Nu hvor emnet om pædofili er oppe...

Kan vi ikke være enige om, at de mulige første tegn på pædofili viser sig, når et ungt individ for første gang bliver bevidst om sin seksualitet? Det er her, lille Ole bliver klar over om han er til drenge eller piger, eller i værste fald....børn. Jeg mener, man stopper vel ikke op som fuldvoksen og tænker - hey, jeg tænder på børn?!?
Derfor...er det mon muligt at gribe ind tidligt og få forhindret, at der nogensinde sker overgreb på børn? Jeg ved ikke, hvad adfærden hos pædofile er - jeg mener bare, at tegnene må vise sig i en tidlig alder. Jeg læste i en brevkasse om en 15 årig dreng, som havde stor trang til at have seksuel omgang med små piger. Holder han det virkelig rigtig godt hemmeligt, eller kan/ bør hans forældre mon fornemme en afvigende seksuel adfærd? Jeg ved det ikke - jeg tænker blot, om der kan gøres noget...
Mvh. Stine

er nok meget forskelligt, hvordan og hvornår folk bliver klar over, at de er pædofile. Men det er næppe noget, der sker fra den ene dag til den anden. Jeg ville tro, at måden man finder ud af det på, er den samme som for bøsser og lesbiske, men under nogle andre vilkår.
Men jeg kan ikke helt se, hvordan man skulle kunne gribe ind – det er jo ikke sikkert, at der er nogle tegn. Der er næppe ret mange pædofile, der ligefrem gør reklame med det, så den eneste måde skulle være, hvis vedkommende bliver taget på fersk gering. Og det er jo ikke engang sikkert, at vedkommende begår noget ulovligt. Det er muligt, at man kan pege nogle mulige sexualforbrydere ud, når de er unge, men det er langt fra alle og ikke nødvendigvis pædofile.

seksuelle tvangstanker viser sig tit ved 15 og er et normalt tegn paa scitzofreni.
Det betyder ikke at de vitterlig er peadofile, de har tankerne om det og skammer sig.

Jeg forestiller mig, at dét at erkende, at man har lyst til sex med børn, må være en million gange sværere end at finde ud af, at man er til sit eget køn. Pædofile opfattes som det værste afskum og omtales som sådan overalt, også i de små hjem rundt omkring. Derfor tror jeg, at unge med pædofile tanker gør ALT for at skjule sandheden - både for sig selv og for omgivelserne.
Som forældre er vi vel alle sammen bevidste om, at et af vores børn kan vise sig at være homoseksuelt - det er ligesom en mulighed, der ligger for, og som jeg personligt mener, det kan være godt at gøre sig tanker om, hvordan man i givet fald skal tackle. Men jeg er meget sikker på, at det ligger alle forældre MEGET fjernt overhovedet at overveje, at ens barn kan have/udvikle pædofile tendenser - det er simpelthen for svært at gøre sig tanken, da det i den grad er ensbetydende med et ulykkeligt og ensomt liv.
Derfor tror jeg, der skal RIGTIGT tydelige tegn til, før man som forælder vil gøre sig tanken. Det er sådan noget, der bare ikke MÅ ske for ens børn - og så ser man det vel heller ikke, hvis der er små signaler.
Det er det, der efter min opfattelse er det mest ulykkelige ved, at pædofile i så ekstrem grad er forhadte i samfundet: Det er så tabuomgærdet og så vederstyggeligt og forkert, at dem, der vitterligt HAR tendenserne, må have nærmest umuligt ved at bede om hjælp. Og så SKAL det "gå galt".

kriminelt i sig selv at have lysten til børn. Kun når overgreb fuldbyrdes. Men ja, som du siger, er det et så tabubelagt emne, at folk nok desværre ikke tør søge hjælp. Jeg synes også, pædofili er forkasteligt, men det er jo en afvigelse i hjernens kemiske stoffer, som disse mennesker ikke kan gøre for. Ligesom OCD, skizofreni osv.
Jeg ville blot ind på, hvordan man kan forebygge disse sørgelige situationer....eller nok mere OM man man forebygge her...

nødvendigvis.
Ofte er det børn som er omsorgssvigtet, der udvikler denne lyst. Det handler ikke om sex - men om manglende evne i forhold til, at mestre magt og kærlighed.

Jeg er ikke i tvivl om, at tvangstanker kan få folk selv til at tro meget. Hvadenten man er 15 eller 40 år. Bare det kilder lidt i maven når man ser et barn, og man samtidig er psykisk ude af balance, kan man jo foranlediges til at tro, at man har disse tendenser. Ligesom folk er bange for at putte deres egen baby i skraldespanden eller at hoppe umotiveret ud foran et tog. Det betyder jo ikke at de har LYST til det, men de TROR, at de har.
"Rigtige" pædofile har jo lysten til det, og det er ikke "blot" en tvangstanke. Og ja, så kan jeg godt forstå, at man som psykisk ustabil ikke kan kende forskellen.

om dette emne...det er derfor jeg spørger. Men ja, omsorgssvigt. Man ser jo desværre, at børn der selv er blevet misbrugt, selv vokser op og bliver den misbrugende forælder. Jeg ved ikke, hvilke faktorer, der spiller ind ved udviklingen af pædofili. Det kan vel både være medfødt og et resultat af omsorgssvigt?!

problem er, at der heller ikke er ret mange steder at bede om hjælp eller bare nogen at snakke med om det. Siger man det til lægen, ved han eller hun sikkert ikke, hvad man skal stille op. Man kan være heldig, at man har et par rigtig gode venner, som man kan fortælle det til, men er man også villig til at ødelægge et venskab på den bekostning? Og desuden er det ikke engang sikkert, at man som pædofil føler et behov for hjælp til at takle ens situation, men bare nogen at snakke med og fortælle det til.