0tilføjet af

Poetiske låge nr. 24.

25. December
Guds Fred og i mennesker velbehag,
og vi løb gennem huset,
omkring træet, omkring lyset.
Vi gik rundt om en enebærbusk,
og så børnenes glade smil forandre
sig til utålmodig irritation.
Der var mandelgaver, julegaver og
talegaver, naturligvis, og dessertvinen
flød, ordene strømmede og vi sang.
Vi brød bånd, brød tavshed, brød os om,
og julens ånd sneg sig ind over enhver,
der åd sig til kvalme over en mandel.
Vi tog fat; i hinanden, i livet, i mørket,
i afskeden, og lukkede huller med gode ønsker
i beton og sten og monumentale erindringer.
Vi lægger hånd på hinandens, mens vi sukker
efter mening og finder den i øjnene, i
læberne, på hinanden og de andre.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.