Overnaturlige oplevelser :)

Hej folkens
Er der nogle af jer som har oplevet overnaturlige hændelser ??
Synes det må være på tide, med nogle gode historier.. :)
Dem som ikke tror at den slags overhovedet KAN ske, det kunne også være fedt at høre fra dem.
Så tror du på det ?? Tror du IKKE på det ??

Det er en udsendelse, som ofte kan ses i fjernsynet.
Her dokumenteres mange overnaturlige begivenheder.
Det er helt utroligt, hvad de damer kan magte.
Særdeles kønne er de skam også.
Så jeg ser udsendelsen med stor fornøjelse, når lejlighed gives.

Jamen, det godt du værdsætter den tv-serie🙂Nu er det heller ikke sådan at jeg referere til demoner, spådomme og alverdens magier.
Men der findes mange mennesker som oplever noget de ikke helt kan forklare, og det er den slags historer som jeg mente.
Så nej, historer med den hvide dame på dragsholm slot osv, det var ikke lige dem jeg tænkte på..

En gang var jeg på en shamanistisk "rejse".
Der er en som trommer og så "rejser" man med sjælen eller ens bevidsthed.
Min mors kat var blevet væk så hun spurgte om jeg kunne finde den. Jeg "rejste" ud, fandt den og bedte den om at tage hjem.
Da jeg kom hjem havde min mor ringet og fortalt at katten sad og ventede da hu kom hjem. Den havde været væk i 3 dage.

Hey. Du leder jo efter det samme som mig. Men er det ikke fordi at du selv har oplevet noget overnaturligt. Eller kan jeg ikke rigtig se hvordan din interresse er kommet ind for det.

En nat mens jeg lå og sov, ringede min ven til mig og viskende at hans gamle radio som han havde arvet fra sin tip tip..... oldefar gik igang af sig selv. han var skide bange. han boede cirka. 2-3 kilommeter fra mig. så jeg hoppede på knallerten og kørte ud til ham. da jeg ringede på døren åbnede han vinduet og bad mig kravle op til vinduet da han ikk turde komme ud af sit værelse ( -Han boede i ævrigt alene) han boede på 2. sal så han kastede et reb ud til mig og jeg kravlede ind til ham. han fortalte der var andre lyde inde i stuen end bare radion. jeg blev selvfølgelig også ret bange, efter et par timer venten i værelset var det begyndt at lysne udenfor radion spillede stadig og de andre lyde fortsatte. vi besluttede os for at gå ind. vi åbnede døren forsigtit og gik indi stuen (hvor radion var) det uhyggeligste var at stuen var så kold at der var kommet dug i ruderne der var næsten 0 grader i stuen. jeg kravlede hen til radioens stik og hev det ud. musikken fortsatte i næsten 10-15 sekunder før det stoppede. men der var en anden lyd trampen. vi gik ud fra at det var naboerne der larmede. og glemte det. den dag smed min ven radioen ud i havet. et par dage gik helt normalt indtil han ringede til mig igen. han havde købt en nny radio og den var også begyndt at spille af sig selv. han flytede hjem til mig et par dage. efter nogle dage fandt vi ud af at det også var sket i andre lejligheder i samme bygning som min vens. flere havde flyttet. vi ved stadig ikke hvad der fik radio'erne til at spille, men det sker ikke så oftere mer. min ven har så ingen radio mere.

Hej
Jeg går på lille vildmose efterskole i dokkedal.
Der er gået mange rygter om at der er spøgelser på skolen, og at det engang har været en fangelejr. Men jeg har ikke rigtig troet på det.
En dag ville vi spille ånden i glasset, hvor vi fik fat i en pige på 12 fra lithauen. Hun sagde hun var fanget. Hendes navn var olezka. Det var lidt uhyggeligt, men jeg troede heller ikk så meget på det. Så en dag da jeg skulle sove alene på værelset, kunne jeg høre kradselyde på huset og det lød som om det brændte under huset. dørene begyndte at knirke og en af lamperne på gangen begyndte at blinke.
Så igår aftes skulle mig og min rumbo sove, jeg gik i bad kl 23:35 ca. vinduet var lukket og min rumbo var faldet i søvn. Da jeg kom tilbage fra badet stod vinduet på fuld gab, han sagde han var faldet i søvn og ikke havde lagt mærke til en skid. Nu prøver jeg at finde ud af noget omkring Dokkedal Skole og hvad der ellers har været før i tiden.
Der er nogen af eleverne der skulle ha set hvide skikkelser på fodboldbanen lige ved siden af skolen. Men ingen ved om det passer.
Er der nogen der kan hjælpe?
På forhånd tak.

Til at starte med vil jeg orientere om at jeg har svært ved at tro på overnaturlige hændelser, selvom jeg 2 gange har været udsat for noget som jeg endnu ikke kan forklare.
Den 1. hændelse skete på en natøvelse i en lille lund uden for Randers Kasserne hvor vi holdt mange øvelser. Det var fedt at rende rundt om natten især når der var meget lys fra månen, og frost i luften.
Denne øvelse var delt op med grupper, hvor vi skulle "skyde" fjenden eller tage dem til fange. Jeg lå i udkanten af den lille lund og ventede på at en fjende skulle komme forbi, og hørte en gå bag ved mig inde i lunden.
Ivrigt rendte jeg ind i lunden og høret hvor fjende løb hen - der blev stille og jeg kastede mig på jorden for ikke selv at gå i et baghold.
Efter nogle minutters stilhed skete der noget 2-3 meter foran mig, og en høj skikkelse på ca.2 meter rejste sig og bevægede sig glidende hen til skovlysningen ca. 10 meter foran ham.
Jeg var sikker på at fange ham, og med den kontur kunne det ikke være mange andre end kaptajnen på modstandernes hold.
Men der kom ikke en lyd selvom kaptajnen bevægede sig gennem krattene helt ud til marken. Jeg løb efter ham ud til lysningen, og så kun en bar mark badet i månelys.
Efter øvelsen fortalte jeg kaptajnen om at jeg næsten have ham ude i lunden, men han have slet ikke været ude i mit område.
Jeg aner ikke hvad jeg så - men det blev en uforglemmelig nat!
Den 2. hændelse tør jeg ikke dele i dette åbne forum.

Det kan være svært at give et ærligt svar på dit spørgsmål om tro når du ikke specificerer hvad det er du spørger os om vi tror på!
Mener du, om vi tror på at såkaldte "overnaturlige oplevelser" rent faktisk er overnaturlige?
Eller mener du, om vi tror på at folk, som tror at overnaturlige oplevelser rent faktisk er overnaturlige, rent faktisk tror på det de tror?
Den første position kan jeg ikke være enig i; Jeg er skeptiker af natur, og på trods af en del "overnaturlige oplevelser" i mit eget liv gennem tiden, mener jeg ikke at der forefindes beviser på at noget overnaturligt eksisterer. Menneskelig patologi, biologi, kognitivitet og psykologi tilbyder i alle for mig kendte tilfælde altid langt, langt bedre og mere tilfredsstillende, fyldestgørende og rationelle forklaringer på sådanne oplevelser og fenomener.
At nogle mennesker så bevidst vælger at tro på det af mange forskellige årsager er et problem for sig.
Den anden position kan jeg dog hurtigt være enig i; Jeg har ingen grund til at tro, når en person siger de tror på "X", at de rent faktisk ikke er overbeviste om det de postulerer; Ihvertfald ikke indtil der foreligger beviser for det modsatte (fx. i sager hvor nogle mennesker bevidst klssificerer sig selv under en bestemt en overbevisning, enten for at udnytte andre af samme overbevisning, eller som det oftere sker, for at opnå en følelse af at være accepteret blandt folk som ikke deler ens virkelige overbevisning)
Jeg kan godt lide at du efterspørger kommentarer fra folk der "ikke tror på det", men her er det også stadig et problem at det ikke er helt klart hvad du spørger om. Med det sagt, så skal det siges at folk der tror at andre folk lyver når de fortæller om deres "overnaturlige" oplevelser, ja, enten overser de det faktum at folk rent faktisk oplever sære ting og sager på trods af at de ikke selv gør det, eller også forstår de ikke den position man må gå ud fra i sådanne sager; Altså, problemet ligger ikke i om hvorvidt disse oplevelser rent faktisk bliver oplevet af folk, nej, problemet ligger i hvorvidt disse oplevelser er overnaturlige, eller som jeg tror du spørger, om hvirvidt det overnaturlige virkelig er overnuturligt.
Til sidst vil jeg lige give et par eksempler på sære ting der sket for mig som jeg, på trods af at jeg ellers er god til at "opklare" ting på en rationel og videnskabelig måde, ikke har været i stand til at forstå (mest af alt fordi jeg ingen tidsmaskine har! Hvis man dog bare kunne rejse tilbage og studere situationen mere nøje!)
Anyway, here goes:
Mystiske pruste- og pustelyde, som fra en stor hest, der kom ud af væggen hver morgen i en kort periode mens jeg var helt lille. Det skræmte mig fra vid og sans og gør det stadig idag. Det stoppede først da jeg til sidst en morgen "sneg" mig forbi stedet på væggen hvor lyden kom fra; kravlede på maven under en dyne hele vejen, ULTRA langsomt.
Lyden var så distinkt og så præcist timet hver gang, jeg har aldrig hørt den siden, og jeg kan ikke forklare hvad der skete. MYSTISK!
Som ung teenager havde jeg et stereoanlæg, der tylsyneladende var besat af en "ånd" ved navn Anete! Navnet fik vi det til at stave med volumeindikatoren i displayet, hvert bogstav fik et nummer og vi bad "ånden" om at stave sit navn. Uden tøven begyndte volumeindiktoren at stave "A-n-e-t-e". Samme aften havde vi leget noget fangelejsagtigt halløj udenfor, mig og to af de tre andre løb indenfor og låste døren så ham der "var den" ikke ku få fat på os. Han kom pludselig op og bankede vildt på døren og skreg og skreg, vi troede han bluffede så vi ventede lidt, men da han blev helt hysterisk lukkede vi op hvorefter han fløj ind og låste døren bag sig. Tilsyneladende var han blevet jagtet af en skikkelse, helt sort, som hæst hviskede hans navn. Nu husker jeg noget mere fra den aften; Mens vi undrede os over anlægget der skiftede nummer, skruede op og ned, tændte og slukkede og viste sære tegn i displayet, ringede min telefon! Mit display på mobilen var fyldt ud med tal og andre sære unicode-symboler, da jeg svarede det sære nummer hørte jeg en masse hvisken og mumlem, intet forståeligt, men helt sikkert mange stemmer på én gang. Føj hvor skummelt. Vi endte med at ødelægge og brænde anlægget, til den tid havde 4 børn, 4 voksne og en skræmt hund oplevet noget uforklarligt med det anlæg. Fandens jeg ikke beholdte det, om ikke andet kunne man have sat nogle geniale practical-jokes op med det. Hm.
En vinter var min bedste ven og jeg ude og kælke; vi kendte de mest farlige, snogede, kantede bakker i området, og det var langt fra hjemme, langt ude i en skov. Anyway. Jeg stod på toppen af en specielt snørklet bane med et fald på en 10-15 meter, egentlig alt for farligt for børn på den alder, men det havde vi ikke tænkt på selvfølgelig. Min kammerat har lige nået bunden af bakken med succes, jeg råber til ham "Jeg tror jeg vil prøve den røde nu!" (vi havde flere forskellige slæder med). Han hørte intet, for han var for langt nede til at høre mig over vinden. Men som jeg råbte det hørte jeg en stemme, højt og tydeligt, og meget hånligt sige "Ja gør du det!". Jeg drejede rundt på hælen i forskrækkelse, men der var ingen at se, ingen fodspor i sneen bag mig. Nu med ryggen til bakken spurgte jeg højt, "HVEM SAGDE DET!?", igen stadig med ryggen til kælkebanen hørte jeg stemmen lige bag mig sige meget hånligt "ikke nogen!". I rædsel kastede jeg rundt og på maven udover skrænten, hvorefter jeg bragede ind i min kammerat som var på vej op igen. Intet spektakulært egentligt, men nok til at skræmme en 10-årig, faktisk når jeg tænker over det så ville jeg nok reagere på samme måde hvis det skete for mig nu idag.
Den eneste anden jeg kan komme på er faktisk en som vi er ret sikre på at vi fik opklaret til sidst. Jeg må have været 13-14 år, mig og tre andre havde leget "ånden i glasset" og til vores allesammens tilfredstillelse virkede det efter hensigten! Uhyggeligt hvis jeg selv skal sige det, selvom jeg nu forstår den idiomotoriske effekt, så kan det være ret skræmmende under de rigtige omstændigheder når ting tilsyneladende flytter sig af sig selv. Vi var to drenge, mig og en anden, og to piger. Den anden dreng brød en af reglerne i spillet som siger at man ikke må løfte glasset, ellers slipper ånden fri og kan gøre skade på én. Foruroligede fortsatte vi vores aften uden nogle problemer. kl. 3:00 am samme nat vågner jeg med en kraftig, smertefuld øjenbetændelse, nok den mest intense smerte jeg har oplevet, ti sekunder efeter ringer en af pigerne, "hvordan er dine øjne?". "de brænder!". Hun havde lige snakket med de to andre som også var vågnet med den samme lidelse. Det tog os ikke lang tid at konkludere at "ånden" havde gjort det mod os; Ånden der blev sluppet fri(og som i øvrigt stavede ordene "dø nu" på brættet) klokkeslettet vi alle vågnede på; kl. 3 om natten! Ligesom i hollywood-film! Det hele virkede bare så skummelt. Vi fandt så senere ud af at en pakke smøger vi alle havde delt af var blevet godt gnubbet med bakterier fra en bartender med øjenbetændelse på den lokale bar, vi havde alle haft pakken i hænderne lige efter hinanden, så den episode tager jeg som opklaret, men indtil den blev det var vi alle skræmte og sikre på at materiale til en ny Emily Rose agtig film ville manifestere sig gennem os. Det faktum at øjendråber fra en træt og forundret vagtlæge gjorde det af med smerten i mine øjne gjorde det kun mere sikkert at vi var blevert ofre for en bartender som skulle have været blevet hjemme.
Til sidst, og med løftet pegefinger, vil jeg gerne citere professor Bondo fra Lars von Trier's "Riget": "Videnskaben, kære venner, videnskaben!"
Desuden skal jeg undskylde; Tegnsætning har aldrig været min stærke side... ;D

Det er da uretfærdigt! ;D
Man blivewr sgu da helt nysgerrig når du siger det på den måde!
Fortæl os det nu bare... :)

jeg havde sejlet med kulskibet i ca. 5 måneder, og jeg skulle kun oppasse kaptajnen.
vi sejlede fast fra Polen til DK med kul, og på en tur til Randers kul import, havde vi et frygtelig dårligt vejr, og pludselig hørte vi i radioen at m/s Hans Hedtoft var forsvundet ved Kap farvel.
lige før nytårs aften fik jeg lov til at købe en flaske sprut hos høkeren, af kaptajnen, selvom jeg kun var 15 år.
jeg var meget stolt over at jeg måtte købe flasken, og meningen var at når vi sejlede op igennem Randers fjord, så skulle jeg foregive at jeg smed kabyssen madaffald i en tønde der hang på bakken.
jeg havde købt nogle billige smøger i Stettin, og min far sad i en robåd og ventede på at skibet skulle sejle forbi, så jeg kunne smide smøgerne og sprutten ud til ham.
jeg kunne ikke findes flasken, så jeg troede at min room mate havde gemt den, men da jeg skulle servere morgenmad for kaptajnen kunne jeg se at min flaske stod i hans salon.
kaptajnen havde en stor shæferhund med, og ingen ud over kaptajnen og jeg kunne komme ind i salonnen for hunden.
der var meget mystik på skibet, for det skulle hugges op i København, så vi fik ordre til at smide alle de talerkner, kopper, gryder og bestik ud til de søfolk der aldrig kom hjem grundet de utallige forlis.
senere mente skipperen at jeg i søvne var gået op i hans salon med flasken, fordi han var en flink fyr, men det blev aldrig opklaret hvordan flasken endte der, så han mente at flasken skulle blive stående til de værft arbejdere der skulle hugge skibet op, og jeg fik allernådigst lov til at købe en ny flaske sprut.
dengang havde vi ikke plastikposer som idag, så jeg havde pakket smøger og flasken ind i noget net, men pludselig gled nettet fra hinanden, og adskellige kartonner smøger flød på vandet, men flasken røg ned på bunden af Randers fjord, og der ligger den sikkert stadig.
vi havde jo lods ombord, og han skulle ikke se at jeg smuglede, og påhængsmotoren var ikke særlig udbredt, så min stakkels far måtte stage sig ud efter smuglergodset.
dengang var mandler, kaffe og spillekort også en mangelvare, men høkeren havde rigeligt med proviant ombord, så jeg fik flere kasser med de eftertragtede varer, så min far måtte i ly af natten cykle de ca. 18 km. til Randers efter pakkerne.
senere kom jeg med det nye skib m/s Scandia fra Ålborg værft, og vi sejlede fast på USA og Canada i 14 måneder, men min mor havde sendt en sandkage der var 12 måneder om at komme frem, men selvom den var tør, så smagte den godt.

det er rimelig overnaturligt at du skriver en så usansynlig lortet skod post. lad venligst være, jeg får traumer