Hvordan forholder I jer til pc'en i hjemmet?
Hvad er acceptabel?
Har en kæreste der syns det ok at have en voksende msn med udelukkende kvinder på og at bruge timer på chat med andre kvinder...
Hvor går jeres grænse med facebook osv osv...
tilføjet af Tarzan 2000
parforhold på nettet
Hvis jeg var dig havde jeg taget en snak med din mand om det, fordi hvis han ik lytter til dig, og er sammen med dig osv.. (så det muligt "bager" han altså på andre via nettet)
Tag ik dette som svar, men det er den tanke jeg ville få
God påske
/Thomas
tilføjet af dulkis
Ethvert hjem bør have en PC
- men intet hjem skulle være udstyrret med sådan en klovn.
- Hvis de ikke selv kan grænsen, så er de i reglen ikke værd at beskæftige sig med så hvorfor spilde sin tid på det?
tilføjet af m-k-m
Hmm, ikke rart for dig
Hmm, det er en lidt uheldig situation du er havnet i.
Det er sådan en slags situation der ikke er rigtig "forbudt" men samtidig heller ikke rigtig "lovlig" (ift. parforholdets uskrevne regler), hvis han da ellers nøjes med at skrive med disse kvinder.
Det kommer jo også lidt an på hvad han skriver med disse kvinder om. Det KUNNE jo i teorien bare være helt uskyldige ting, fx. arbejde, fritid, hans skønne kæreste osv. Men man vil vel altid have en (begrundet?) mistanke om, at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, især når det åbenbart kun er kvinder han skriver med!
Personligt, ville jeg nok ikke synes det var i orden. Jalousien ville gnave inden i mig, og det ville min kæreste nok forstå og derfor stoppe. Derimod har jeg intet som helst imod at min kæreste ser porno, da det er så "uvirkeligt" og jo ikke er nogle kvinder han nogensinde ville kunne møde i virkeligheden, selv hvis han havde lyst.
Men det kommer jo meget an på hvad der er i orden i de forskellige forhold. I nogle forhold ville det være ok, lige som mere eller mindre åben flirt er ok for nogle, bare man holder nallerne for sig selv, hvorimod man i andre forhold nærmest ikke en gang må kigge på andre personer.
Jeg synes også du bør tale med din kæreste og forklare ham, at hans adfærd sårer dig og hvorfor. Lad ham også fortælle hvorfor han åbenbart har dette behov. Sørg for at tale den HELT igennem. Måske han synes du er et jaloux, neurotisk kvindemenneske, men eftersom det nu engang er dig han har valgt at være kæreste med, så må han også håndtere den del af dig.
Et forhold, hvor den ene part konstant går med en ond kbnude i maven, er ikke et holdbart forhold.
tilføjet af hendemedham
hans syns jeg er neurotisk
og hans msn vokser og han skjuler hans id ved at fjerne foto... msn er vokset hver gang jeg ikke er hjemme.
Han syns også det noget pjat at han absolut skal fortælle alle han har kæreste...
tilføjet af sunnyboy
neurotisk
ja det er du da ..
hvis ikke mere
tilføjet af Marie-1983
At opføre sig ordentligt
Her har vi hver en laptop, men der er ikke noget på hverken nogen af dem som er den ene eller anden ubekendt. Vi har begge msn og der er ingen kontaktpersoner derpå, som ikke er mennesker vi begge kender og kan tale med. Msn bliver ikke brugt til at lære folk at kende men til at holde kontakten til familie og venner i udlandet og til lidt chat med venner, veninder og studiekammerater.
Jeg har en facebookprofil, min kæreste har ikke da han synes det er barnligt tidsspilde. Han kender alle mine "venner" (gamle klassekammerater, familie osv) derinde og det fremgår tydeligt at jeg er i et forhold. Både på profilen, statusopdateringer, billeder mv.
Jeg ville aldrig acceptere at min kæreste chattede med fremmede kvinder på nettet og jeg ville aldrig forvente at han skulle acceptere at jeg chattede med fremmede mænd. Ligeledes synes jeg på ingen måde det ville være iorden at være venner med fremmede af modsat køn på facebook, med mindre der var en god grund til det (at man har fundet hinanden i en gruppe og fx deler en fritidsinteresse eller lignende) og at intet er hemmeligt for kæresten. Det gælder ikke at man ikke siger noget om det, det er det samme som at lyve. Hvis man skriver noget til en fremmed af modsat køn som ens kæreste ikke burde læse, så ved man at det er forkert.
Vi er alle nød til at lære at leve med internettet. Det er kommet for at blive. Hvis din kæreste ikke kan forstå at det er et problem for dig at han chatter med andre kvinder, så bør du måske gøre det samme og se om han bryder sig om at du bruger al din tid på fremmede mænd. Hvem ved, det kunne være du var heldig at finde én der kan finde ud af at opføre sig ordentligt!
tilføjet af Anonym
mænd med ekstremt lavt selvværd
Er ofte dem som søger andre kvinder for at få opmærksomhed.
Hvad der er acceptabelt er op til dem som er i et parforhold. Men at bruge timer på chat med andre kvinder, når man kunne få oplevelser med ens kæreste.. ja, så har man enten et selvværdsproblem eller et tilknytningsproblem til sin kæreste.