offerrollen

hvofor bliver mobber altid sat i offerrollen?
hele denne fænomen har jo skabt så meget sorg. ...og lærere og andre så synes jeg de udnytter denne sorg. med spørgsmålet om: skal de ikke have hjælp? hold nu op, de er så langt ude nogle af dem at jeg ikke synes vi skal bruge tid på hjælpe dem. det er der psykiatere til vi andre skal ikke prøve og forstå arroganter og uhøflige mennesker.
og finder man da heller ikke ud af det ved kigge på mens folk blir fysisk tortureret. man trædr på nogle menensker som er utrolig tæt på det her. det gør man jo ved at blive ved og ved og ved med gentage det.
altså hvor meget skal vi mennesker udsættes for
også bortforklaringen med "de har det ikke nemt, de er ofrene" hold nu op forhelved, de er nogle afstumpede mennesker, de er arroganter, efter min mening burde de ikke få lov til tæske, sparke og grine ad andre med spidse kommentare i 5 timer hver eneste dag.
jeg mener ikke det er alting man skal forstå i det her liv.
en ting er det er en fantastisk ugerning de har begået men så skal vi andre gudhjælpemig prøve at forstå skurkene, hold nu op lad dem være overladt til deres egen skæbne med en udsmidning. så kan de selv ligge og rode med det, vi andre skal ikke prøve at forstå ignorenter og usympatiske idioter,
det da dejlig at lave en joke engang imellem og grine lidt, men det her overskrider bare denne her grænse sys jeg, det så tæt på, det så mange mennesker. og jeg ved at rigtig mange er ulykkelige over det her. og det jeg har hørt, man har prøvet at forstå og skla de ikke bare kun have hjælp, det jo ikke engang lykkedes med denne oferrolle de har fået, hvad skal vi englig bruge det til. folk som ikke er berørte er jo osse sårede, hvordan man vi der er inde i det ikke have det
det da klart at det såre, for det så tæt på og det ripper op i så mange ting. også vil jeg sige det ville være umuligt at gøre dem til ofrene, det tror jeg helr ikke man ville gøre et forsøg på.
og dt der genere mig mest er, det spm med "de har det jo nok ikke nemt", amen hvad bilder man sig englig ind? det er kun ofrene som er ofre, dem som blir mobbet. dem som mobber er mobber og idioter, arroganter som ingen sympati skal ha.
de er nogle iskole nyttige idioter. som har fået alt for meget forkælelse. sys de har fået nok tolerance. at de så skule møde i skole med smil og en god hverdag, det fattede jeg sådan set ikke, efter min mening burde de sendes hjem, få en eftersidning what ever, uden nogen pæn behandling. der er ingen tvivl om deres skyld overhovedet.
men jeg kan simpelthen ikke forstå det ganske enkelt at de skal ha sympati og opbakning, for det de gør,
det vil altid sidde i en. men at blive ved med at promovere dem, også skal man osse have det i baghovedet, det er jo det de gerne vil ha. hvor meget for de lov til nu, for de lov til et godt og lykkeligt liv, imens ofrene sidder tilbage og har mistet alt
jeg sys de skal ties ihjel
tror du ikke mobberen går hjem og siger, hurra hurra, der var en nyttig idiot som har ondt af mig, jeg for ingen straf derfor kan jeg bare fortsætte
nøj hvor ville ejg smadre dem. og kan gøre mig rasende.må de mennesker selv sidde og blive udsat for det samme som os andre, så de kan mærke hvor ondt det gør. unskyld mig

Der skal gøres noget mere ved det. Det er et problem som ikke bliver taget seriøst nok, og jeg mener at der skal hårdere og kontante straffe til. Dem som bliver udsat for mobning, kommer til at bærer præg af det resten af livet. Depressioner, social-angst, mavesår, ensomhed osv. kan forkomme, og de blive mindre funktionelle, både i skolen, og senere på arbejdsmarkedet. Vi ved alle at det kun fører til en trist tilværelse, og et smertefuldt hårdt liv. Vi høre om folk som skærer i sig selv, og ender på de hårdeste stoffer, og i værste tilfælde gør en ende på sit liv.
Hvis vi tager udgangspunkt folkeskolerne, er der også en masse ofre som ikke tør gå videre med det, fordi de i frygt tænker at det kun vil forværre problemet, hvilket også hænder.
Og dem som endelig går videre med det, bliver set endnu mere ned på, og bliver pludselig omtalt som "stikkere".
Det påvirker også ofrets forældre.
En mor og en far elsker deres barn / børn højere end noget andet, og ønsker for alt i verden kun et godt liv for dem. Men når en mor og far til dagligt ser deres barn gå psykisk ned, bliver de også ramt af frustrationer eller depressioner, græder når barnet ikke ser det. De tager som regel kontakt til skolen, og beder klasselæren om at tage en snak med mobberne, og deres forældre, hvilket igen resultere i at barnet bliver set mere ned på. Barnet pjækker fra skole, for at undgå de daglige problemer, og lærer intet. De lærer heller ikke ret meget ved at komme i skole, fordi de ikke kan koncentrere sig, grundet af negative tanker galopere i hovedet på dem.
Vi ser flere familier som ender med at flytte til et nyt sted, fordi deres barn har det dårligt og ikke får det bedre. Det er den mest funktionelle løsning, for at slippe af med problemerne, og det koster altså penge.
Kender i historien om det krøllede papir? Jeg vil i så fald lige poste den.

Hvordan forklarer vi vores børn og børnebørn hvad mobning er? Her er hvordan en lærer i New York fortalte det til sin klasse: Hun bad dem lave følgende øvelse: Børnene skulle hver tage et ark papir, hvorefter de fik besked på at krølle det sammen, trampe på det, og i øvrigt gi' det nogle tæsk, dog uden at rive det i stykker. Så bad hun børnene om at udfolde papirarket og se på, hvor beskidt og fyl dt med mærker og ar det var blevet. Så fik børnene besked på at sige undskyld til papirarket. På trods af at de havde undskyldt og at de havde prøvet at udglatte papirarket, så var det stadig krøllet og at disse mærker aldrig ville forsvinde, uanset hvor meget de forsøgte at fjerne dem. Det svarede til, hvad et barn gør når det mobber et andet barn. Selv om man bagefter siger undskyld, vil arrene aldrig forsvinde. Børnenes ansigtsudtryk fortalte at beskeden havde haft den ønskede effekt.

ville ønske man ku slette den dag fra kalderen, at det aldrig sketre, at jeg var flyttet skole..men mobnignen skete og det ændrede hele mit liv.
jeg sidder fast...jeg vil være den jeg engang var
problemet med mobning er bare at ingen tager det alvorligt.. man kigger på mens folk for trusler, kigger på i flere år mens bødlen mobber og offeret har ar på sjælen for livet, pga den dårlige skolegang. mobber nogen og de ikke gider opføre sig ordentligt så må man smide dem ud. jeg kan simpelthen ikke fatte at man lader folk blive der hvis de blir ved med mobbe groft selvom de fik af vide de sku stoppe.
hvad gør i med en lære der ikke griber ind overfor trusler/sanktioner/systematisk psykisk vold? det gør mig yderst rasende at når jeg gentagne gange med min far har bedt de skide lærere om at stoppe det her..lader de bødlen gå på skolen, ignoreger truslerne og volden og fortsætter undervisningen imens de blev ved i flere år. hvad er det for en måde at tage aansvar? er det moralsk rigtigt at gøre sådan? så jeg den dag idag er psykisk nede, ar på sjælen osv..lad vær lad som ingenting fordi i aldrig har prøvet det.
så jeg er enorm ked og vred over de ikke hørte
en anden ting er osse forkert det er man ikke gider gøre noget fordi mobberen "ikke har det nemt" så nu skal bødlen have sympati? skal vi kigge på mens børnene bliver fysisk tortureret?
vores ide er en mobbelov, som i sverige der hjælper mod mobning. lav den ellers holder det aldrig op, der skal ske en ændring nu

har i stødt ind i personer som var uden for pædagogisk rækkevide, der var så syg at de ikke var normale da de mobbede?
det har jeg