"Nærved " voldtægt

Oh shit! Havde aldrig troet det skulle ske for mig. Jeg er jo en stærk pige. I nat troede jeg jeg skulle voldtages. Min "kæreste" var næsten ikke til at stoppe...
Vi har set hinanden i et stykke tid (1 måned ca) og han har al den tid vi har kendt hinanden været meget hådrhændet når vi har haft sex. Niver fx. mine bryster alt for hårdt, trykker for hårdt på klitoris, støder alt for hårdt. Er nogenlunde god til at guide fyre mht hvad jeg vil have, og for en stund blev han meget bedre, men i går vendte han tilbage med fornyet kraft!
Inden vi skulle sove opstod lysten, og han var endnu hårdere end sædvanligt. Gjorde udtryk på flere måder for at jeg ikke rigtig brød mig om det. Sagde det, skubbede hans hånd væk. samlede benene. Men ingen reaktion. Så jeg tænkte "okay, kom i gang og få det overstået"! Han sagde faktisk, at han havde lyst til at voltage mig, men det har han sagt før uden at mene det, men et udtryk for at han har _meget_ lyst til mig.
Pludselig springer han på mig, spreder mine ben og trænger hårdt ind i mig, men jeg er selvfølgelig slet ikke våd nok! Smertefuldt. Prøver igen at skubbe ham væk, samle min ben osv.
Det er først da jeg siger "STOP" (han sagde bagefter at jeg havde råbt det højt, selvom det kan jeg ikke engang huske!!) og faktisk begynder at græde (ikke højlydt, bare tårer der triller), at han fatter det og stopper. Græd og græd...
Han sagde undskyld og påstod han troede jeg kunne lide det, for det kunne han. Chok!! Tænk at have så lidt fornemmelse!
Mener bare: kan man blive sammen med én der har SÅ lidt fornemmelse for sin partner og udfører en SÅ egoistisk handling, som jeg vil mene dette er. Hvad skal jeg gøre?
Håber både på svar fra medsøstre og fyre hvis I har en kommentar/et råd...
Knus den ulykkelige

Ja undskyld mit sprog,,,, men sådan en idiot...

Ud med ham...
De mænd som er så dumme, at de ikke kan forstå at et nej er et nej, har ikke fortjent en pige som dig....ja de har overhoved ikke fortjent noget som helst...
At han først stopper når du græder, kan gøre mig så gal.... hvad med næste gang,, stopper han der....
Nej søde malina... han forstår ikke kunsten i at elske...
For mig lyder det som om han overhoved ikke tænker på at du, selvfølgelig også skal have noget ud af jeres intime forhold....
håber du lytter til mig..
knus rie

Kære Rie.
Mange tak for din kommentar. Hvis jeg har respekt for mig selv (og det har jeg sgu!!), så bliver jeg nødt til at følge dit råd. Tak for opsangen og det meget kærlige spark bagi.
Hilen Malina

Sikke en primitiv fyr, der er vist noget der er helt galt med ham -
Det er tydeligt, at han kun og aldelse følger sit EGET behov, og i den situation er fuldstændig blind for andet end dette, så blind, at han ingen tanker eller følelser har for dig -
Jeg ville trække mig med det samme, syntes det er en smule uhyggeligt, og det hjælper ingenting, at han undskylder bagefter, hvis han stadig gør det på den måde -
Kærlighed er det ihvertfald ikke, for han er væk i sit eget og den beskrivelse du har givet, fortæller mig, at i det øjeblik han farer på dig, er du reducerer til et genstand, et objekt for hans behov, som åbenbart er ren besiddelse, pyha pas på dig selv, min pige -
Der er masser af kærlige fyre derude, og enhver har brug for kærlighed fra en, der er i stand til at give og vise den -
Held og masser af lykke til dig
guller

og skal ikke være sammen med en´ som er sadan,, du gode gud, der er andre en ham, han har allerede på så kort tid overskredet din grænse og tillid,, find en anden el. bare kom ud af det forhold,, NU

At han trænger til en omgang "Lygtepæle" det er et udtryg fra milli "øretæver" skrot ham med det samme der er en til dig som vil elske og glæde dig ikke med vold med med blide strøg og kys ;-)

Ville jeg finde en anden kæreste. I passer ikke sammen sexuelt , det giver KUN problemer hele tiden. ELLER , lær ham hvordan du vil have det , det må han respekterer.

Jeg har allerede smidt ham på porten. Han påstod at jeg ville fortryde det, men det kender jeg mig selv for godt til at vide at jeg aldrig vil gøre!
Jeg vil nu gå rundt med stolt, rank ryg. For det fortjener jeg...
Tak!

Haha, stor joke!
Hvis du læser mit indlæg grundigt, vil du opdage, at jeg ar gjort mit bedste for at guide ham, men at han tilsyneladende havde "glemt" alt igen, for at tilfredsstille egne behov!
Det kan jeg tage som et tegn på, at han gerne vil tilgodese mine behov når han "gider", men bestemt ikke på fuldtid.
Ham spiller jeg ikke mere tid på. Og straks da jeg fortalte ham det, steg min selvrespekt med flere længder

Sådan! - hvis andre kvinder/piger bare ville gøre ligesådan, så ville det kunne undgås, at mange kvinder tidligt mister sexlysten.

Det gør mig ondt at læse dit indlæg... Og af flere grunde... Din beskrivelse er meget levende, og går direkte ind, og vækker minder...
Det er godt du har givet ham sparket, for ellers tror den slags fyre bare, at man jo altid kan tilgive det. Min fyr var så ligeglad med, hvad man sagde.. og da jeg meget sjældent græder, gik der lang tid, og lang tid før jeg selv gav ham sparket... Ja.. det kom faktisk først efter han slog mig. Jeg blev fuldstændig kold over for ham... Men det var efter over 5 måneder af det du beskiver...
Mit selvværd er langt fra på højde med dit.. Det er så godt som ikke-eksisterende..
Hvis han får charmet sig ind igen, så husk altid den her aften/nat. For det kan ske igen, og det vil ske igen.

Det er en uheldig situation, du har befundet dig i, og jeg kan kun sige, at det er godt, at det stoppede der, selvom det er slemt nok i sig selv.
Af og til kan det dog være svært for en fyr at vide, hvad en kvinde tænker, og det har måske været svært for ham at forstå situationen. På et eller andet punkt kan jeg dog forstå, at han prøver at fortsætte, da han har fortalt dig om hans fantasi og derfor måske tror at han har "clearet" det med dig.
Det overraskede mig virkelig, da jeg for godt 2 mdr. siden læste at det skulle være en af kvinders mest udbredte fantasier at blive taget med magt som om, at det var en voldtægt. Det havde jeg absolut ikke nogensinde forventet, at jeg skulle læse i et kvindeblad. I det øjeblik at han fortalte om tanken om at voldtage dig, så burde I have snakket ud om det på stedet. Min daværende kæreste tændte faktisk lidt på tanken, og derfor aftalte vi også et stop-ord, som vi eventuelt kunne bruge, hvis det blev nødvendigt. Det blev dog aldrig aktuelt.
Jeg er ikke glad for at tale om det her, men der har også været en lidt lignende situation omkring min seksuelle debut, som jeg betragter som min værste oplevelse nogensinde. Vi havde kendt hinanden et stykke tid og var på date. Vi endte hjemme hos mig, hvor vi tog tøjet af hinanden undtagen boxers og trusser og kælede. Efter et længere stykke tid siger hun så at hun lige så godt kan få det overstået. Lidt paf sagde jeg så, at det ikke var så charmerende sagt, og spørger om hun ikke har lyst. Hun svarer, at hun føler sig vildt presset, hvilket jeg har svært ved at forstå. Meget forvirret trækker jeg mig bort fra hende og siger, at jeg på ingen måde ville presse hende til noget. Til den dag i dag har jeg det vildt dårligt med situationen og har samtidig svært ved at forstå at hun havde det sådan, når hun samtidig kælede med mig og vi tog det stille og roligt. Det endte så med at jeg sov et andet sted og hun fik min seng. Dagen efter ville hun knap nok tale til mig og kort efter var det så slut for os, men vi fandt så ud af, at vi godt kan fungere som venner, selvom vi aldrig har talt om det siden.
Pointen med historien er nok, at jeg vil understrege, hvor vigtigt det er at kommunikere i et forhold fra starten og løbende tale ud om tingene, så man undgår misforståelser.

Hej "tænkeren"
Det er klart at du var udsat for en pige/kvinde som gjorde brug af den fortrydelsesret som alle bør have - mænd som kvinder. Ingen bør gøre noget som de af den ene eller anden grund ikke længere har lyst til.
Jeg ved ikke om der var alkohol i spillet. Men for hvert stykke tøj der falder, kan man i stigende grad blive ædru. Og jeg mener det er okay at melde fra.
Og jeg tror jeg ved hvor du vil hen. Nemlig, at havde du været en fyr som den hovedindlægs skriveren var udsat for, så er det ikke sikkert at der var stoppet der hvor I stoppede.
Jeg har selv fortrudt en gang, og det var endda sammen med en meget oplagt pige. Men ét eller andet var der galt, og jeg ønskede ikke at gennemføre. Jeg siger dig at piger også kan være rabiate når de er godt oppe at køre, og så ikke får hvad de vil have.
Fredelig Elsker

Mener bare: kan man blive sammen med én der har SÅ lidt fornemmelse for sin partner og udfører en SÅ egoistisk handling, som jeg vil mene dette er. Hvad skal jeg gøre?
Håber både på svar fra medsøstre og fyre hvis I har en kommentar/et råd...
****************************************
Det kan "man" måske, men kan DU !
Der er ikke andre end dig som kan svare på om du vil ham eller ej.
JEG VILLE IKKE TURDE...

Du behøver ikke fortælle mig, at de kan være rabiate. Min sidste kæreste var en af de typer. Jeg ved ikke hvor specielt det er, men hun havde det med at sætte hendes behov først, og jeg ved, at hun flere gange har "udnyttet" fyre til at få hende til at komme uden at dyrke samleje og så blæse på deres behov. Det varede lidt før vi tog skridtet videre, men så var hun heller ikke til at stoppe. Adskillige gange måtte jeg sige fra, da min krop ikke kunne følge med.
Jeg husker specielt en aften tidligere på sommeren, hvor vi drak os stive og dyrkede vild sex. Efter ca. to timer begynder hun at spørge om jeg elsker hende og nævner min exkæreste før hende. Det fik mig til at stoppe op for det var mere end jeg kunne klare at tale om lige der. Hun havde gennem længere tid konstant talt om exkærester, hvilket jeg godt kan klare, men kun til vis grad og specielt ikke når hun gør det for at sammenligne og fortælle mig hvor jeg lignede dem.
Jeg gik så i et andet værelse for at være lidt alene og tænke. Et par timer før havde vi haft et større skænderi om netop det og hun havde udtrykkeligt lovet mig at prøve at lade være med at tale om det så ofte, da det gik mig på. Hun kommer så lidt efter løbende forbi mig, da hun skal knække sig. Kort efter ender det så med at jeg må følge trop.
Efter det så ville jeg bare sove, men hun var helt over mig og det endte med, at vi dyrkede sex de næste par timer indtil jeg kommer. Hun ville dog stadig have mere og var helt over mig, men jeg var absolut flad, så jeg måtte gøre det klart, at der ikke var mere at komme efter. Det er noget af det bedste sex jeg nogensinde har fået, men fuck hvor var det også en mærkelig dag.

Det skal du også gøre, rank ryggen og vær god ved dig selv -
Smiler
guller

Hej Baiz.
Havde i mit stille sind håbet på et svar fra dig, da jeg i debatten tidligere har læst at du har oplevet noget lignende. Og intet er bedre end at snakke med nogle der har prøvet det på egen krop.
Hvad gjorde du da han endelig røg ud? Meldte ham? Var du bange for at han måske ville forfølge/opsøge dig? Jeg tænker næsten hele tiden på det. Begynder at låse min dør permanent. Tænker på om der vil komme en gennemgribende, følelsesmæssig reaktion fra mit indre på et tidspunkt. Når jeg lissom har "fattet" hvad der er sket.
Er meget glad på dine vegne over at denne fyr er (fysisk, måske ikke mentalt?) ude af dit liv. Så kan det KUN gå fremad fra nu af.
Du skriver altid velformuleret og intelligent, Baiz. Ønsker dig alt godt i en forhåbentlig lysere fremtid.
Knus Malina

Tusind tak for dit svar.
Det glæder mig, at jeg kan hjælpe!
Jeg anmeldte ham ikke, da der jo kun var mit ord mod hans. Jeg har nogle venner, som støttede mig, lige så stille, eftersom de fik det at vide.
Da jeg havde slået op med ham begyndte jeg at græde... græd mig i søvne den nat, og næste morgen, var det som om et eller andet var lettet fra mine skuldre.
Jeg tænker nogle gange på ham, men sjældner end før i tiden. Når folk nævner hans navn får jeg sådan et dunkelt blik, sådan føles det i alt fald, og nogle siger de kan se det. Når jeg tænker på ham, fyldtes jeg før af en følelse af had, men nu... nærmest en følelse af ingenting. Tomhed... Det er ikke længe siden jeg så ham, og han kom hen og gav mig et knus. Det var underligt, men jeg følte mig stærkere bagefter, for han havde ikke den magt mere... For nyligt døde en af vi begge kendte, og en fælles ven fik "æren" af at fortælle ham det, da jeg absolut ikke ønskede at gøre det... (det er i sig selv ikke behageligt, men at skulle trøste ham... ja..) Min ex. ville have mere at vide end vennen kunne fortælle, så han ringede til mig... At høre ham græde, og snøfte... var hårdt. Mit instinkt sagde mig, at jeg skulle trøste ham... Men mit hjerte sagde jeg skulle smide røret på. Jeg trøstede ham.. Og til sidst sagde han, at han elsker mig... Jeg blev helt stille... og sagde noget med, at han kun sagde det i sorg.
Tanken om at han elsker mig, fylder mig med en følelse af afsky.
Jeg er nået langt, men mangler et stykke.
Hvis du har brug for at snakke med en, så bare skriv til min mail. Nogle gange er det bare lettere at snakke med en, som ikke kender en. Sådan har jeg det selv... tildels for at beskytte folk, ligegyldigt hvor onde de har været mod mig. Så meget had har jeg mod mig selv. Dumt? Ja, trist? Enormt!

nåede jeg ikke at være sammen med ham så længe, at samme følelser kom ind i forholdet som du har oplevet.
Derfor vil hele processen nok løbe lettere for mig. Også fordi jeg fik stoppet "i tide" (der er ikke noget er hedder i tide, for det burde ALDRIG være sket, og dermed heller ikke noget at stoppe)
Jeg har det egentlig okay nu, i forhold til situationen. Men jeg vil bestemt ikke nægte at jeg vil vende tilbage, hvis utæmmede følelser dukker op igen. Har heldigvis en dejlig mor og søster, som jeg har fortalt det til i dag. Så både de og jer på debatten har ageret skuldre for mig i dag, og ikke mindst dig, Baiz.
Frydede mig frygtelig meget over at høre om hvordan situationen pludselig er vendt for dig og din ex.
Jeg kondulerer på det stærkeste for din, desværre, afdøde ven. Men episoden gav dig mulighed for at se, at det faktisk er DIG der fremstår som den stærke og ham, grædende, kravlende på knæ for dig, der fremstår som den svage. Du er kommet videre, men ham...? Jeg tvivler.
Godt at høre at dit had til ham er vendt til ligegyldighed. Han fortjener ikke engang dit had (selvom det sikkert ikke er rart at blive udsat for). Du skylder ham ikke den energi som følelsen af had kræver. Han fortjener rent ud sagt ikke en skid!
Lad os kæmpe videre og en dag opdage de mænd, der respekterer kvinden for den hun er, og som vi fortjener.
Mange varme hilsner Malina

Jeg må indrømme, at det var lidt fryd for øret... Vi snakkede i mobil...
den magt han havde er forsvundet, heldigvis for det. Jeg tror et eller andet sted, at det er gået op for ham...
Lad os kæmpe for de rigtige, for den rigtigte! Uden kærlighed virker alt lidt ligegyldigt.
Min seng kalder... sov godt!
(mit tilbud står stadig ved lige.)

Det kan være svært, for mand som for kvinde, at finde sin egen seksualitet.
Det er jo noget, der foregår mellem to mennesker. Dels skal man gøre det godt for den anden, men man skal også få noget ud af det selv.
Hvis man kun går op i at tilfredsstille partneren, kan man næsten komme til at forglemme sig selv.
Og tænker man kun på at tilfredsstille sig selv, er man en egoist.
Som mand har jeg erfaret, at det ofte handler om at tilfredstille kvinden over en meget lang opvarmningsperiode. Faktisk så lang, at man bliver helt udaset, udkørt og træt. Selv om man elsker hende og nyder at gøre hende glad, knokler man så meget, at men helt glemmer sin egen nydelse og koncentrerer sig om kvindens nydelse. Og hun har jo sin nydelse at koncentrere sig om.
Når hun har fået sit, er man efterfølgende så træt, at det kan være et problem at koncentrere sig om sin egen nydelse, hvadenten man selv skal knokle sig til den, eller kvinden, om jeg så må sige, "tager hånd om den".
Du har været uheldig, Malina, at rende ind i en mand, der er meget bevidst, og dermed egoistisk, om sin seksualitet.
Vi er hver især nødt til at finde ud af, hvad vi har brug for, for at få noget ud af et seksuelt forhold.
Helst skal de to partnere kunne enes om fordelingen af "arbejde" og nydelse, Man kan lave et kompromis eller splitte det seksuelle op i "mine præmisser" og "dine præmisser".
Men begge skal kunne leve med det.
I dit tilfælde er du løbet ind i et forhold, hvor forskellen er for stor.
Du er ikke til "hård" sex, og det er sikkert umuligt at finde en middelvej.
Ærgerligt!!
Find dig en ny partner!!
Mvh
Gråskæg

han er til s/m........måske ved han det ikke endnu, men det lyder til, at han tænder på det.
Prøv at spørge ham?
Held og lykke