når et forhold er slut!

hej jeg er en pige på 20 år som efter et fem års langt forhold endelig har slået op med min kæreste.vores forhold var en del rodet og det begyndte for alvor at knirke for et halvt år siden.det er så først nu jeg kunne tage mig sammen til at slå op med ham.
han sagde at han ikke kunne undvære mig og jeg aldrig ville finde en anden som ville elske mig højere end han havde gjordt.men samtidigt kaldte han mig luder og ko når han blev ked af det.han undskyldte altid med at han sagde disse ting fordi han blev ked af det og ikke kunne styre sine føelser.han påstod at havde fuldt respekt for mig
men sådan noget kalder mig ikke sin kæreste hvis man havde en gran respekt for den han elskede.
nu sidder jeg her og føler mig ensom for han fyldte meget i mit liv og var der når familie og venner ikke var der.det jeg ikke forstår ved mig selv er at jeg på en måde savner ham.for hvad er det jeg savner.var det der at være i et forhold hvor man kendte fyren 100%
men nu sidder jeg her alene og tænker på hvad jeg kan gøre for at komme videre.
jeg er igang med kørekort og er halvvejs i forløbet og har lige fået arbejde men alligevel føler jeg mig ensom og er bange for at være alene.
for tomheden kommer når familie og venner ikke er der.og selvom de er der kan jeg stadig føle mig ensom.
på mange måder er jeg glad for at være kommet ud af mit forhold til ham da jeg ved at han aldrig ville ændre sig.det har jeg en vis efaring i med ham.da han sagde at han ville gøre alt for at ændre sig.men jeg synes kun at han blev værre med tiden.ingen i min familie kan lide ham og det kunne mine venner heller ikke for de synes han behandlede mig som lort.
alligevel sidder jeg her og tænker på at ringe til ham selvom jeg ved at jeg ville fortryde det bagefter.
Hvad kan jeg gøre for at komme videre nu.
for jeg bliver nødt til at få den mand ud af sjæl og krop.og tænke på noget andet.
Mvh den triste

det er svært at forholde sig til at tiden vil heale, men hav tålmodighed.

Hi Triste....
Du kan tage det ganske roligt, for du står med den følelse som alle med et langt forhold bag sig står med, når forholdet slutter. Det gør direkte ondt i kroppen og din bevidsthed bliver fuldstændig rystet....man skal lære at gå igen. Iøvrigt er det meget sundt, at være alene med sig selv, selvom det gør ondt til tider, men det er også vigtigt for at mærke sine følelser og bearbejde sine følelser. Sagt på en anden måde: hvad er det lige der er sket i mit liv??? Der er ikke noget facit på hvordan du kommer videre, men dette kan måske hjælpe dig lidt, og så er det rigtig godt, at du har din familie eller bare en rigtig god ven, og ikke en bekendt, men en ægte ven, som du kan snakke med. Sig hvad du går med, så dine tanker kommer ud! Tænk positivt, vend de dårlige ting til at nu skal du ikke bekymre dig om dem, men kan istedet bruge tiden på ting, som tidligere har været begrænset for dig.
Mvh Casper

Kan godt følge dig. Det der med at føle sig ensom osv. Det er altid svært og afslutte et forhold, uanset hvor lidt eller mange følelser man har tilbage vil man altid føle et tomrum.
Hvis du selv føler at det er det rigtige du har gjort, skal du holde fast. Prøv at tænke på om du gider alle de problemer igen. Om du kan leve med at han ikke respektere dig, leve med at hverken din famile eller venner kan lide ham.. Det er kun et spørgsmål om tid før du kommer videre. Det bedste for dig lige nu er ikke og have kontakt med ham overhovedet, det kan du måske få igen når du er helt afklaret.. Lav en masse med dine venner, og mød evt nogle nye mennesker der sætter pris på dig.. Hvis du går tilbage vil du fortryde det og føle du har spildt en masse tid på noget som du egentligt godt vidste ikke ville fungere..
Gå i byen, more dig og evt flirte lidt. Det med at man bliver bekræftet af andre fyre kan få modet op.. HELD OG LYKKE

jeg tænker også altid sådan.men jeg kan godt mærke at kræver tålmodighed og tid og komme over et forhold.men det jeg ikke forstår ved mig selv er at jeg sidder og bliver lidt jaloux over at det på en måde ikke er mig, han skal have børn med.og hvordan kan jeg have det sådan når jeg samtidigt godt ved at det ikke skulle være ham på grund af den psyko måde han opførte sig på indimellem og de ting han sagde til mig.nogle gange tænker jeg på om had til ham kunne hjælpe mig til at komme videre.for jeg har jo en hel kuffert fuld af negative ting jeg kunne komme i tanke om ham.

hej jeg ville bare sige mange tak for nogle gode svar.jeg har fået det meget bedre efter jeg har læst dem.ja det er virkelig hårdt at slå op fordi man bruger en stor del af tiden på at tænke hvad den anden laver eller føler.og man har lyst til at ringe til den anden for at det skal stoppe med at gøre ondt indeni.men man ved godt selv at den føelse er kortvarig.og selv jeg snakker med familien om mine føelser så er det ikke altid at det hjælper.men tak alligevel for nogle svar.

du kan hjælpe dig selv, ved at tilgive din tidligere kæreste, tænk på hvordan han har været over for dig, og tilgiv det igennem kærlighed og forståelse, det er ham der har et problem, når han ikke opfører sig pænt over for dig, det skal du prøve at forstå, men det kan godt tage lidt tid.
Der findes helt sikkert en rigtig sød fyr til dig,
jeg ønsker dig held og lykke frem over

jeg har været i gennem det samme, mig og min eks var godt nok kun sammen i 2 år og 4 måneder.. min familie og venner kunne heller ikke lide ham... det var dog ham der slog op... men jeg havde også besluttet så mange gange at nu skulle det være slut... men når jeg mærkede tomheden tog jeg ham tilbage og sådan kørte det frem og tilbage i ca 1-1½ år... vi flyttede sammen en månede efter vi fandt sammen, og vi kendte ikke hinanden på forhånd...
jeg sad også i et halvt år efter han forlod mig, og følte mig ensom selvom jeg havde så mange der støttede omkring mig.. og jeg kaldte også ham alle mulige ting når jeg var sur/ meget ked af det.. men det er ikke fordi han mener du er det... det er pga at man er såret... og man prøver på at såre den anden så meget som overhovedet muligt... men da man så tænkte hvor det kunne bære hen at personen ikke ville give en en chance fordi man havde kaldt ham/hende det man nu har kaldt dem så vil man trække det tilbage... men alligevel ikke, for man ønsker faktisk heller ikke alt det "bøvl" mere.. men når man mærker ensomheden og den tryghed man kender så gør det ondt og så længdes man efter det man er vanttil.. jeg sidder i dag 8 måneder efter han slog op og faktisk stadig savner ham lidt...
men mit foreslag til at du kommer hurtigst videre er at du f.eks tager i byen... bliver "accepteret" af andre fyre, du skal være sammen med dine veninder og din familie o.s.v og så græde når du har brug for det.. om du så tuder hele tiden det er lige meget det hjælper...
f.eks. går du ned igennem strøget "grædende" og folk gloer underligt på dig, så lad som ingenting for dem der ser ned på folk der græder, er dem der har et problem...
det fik jeg afvide af min veninde og det har hjulpet mig videre i mit liv...
held og lykke ;)

Men du skal nok komme videre er jeg siker på. Jeg sidder i den situation, at de er 8 mdr. siden jeg slog op med min kæreste. Mange tror at det kun er svært for den part der bliver sagt farvel til, men det er så sandelig også svært at være den der siger farvel. Jeg er stadig ikke kommet 100% videre, og det gør stadig ondt at se ham. Du skal have tiltro til at du nok skal klare det, og du skal græde når behovet er der. På et tidspunkt vil du begynde at føle dig meget lettet, men smerten vil stadig være der. Det bedste råd jeg kan give dig, er at stoppe alt kontakt til ham. Det kan være rigtig svært, men det er hvad du bliver nødt til at gøre. Meget af det der gør det svært, er at man føler man mangler tryghed. Du har brug for at vide at du kan stå på egen ben, og det kan du ikke så længe han er med i billedet. Jeg håber du kan bruge rådene til noget. Husk at du ikk lige pludselig vågner op og er kommet videre - det er en process, som ofte tager lang tid. Jeg ønsker dig held og lykke med det hele. Knus herfra