogle billeder fra hendes ferie, og sagde det også til hende - hvilket var dumt det ved jeg godt. For stoler virkelig på hende.
Anyway, inden jeg tog til Italien skrev jeg et brev til hende, hvori jeg også lagde et billede af mig selv, som jeg ved, at hun synes godt om. Jeg skrev brevet fordi, at det sidste stykke tid havde vi jo haft det så godt sammen og jeg savnede hende rigtig meget i de uger hun var væk + at jeg mente det ville være lidt anderledes en bare en sms, og at hun ville syntes godt om det.
Hun blev da også glad for brevet osv, dog ikke helt den respons jeg havde håbet på, men det gik.
Jeg kom hjem fra ferie i mandags sidst på eftermiddagen, og vi aftalte at være sammen om aftenen sammen dag, og at jeg skulle sove hos hende til tirsdag. Lige da jeg kom ud til hende virkede hun rigtig glad for at mig og det var virkelig skønt. Men det blev hurtigt forandret..
Hun var ikke som hun plejede at være. Der var et eller andet forandret. Hun plejer at have en masse energi, snakke meget og er stortset altid glad. Ingen af de 3 ting var rigtigt til stede. Og spurgte hende om der var noget galt, men det var der ikke. Hun var bare meget træt. Og det sammen var hun om tirsdagen, men hun var sikker på, at hun var okay, når jeg spurgte hende.
Det var så også fint - fair nok at være træt, men der var et eller andet ved det, det kunne jeg mærke. Vi havde så aftalt, at hun skulle komme hjem til mig torsdag aften efter arbejde og sove hos mig til fredag.
Det blev så torsdag aften og hun kom, vi så lidt film, hyggede og lagde os til at sove uden at lave noget. Så fredag går det helt galt. Vi bliver længe i sengen og ligger bare og "stener" fjernsyn. Jeg kedede mig ret meget og spurgte hvor længe hun ville blive ved med at se den serie vi så, men det virkede som om hun hellere ville være sammen med mit fjernsyn end mig.
Hun kyssede mig heller ikke eller noget, det plejer hun ellers altid at gøre rimelig meget (det gjorde hun heller ikke mandag-tirsdag) og jeg skulle tage initiativet til det hele.
Efter et afsnit var færdigt, sagde jeg til hende, at hun virkede forandret. Jeg spurgte hvad det var med hende, og hun sagde, at hun vidste det ikke selv. Der er så lidt stilhed, og så siger jeg til hende, at jeg ikke kan lide at det er sådan her, og at jeg er blevet bange for at miste hende - og om jeg havde grund til at være det? Det trak hun lidt på skuldrene af. Så dér gik det op for mig, at den var mere gal end jeg lige havde troet. Kunne mærke at der begyndte at komme tåre der pressede sig på, så måtte lige gå ned på toilettet.
Da jeg kom tilbage kunne hun godt se på mig, at jeg var helt knust, og jeg satte mig på sengen med ryggen til. Så vendte hun mig om, og holdt mig ind til hende, og så begyndte jeg bare at græde. Kunne slet ikke holde det tilbage, men hun fastholdt stadig, at hun ikke vidste hvad det var.
Jeg blev nødt til at spørge ind til det, og det gjorde jeg. Jeg spurgte om hun ikke havde det på samme måde mere, og det svarede hun ja til. Og så sagde hun, at mens hun var på ferie var det gået op for hende, at hun ikke savnede mig så meget, som hun nok burde. Og at hun ikke havde så mange følelser for mig mere.
Jeg kunne slet ikke tænke klart på det tidspunkt, og kan det dårligt stadigvæk, men jeg spurgte om vi stadig var sammen. Det nikkede hun til, og vi blev enige om at prøve at give det en chance. Jeg spurgte hende om vi skulle ses sjældnere, det vidste hun ikke helt, og jeg sagde jeg håbede at vi snart kunne ses igen. Så foreslog hun nu på mandag, så der skal vi være sammen.. Men stadig, jeg tror jeg sad og græd op af hende i en time mens hun holdte om mig. Hun undskyldte også og sagde at der ikke var noget hun kunne gøre. Lidt efter tog hun hjem...
Så status er den; at jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har åbenbart stadig en kæreste. Min kæreste har mistet mange af sine følelser for mig, men vi giver det en chance. Vi skal ses på mandag. Jeg har aldrig haft det med nogle, som jeg har det med hende.
Man kan ikke sige, at det kommer som et lyn fra en fuldstændig skyfri himmel, men er lidt i chok lige nu. Havde aldrig troet det var så galt. Vi har altid haft det godt sammen og et "lige forhold" - den del er hun i det midste enig i.
Puha.. Tak til dem som er nået her til. Håber det hele er til at forstå. Hjælp [:*(]
tilføjet af elway
Ak ja..
Det er jo ikke skide godt Matt, og jeg kan sa sagtens forstå du er rigtig ked af det 😖
Du skal overhovedet ikke give op, men du bliver nok nød til at give hende lidt space det næste stykke tid, og så lige få genopfrisket for hende hvorfor hun blev forelsket i dig for de 4 måneder siden.
Vil da lige sige, at når i kun har kendt hinanden så kort tid, så skal der heller ikke særlig meget til før man kan komme lidt ud af "rytme" (hvis man kan sige det sådan)Så vi må bare håbe det er det som er sket.
Hvis du kan PRØVE og få mere gang i dit eget(social) liv igen, så tror jeg det vil være en rigtig god idé, så du kan få tankerne lidt væk fra problemerne, og få lidt glæde ind i livet, for det nytter ikke noget, hvis du render rundt og er ked af det.
Problemet som jeg ser det, er at du ved ikke om du er købt eller solgt, så det bliver MEGET svært for dig, at være naturlig når i er sammen, for du vil helt sikkert prøve at gøre ALT rigtig, og få hende til at blive helt vild med dig igen.. Og det er en umulig opgave, så det bedste du kan gøre er bare at være så meget dig selv som overhovedet muligt, og ikke presse hende for meget vedr. spørgsmål om hendes følelser/ferien osv..
Du må se tiden an, også må du håbe det bedre, må indrømme det ikke ser skide lyserødt ud, men det er jo ikke forbi før den fede dame har sunget 😉
Men få nu set nogle af drengene så du ikke kun sidder derhjemme og piller dig selv i navlen, det er sgu vigtig du får smilet af nogle andre ting.....
tilføjet af anonym
Jeg har læst det
Jo, du skriver skam vældig godt.
Desværre oplever vi alle vore kærlighedssorger. Jeg tror vi lærer af det, man bliver klogere, som tiden går.
Men det er strengt, så længe man sørger eller er usikker. Man tror næsten ikke man kan overleve, men det går alligevel.
Den stakkels pige har vist ondt af dig, fordi du er ulykkelig, men man er jo ikke herre over sine følelser.
Hun er usikker på sig selv. Det kan hun jo ikke gøre for. Man kan ikke tvinges til at have følelser man ikke har.
Prøv at se tiden an. Jeg ved godt det føles ulideligt, men jeg lover dig, selv om det kun er en lille trøst i øjeblikket, bliver det ikke hende, møder du en anden.
Du vil måske opleve flere kærlighedssorger eller selv give anledning til nogle. Men næste gang vil du vide, at det kan overleves og man igen kan møde kærligheden.
Jeg har selv prøvet det, så jeg ved, hvad jeg taler om. To gange har jeg troet jeg dårligt kunne overleve det, men den første gang var den værste.
Min søn har prøvet det, han "overlevede" også.
Jeg ved godt, det er næsten ikke til at komme igennem alle de følelser, men jeg lover dig helt bestemt, du vil komme over det, som vi andre har gjort det. Du er slet ikke alene.
tilføjet af A giiiirl.
Hmm,..
Altså så'n som jeg forstår det, er hun ikke så meget vild med dig mere, men hun vil forsøge at bygge det op igen. Lyder det ikke rigtigt??
Du må være en meget følsom person, siden du havde så meget sorg at skulle have ud. Så jeg fatter ikke din kæreste ikke prøver at hjælpe dig mere. Hun lød lidt kold over ikke at kunne hjælpe mig meget mere, men jeg synes det er et godt forsøg på at give jeres forhold en chance.
Har du spurgt end til det med rejsen.. Måske kunne hun have en hemmelig flirt eller noget??? Ved ikke rigtig hvordan jeg skal hjælpe dig/jer. Men jeg ønsker jer held og lykke!!! :D
tilføjet af anonym
Jeg mener ikke du har ret
Hun lød bestemt ikke kold, men i tvivl. Og hun ved ikke rigtig, hvordan hun skal reagere. Det forstår jeg godt.
Man er altså ikke herre over sine følelser. Bygge op, nej, det tror jeg ikke, men afprøve sig selv: Hvad føler jeg.
Du mener vel ikke man er herre over sine følelser, det lyder lidt i den retning. Jeg håber, jeg misforstår dig. 😉
Det kan vende, det ved jeg, men gør det, det er noget ganske andet.
Hvis det var mig ville jeg sige, det var bedre ikke at mødes et stykke tid. Enten vender følelserne tilbage, jeg ved det kan ske, eller også er de væk.
Han vil også selv lettere komme over det, når de ikke ses, hvis det ikke kan være anderledes. Men det ved jeg godt, han sikkert helst ikke vil.
tilføjet af chrislin
Uh den kærlighed
Stakkels dig, du må have det forfærdeligt...
Jeg tror (og det er jo ikke sikkert det er rigtigt) at din kæreste føler sig omklamret af dig. Da jeg læste de(for dig positive) små kærlighedserklæringer du kom med inden rejsen, under rejsen og efter rejsen, så får jeg lidt... ja hvad skal man kalde det klaustrofobi af det. Lidt sådan... la mig lige være lidt.
I starten af jeres (korte) forhold har i begge været helt oppe i skyerne og forelskede til op over begge ører. Det lyder som om at hun er kommet lidt ned på jorden igen, mens du stadig befinder dig deroppe. Jeg tror du skal lade hende være lidt og som en anden skriver genoptage noget af det som du gjorde med dine venner før I blev kærester. Jeg kan naturligvis ikke sige noget om, om hun er helt færdig med dig eller bare har brug for lidt rum, men dit bedste træk for mig at se er at trække dig lidt og starte slowly ud igen.
Du lyder som en sød og kærlig fyr og uanset om det bliver jer to eller ej, skal du nok klare den :-)
Held og lykke
-Christina
tilføjet af jake
well
hej Matt
Ja jeg er sgu bange for at der ikke er andet at gøre end at vente og se. Men du står i en situation hvor det er så let at vælge at føle den store smerte over et forhold som måske er forbi. Det er betydeligt sværere ikke at vælge at tage smerten på forskud. Forstår du? Men det helt urimeligt absurde er, at hvis du vælger at tage dig selv alvorligt og ikke at finde dig i smerten lige nu. At du måske vælger at sige "ok" "i den næste uges tid vil jeg lave noget jeg har lyst til, noget der gør at jeg mærker mig selv på en god måde, (og gerne sammen med venner, som foreslået fra anden side). At du tillader dig selv at sige til dig selv, og tro på at det hele skal sgu nok gå iorden uanset om vi er kærester eller ej jeg tar det som det kommer. Sig evt til kæresten OK jeg respekterer at du er i tvivl om dine følelser lige, men så lad os holde en pause indtil videre så du kan få dine følelser på det rene skal du sige. Det betyder også at i ikke ses på mandag så.
I modsat fald kunne din situation udvikle sig til at du blir et offer for din egen sorg. Jeg uddyber lige: Hvis du er sammen med din kæreste det næste stykke tid, vil det måske være sådan at hun afprøver om hun stadig har følelser for dig, ved at være sammen med dig. Men du vil være ulykkelig fordi du ikke ved hvordan du står. Det betyder at din kæreste er sammen med een som er ulykkelig(dig) over at han måske mister hende. Det vil meget sandsynligt føre til et brud fordi at ingen ønsker, at være sammen med een hvis lykke kommer til at afhænge af om man vil være kærester med ham. Eller man kan sige at det vil føre til at hun har magten over dig og det vil være spændende måske for en tid, men så vil hun droppe dig til sidst fordi det blir for kedeligt i længden. Så er jeres forhold jo ikke lige længere som du skrev det ellers har været.
Det skal ikke forstås sådan at din kæreste pludselig er ond. Men jeg ved af erfaring at de følelsesmæssige mekanismer i et forhold kan gøre sig gældende på netop den måde. Jeg ved også at det er sket akkurat sådan for mange.
Så hvad skal du så gøre?
Som jeg fortalte dig tidligere: hold en pause på ex. 2 uger. Sig at du ikke ønsker at se hende før. Det er meget vigtigt for jeres fremtidige forhold at du ikke er prøveklud for hendes følelser imens hun finder ud af hvad hun vil. Det vil også være bedst for dit eget forhold til dig selv. At du vælger hvordan du vil have i den periode. Så vil du måske endda komme igennem det hele og stadig have din kæreste, men endnu bedre set fra mit synspunkt, med et bedre selvværd
Held og lykke min ven (ps. vælg dig selv)
tilføjet af Tøsepigen
Der må da være
En bokseklub, brydeklub eller anden mulighed for at dyrke kampsport i dit område?
Ellers skal du ikke snart på session? Der skal nok komme et mandfolk ud af dig[:|]
tilføjet af Lurifax
Se tiden an.
Der er ikke så meget andet at gøre, når du er så glad for hende. En anden ting er, at der kan være småting, som to i et parforhold kan være lettere irriteret over, og hvis man ikke har kendt hinanden så længe, kan det være nok til at få nogen til at slå op. Det kan f.eks. handle om jalousi og vreden i forbindelse med det. Nogle mennesker KAN bare ikke med kærester, der bliver jaloux.
Jeg tror, at I skal prøve at sætte jer ned og snakke om den episode med billederne, og du skal tage dig god tid til at lytte og forstå hende uden at blive for ophidset og ked af det.....Hvis du bliver for ophidset eller ked af det, kan det få hende til at klappe i som en østers og trække sig tilbage fra dig....Det er muligvis det, der her er sket. Hvis hun ikke føler, at hun kan være sig selv eller leve sit eget liv på nogenlunde vant vis, når du er kommet til, kan det være nok til at få hende til at trække sig. Faktisk synes jeg, at det er en god idé, hvis I bare stille og roligt og kærligt sætter jer ned og snakker om alt og ingenting for at finde ud af, om der er nogle punkter i jeres parforhold, der kan forbedres. Her gælder det om ikke at være for bange for at være blød, ærlig og kærlig; det kan redde forholdet. Måske har du nogle småting ved din personlighed og opførsel, som hun ikke har turdet at konfrontere dig med, og måske er det så små småting, at du sagtens kan gøre noget ved det eller få en aftale om, hvordan I griber det an, så I begge kan være til i jeres forhold. God fornøjelse.
tilføjet af matt-
re:
Tak for svarene. Jeg er stadig meget forvirret og ved slet ikke hvad jeg skal gøre.
Sidder også med en masse spørgsmål som f.eks.. Hvad var der sket, hvis jeg ikke havde presset hende lidt til at sige, hvad der var galt? Hvad hvis vi aldrig havde været væk fra hinanden i så lang tid? Hvad skal jeg gøre for at få det til at være som før.. Og.. Skal jeg prøve at vise hende den her debat og svarene, næste gang vi ses?
Kan ikke finde ud af det...
tilføjet af -ttam
Hey unge mand!, hør her........
Hej matt- Hør hen ven, jeg vil svare dig lidt mere tough, for jeg tror du kan ta det.. du er en klog fyr, du skriver og udtrykker dig helt vildt flot!, varmt, velformuleret og åbent..
Og det her er din situation;
Du har en dejlig kæreste, i har været sammen i 4 måneder, du er 18 år gammel. Du føler dig moden, lyder moden, og du står midt i En ud af mange kommende ligende situationer.. Du står midt på en vej i dit liv, en ny vej, en du aldrig har gået eller stået på i dit liv.. hvor du føler alt står stille, alt inden i gør ondt og drejer rundt, og du spørger om hjælp til at besvare nogle❓for dig. Godt.. 🙂
Jeg tror det der sker er at det at i var væk fra hinanden, i de tre uger, udviklede jer så meget, i hverfald hende, at i kan mærke forskel på jeres følelser for hinanden nu.. Efter ferien, er intet det samme, og du kan ikke gøre noget for at få det til at blive som før!.. du kan ikke tvinge fortiden tilbage.......
Nu er som NU er. Nu er hun i tvivl og du er knust.
Nu er hvad du må forholde dig til.. ja det er pisse hårdt, og det lyder kliché, men det er sundt!.. du lærer lige nu, om kærlighed, kvinder, tosomhed og mest af alt lærer du om dig selv. Du oplever følelser du aldrig har haft før.. tanker du aldrig har tænkt..
Tankerne styrer dine følelser.. for hvis du kan stoppe op på den der vej.. på det sted hvor du står og føler dig forstenet på din indre vej, og se HVOR du virkelig står, så kan du komme videre..........
Du står her. Hvad var der sket hvis du ikke havde presset hende til at sige hvad der var galt?.. Der var sket det samme.. bare på en anden måde.. måske havde hun selv fortalt om hendes manglende følelser, Uden at "du pressede hende".. Du gjorde hvad du følte dig nødt til at gøre, og det er der ikke noget forkert i.. du gjorde som Dit hjerte og din mavefornemmelse sagde du sku gøre, ik?..
Du blev nødt til at spørge jo!, du ku ikk la vær, du gjorde det. Godt. Så må du også ku ta svaret. Du VIDSTE der var noget galt........ og du havde ret.
Hvis i aldrig havde været væk fra hinanden, så var det der sker nu, sikkert sket på et senere nærtstående tidspunkt...... hvis dét ikke at se hinanden i tre uger, kan ændre hendes følelser for dig, til tvivl og mindre kærlighed, så er det ikke det rigtige for jer at være kærester mere. Hun elsker dig ikke mere som før. Dén vej står du på. Krydset med der hvor du ikke bare har højre, venstre og fremad..... hov hvad med bagud?, nå jo, det kan du ikke........ Du kan egentlig heller ikke gå til højre eller venstre, for det er jo en indre ting, en tanke blot, og derfor kan du vælge at ha 1000 veje at gå ud af, derfra hvor du står.
Hver vej er dén måde du vælger at gøre noget på..................
For hende er det det samme.......... hun har truffet valg, tanker og følelser for dét hun har oplevet, væk fra dig, i sit liv........ Hun har ret muligt mødt et andet menneske som vækkede nogle nye følelser i hende, som efterfølgende overskygger hendes følelser for dig og jeres.................. Hun har måske været dig utro, og har mega dårlig samvittighed, og kunne derfor ikke selv tage initiativ til at give udtryk for sine følelser........ Og jeg tror der er noget hun ikke fortæller dig. Jeg tror hun er splittet fordi hun har levet det frie liv igen, savnet singlelivet, eller måske bare mødt en steg hun ikke ku sige nej til....., det er hvad det er.
Så spørgsmålene du skulle stille dig selv er;
Vil jeg lade mig selv såre, knuse og græde over at blive behandlet sådan...?
Fortjener jeg ikke at blive elsket da?
Hvis dét er det hun vil, (ikke at være sammen, fordi det lyder som om hun stadig er kæreste med dig er af medlidenheds-og nostalgi grunde), skal du da ikke bruge mere energi på hende. Sig tak for det i havde sammen, elsk hende for at ha været din første store dybe lærerige kæreste, og slip.
Du er ung, smuk, klog og dejlig, du må ikke lade dig lyve for, og du må ikke nøjes med.. Hjertet kan ikke nøjes med, forstår du?.. Du skal ikke nøjes med hende når hun kun elsker dig halvt!.. Så hellere være alene med dig selv, passe på dig selv og elske dig selv, .. ha det bedre med dig selv.. Og tro mig, på den anden side af dér hvor du står, er der også smukt.. og lærerigt, og fantastisk og forfærdeligt..
En ny kvinde i dit liv..
Men lige nu har du to valg - skal du blive med hende, som det er nu, altså fortsætte ud af dén vej? For du kan ikke ændre vejen.... du kan ikke gøre gjort ugjort. Det er som det er. Det store fede møgtræ står lige midt på vejen og du er nødt til at gå udenom før du kommer videre.. før du får det bedre.. Men når du så er forbi, og kigger tilbage, er træet der stod i vejen smukt............. det er en erfaring du havde der, og med tiden er der mange træer, mange erfaringer at kigge tilbage på.. De står der, sket er sket.
Så du kan også vælge at gå fra hende. At sige stop, sæt hende fri, og dermed dig selv fri. Jeres kærlighed er forandret. Og i tog valget at fortsætte, og se hvad der sker. Du giver hende til at finde ud af om hun elsker dig nok til fortsat at være kæreste med dig, det ret stort af dig........ det kræver mange kræfter, psykisk.......... og det kan undgåes ved at sætte dig selv højere end de følelser du har som gør ondt..... vende dine tanker, som alt det her jo foregår i, og dit hjerte, som også styres af tanker, og tænke - Nu vil jeg være glad igen. Nu vil jeg være mig, igen. Fuld af selvtillid, selvværd, ro og tillid.
Tillid til at tingene sker som de skal ske. Du skal igennem det her, fordi det er noget du skal bruge til noget.. noget du ubevidst har valgt sku ske for dig, for at få dén er faring,.. lisom når du søger et job, for at være god til noget og få penge for det.. her er det bare kærligheden der er prisen. Her hvor du er gør det Rigtig ondt. Det er sumpen af følelses-registret.. Men tro mig, du kan sagtens selv hive dig op af den sump... 🙂
Ønsker dig god energi til at løse op for din indre følelsesknude, fjerne al din tvivl og se klart hvad du må gøre for at komme ind på vejen der føles god for dig.. der hvor du er i harmoni med dig selv, glad og tilfreds.. for det er du ikke nu, du er ked og ulykkelig og total forvirret.. Ssscccchhhhhh.. stop op, træk vejret dybt tre gange og mærk efter..
Hvad har du lyst til at gøre?... Hvad har du det bedst med.. at være med hende til du beslutter dig, vente på hun beslutter sig - beslutter sig om hvad?, om at elske?, beslutte at gøre noget, gøre hvad? gå? blive? forandre.. hvordan forandre? ved at gå?.. blive?.. You see.....................?
Beslut dig for hvordan du vil ha det, hvordan du får det bedre og forandrer den situation du står i, Og igen, det kan Aldrig blive som før!!!!......... det er som det er nu, jeres forhold.. ta den derfra..................... Men vær dig selv, ikk ha hensynsbetændelse..........
ikke være uværdig.....
Vær god ved dig selv, og tilbring kun tid og energi på mennesker som også er det........
som holder af dig, elsker dig og sætter pris på dig.. som person, din personlighed, dit jeg, dén du ér. Det er liv, det er kærlighed.. at elske.. og hende du elsker, nu på din vej, og sin vej - for hun har jo sine veje, sine valg, sine træer... hun elsker dig ikke mere... Man kan ikk elske halvt. Enten elsker man eller også gør man ikke. Hun har følelser for dig, varme og dybe følelser, ellers var hun skredet, det skal du vide.. men hun har oplevet det at forandre sig, at opleve, at møde lækre fyre, feste, sole, være , uden dig , og uanset hvad, og hvordan, så føler hun det hun føler........... og du kan intet gøre for at forhindre det.. du kan kun leve det, udleve det, opleve det.. Dét er livet, dét er kærligheden matt, og så kan den være anderledes... den kan fortsætte, med nye følelser og med nye mennesker.. nye smukke dejlige kvinder som får dit hjerte til løbe marton og dit liv til at svæve..
Så nu går du................
[l]
tilføjet af jake
a- hva?
Hvad mener du skat😉
tilføjet af jake
ja nemlig
Ja - Det var jo egentlig det jeg mente. Men du sagde det jo så meget mere smukt 🙂
tilføjet af anonym
der er jo blot
det ved det,at den unge mand er frygtelig ked af det i disse stunder og lur mig,det er fuldstændigt omsonst hvad vi andre skriver for at trøste ham! Han kan ikke trøstes,for han elsker pigen.Alle,skriver alle mennesker ( alligevel mere eller mindre ) må igennem det samme som denne unge mand i alle tilfælde en gang i sit liv.DEt er ikke sjovt,men vi andre som har været igennem det,ved,at man kommer over det.Denne unge mand skal alene igennem dette traume og vi håber alle at han gør det.Jeg ønsker ham held og lykke pJ sin vej!
tilføjet af myone2009
Hmm
Nu får jeg nok på puklen 😉
Du står i et forhold, hvor du er 100% og hun er 50%.
Det der med at sige, at jeg ved ikke liiiiige hvad jeg føler - Det er sådan noget typisk "tøse plidder pladder"... Manipulerende hensynsbetændelse, hvor bagdøren står åben og du kommer til at halse efter hende som en pivende hund.
Hun ville tage ansvar for at deltage ligeværdigt i forholdet, da det var helt nyt og spændende.
Nu må du tage ansvaret og kontrollen i egne hænder.
Sig til hende, at hun har 14 dage til at tænke alene over, om hun er med i båden sammen med dig eller ikke... For ellers er forholdet jo totalt uligeværdigt!
Og så må du IKKE give dig, tage telefonen, sende smser, mails eller lignende.
Hun skal have lov til at mærke, at hun tænker sig om, og at det er en vigtig selvstændig beslutning hun træffer.
Du kan ikke "elske" hende til at vælge dig - Hvis du forstår?
Men du kan vise hende, at selv om det gør ondt, så har du selvrespekt og bevidsthed nok til at vide, hvad du selv er værd.
Hun ved så udemærket godt hvad hun føler - Spørgsmålet er, om hun vil betale prisen for at stå ved det - Og tage ansvaret for konsekvenserne.
Sådan er det at være mennesker - Livet er fuldt af chancer og valg man må tage, på godt og ondt.
Ingen kvinde fortjener at få dig, din hengivenhed og kærlighed - Og så kun give sig selv halvt.
Tag ud med gutterne, se en film, drik en øl (eller flere), tag på stranden... You name it, få tiden til at gå, indtil hun har besluttet sig.
Det er drøn hårdt - Men når du har fået svaret, så ved du nøjagtigt hvor du står!
Giv lige besked så vi kan følge dig - Skulle tingene gå mod forventning af hvad du håber på... Så skal jeg nok lege "Kirsten kærste kniv"!
Der findes mange lækre tøser, som fortjener dig og ALT du er - Også tøser, som ikke er i tvivl om, hvad du er værd! 😉
tilføjet af matt-
re:
Nu vil jeg lige prøve at se, hvad der sker mandag. Så skal jeg nok prøve at give besked.
Men også tak for svaret, jeg ved bare ikke om jeg kan gøre som du foreslår.
tilføjet af matt-
Er der nogle der følger med?
Hun slog op i mandags. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=1755329
Idag fandt jeg ud af, at hun havde inviteret en anden dreng hjem til sig søndag aften. En dreng, som jeg altid har haft noget imod mens vi har været sammen, fordi han hele tiden lagde an på min kæreste.
Jeg blev nødt til at gøre noget, så jeg skrev til hende at jeg skulle snakke med hende og om vi ikke kunne ses en dag. Jeg foreslog så søndag efter hun havde været på arbejde. Så fortalte hun så at hun havde lidt en halv aftale med ham Alex. Jeg sagde hun skulle svare ærligt på om hun nu havde noget med ham. "Overhovedet ikke." Hun sagde også at hun har kendt ham i 3 år og altid kun har været venner. Skal jeg tro på det??
Men fordi hun sagde det kun var en halv aftale fik jeg inviteret mig selv hjem til hende søndag aften efter aftensmaden. Jeg ved ikke hvad det er jeg skal tale med hende om. Jeg kan vel ikke forhindre dem i at være sammen, og når hun siger de bare er venner?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Tror jeg vil prøve at kysse hende, for at se hvad der sker. Det kan ikke blive værre nu.
[:*(]
tilføjet af myone2009
Hold godt fast!
I dig selv - For hun lyder til at være snot forvirret og meget egoistisk anlagt😕
Hun har slået op og så er det på tide at du trækker dine følehorn til dig!
tilføjet af matt-
re:
Det har jeg også gjort nu - endelig kan man vel næsten sige.. Vi mødtes kort torsdag aften og der fik jeg vidst brugt min "sidste chance". Og det gik ikke, hun holdt fast i sin beslutning om ikke at give det en chance.. Men så aftalte vi at være sammen engang i mellem som venner.
Ikke fordi at det er noget jeg lige er tilfreds med her og nu, men pga. som hun er, vil jeg bare ikke ha at hun ryger 100% ud af mit liv.. Giver det mening?
Jeg ved ikke om hun er forvirret eller egoistisk, hun er meget klar med, at hun har mistet sine følelser for mig. Hun ved bare ikke hvorfor.
tilføjet af matt-
Og nu..
Er hun på arbejde og i aften når hun har fri skal hun være sammen med ham den anden fyr. SUK.... Det er så hårdt at tænke på.
tilføjet af myone2009
Min synske kat;o)
Min synske kat - Den fortæller mig, at hun udemærket godt ved hvorfor hun har mistet følelserne!
Det er bare lettere at fortælle dig, at hun ikke kender årsagen.
Men skidt pyt nu med det😉
Lykke herfra og bedre held næste gang🙂
tilføjet af matt-
Hvordan..
Hvordan kan du være så sikker? 🙂 Pga. erfaringer eller har du set lignende historier? Hun har mange gange fastholdt og været sikker på, at hun virkelig ikke ved hvorfor. Men det altså bare var noget der skete mens hun var på ferie..
Tja 😕
tilføjet af myone2009
Jeg tror
Jeg tror at det er det som man kalder for kvindelige intuision😉
Hvis du lige pludselig ikke kunne lide et andet menneske mere, så ville der nok være en årsag til det?
Det er den slags undskyldninger piger finder på at sige, når de ikke kan få sig til at sige til fyren, at han f.eks.: Er kedelig, grim, kysser dårligt, danser pinligt, har en rusten knallert, har en pinlig tøjsmag, ikke falder i venindernes smag, eller de har en bedre fyr i ærmet.
Men ikke kan få sig til at sige det til fyren, fordi de synes det er pinligt eller synd for ham.
Sådan kan kvinder/piger desværre være!
tilføjet af matt-
Jo måske..
Måske har du ret. I hvert fald ville jeg rigtig gerne vide grunden det er helt sikkert 🙂 Men jeg kan helt ærligt sige, at jeg tror ikke det er nogle af de grunde du har skrevet op, hehe. Måske en anden fyr, men jeg synes jeg kender hende godt nok til, at det er hun slet ikke typen der gør sådan - men hvem ved?
Jeg finder sgu nok ikke ud af det. Eller jo, hvis hun lige pludselig offentligør en ny kæreste, så er det da et lille hint.. Men som sagt, jeg tvivler stærkt.