Parforhold , bare skønt.

Jeg har selv været gift , boet sammen med flere dejlige piger. Så sker der et eller andet , og man kan ikke bo sammen længere. Det kan være et bo der skal deles , der er børnene , hvad med dem. Når man er ung er det hele nemt når man søger efter en partner , som senior er det måske ikke så nemt. Senere i livet vil man gerne have en fast partner , der er enormt mange på internettet der søger efter en partner. Man skal have den samme kemi, der er mange ting der skal være iorden. Nogen vil have at man skal bo sammen , det går bare ikke . Jeg er tilhænger af , at man har hver sin lejlighed , og har på den måde et fast forhold. Når man er ung vil man bo sammen , det er så iorden. Er man senior , har man måske andre ønsker. Det hele kan godt være meget svært , hvis man ikke har det der " gå på mod ". Det må jo være svært at være søgende , da jeg ser mange gange nogen der søger i meget meget lang tid. Er nogen ikke sommetider lidt for kritisk ??

Det er jo nok meget individuelt hvordan man forholder sig til parforhold. Jeg blev selv skilt for lidt over ti år siden, og har været alene størstedelen af tiden. Med mellemrum er ensomheden så blevet for stor, og jeg har oprettet profil på diverse dating-sites. Det er der kommet et par kortere forhold ud af, men kun fordi at jeg gik på kompromis med mine krav og forventninger. Når det så pludselig igen bliver hverdag, så træder de kompromiser jeg har indgået med mig selv kraftigt frem, og lysten til parforhold forsvinder.
Med hensyn til at leve sammen eller ej, så er det for mig det største ønske at møde drømmekvinden, som jeg kan leve sammen med til vores dages ende (Nøøj hvor romantisk..). Netop derfor er jeg nu også holdt op med at date via nettet. Jeg venter hellere på at den rette MÅSKE dukker op, og har så ellers affundet mig med at jeg sandsynligvis er mere eller mindre alene i resten af dette iøvrigt dejlige liv