Orker ikke svigerdatter mere.

Min søn fylder rund på tirsdag,men festen holdes på lørdag.Jeg har meldt fra,da jeg ikke orker min svigerdatter mere.Hun blander sig i alt ang mit privatliv.Fortæller mig hvordan jeg skal tale til min søn,og give ham til hans runde dag,bryder konstant ind i samtaler med ham,svare for ham,og blander sig bare hele tiden.Dette har stået på i flere år,og nu orker jeg ikke mere.Jeg har sagt til ham hvorfor jeg bliver væk på lørdag,og at hendes blandet sig i mit liv,nu er blevet for meget.Hun har tydeligt givet udtryk for at det kun er hendes famile der betyder noget,og at de er det bedste for hende.Det er synd for min søn at jeg ikke kommer,men det kan ikke være anderledes.Jeg har aldrig blandet mig i deres liv,men jeg orker ikke mere.Jeg taler altid pænt til sønnen og svigerdatteren,men hun er en blandemaskine.Mine børnebørn håbede også jeg kom til festen.Hvad de vil forklare børnene om mit fravær,aner jeg ikke.Jeg håber dette vil få min søn til at vågne op og gøre noget ved det,men jeg tvivler.Jeg er ked af at det har udviklet sig sådan,men jeg orker bare ikke dette fra hendes side mere.

du lyder ret barnlig. Din svigerdatter er dum og du lader dig provokere. Og nu kan du ikke mere. Så går det ud over din søn og børnebørnene. Du kan ikke hamle op med din svigerdatter. Og så bruger du din søns fødselsdag på at bliver "hørt". Det er for lavt. Man skulle mene at du er en voksen kvinde. Tag hjem og snak med din svigerdatter. Der må være god grund til at få snakket ud med hende. Det er dig der er den voksne her og dig der prøver at få tingene sat på plads. Er hun ikke villig til en god snak, hvor hun for en gang skyld lytter til dig så syntes jeg du kan tage den dr fra. Ikke gå og fryde dig over hvad de nu har tænkt sig at sige til børnene. Få løst problemet. Ikke kun for din skyld men for børnebørnene, din svigerdatter men også for din søns skyld.
Er der ikke mere kvinde i dig end at du kan finde på at bruge din søns fødselsdag imod ham så er du ikke stort bedre end din svigerdatter. Tænk over det...Håber i finder en løsning.

Jeg har forsøgt flere gange at tale til hende,men hun vil ikke lytte til mig.
Ja,måske er jeg barnlig,men det forandre intet af dette.jeg ved min søn har sagt det til hende,men heller ikke dette hjælper noget.Det eneste han for ud af det er at hun ringer til sin famile og hyler over at nu er der blevet sagt noget til hende.De må selv finde ud af det.Ja,det er synd for sønnen og børnebørn at det skal være sådan.

Jeg ved ikke om det indirekte er et forsøg på at afstraffe dine nærmeste, men nu er din søns runde dag jo ikke din store dag, men din søns og du skal deltage i dagen, ikke for din egen skyld, men for din søn og dine børnebørns skyld. Du giver dine børnebørn et indtryk af at du er ligeglad med dem og jeg tror ikke det er det du ønsker. Jeg syntes du skal mande dig gevaldigt op, fortælle din svigerdatter at hendes gode råd osv. er uønsket og så gå til fest og hygge dig med dit barn og dine børnebørn og så behandle din svigerdatter med den nødvendige høflighed.

Mænd har en tendens til at vælge koner der ligner deres mor, og så har vi balladen, for der er sjældent plads til to dronninger.
Den yngre bliver dog nødt til at vente med respekt til den ældre absiderer.
Hvis den ældre er fornuftig, sætter hun sig i respekt, den første gang en potientiel svigerdatter træder ind ad døren og blander sig ellers ikke medmindre svigerdatteren (ikke sønnen)beder hende om det.

Forestiller du dig, at din søn skal spørge dig til råds i valget af kone ?
Du er inviteret som gæst i hans hus, og så må du vel opføre dig ordentligt i den tid, festen varer - eller vælge at trække dig fornærmet tilbage, som du gør.
De skal såmænd nok få en OK fest uden dig, men selvfølgelig vil der da være malurt i bægeret. Men de har hinanden, og det er deres valg.
Hvad har du❓I stedet for at have et fornuftigt forhold til dine børnebørn og din søn sidder du bitter og alene uden at være en del af det liv, som din søn er godt i gang med at opbygge.
Når du så bastant afskærer kontakten, er der en fair chance for, at du bliver én af dem, der aldrig får besøg på plejehjemmet, når du bliver gammel, og du har kun dig selv at takke for det.
Jeg undrer mig over, at du har opdraget en søn gennem mange år, og når han så gør det, du har forberedt ham til gennem hele opvæksten, nemlig tager ansvaret for sit eget liv, så siger du "nej hov, det var ikke meningen - hun duer ikke".
Glæd du dig hellere over, at din søn bliver voksen og accepter de valg, han tager. Og lad så være at surmule i hans og hans families nærvær.
Jeg håber for dig, at du kommer til fornuft.

den anden er din svigerdatter. Kan du ikke selv klare en yngre kvinde, så der er ro omkring dig, så er det jo ikke hendes problem, slet ikke din søns, men dit. Du har alderen til at være voksen, opfør dig som en.

Hej.
Umiddelbart lyder det meget forståeligt og høfligt det du har gjort.
Andre mennesker vælger at lade sig gribe med og sidder midt i familie frokosten og skaber sig. Men jeg synes at det lyder til at du er nået frem til en erkendelse (at du ikke kan døje hende) og du har meldt klart ud. Din bekymring for hvordan at børnene vil tage det synes jeg også er god og menneskelig. Jeg synes at du har dit på det rene og har gjort dit for ikke at skade dit forhold til din søn eller dine børnebørn og egentlig har du også opført dig så menneskelig som det er muligt over for din sviger datter.
Men selv om det også er syndt for din søn så kan du nok ikke gøre så meget der, det er hans liv og hans valg.
Held og lykke med svigerdatter og søn.

Magen til intrigant kælling skal man lede længe efter. Fatter du snart at din søn er voksen, og er træt af at du stadig forsøger at styre hans liv som dengang han var 8 år?
DROP DET!
"Mine børnebørn håbede også jeg kom til festen.Hvad de vil forklare børnene om mit fravær,aner jeg ikke."
Nu skal jeg sige dig hvad børnebørnene får at vide: "Jeres farmor er her ikke, fordi hun er smaskfornærmet over, at hun ikke får lov at styre og bestemme alting. Og så er det faktisk bedst for alle, at hun vælger at blive væk, så får vi alle en god fest."

Det er ikke hendes søn hun har et problem med, men svigerdatteren.
Hvem i alverden gider, at en anden person fortæller, hvad man skal og hvad man ikke skal, konstant og hele tiden? Anonym her nævner ikke et ord om sønnens udtalelser, det virker mere som om han er under "tøflen" og ikke som du skriver, at han tager ansvar for eget liv. Ud fra hvad anonym skriver gør han præcist det modsatte, han gør intet!
Det er svigerdatteren, ikke sønnen, der tydeligt har givet udtryk for, at det kun er hendes familie der betyder noget. Dermed er agendaen sat på forhånd.
Ville du finde dig i det hvis, lad os sige at din svigermor, behandlede dig på samme måde? Nej vel?

Hvis du helt seriøst er svigerdatteren i dette forhold.
Så håber jeg virkelig at du sætter dig ned og tænker lidt på din fremtoning.
Især over for dine børn, fordi hvem er DU til at give bønene et billede af et andet menneske? Skal de ikke selv kunne danne sig indtryk og billeder af andre mennesker?
Og er du ikke lige så god til selv at styre hvis du indikere noget over for dem, som ikke er korrekt med andres øjne end dine?
Som jeg læser det, så har svigermor og svigerdatter sat søn/mand i en ret prekær situation. Ét er at man ikke kan sammen. For mig at se er det en reel følelse at have.
MEN!
Det står ingen til ret, at blande sig i andres liv. Svigerdatter bør her lade svigermor være netop dét! Og læst med mine øjne, så gør hun ikke det.
Jeg læser det ikke som om svigermor har behov for at styre, men som om hun har behov for at have lov at være sig selv og vælge selv. Upåvirket om det handler om en gave der skal købes, eller om lysten til at bruge en dag på at blive fortalt hvad hun skal og hvornår hun skal det.
A

Du er simpelhen for dum at høre på.
Du aner ikke hvordan hun er.jeg har da sluppet min søn for lang tid siden.Han hænger ikke i min naglestreng mere.Du har vist ikke helt forstået mit indlæg.Du lyder selv som en bitter svigerdatter.Er du også tyben der blander sig i ting der ikke rager dig???????Hvis børnene spørger om hvorfro jeg er blevet væk,håber jeg svigerdatteren indrømmer over for børnene,at hun blander sig i ting som ikke rager hende,og at svigermor er blevet gal over det,derfor bliver hun væk.jeg bestemmer selv om jeg vil møde op til den fest.Du skulle rigtig forestille dig at være min svigerdatter,men det er du ikke,heldigvis.

du mener er grov ?
Du kan ikke have problemer med svigerdatteren uden at have problemer med sønnen. Hvis du nægter at være i stue med svigerdatteren, nægter du samtidig at være i stue med sønnen og børnebørnene.
Og ja, hun nævner ikke meget om, hvad sønnen siger til det hele, for det behøver hun jo ikke. Hun behøver ikke at høre, hvad han siger, for hun ved lige præcis, hvad han mener - big mistake !
Jeg har det lidt svært med, at svigermoderen skal vurdere, om den ene eller den anden gren af familien "betyder mest". Det er efter min opfattelse ikke en vurdering, der tilkommer hende. Hun skulle hellere nøjes med at vurdere sit eget forhold til sønnen og hans familie.
Svigerdatterens "indblanding" kan ses på flere måder, f.eks. gode råd til svigermoderen fra én, der lever i familien hver dag. Men uanset hvad der er årsagen til "indblandingen" eller de "gode råd" er der vel ingen, der tvinger svigermoderen til at følge dem ?
Jeg opfatter stadig svigermoderens reaktion som surmulen fra én, der synes, at der ikke er andre, der kender hendes søn så godt som hun selv, og derfor føler sig trådt for nær af svigerdatteren.
Se, nu kan du sige, at jeg er grov :-)

- og det er rigtig skidt, at du ikke har fået gjort noget ved, for længe siden. Hvordan kunne det gå så galt?
- Hvis din svigerdatter blander sig i dit liv, så er det fordi du selv har ladet "stå til" og undladt at hjælpe hende med at få gjort klart, hvad Jeres roller hver især i familien er. Det er jo ikke en naturlov at man æææælker sin svigerdatter som sin egen datter. Man skal heller ikke være mor for hende, (hun har formentlig en selv), men det er en naturlov at sønnerne forlader hjemmet på en anden måde end en døtre gør og det er jo bare det hun giver udtryk for, på sin egen kluntede måde, når hun siger at kun de tæller.
- Kan du ikke fordrage din svigerdatter er det bare ærgerligt, for du kan ikke tillade dig at give udtryk for det. Hun er din søns valg og du må afgive pladsen som den vigtigste kvinde i hans liv, men lad være med af den grund at påtage dig rollen som dørmåtte. Du kan standse hendes handlinger i situationen, hvis du ikke bryder dig om dem og det er nok det, du har undladt, så nu har du balladen. Det er pinligt. Og det kan kun blive dig, der betaler prisen, så om ikke andet, så derfor skulle du have gjort noget konstruktivt ved det for flere år siden.
- Det har du så altså undladt og hvorvidt situationen er til at "tage en meget lang snak" med hende, kan jeg ikke vurdere herfra, men ud fra det du skriver, tror jeg det tidspunkt er forpasset, så du har kun den mulighed at "starte forfra".
- Du skal være hyppigt sammen med dem i relativ kort tid - et par timer - og sammenkomsterne/aktiviteterne skal være en succes. Hver gang der er optræk til mislyde eller konflikter, at hun er "igang igen", at hun afbryder osv osv. så afbøder eller opbløder du situationen efterfulgt af et smil.
- Vær altid den der bryder op. Vent ikke på de slutter sammenkomsten.
- Jeg vil tro det tager et års tid. Du må indse, at du er ikke et "ligeværdigt" medlem af din søns familie, du er hans baggrund og dine børnebørns farmor først og fremmest.
- Din svigerdatter opfører sig ikke særlig smart ud fra din beskrivelse, men trøst dig med det ikke er din fejlslagne opdragelse, der afspejler sig og du kan sagtens tillade dig at "holde hende ud i strakt arm", så længe det er høfligt og med et smil. Høflighed kan være en effektiv afstandsholder.
- Der er ikke så længe til lørdag, så dit afbud kan du nok ikke nå at omgøre, men kan det lade sig gøre, så få det gjort og koncentrer dig om dine børnebørn og de øvrige gæster den dag. Ikke bare for din søns skyld, egentlig mest for din egen.
- Har du gjort dig nogle tanker om dit forhold til din egen svigermor? Hvilken slags svigerdatter var du?
- Jeg håber for dig, det lykkes, for det er godt nok en kold og ensom vej du har valgt indtil nu.

- hård og retfærdig! <griner>

Vi har jo hver vores kors at bære :-)

- du kan jo godt! Hvorfor har hun ikke fået den svada for længst?
- Jeg tror nu ikke hun "indrømmer" noget som helst overfor børnene, det forbliver ønsketænkning.

Kender situationen fra min egen familie. Og jeg synes, at folk herinde undervurderer vanskeligheden af din situation. Det kan simpelthen slide et menneske op at forsøge at redde et forhold som ikke er grundlagt i gensidig respekt, og for mig lyder det som om du er nået dertil. Måske kunne det være en idé at opsøge en coach eller lignende, for at få klarlagt dine tanker og ønsker, og måske få nogle redskaber til at tackle hendes agressioner? Samtidig synes jeg, at du bør tænke lidt over hvad din søn kan have af traumer i forhold til sin opvækst, siden han har valgt sådan en kvinde. Håber at I finder ud af det :)

det er SVIGERDATTEREN der har udtalt sig om, at det KUN er hendes familie betyder noget. Med andre ord er det ikke, moderens konklusion!
Hvordan kan du afgøre hvad sønnen mener og ved? Der er der ingen af os der kan udtale os om, moderen inklusiv. Hvis det var tilfældet, ville moderen vel have skrevet det.
Det er desværre ofte mere reglen end undtagelsen, at svigermødre er djævlens gave til os kvinder. Og hvorfor? Fordi vi som dem, vil bestemme for meget. Men heldigvis findes der også utrolig kærlige og livgivende svigermødre. Men jeg kan kun forholde mig til hvad moderen har skrevet her, og når hun skriver, at hun ikke blander sig i deres liv, må jeg tro på det.
Dine konklusioner lyder mere som om du har, eller har haft en dårlig oplevelse hvad svigermødre angår. Det har alle kvinder. Det kommer ikke mig ved, derfor er det ikke en hentydning til, at skal forklare dig. Hvis jeg tager fejl, undskylder jeg på forhånd.
Et andet punkt hvor jeg syntes du er grov, er at påpege at hvis hun ikke opfører sig ordentligt, ender det med at de ikke besøger hende på plejehjem. Derfor skal hun bare tage sig sammen og indrette sig efter svigerdatteren! Det er da noget af en potentiel trussel at udtale sig om. Er du ikke klar over hvordan den udtalelse kan påvirke ældende mennesker?
"Jeg opfatter stadig svigermoderens reaktion som surmulen fra én, der synes, at der ikke er andre, der kender hendes søn så godt som hun selv, og derfor føler sig trådt for nær af svigerdatteren."
Kære Matte-gok, det kan du ikke vide. Men de burde begge have den indstilling at SPØRGE/komme med forslag ti, hvad sønnen/ægtemanden kunne tænke sig af gaver, der har de begge to den forkerte indstilling.
Det bedste ville være, at det var sønnen, der gav besked.
Men hvor er han i alt det her?
Han burde vise sig som en mand over for dem begge to =
Mor, du kommer til min fest.
Kone, du tager og holde din mund!
ikke den optimale løsning i længden, men det kunne ruske i dem alle.

Du er nu en klog kvinde, jeg nogen sinde sagt det? ;o))))
Men tror d ikke at moderen skal melde klart ud, hvad hun har tænkt sig? Altså dine forslag. Jeg tænker på, at det må være svært at det hun er hende der skal gøre noget aktivt.

Min svigermor er ganske utålelig, og mener sig selv totalt fejlfri. Fuldkommen lige som svigermoderen her.
Havde det været vores fest, havde samtlige gæster frygtet at få pladsen ved siden af hende, for ingen kan holde hende ud. En bedrevidende ko, som mener at min mands ønskeseddel i virkeligheden er min, og derfor vil hun ikke købe noget af det der står på den. Men jeg ønsker mig altså ikke en ny styrthjælm til den motorcykel jeg ikke engang bryder mig om at køre på, så det ønske kan jo næppe være mit. Ej heller ønske jeg mig en tur til Jyllandsringen, så heller ikke dette ønske kan være mit.
Vi har kun en regl om fødselsdagsønsker i vores familie, og det er at ønskerne skal være personlige, og må IKKE være til fælles brug i hjemmet. Men min "fantastiske" svigermor insisterer på at give min mand en dødssyg sweater som han overhovedet ikke ønsker sig, hvilket jeg meddelte hende, da hun spurgte til hans størrelse. Og smæk fornærmet blev hun, og himlede op om, at hun ikke ville giver ham noget som jeg i virkeligheden ønsker mig.
Min svigermor gør sig også skyldig i manipulation med vores børn. Det er simpelthen skyld med skyld på, når hun giver sig til at masnipulere med de. På trods af at hun er ved særdeles godt helbred, og formeligt kan leve til hun blive 100 år, så får hun børnene til at tro, at hun står med det ene ben i graven.
Hun er også ekspert i at nedgøre alle andre familiemedlemmer i deres omgang med børnene. Faktisk er alle andre onde, undtagen hende. Faktisk er børnene ved at være ret utrygge ved hendes tilstedeværelse, og jeg ville ikke have det mindste problem med, at giver mine børn sandheden, hvis min svigermor i sin barnlige adfærd valgte at blive væk, blot fordi hun ikke har haft en styringen over en fest.
Hun er en intrigant kælling, der ikke helmer før alle kryber for hende. Det er Marie Barone x 100 = ubeskrivelt utålelig!

Det tror jeg næppe du kan.
Jeg aner nok mere om hvem hun er, end du aner hvem jeg er! Min svigermor hyler og jamer sig nøjagtigt som du gør. Og hvis der er noget jeg finder inderligt uinteressant, så er det hendes gøren og laden - så længe hun bare lader min familie være i fred!
Hun kender ikke sin besøgstid, og har ingen situationsfornemmelse overhovedet. Fuldkommen lige som dig. Du vælger at straffe din elskede søn og din børnebørn, fordi hun er henholdsvis deres kone og mor. Du er vel nok fantastisk.
Jeg tror jeg vil tage din attitude på mig, næste gang kællingen holder noget. Så bliver jeg væk fordi hun gabende dum. Men hvem er det egentlig det går ud over? Den mand og de børn jeg elsker forguder. Og i øvrigt også min svoger og hans kone som tigger mig om at komme, så der i det mindst er et fornufigt menneske mere, til at gyde olie på vandende.
Ja - min svigermor har 2 sønner, og hun er lige rædsesfuld overfor begge svigerdøtre, deres familier.
Du har overhovedet ikke sluppet din søn. Hvis det var tilfældet, ville du erkende, at det hans kone giver ham, kan du aldrig give ham, så du vil for altid befinde dig længere nede af rangstien. Havde du bare været en lille smule smart, havde du allieret dig med hans kone, istedet for at bekrige hende. Men du er ikke smart, så nu har du tabt alt!

Måske skulle jeg nøjes med at udtale mig om det, jeg har forstand på❓Nej, det går ikke, for så får jeg aldrig sagt noget :-)
Jeg har ikke så mange erfaringer med svigermødre, jeg har kun haft én af slagsen, og hun kan bedst beskrives med Gustav Winklers ældgamle sang "Svigermor".
Jeg kan ikke skråsikkert konkludere, hvad sønneke siger, og heller ikke, hvad der skal lægges i "svigerdatterens familie". For mig at se kan "svigerdatterens familie" være både hendes kernefamilie (mand og børn), og hendes ophav. Og sønnens "ikke-tilstedeværelse" tilskriver jeg svigermors filtrering. Men det er egentlig heller ikke mir ærinde at dissekere hver enkelt udtalelse.
Jeg vil hellere blive på den ydre linie, hvor svigermor er ved at afskære enhver kontakt til søn og børnebørn. Og så er jeg ret ligeglad med, om det skyldes specifikke udtalelser fra svigerdatters side. Faktisk var det min mening - på en grov måde, indrømmet - at hjælpe svigermor til at forstå, at ærekærhed og fornærmelse ikke er den måde, man løser denne gammelkendte type af konflikter.
Og jeg har ikke en chance for at vurdere de præcise "ret og rimelig" udtalelser,der er fremkommet, da vi kun hører den ene side af sagen.
Lad mig give dig et eksempel på, hvad jeg mener med "filtrering": jeg er opvokset i et hjem, hvor man ikke talte i munden på hinanden. Vi ventede pænt og høfligt, indtil "modparten" var færdig med at udtale sit statement, før vi kom med vores partsindlæg. Da jeg mødte min senere kone, kom jeg ind i en familie, hvor alle sagde, hvad de mente om alt og alle lige i det øjeblik, tanken kom til dem. Så der var snakken i munden på hinanden og højrøstet råben i ét væk.
Hvis en uvildig (uvillig ?) fra min side af salen skulle vurdere dette uden at høre min mening, ville denne udlægning ligne "svigermors" udlægning ganske meget.
Og nu må du tilgive mig, nu har jeg ikke tid til at være grov mere, pligterne kalder :-)

- forpligter det at være den ældste.
- Jeg fordre selv respekt fra respektive svigerdøtre (der er stadig svingdør - ingen gifte) men til gengæld er det også rimeligt at man selv tager teten og viser vejen.
- I alle livet situationer kan man jo ikke forvente at opnår respekt for alle de opgaver man smider fra sig, med begrundelsen. "Det kan jeg ikke løse"- og det er da klart sådan at vil du nyde andres respekt, så må du opføre dig respektabelt. Det er jo problemet her at den svigerdatter er fuldstændig respektløs.
- Jeg har også været nogens svigerdatter, og med skiftende succes, men hende jeg regner for min "rigtige svigermor" her mine børns farmor. Og jeg siger dig, der blev slugt kameler! Men en af de ting min egne mor sagde til mig var, at hvis man lagde sig ud med sin svigermor, så var man jordens største tåbe - og hvem vil udråbes til det? Så jeg søgte med lys og lygte efter en fællesnævner, så vi havde et udgangspunkt, der ikke lige var vejret.
- Det var lidt svært bl.a fordi jeg havde en foregænger, der havde været der i 7 år. Hende havde de jo nærmest haft fra hun var barn og det gjaldt også deres anden svigerdatter. De to piger var kommet i hjemmet siden de var 14! Så kommer jeg. Jeg har en forkert alder et forkert job, absolut en forkert politisk holdning og jeg er ti år yngre end ham. Den første og for den sags skyld den halvtredsindstyvende gang jeg kom i det hjem, blev jeg mødt med et håndtryk og "Goddag, velkommen" - men så lurede jeg hende.
- Hendes stolthed var hendes kogekunst. Det var der, hun høstede hele familiens næsegruse beundring, så jeg gav mig til at bede om råd, hvad enten jeg følte jeg havde brug for dem eller ej. Hun tog mig på det nærmeste i lære. Og så svingede det.
- Jeg har aldrig haft en hjerteklap, der bevægede sig på grund af hende, men jeg havde den dybeste respekt for hendes kunnen. Det var nemlig ikke bare kogekunst med hende. Hun var bedre til at tapetsere end mange uddannede malere, hun var selv sadelmager så møblerne blev ombetrukket, når hun havde lyst. Ingen strikker så jævnt som hun gjorde og hun kunne sy en skjorte og et jakkesæt. Helt ærlig; i min verden er hun uovertruffen! Det kan da kun afføde respekt.
- Da hun var færdig med mig, var der ikke noget i et køkken jeg ikke kunne. Jeg kan partere en ko, flå vildt, rense fisk og lave alt fra bunden (ja - også forloren skildpadde <griner>) Så gevinsten for mig var jo også meget større end bare ro i familien.
- Men undervejs har vi da haft vores, som f.eks hvis de var inviteret til spisning hos os, så ringede hun for at høre, hvad vi skulle have. Det fortalte jeg så og fik altid en sang om at det kunne min svigerfar nok ikke lige spise den dag, så det ville være så godt, hvis jeg lige også lavede...bla bla bla, hvad hun nu kunne finde på. Mit svar var altid, at kunne han ikke spise det køkkenet bød på, så måtte hun lige stikket ham et par rugbrødder hjemme inden de kom, så kunne han jo nøjes med at smage lidt for bordskikkens skyld. Så det holdt hun op med.
- Vi havde en enkelt KRIG. Skal der rasp eller mel på ål? Jeg mener mel. Så hun sendte min mand til købmanden efter rasp (vi var 4 til at stege ål til det årlige ålegilde hos os) og stegte en portion specielt til svigerfar! Han smagte en af hver og erklærede så at dem med rasp ville han da ikke tage fra hende, når hun nu synes de var bedst og selv havde haft ulejligheden med dem! Efterdags fik alle mel på ål. <griner>, men sejren var dyrekøbt. Jeg var på is et helt kvartal.
- Jeg giver ikke mine skiftende svigerdøtre hånden og sige "velkommen", men jeg fniser heller ikke sammen med dem eller leger veninder med dem. De er i reglen søde og omgængelige piger, som jeg sagtens kan holde ud en hel dag ad gangen. Jeg har også haft en boende i en skoleperiode, fordi det var en praktisk foranstaltning og hun sender fortsat blomster til min fødselsdag, selvom hun er blevet udskiftet. Jeg taler ALDRIG dårligt om dem til mine sønner. Den eneste der virkelig har fået mig til at flippe rådden skrot, var faktisk en svigersøn. Det er der sikkert nogen der kan huske herinde, men til alm. oplysning, så spiste han her igår sammen med mine børnebørn og uden min datter, som p.t. er indlagt. Han lever ikke længere sammen med min datter.
- Sååååå Rheia, det er nogle kloge ældre kvinder omkring mig, der er skyld i det hvis du synes jeg er "klog". <smiler>

Det gjorde ikke før.
Min tidligere svigerfamilie var også konstant råbende og intrigante. Jeg var altid drænet for energi, de få gange jeg så dem om året. Det er, hvad skal man sige, meget udfordrende, når 3-4 beslutter sig for, at nu har de noget de absolut vil fortælle mens de andre, ligeledes, også er ved at sige noget. Eller den der råber højest har ret. Jeg er fra en familie der ligner mere din, 90% af tiden.
Håber pligterne går som smut ;o)

Tror mange har den forestilling, som du også har været inde på, at man SKAL elske sin svigermor eller omvendt. Det er noget som ikke er rigtigt. En ting jeg har lært, det er at sætte en stopper med det samme, ellers ender det med at blive ubehageligt.
Jeg mener heller ikke, at man skal være venner med sin svigermor, det er jeg ikke engang med min egen mor.
Men jeg vil da have dit indlæg i bagtanker,
hvis jeg nogen sinde skulle få en af slagsen igen ;o)))

- må du have samme held som jeg med det ;o)))

Til dig anonym, prøv at vende det negative til noget positivt.
Har du tænkt på at invitere , din svigerdatter ud at spise,
så du kan ligge kortene på bordet, og fortælle hvordan du har det.
Ellers vil du resten af livet, komme til at vandre på ensomhedensvej.
Jeg vil ønske for dig, du kan få et godt forhold til din svigerdatter..
*** LJ**

første gang jeg blev introduceret i min mands familie...
Min svigerfar præsenterede mig for hans papsøns kone(og altså hans første svigerdatter)
med - "og her er så min yndlingssvigerdatter"
Er der noget at sige til, at det forhold aldrig har været hjerteligt - og det var endda en mand - så de kan også være slemme.
Min svigermor sagde første gang, hun var til fest hos os "hvorfor skal du gøre ham til grin på den måde", fordi han havde valgt at festliggøre dagen med at tage pænt tøj på og dertil et slips (efter eget valg).
De sviger.....

Jeg synes at hvis man virkelig ikke kan med en person, som desværre er blevet en del af familien, så har man lov til at udtrykke det, men der er selvfølgelig forskellige måder at udtrykke det på.
Jeg kan simpelthen ikke med min brors kæreste. Vi er meget meget forskellige og hun er helt vild for at vi skal være vildt gode veninder, da hun jo er sammen med min bror.
Men jeg har veninder nok og er for gammel til at lade sig om. Kan sagtens bare være normalt flink når hun er der og sålænge man er det, så synes jeg godt man kan tillade sig at sige at man ikke lige passer så godt sammen med den person et familiemedlem, veninde/ven eller lignende har valgt.
Dog synes jeg det er en god ting du forslår mht at bit by bit prøve at opbløde situationen.
Men vigtigt er det, som du også siger, at man tager fat om problemet så hurtigt som man selv mener er muligt

Jeg synes, at det lyder som om, at du spiller fornærmet, og den "kattepine", som du sidder i nu, kan kun blive et problem for alle parter.
Du tager din søn og dine børnebørn som gidsler i en konflikt, som du åbenbart har haft kørende med svigerdatteren i årevis. Du burde ikke bruge hans runde fødselsdag som anledning til at optrappe konflikten (forsøge at få din søn til at tage parti). Det kan du godt glemme. Din søn har valgt hende som kone, og selvom du ikke kan lide hende, burde du som den (muligvis klogeste??? og) ældste acceptere hans valg. Det er ham, som skal leve sammen med hende, og hvis han kan holde hende ud, så burde du også kunne holde hende ud de få gange, I har familiekomsammen. Almindelig høflighed kan forhindre mange potentielle konflikter.
Mht. hendes blanden sig i dit liv: Du burde for længe siden have sat hende stolen for døren og fortalt: "Det her er mit liv, og jeg gør som det passer mig, hvadenten du kan lide det eller ej". Jeg tror ikke, at det er for sent. Find ud af, hvor din grænse går, og gå så ellers i gang med at håndhæve den.
Hvis din søn var et mandfolk, ville han forlængst have sagt til hende, at hun skulle lade være med at blande sig i dit liv, og han ville have sagt til dig, at du bare havde at acceptere hans valg af kone. Punktum!
Held og lykke!
mvh hønemor1001

I startoplægget til denne tråd nævner debattøren, at svigerdatteren foretrækker sin egen familie. Det er vel meget naturligt hvis hun ellers kommer fra et godt og kærligt hjem.
Personligt er jeg så heldig at jeg fik et meget bedre og varmere forhold til min svigermor end min egen mor, men det er sikkert undtagelsen. Min egen svigerdatter har et utroligt tæt og kærligt forhold til sine forældre og det hverken kan eller skal jeg ændre på. Vi har det fint når vi er sammen, men jeg prøver også meget bevidst at undgå at blande mig i deres liv. Jeg kan godt huske hvor usikker jeg var overfor kritik da jeg var ung, nygidt og med små børn. Det er da svært at holde alle de "gode" erfaringer for sig selv men meget har ændret sig siden min søn var lille.
Min søn har valgt en kæreste som han ser ud til at trives fint med. Han behøver ikke min accept og hvis jeg viste mit mishag overfor deres måde at leve på ved at blive væk til en rund fødselsdag, ville det ikke gå ud over andre end mig selv samt grave en evt. grøft dybere.
Jeg synes du overreagerer ved at takke nej til festen samtidig med at du straffer din søn. Resten af selskabet er nok helst fri for at være i stue med både din svigerdatter og dig på samme tid. Du presser de unge fra dig og det kan ikke undgå at ramme dig selv.

Jeg har forståelse for at det er en frustrerende situation du er i.. men undre mig over, hvorfor du lige vælger en familiefest til at gøre "oprør". Selvfølgelig SKAL der gøres oprør, selvfølgelig SKAL der snakkes ud om tingene og selvfølgelig SKAL der findes den bedst mulige løsning. MEN KUN MED DIN SVIGERDATTER (OG SØN) SOM DE INVOLVEREDE. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du overhovedet vil inddrage dine børnebørn i en sådan familieintriger - hvorfor at du ønsker at din svigerdatter skal give dem et svar der stiller deres egen mor i et dårligt lys. Først og fremmest så vil det aldrig blive tilfældet og for det andet, så fortjener børnebørnene stadig det mor-far- bedsteforældre forhold de kender. Javist er det måske facade, men fordi mor, far og farmor er uvenner er ikke ensbetydende med at børnebørn skal begynde at tage parti!
Jeg var ikke særlig gammel da mine bedsteforældre meldte sig fra en familiefest. Jeg var lille - men ikke dum og jovist kunne jeg regne ud at der var noget "galt", fordi det påvirkede hele familien og arrangementet at de ikke kom! Essensen ved familiefester for et barn er, at den nære familie er tæt samlet - specielt at blive forkælet af bedsteforældre.. så JO de manglede.. og Jeg eller mine søskende havde ALDRIG gjort dem noget!!
Præcis hvad der skete, det ved jeg stadig ikke. Jeg ved bare at "mor/far er uvenner med farmor/farfar".. hvilket resulterede i, at udmeldelsen af denne ENE familiefest har påvirket forholdet til mine bedsteforældre meget og for altid! Mine forældre og bedsteforældre blev "gode venner igen" på et senere tidspunkt, men for mig og mine søskende blev forholdet aldrig det samme. For mig var tilliden brudt fordi jeg aldrig rigtig forstod hvad der skete -men bemærkede sure miner, så jeg var usikker med dem og aldrig rigtig følte mig super velkommen igen.. sikkert noget jeg har bildt mig selv ind, fordi jeg var lille og ikke forstod det - mine bedsteforældre har sikkert også fortrudt håndteringen af sagen. Men nu er det desværre for sent - så vær sød ikke at gøre samme fejltagelse. Er der en familiefest du skal melde fra til, så er det IKKE din søns, IKKE dine børnebørns.. MEN DIN SVIGERDATTERS.. og så har du så sandelig bare at fortælle din svigerdatter og søn hvorfor - og ha en historie i baghånden til dine børnebørn, som ikke involverer sure miner - en historie der ikke involverer "uvenner" og "dumme farmor" eller "mor ka ik li farmor eller omvendt". Men en historie om at "farmor ikke kan fordi..." så børnebørnene kan forstå hvorfor farmor ikke kommer og har forståelse for det - og stadig ved hun er der!
Held og lykke

Jeg har forståelse for at det er en frustrerende situation du er i.. men undre mig over, hvorfor du lige vælger en familiefest til at gøre "oprør". Selvfølgelig SKAL der gøres oprør, selvfølgelig SKAL der snakkes ud om tingene og selvfølgelig SKAL der findes den bedst mulige løsning. MEN KUN MED DIN SVIGERDATTER (OG SØN) SOM DE INVOLVEREDE. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du overhovedet vil inddrage dine børnebørn i en sådan familieintriger - hvorfor at du ønsker at din svigerdatter skal give dem et svar der stiller deres egen mor i et dårligt lys. Først og fremmest så vil det aldrig blive tilfældet og for det andet, så fortjener børnebørnene stadig det mor-far- bedsteforældre forhold de kender. Javist er det måske facade, men fordi mor, far og farmor er uvenner er ikke ensbetydende med at børnebørn skal begynde at tage parti!
Jeg var ikke særlig gammel da mine bedsteforældre meldte sig fra en familiefest. Jeg var lille - men ikke dum og jovist kunne jeg regne ud at der var noget "galt", fordi det påvirkede hele familien og arrangementet at de ikke kom! Essensen ved familiefester for et barn er, at den nære familie er tæt samlet - specielt at blive forkælet af bedsteforældre.. så JO de manglede.. og Jeg eller mine søskende havde ALDRIG gjort dem noget!!
Præcis hvad der skete, det ved jeg stadig ikke. Jeg ved bare at "mor/far er uvenner med farmor/farfar".. hvilket resulterede i, at udmeldelsen af denne ENE familiefest har påvirket forholdet til mine bedsteforældre meget og for altid! Mine forældre og bedsteforældre blev "gode venner igen" på et senere tidspunkt, men for mig og mine søskende blev forholdet aldrig det samme. For mig var tilliden brudt fordi jeg aldrig rigtig forstod hvad der skete -men bemærkede sure miner, så jeg var usikker med dem og aldrig rigtig følte mig super velkommen igen.. sikkert noget jeg har bildt mig selv ind, fordi jeg var lille og ikke forstod det - mine bedsteforældre har sikkert også fortrudt håndteringen af sagen. Men nu er det desværre for sent - så vær sød ikke at gøre samme fejltagelse. Er der en familiefest du skal melde fra til, så er det IKKE din søns, IKKE dine børnebørns.. MEN DIN SVIGERDATTERS.. og så har du så sandelig bare at fortælle din svigerdatter og søn hvorfor - og ha en historie i baghånden til dine børnebørn, som ikke involverer sure miner - en historie der ikke involverer "uvenner" og "dumme farmor" eller "mor ka ik li farmor eller omvendt". Men en historie om at "farmor ikke kan fordi..." så børnebørnene kan forstå hvorfor farmor ikke kommer og har forståelse for det - og stadig ved hun er der!
Held og lykke

hejsa;).måske vil hun kun dig det bedste,men du føler at hun overreagerer.snak med hende og fortæl hvordan du har det med, hendes indblanding i dit liv? det kunne jo være at hun ikke har opfanget dine signaler og kun vil dig det bedste.bank i bordet og fortæl din søn(til lykke med ham) samt din svigerdatter at du lever dit eget liv og har det godt med det,samt at du kan klare dig selv:-).jeg vil håbe at du dukker op til festen og at i får reddet trådene ud.mvh.kewet

Jeg har selv været velsignet emd nogle rimelig fornuftige svigerforældre gennem tiderne og det er jeg glad for.
Men jeg har også veninder som slås med deres svigermødre, fordi de aldrig har givet slip på deres "små drenge" og fordi de ikke har opdraget deres "små drenge" til at blive voksne, selvstændige mænd med eget liv, egen familie og egen mening.
Hvis din svigerdatter reelt altid opfører sig flabet og ubehøvlet overfor dig, så kan man såmænd godt ønske hende hen hvor peberet gror - men sådan en opførsel opstår meget tit, hvis svigermor er lidt for dominerende i forhold til den mand som svigerdatteren deler bord og seng med.
Når ens søn (eller datter for den sags skyld) har valgt at stifte familie eller blive samlevende med et andet voksent menneske, så skal man som mor (og svigermor) holde sig i baggrunden.
Når du skriver at din svigerdatter bryder ind i en samtale eller fortæller dig hvordan du skal tale til din søn, er det måske fordi du ikke selv er god til at huske, at han faktisk er et voksent menneske som har ret til sine meninger, som har ret til at blive hørt og som i øvrigt lever et ansvarsfuldt liv med sin familie?
Er du god til at LYTTE til din søn, også selvom hans meninger eller ambitioner ikke stemmer overens med dine?
Kunne det mon være sådan, at din søns kæreste/kone faktisk kender ham bedre end dig og derfor forsøger at støtte ham i at sige fra overfor dig, fordi du tramper på hans person???
Er det mon sådan at forventer at fylde mere i hans/deres tilværelse end det er naturligt for en bedstemor at gøre?
Måske blander DU dig lidt for meget i deres tilværelse, måske kommer du med for mange "gode" (men uønskede) råd om børndeopdragelse, parforhold og hvad end der ikke vedkommer dig.
Man får ikke børn, fordi de skal være ens personlige netværk resten af livet. Man får dem ikke for at de skal holde røven oppe på én, og opfylde alle de ambitioner man har for dem. Det er ikke din søns opgave at skaffe sig en partner som du kan lide, eller som giver dig ret i alt hvad du siger og holder sin mund hvis hun mener noget andet. Det er din søns opgave at finde en han har glæde sammen med - også selvom hun ikke er din kop the.
Du burde være lykkelig for at du har opdraget en god mand, som oven i købet har evnet at skabe sig et familieliv og en hverdag som voksen, uden at være afhængig af sin mor.
Du skal lade ham være ægtemand og far - og derefter søn. Hvis du slapper lidt af og selv lader være med at forvente at blive behandlet som noget meget særligt, kan det være at svigerdatteren også slapper af. Det kan jo være, at hun faktisk opfatter dig som lidt skræmmende, fordi du tilsyneladende konkurerer med hende om din søns opmærksomhed.
Jeg tror nemlig i virkeligheden at det handler om at DU ikke længere er den eneste og altoverskyggende indflydelse i hans liv. Det er hans kæreste/kone og det skal du ganske enkelt acceptere.
Det virker som om du forsøger at straffe din søn og hans børn, fordi du ikke er den der har den største indflydelse i deres familie, og dét er altså småligt. Han ér ikke et barn mere og det skal du acceptere. Ellers tror jeg ikke det her ændrer sig særlig meget.
I øvrigt synes jeg ikke det er særlig modent eller passende at du har sagt til din søn at du ikke kan snuppe hans kæreste/kone. Det kan du ganske enkelt ikke tillade dig. Som voksen partner er det 100% hans familie som loyliteten bør ligge hos, ellers kan hele deres fundament skride. At du, ved at "betro ham din mening" pålægger ham et ansvar for at vælge mellem jer er meget, meget lavt.

Jeg kommer ikke med til den fest,jeg møder simpelhen ikke op.Jeg vil ikke være i stue med hende.Min søn ved det godt,og er ked af det.Han vil tage en alvorlig snak med hende,for denne dominans af hende skal bare stoppe.Selv min yngste søn vil hun også styre,her blander hun sig også på samme måde som den ældste af mine sønner.Jeg vil sætte alt ind på,at hendes blanden i mit privatliv skal stoppe.Sønnerne må selv sige fra,de er jo voksen nok til det.Hun har jo tydeligt givet udtryk for at sønnens famile intet betyder for hende.Jeg har født en dejlig dreng som hun har giftet sig med,og så siger hun den slags ting.Hun skulle have en flad lussing,skulle hun.Min søn har altid siden han var 18 år klaret sig fint i livet,og jeg har aldrig blandet mig i hans privatliv.
Hun er en møgforkælet tøs som er vant til at få sin vilje og tåler ikke modgang.
Den yngste søn fatter ikke en brik over hvorfor storebror har valgt netop sådan en kone.
Min svigerdatters famile har selv fortalt mig,at ved modgang ringer hun til dem og hyler over det.Jeg har aldrig domineret mine børn til noget,tværtimod har de forladt hjemmet med en god ballast og opdragelse,siger de da selv.Nej,jeg er skuffet over hende.

i langt mere end det er tidigt. Der sidder nok en totalitær styrepind i de fleste kvinder

Du ER meget grov og desværre matte-gok, er du vist også gak gak!!
Du kan ikke udtale dig om andres situation og "bare" slynge lort ud.
Håber seriøst du er psykolog, for ellers er det vist dig, der ender ensom på plejehjem når du blir gammel, hvis ikke du allerede er på vej til at blive det:-)
Jeg arbejder på plejehjem og du er vist lige materialet til den ensomme beboer.
Sorry - din egen skyld min fine ven!

"ved modgang ringer hun til dem og hyler over det".....Hvis ikke man kan regne med sin egen families støtte i modgang, SÅ er verden sgu da ikke værd at leve i.
Hvad fanden er det da for noget med at hun "ikke tåler modgang"??? Gør du selv det? Du tåler da tydeligvist ikke at noget går dig imod, når det drejer sig om svigerdatteren! Hvem tåler modgang og er det overhovedet noget særligt attraktivt at stræbe efter? Meget mystisk livsfilosofi du giver udtryk for der!!!
Misundelse styrer hele dit liv og dit forhold til din svigerdatter; Misundelse over at HUN og IKKE du lever sammen med din søn.

Det er løgn at du ikke blander dig: Du forsøger netop at manipulere dine omgivelse ved at svøbe dig selv ind i et løgnagtigt spind af selvmedlidenhed. Jeg tror ærligt talt ikke jeg ville kunne holde ud at være i stue med en person som dig, så måske gør du alle en tjeneste ved at blive væk fra den fest....bare ærgerligt at du så har lidt mere at gå og klynke over. TA DIG DOG SAMMEN lille kvindemenneske!

Intet er sort eller hvidt. Og ingen den onde og ingen den gode. I har et problematisk forhold, - men der skal to til et forhold også et svigermor/svigerdatter forhold. Min svigermor syntes også jeg er en heks, - og det er jeg måske også.. Men jeg har prøvet med det gode i mange år.. Nu gider jeg ikke mere. Måske har din svigerdatter det på samme måde! Tag på et kommunikations kursus og lær at få sagt det du ønsker at sige på en god måde. Den eneste der mister noget ved det du lægger op til nu er dig selv. Du vil have din søn til at vælge mellem dig og hans kone/børn. Hvis du læner dig tilbage og tænker lidt over det, - siger det måske noget om hvem du er som person.
Denne tankegang som du her lægger for dage har din svigerdatter måske skulle kæmpe imod i al den tid hun har kendt din søn.

at du ikke kommer nogen vegne med at blive væk. Din søn er som mand nødt til at stå ved sin kones side...Han vil måske godt kunne se at konen ikke altid opfører sig som hun burde men som mennesker i forhold skal man også overse hinandens fejl.Så sønnen din vil altid og skal altid tage sin partners parti, og så lige så stille måske prøve at tale sin kone ind på den rette vej. Du er dømt til at tabe denne kamp. Smil og prøv at være lidt mere tolerant over for hende, det kommer du længst med.
Konen

Jeg kan forstå dig, for hvis ikke du siger stop nu, vil det kun blive være.
Desværre er der nogle der opfører sig, som din svigerdatter. Hun tror åbenbart, at hun er klogere og bedrevidende end dig feks. Det handler ene og alene om, at hun ikke respektere, at den ældre generation selv kan styrre deres meninger og eget liv, som de har gjort mange år før hun kom til verden.
Hun mener åbenbart at I skal ensrettes, så I lever og er på den måde, som hun vil, det skal være, men hun er også en person, som bare vil være midtpunkt.

Du har lige nøjagtigt forstået mit indlæg.Hun er fuldstændig som du beskriver hende.
Selvfølgelig skal de leve deres liv som de vil,men at ville styre sin svigermor er bare langt ude.Derfor har jeg også sagt fra nu,og så må der komme det der kommer.Hendes blanden i mit liv er uønsket,men det kniber meget for hende at finde ud af det.Jeg kunde aldrig finde på at blande mig i deres liv.

der er dig og ikke din søn der skal høre på hvorfor du ikke kommer til hans fødselsdag.du skal melde fra over for din svigerdatter og sige hvad du mener og det må hun acceptere.det er dig der ikke har sagt stop over for hende og det burde ikke gå ud over din søn.jeg syntes at du skal tage med til hans fest.

Du er da heller ikke til at skjule noget for *LOL*
Men dog ikke så meget, at jeg vil kalde mig psykolog :-)
Hvorfor kan jeg ikke bare "slynge lort ud", når det nu er min ærlige mening ?
I stedet for at fortælle mig, hvad jeg IKKE kan gøre, kunne du ikke i stedet fortælle mig, hvad jeg KAN gøre❓- Eller "svigermor", som jo faktisk er ved at grave sig ned i en fortvivlet situation.

jeg kan også som de fleste andre her, kun korse mig over din opførsel... tror du overhovedet de opdagede du ikke var der? det må ha været en lettelse..

Hvorfor tager du ikke til den fødselsdag og hvis hun så siger noget så svar kort:
"Det rager ikke dig, og jeg vil gerne have du passer dine ting, og så passer jeg mine. Jeg er her for at fejre min søns fødselsdag, og ikke høre på din indblanden i mit liv"
Med mindre hun er dårlig begavet, så skulle det da helt klart fortælle hende, at hun er for langt fremme i sine sko?
Men at overlade problemerne til din søn....DET kan du ikke - Det er jo dit og hendes problem og ikke hans? (Som jeg ser det, så forlanger du af ham at han skal sætte sin kone på plads, så der er plads til dig? Og det er ikke fair)

Jeg er så enig i dit indlæg.
Jeg har haft utallige svigerdøtre (har 2 sønner) og de har da ikke alle været lige tæt på mit hjerte, men størstedelen af dem, har mine sønner talt så varmt og godt om, at jeg kunne se hvor glade de gjorde dem......... Og er det ikke essensen af at få børn - At de på et tidspunkt stifter familie, og giver en børnebørn, og har det godt i deres nye liv?
Moderen til mit dejlige barnebarn er ikke altid min kop the, men hun er dog mor til hende, og kæreste med min søn, så derfor må jeg acceptere hende som hun er, og det er faktisk ikke så svært hvis man beslutter sig for det.
Vi har til gengæld en uskreven lov der hedder, at vi siger hvis vi er utilfredse med hinandens måde at tackle tingene på - og at det altid SKAL være ok at sige det.

Jeg håber at du kommer med respons på dette her, selvom det måske ikke er det ønskede svar.
Jeg forstår godt at det kan føles sådan, men undskyld mig! Hvis du lader det gå ud over dine børnebørn er du EN DÅRLIG FARMOR. Surt show. Og hvis os herinde på sol.dk skal have sympati med dig, så skulle du måske ændre attitude.
Du ønsker jo at sætte splittelse i den lille familie. For dig! Men ved du hvad? Du er ikke den vigtigste. Børnene elsker deres mor mor mere end deres farmor, så hvis du virkelig ønsker at de skal involveres, så kan det ende grumt for dig.
Tag du hellere til festen, nyd at være der, vær høflig overfor svigerdatteren og nyd dine børnebørn. Så kan du tage hjem, lade din søn og svigerdatter falde til ro ovenpå festen og så snak med dem. Og husk at lige meget hvad der sker, så er dine børnebørn stadig dine børnebørn og ikke et MIDDEL mod deres mor.
mvh en som godt kan lide sin blandende, irriterende og halvskøre svigermor :)

være mere enig.
Du er vist en rigtig fornuftig dame Helene O.