nu morer I jer nok
men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal placere det følgende indlæg
I søndags var vi til familiekomsammen , og snakken gik som sædvanligt livligt, og der blev talt om både dette og hint og især om dem, der ikke var til stede.
En af onklerne kom til at stå for skud, fordi en af tanterne (tante i dette ords bogstavelige og andre betydninger) havde 'opdaget' noget forfærdeligt da hun en dag havde besøgt ham uanmeldt.
Onklen syede stramaj ! Ja. hvad gi'r I, han syede sgu stramaj. Hun var kommet som sagt uden at anmelde sin ankomst, og havde selv set det med egne øjne. Dér ved siden af den ældre mands otiumstol lå der både stramaj og kulørt uldtråd, så der var ikke noget at ta' fejl af, det var ham der var ved at sy. Og der bor ingen kvinder i lejligheden, for onklen har været enkemand næsten så længe jeg kan huske, så det måtte jo være ham, der var forbryderen. Forbryderen, ja, for det er da ikke normlt for en mand at sy stramaj! Og som snakken gik udvikledes forbrydertemaet. Den stakkels onkel blev nærmest betegnet som karakterafvigende og meget mere, forargelsen kendte ingen grænser.
Men mine grænser blev for alvor nået, da en anden tante mente, at når man syr stramaj, så følger det næsten af sig selv, at så er man også pædofil. Da havde jeg fået nok.
Den stakkels ensomme gamle mand, der fordrev tiden med en harmløs syssel som at sy stramaj, var nu pludselig blevet til et uhyre, og familiens yngste medlemmer var nærmest i overhængende fare for at blive udsat for traumatiserende seksuelle overgreb fra denne peverse gamle gris, og alt dette var alene afledt af det faktum, at han syede stramaj¨og altså måtte være unormal.
Jeg rejste mig og sagde til min kone, at der var blevet en kende for lummert og trangt, så nu gik jeg. Vi forlod begge selskabet og vi blev enige om aldrig mere at deltage i den slags efter denne oplevelse. Men jeg besøger min onkel en dag og spørger om han vil sy en sofapude i stramaj til os vel vidende, at når de samles næste gang, så bliver jeg udnævnt til noget endnu værre, for jeg har jo derved opfordret til endnu en forbrydelse !
- og så kom jeg til at tænke på, at denne episode jo ligner de mange daglige situationer hvor familien Danmark laver logiske følgeslutninger om alt og alle på basis af fordomme og dumhed
I søndags var vi til familiekomsammen , og snakken gik som sædvanligt livligt, og der blev talt om både dette og hint og især om dem, der ikke var til stede.
En af onklerne kom til at stå for skud, fordi en af tanterne (tante i dette ords bogstavelige og andre betydninger) havde 'opdaget' noget forfærdeligt da hun en dag havde besøgt ham uanmeldt.
Onklen syede stramaj ! Ja. hvad gi'r I, han syede sgu stramaj. Hun var kommet som sagt uden at anmelde sin ankomst, og havde selv set det med egne øjne. Dér ved siden af den ældre mands otiumstol lå der både stramaj og kulørt uldtråd, så der var ikke noget at ta' fejl af, det var ham der var ved at sy. Og der bor ingen kvinder i lejligheden, for onklen har været enkemand næsten så længe jeg kan huske, så det måtte jo være ham, der var forbryderen. Forbryderen, ja, for det er da ikke normlt for en mand at sy stramaj! Og som snakken gik udvikledes forbrydertemaet. Den stakkels onkel blev nærmest betegnet som karakterafvigende og meget mere, forargelsen kendte ingen grænser.
Men mine grænser blev for alvor nået, da en anden tante mente, at når man syr stramaj, så følger det næsten af sig selv, at så er man også pædofil. Da havde jeg fået nok.
Den stakkels ensomme gamle mand, der fordrev tiden med en harmløs syssel som at sy stramaj, var nu pludselig blevet til et uhyre, og familiens yngste medlemmer var nærmest i overhængende fare for at blive udsat for traumatiserende seksuelle overgreb fra denne peverse gamle gris, og alt dette var alene afledt af det faktum, at han syede stramaj¨og altså måtte være unormal.
Jeg rejste mig og sagde til min kone, at der var blevet en kende for lummert og trangt, så nu gik jeg. Vi forlod begge selskabet og vi blev enige om aldrig mere at deltage i den slags efter denne oplevelse. Men jeg besøger min onkel en dag og spørger om han vil sy en sofapude i stramaj til os vel vidende, at når de samles næste gang, så bliver jeg udnævnt til noget endnu værre, for jeg har jo derved opfordret til endnu en forbrydelse !
- og så kom jeg til at tænke på, at denne episode jo ligner de mange daglige situationer hvor familien Danmark laver logiske følgeslutninger om alt og alle på basis af fordomme og dumhed