Oven i glæden kommer tristhed

når man opdager at en man troede var en god ven efter endt kæresteskab, viser sig ikke at kunne dele ens lykke og glæde, men heller vil bruge krudt på at stikke til en over for alle og enhver der gider at beskæftige sig med det.
Hvad gør jeg, for jeg vil jo helst ikke have ham ude af mit liv - holder stadig ufatteligt meget af ham ??

klynk, klynk ! prøv at få dig et liv.

jeg klynker ikke, søde du. Jeg syntes bare det er trist at når kærsteskab ophører og venskabet ellers fungere udemærket at det skulle være nødvendigt at pludslig blive jealoux eller hvad han nu er...

det sværeste er når man ser sin ex med en ny!!

jeg har ingen problemer med at se min eks-mand, hans kone og deres to usandsynlige kønne piger.
At jeg ikke gider at tale med min eks har intet med dennye frue eller børn at gøre - måske det er mig der er noget fundementalt galt me?!.

men der er også så meget andet. Jeg har aldrig troet på at kærester skulle være hinandens bedste venner. For mig er det en illusion og en "hagen sig fast" for det er altid kun den ene, der ønsker det "venskab" - og det er som du siger, kontormus, fordi man så nødig vil have vedkommende ud af ens liv.
Jeg har set nogle få gange at tidligere kærester har kunne finde en eller anden form for venskab - som dog for mig mest minder om bekendtskab - men så har der været gået en rum tid først. Til gengæld, tror jeg så chancen for at opnå dette er en "rent" brud - og ikke alle de der efterfølgende ydmygende og pinlige situationer, det er bare en ulidelig forlængelse af bruddet.
Så Kontormus - cut ham. Læg ham i skrivebordsskuffen og tag ham frem igen til nytår 2008 - se så, hvad du så vil ham. Det er det, der giver mest ro og de færreste ærgelser.

hvor længe var i kærester?
Du må da lige lægge lidt fakta på bordet så man har noget at forholde sig til.
Go jul og go weekend

vi startede som bekendskab, udviklede sig til venner, senere blev vi "kærester" men da det seksuelle ikke fungered optimalt (og det skal det jo helst - mener vi begge - tror jeg), så gik vi tilbage til venskab. Alt i alt har vi vel kendt hinanden et års tid - men var "kærester" i max 3 mdr. Det nye venskab er således 4 mdr gammelt.

at jeres sexliv ikke fungerede (det kan der jo være ufattelig mange årsager til).Men tar man udgangspunkt i dette så har det så meget stor andel af et velfungerende forhold.Hvem der så har skylden er nok fifty-fifty!
Som jeg forstår det så savner du ham bare af H til men ikke rigtig ved hvordan du får vækket ham til interesse igen.Skriv/ring til ham og ta det derfra.

ikke fungerede har jeg aldrig sagt var andet end 50/50... sådan er det jo når der skal to til at tango :-)
Jo, jeg savner ham.. hans person,hans humor osv. Nu er det sådan at jeg generelt savner mine venner når der går for længe imellem - og jeg er faktisk god til at beholde kontakten til venner - jeg har kontakt til mone barndomsvenner i USA og ungdomsvenner i Australien, så jeg ved godt hvordan kontakten bibeholdes.

Render ham da med sladder?

gab hvor er du underlig. Du starter en debat men glemmer den så selv:-(