Hej
Fik fjernet mit underliv og æggestokke sidste år, så er nu meget i overgangsaldren. Savner at høre fra andre, der er gået tiligt i overgangsalder og høre hvad man gør klogest, med hensyn til forbyggelse for Osteoporose og de andre ting der følger med.
Fik Livial nogle få dage men måtte stoppe da jeg ikke kunne tåle dem så får ingen behandling nu.
Er nu efter et år begyndt at få en del ledsmerter som jeg skal til lægen med på mandag.
tilføjet af saffran
gode råd
hej da min mor var i overgangsalderen fik hun melbrosia fra matas, som hun sagde hjalp meget. der er også mange der siger at soyaprodukter er godt. og for at forebygge osteoporose er der jo kalktilskud med d-vitamin, og man kan få ugentlige tabletter eller indsprøjtninger fra lægen til at forebygge evt osteoporose. der er noget medicin der hedder fosamax eller sådan noget, der er med til at genopbygge knogler.
godt du har tid hos lægen, men opsøg også gerne matas og helsekost forretninger, de har også mange gode råd til hvad man kan gøre.
mange hilsner en medsøster :-)
tilføjet af Adult
Østrogen
Efter jeg fik ødelagt mine æggestokke ved strålebehandling, gik jeg også i overgangsalder. Jeg har fået Trisekvens, et hormonprodukt, lige siden, og det har fungeret rigtig godt. Det er 30 år siden, og jeg er 60 år nu. Jeg tager stadig Trisekvens og har ikke tænkt mig at stoppe nu.
Er Livial et hormonprodukt, eller er du modstander af at tage hormoner?
Udover knogleskørhed kan en følgevirkning af manglende kvindeligt kønshormon være tørhed i skeden og manglende libido. Tørheden kan selvfølgelig afhjælpes med creme, men det er jo ikke det samme. Det er sværere at afhjælpe den manglende liderlighed/libido. Så mit bud vil være at prøve at finde et hormonprodukt, du kan tåle. Du har jo mange gode år med sex foran dig.
Venlig hilsen, også en medsøster
tilføjet af Anicegirl
Homoner
hej
Tak for jeres gode svar.... Jeg må ikke få homoner p.g.a. risiko for blodpropper og cancer...
Har bare prøvet at søge oplysninger omkring alle følgerne med så tidlig en overgangsalder men syntes ikke rigtigt at jeg kan få svar nogle steder.
Lysten til sex er en by i Rusland...
tilføjet af Adult
netdoktor.dk
Hej igen.
Har du prøvet netdoktor.dk? Her findes mange oplysninger om overgangsalder.
Med hensyn til tidlig overgangsalder, da tænker jeg, at det ikke er anderledes end overgangsalder på et senere tidspunkt. Du får bare symptomerne i en ret ung alder og skal leve med følgerne i længere tid. Her kan knogleskørheden selvfølgelig vise sig som et stort problem.
Ved du, om din familie har tendens til knogleskørhed? Så vidt jeg ved, er det genetisk bestemt.
Trist for dig med hensyn til lysten til sex. Her ved jeg ikke, hvad man kan gøre, når ikke du kan tåle hormoner. På den anden side synes jeg ikke rigtig, du helt skal acceptere din manglende lyst endnu. Jeg synes, du skal spørge lægen om det, fordi sex er en del af vores livskvalitet.
Mange hilsner herfra
tilføjet af BiB
knogleskørhed
Jeg har lige skrevet projekt om knogleskørhed og gik desuden selv i overgangsalderen som 26årig. Jeg ved ikke lige hvad det er for en læge du har, men i så ung en alder kan du ikke klare dig uden hormoner. Knoglerne afkalker ganske enkelt og du vil udvikle knogleskørhed som er en invaliderende sygdom. Man kan ikke spise sig fra sygdommen når man mangler hormonerne som fører kalken ind i knoglerne, så den kalk du får vil ganske enkelt gå til spilde. Så afsted til lægen igen og husk lige tilskud med kalk samt d-vitamin..