Opfordring til abort

Er der nogle der kan fortælle mig hvorfor kvinder opfordres til abort, når de søger råd hos f.eks. mødrehjælpen fordi de er enlige?
Er der nogle der kan fortælle mig hvorfor der ikke er nogle accept af de kvinder der beholder et barnaf en "sporløs" far?
Er der nogle der kan fortælle mig hvorfor der ikke af nogle der ønsker at bidrage til den enlige mor?
Er der nogle der kan fortælle mig hvorfor det er normalt at mene "hun kunne da bare have fået en abort"?
Der fødes for få børn i vores samfund, burde vi ikke være voksne nok til at støtte op omkring at flere kvinder ville kunne gennemfører graviditeten? Og burde et barn ikke altid være den normale holdning til en graviditet og abort en nødløsning i stedet for en forventning?

og nogle tæt på fødslen. Derfor har kvinden ofte ikke et valg mht om hun vil være enlig mor eller ikke.
Jeg har aldrig hørt at folk opfordres til at få abort hos mødrehjælpen.
vh anonym

-
Men hvad vil du at jeg ska gøre ved situationen og hvad skal vi diskutere...?
Hilsen Torsten
-

Det kan jeg godt fortælle dig. Læs disse indlæg og gerne endnu flere af disse forfattere og blive vis.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=1144557
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=1056493
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=961896
Kosmos.

Har ikke hørt det sagt på den måde før!
Mon ikke sagerne bliver individuelt bedømt, og hvis de har opforderet en pige til abort, har de ment det, som det bedste for hende. Mens andre bliver støttet, kommer vel an på hvad man sender af signaler, når man opsøger mødrehjælpen.
Og jeg tror da langt de fleste enlige mødre bliver accepteret, på ligefod med alle andre, det har intet at gører med om man har et barn eller ej, om man bliver accepteret.
Men hvorfor skal enlige mødre, ligefrem have ekstra bidrag eller hvad mener du?
For ja netop i dette land, er vi så priviligeret at man kan få en abort.
Vælger man barnet, selv om man er alene så ved man også man går ind til en hård tid.
Og ja naturligvis er vi da en del, som gerne tager hatten af for dette. Men der så mange aspekter i dette at det svært at tage stilling til ud fra det du siger.
For jeg vil da i visse tilfælde også sige, hvorfor sætte børn til verden, i så kummerlig en tilværelse! Så mener du måske man skal hjælpe pigen, fordi hun nu har et barn!
Hvor jeg jo nærmere ville mene hun burde få styr på sine ting inden hun satte børn i verden!
Virker som om du føler dig svigtet, og ikke har fået den opbakning, som du regnede med.
Men sådan er det af og til, ret ryggen og prøv at ændre det, ved at sige din mening til folk, som du mener behandler dig forkert. Kan være det hjælper den næste der kommer ind af døren efter dig.

ikke 0,9 børn, men 1,9.

Jeg har en datter på 15 år, som jeg er og altid har været alene med.
Der var ingen der i sin tid opfordrede mig til abort. Hverken mødrehjælp, familielæge, familie eller venner. Alle stod de bag mig, uanset hvilken beslutning jeg ville træffe. Og alle var de glade på mine vegne da jeg besluttede at gennemføre graviditeten. Og alle har de været med mig hele vejen igennem.
Det er faktisk min generelle opfattelse af samfundets reaktion overfor enlige kvinder der vælget at få børn. Hvis altså den enlige kvinde er moden og i stand til tage vare på et barn!
Jeg har også mødt kvinder hvor jeg har tænkt: Hun skulle ALDRIG have haft barnet. Men det har ikke kun været enlige kvinder, det har i høj grad også været kvinder i parforhold. Alt for mange kvinder tror det er som at få en dukke, når de får børn, og bliver overrasket over hvor meget arbejde det egentlig er, at få et hjem med børn til at fungere. For slet ikke at tale om den manglende frihed.
At blive mor er et fuldtidsjob - 24/7/365! Og man kan ALDRIG forlade sig på, at der er nogen andre end en selv til at skifte bleen og hente i daginstitutionen. Dertil er det dyrt... Og uanset børn er en samfundsnødvendighed, så er det altså ikke samfundets ansvar at sikre barnet vinterstøvler, eller barnepige når mor vil i biografen!

Det er dårlig information der har fået dig til at tro, at enlige opfordres til abort hos mødrehjælpen.
Hos mødrehjælpen får de tvært imod al tilgængelig information så de kan træffe det rigtige valg i situationen. Det er meget muligt at nogle kvinder måske skubbes i retning af et abort-indgreb, hvis den de tale rmed kan mærke at det egentlig er hvad de helst selv vil, men der er ingen der trækker det ned over hovedet på dem!
I sådanne tilfælde handler det måske også om at moderen enten er for umoden, i en svær social/følelsesmæssig/helbredsmæssig situation og skønnes ude af stand til at varetage barnets interesser.
Jeg vil sådan set godt give dig ret i, at der ikke er megen accept af kvinder som vælger at beholde et barn, hvor de enten ikke kender eller ikke er i stand til at navngive faderen. Det hænger nok sammen med de fordomme der stadig hersker om kvinder som er "promiskuøse". Uanset om det er noget der kun sker én gang i livet, så har mange mennesker nogle meget store fordomme om kvinder der vælger engangsknald og ender med at blive gravide af det. Jeg tror at mange så tænker; "Det er hendes egen skyld, hun skal fanme ikke pive" selvom den slags jo normalt sker med begges lyst og accept.
Samfundet bidrager jo som sådan til de enlige mødre, fordi de kan få de samme tilskud som alle andre. Jeg mener ikke, at man skal ind og give private bidrag til dem men jeg er da enig med dig i at samfundet måske skal være mere opmærksom på de U-frivillige (altså mødre som f.eks. er blevet forladt eller enker) enlige mødre. Dem er der jo desværre en del af og mange sidder hårdt i det, fordi det beløb de (måske kun med rettens pres) kan få ud af faderen, overhovedet ikke stemmer overens med udgifterne til et barn. Selvfølgelig er materielle goder ikke alt i barnets verden, men det har trods alt stor betydning at barnet kan få basale ting og deltage i normale aktiviteter rundt omkring.
Igen, dem der tænker sådan er ofte fordomsfulde. Det er måske mennesker som mener at det er moralsk uansvarligt at have sex udenfor ægteskab/i en ung alder, måske er det mennesker som mener der er en "rigtig" rækkefølge i livet (uddannelse, fast forhold, ægteskab og så børn). Måske har de selv en overbevisning om at "sådan noget gris ville de ALDRIG gøre selv"...
Uanset, så tror jeg ikke de tænker på at ALLE kan ende som enlige mødre idag. Selv et mangeårigt fast forhold/ægteskab er ingen garanti for at det ikke ender i et brud, så alle burde vel egentlig feje for egen dør inden de kommer med sådan en udmelding. Skilsmissen er idag en realitet i ca. hvert andet ægteskab, ligesom mange lever papirløst sammen og det betyder også at ingen har noget at lade hinanden høre på eksempelvis det at være enlig forælder.
I princippet er det jo dybt uansvarligt at få børn på ethvert givent tidspunkt og med enhver given partner, for du kan aldrig vide hvad fremtiden bringer.
Jeg mener ikke at abort er en forventning i forbindelse med graviditet. SÅ mange aborter foretages der trods alt heller ikke på årsbasis, og jeg mener absolut heller ikke at abort er særlig accepteret.
Du kan jo også opleve voksne kvinder som blive klandret for at vælge abort, fordi de "burde være gamle nok" til at tage ansvaret, også selvom de måske står i en umulig situation socialt, følelsesmæssigt og praktisk.
Hvis man oplever at folk har en forventning i forhold til graviditet og abort, har det nok noget at gøre med hvilke mennesker man omgås og hvilken aldersgruppe man tilhører, men valget er stadig ultimativt den gravides. Bare fordi nogen "forventer" noget af én, er det ikke ensbetydende med at man skal gøre det.

gives kun når den gravide viser sig at være så umoden at hendes forventninger til det at have et barn, aldrig vil kunne indfries!
Hvis du vælger at være enlig mor - så må du selv påtage dig ansvaret. Det er ikke samfundets opgave at bidrage til det.
En sporløs far? Tja - du kan jo være lidt mere omsorgsfuld med dig selv og dit underliv. Så ville du ikke være i den situation.
En abort er en nødløsning - og bør også kun bruges som sådan. Men at vælge at få et barn som enlig, og dernæst forvente at hele verden står på hovedet for dig - det sker bare ikke! Du må selv passe dit barn, du må selv få fingeren ud og arbejde dig til de goder du mener barnet skal have.
Jeg har selv været enlig mor i 14 år. Der er aldrig nogen der givet mig noget som helst, men jeg har heller aldrig nogen sinde bedt om noget som helst. Set herfra min stol, ville det være en stor skam ikke at kunne sørge for sig selv og sit barn. Jeg fatter overhovedet ikke de mennesker som mener at samfundet skal sørge for dem. Har du overhovedet nogen ære i behold?