Politiken de autonomes avis
Den 15. oktober i år kunne dagbladet Politiken begejstret fortælle, at en 35-årig mand fra Nørrebro var blevet frikendt for vold mod politiet.
http://politiken.dk/indland/article810067.ece
Ifølge mandens forsvarer var dommen i Københavns Byret velgørende, fordi den forklarer os alle sammen, at betjentene er almindelige mennesker, hvis vidneudsagn skal bedømmes på linje med alle andres. Og i det her tilfælde blev der ført tre vidner, som helt udsagde og næsten nedgjorde politiets udsagn.
Københavns Byret tillagde altså disse vidner større troværdighed end de betjente, der vidnede om den 35-åriges vold imod dem.
Gammel kending
Enhedslistens kampagneleder Thomas Bugge, tidl. Rød Ungdom og Globale Rødder.
Det ene vidne har formodentligt været identisk med den anonyme 27-årige kvinde, der til Politiken tidligere har hævdet, at hun overværede episoden. Den gang påstod hun bl.a., at den 35-årige umotiveret var blevet ”slået i hovedet med en knyttet næve” af en politibetjent. Den anonyme kvinde indrømmede dog også, at hun ”kendte den anholdte i forvejen”.
Det fremgår ingen steder af Politikens dækning, om forsvarets kronvidne også var ven med den voldstiltalte. I stedet beskriver man blot den pågældende Thomas Bugge som en jurist, der gik hjem ”og skrev sin forklaring om anholdelsen ned”.
Men Thomas Bugge er et højt rangeret medlem af Enhedslisten. Som partiets kampagneleder er den påståede jurist ikke uvant med at styre pressen, og han har ved mindst én tidligere lejlighed medvirket til at vildlede offentligheden.
Rød Ungdom
Omkring 1995 blev Thomas Bugge som gymnasieelev i Hobro medlem af Rød Ungdom.
Rød Ungdom blev stiftet i 1993 af en udbrydergruppe fra Rebel, der i stedet for Enhedslisten svor troskab til partiet DKP/ml. Geografisk blev den nye organisations sværpunkter Randers og Århus, hvorfra skolede ungkommunister såsom Michael Rützou og den injuriedømte Mikkel Thorup begyndte en heftig hvervekampagne rettet mod skolebørn og gymnasieelever.
Thomas Bugge avancerede hurtigt i den kommunistiske organisation og blev i 1998 medlem af landsledelsen. Hans ekspertiseområde blev EU og han fulgte allerede i 1997 organisationens opfordring til at indmelde sig i ungdomsafdelingen af Folkebevægelsen mod EU. I 1999 blev Thomas Bugge kandidat for Liste N og er i dag også Enhedslistens EU-sekretær.
Voldelig organisation
Rød Ungdom afviste i sit program på det skarpeste enhver snak om demokrati:
Rød Ungdom har ingen illusioner om, at man kan stemme sig til socialisme igennem det parlamentariske system – det lovpriste demokrati vil længe før blive sat ud af funktion.
Med sin voldsomme retorik tiltrak Rød Ungdom da også adskillige voldsberedte unge mænd såsom Claus Pan Pedersen, Per Küpper og karateeksperten Anders Sehested, der lejlighedsvis optrådte som livvagt for Mikkel Thorup.
Alle kommer oprindeligt fra provinsen, men er i dag aktive på Nørrebro i København. Det samme gælder den homofile Mads Lodahl, der under dæknavnet ”Mads Clausen” i 2007 optrådte som talsmand for Ungdomshuset.
I Rød Ungdoms landsledelse sad Thomas Bugge også sammen med Lars Grenaa, der i 2003 blev idømt tre måneders fængsel for vold.
Fratages støtte
I 1997 fandt Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), at Rød Ungdom ikke var egnet til at modtage offentlig støtte, fordi kommunisterne ”ikke anerkender grundlovssikrede rettigheder som f.eks. stemmeretten og ytringsfriheden”.
DUF’s beslutning blev underkendt af Tipsungdomsnævnet, der hævede, at ”så længe foreningen ikke er kendt ulovlig i Danmark… kan vi ikke nægte dem tilskud.”
Sagen fik en journalist til at kigge nærmere på Rød Ungdoms hjemmeside. Han gjorde bl.a. følgende iagttagelse:
Det revolutionære budskab krydres på andre sider med billeder af en mand med en bombe i hånden, der studerer en bopælsliste over folketingsmedlemmer. Et tredje sted findes en tegneserie, hvor en nazist får kløvet hovedskallen med en økse…
Penge til tæskehold
Rød Ungdom blev tidligt medlem af Antiracistisk Netværk og gruppens medlemmer i København begyndte allerede i 1996 at deltage i tæskeholdet Antifascistisk Aktions aktiviteter.
I 1998 lagde Rød Ungdoms avis Lige Venstre af taktiske grunde afstand til et brutalt overfald på Pia Kjærsgaard i København. Avislederen medførte en skarp reaktion fra Antifascistisk Aktion, der bl.a. påpegede, at Rød Ungdom selv havde angrebet Kjærsgaards privathjem.
I et svar fra ”Rød Ungdoms centrale arbejdsgruppe” understregede man, at Rød Ungdom ikke kritiserede Antifascistisk Aktion og at avislederen ”afspejler redaktionens holdning og ikke landsorganisationens.”
Rød Ungdoms knæfald for Antifascistisk Aktion blev senere fulgt op med pengegaver til det københavnske tæskehold.
Globale Rødder
Efter en omvej til Århus flyttede Thomas Bugge omkring 2000 til København. Her blev han hurtigt en central skikkelse i Globale Rødder, en militant anti-EU-organisation stiftet af bl.a. Pelle Dragsted fra Antifascistisk Aktion.
Op til EU’s topmøde i København i 2002 blev det bl.a. afsløret, at Globale Rødder ville kopiere den omstridte kommandocentral, som var en central del af de autonomes strategi under sidste års EU-topmøde i Göteborg, der kulminerede i blodige gadekampe mellem politi og demonstranter.
Globale Rødder planlagde også en større hærværksaktion mod EU-topmødets hjemmeside, men fik selv nedlagt sin side inden det kom så vidt.
Thomas Bugge optrådte i begge sager som bortforklarende talsmand for Globale Rødder.
Løj for pressen
Endnu inden de planlagte optøjer i København ledte Thomas Bugge i juni 2002 et hold danske gadekrigere, der skulle i aktion under Verdensbankens forskerkongres i Oslo.
Her skulle de på gaden med bl.a. en svensk venstrefløjsaktivist, der i sit hjemland var eftersøgt for mordbrand. Han blev dog pågrebet og udvist inden danskerne nåede frem.
Også de værste medlemmer af den danske bande blev pågrebet af norsk politi inden de fik lavet ulykker. Ni gadekrigere, deriblandt Thomas Bugge, blev anholdt fordi ”vi ikke vil have elementer ind i landet, som kan skabe uroligheder.”
”De ni er dømt for volds-, berigelses-, og narkokriminalitet”, forklarede norsk politi videre. Af ukendte grunde vurderede Udlændingedirektoratet i Norge alligevel, at Thomas Bugge og en aktivist fra TV-Stop ikke skulle udvises.
Thomas Bugge udnyttede sin nyfundne frihed til at lyve for dansk presse. Han påstod i strid med sandheden, at de udviste kun var ”dømt for ting som overtrædelse af politivedtægten. Og så var der folk, der er blevet frifundet ved retten.”
Thomas Bugge fortalte heller ikke, at norsk politi havde sigtet en af hans knivbevæbnede gadekrigere for ulovlig våbenbesiddelse.
Dansk presse borede ikke i gadekrigernes mange domme for vold, tyveri og narko. Man borede heller ikke i spørgsmålet om, hvilke domme Thomas Bugge selv havde med sig til Norge.
Bomber og narko
Blandt de udviste gadekrigere optrådte en vis Jens Larsen efterfølgende på TV-Stop som forfulgt uskyldighed.
”Jens Larsen” var et dæknavn for Nikolaj Viborg, der som nyudklækket filminstruktør i 2008 begik propagandafilmen ”69” om det tidligere autonomhus på Københavns Jagtvej.
En gennemgående figur i Viborgs propagandafilm var Mads Lodahl, Thomas Bugges homofile klubkammerat fra Rød Ungdom.
Nikolaj Viborg havde i 2002 god grund til at gemme sig bag dæknavn. Han var som tidligere medlem af en voldelig BZ-bande i Svendborg blevet indrulleret i den hårdkogte Baldersgade-gruppe i København, der bl.a. syslede med bomber og narko-handel.
Løj Thomas Bugge igen?
Thomas Bugge har aldrig fortalt offentligheden sandheden om Nikolaj Viborg. Han har som ovenfor beskrevet tillige direkte løjet om deres anholdelse i Norge i 2002.
Det er derfor et åbent spørgsmål, om Thomas Bugge i Københavns Byret også løj om voldsepisoden på Blågårds Plads. Men Bugges rolle i sagen har givetvis øget hans status som kampagneleder for det lille Einheitspartei på Christiansborg
Mon ikke politiken skulle skifte navn til RØD FRONT
http://politiken.dk/indland/article810067.ece
Ifølge mandens forsvarer var dommen i Københavns Byret velgørende, fordi den forklarer os alle sammen, at betjentene er almindelige mennesker, hvis vidneudsagn skal bedømmes på linje med alle andres. Og i det her tilfælde blev der ført tre vidner, som helt udsagde og næsten nedgjorde politiets udsagn.
Københavns Byret tillagde altså disse vidner større troværdighed end de betjente, der vidnede om den 35-åriges vold imod dem.
Gammel kending
Enhedslistens kampagneleder Thomas Bugge, tidl. Rød Ungdom og Globale Rødder.
Det ene vidne har formodentligt været identisk med den anonyme 27-årige kvinde, der til Politiken tidligere har hævdet, at hun overværede episoden. Den gang påstod hun bl.a., at den 35-årige umotiveret var blevet ”slået i hovedet med en knyttet næve” af en politibetjent. Den anonyme kvinde indrømmede dog også, at hun ”kendte den anholdte i forvejen”.
Det fremgår ingen steder af Politikens dækning, om forsvarets kronvidne også var ven med den voldstiltalte. I stedet beskriver man blot den pågældende Thomas Bugge som en jurist, der gik hjem ”og skrev sin forklaring om anholdelsen ned”.
Men Thomas Bugge er et højt rangeret medlem af Enhedslisten. Som partiets kampagneleder er den påståede jurist ikke uvant med at styre pressen, og han har ved mindst én tidligere lejlighed medvirket til at vildlede offentligheden.
Rød Ungdom
Omkring 1995 blev Thomas Bugge som gymnasieelev i Hobro medlem af Rød Ungdom.
Rød Ungdom blev stiftet i 1993 af en udbrydergruppe fra Rebel, der i stedet for Enhedslisten svor troskab til partiet DKP/ml. Geografisk blev den nye organisations sværpunkter Randers og Århus, hvorfra skolede ungkommunister såsom Michael Rützou og den injuriedømte Mikkel Thorup begyndte en heftig hvervekampagne rettet mod skolebørn og gymnasieelever.
Thomas Bugge avancerede hurtigt i den kommunistiske organisation og blev i 1998 medlem af landsledelsen. Hans ekspertiseområde blev EU og han fulgte allerede i 1997 organisationens opfordring til at indmelde sig i ungdomsafdelingen af Folkebevægelsen mod EU. I 1999 blev Thomas Bugge kandidat for Liste N og er i dag også Enhedslistens EU-sekretær.
Voldelig organisation
Rød Ungdom afviste i sit program på det skarpeste enhver snak om demokrati:
Rød Ungdom har ingen illusioner om, at man kan stemme sig til socialisme igennem det parlamentariske system – det lovpriste demokrati vil længe før blive sat ud af funktion.
Med sin voldsomme retorik tiltrak Rød Ungdom da også adskillige voldsberedte unge mænd såsom Claus Pan Pedersen, Per Küpper og karateeksperten Anders Sehested, der lejlighedsvis optrådte som livvagt for Mikkel Thorup.
Alle kommer oprindeligt fra provinsen, men er i dag aktive på Nørrebro i København. Det samme gælder den homofile Mads Lodahl, der under dæknavnet ”Mads Clausen” i 2007 optrådte som talsmand for Ungdomshuset.
I Rød Ungdoms landsledelse sad Thomas Bugge også sammen med Lars Grenaa, der i 2003 blev idømt tre måneders fængsel for vold.
Fratages støtte
I 1997 fandt Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), at Rød Ungdom ikke var egnet til at modtage offentlig støtte, fordi kommunisterne ”ikke anerkender grundlovssikrede rettigheder som f.eks. stemmeretten og ytringsfriheden”.
DUF’s beslutning blev underkendt af Tipsungdomsnævnet, der hævede, at ”så længe foreningen ikke er kendt ulovlig i Danmark… kan vi ikke nægte dem tilskud.”
Sagen fik en journalist til at kigge nærmere på Rød Ungdoms hjemmeside. Han gjorde bl.a. følgende iagttagelse:
Det revolutionære budskab krydres på andre sider med billeder af en mand med en bombe i hånden, der studerer en bopælsliste over folketingsmedlemmer. Et tredje sted findes en tegneserie, hvor en nazist får kløvet hovedskallen med en økse…
Penge til tæskehold
Rød Ungdom blev tidligt medlem af Antiracistisk Netværk og gruppens medlemmer i København begyndte allerede i 1996 at deltage i tæskeholdet Antifascistisk Aktions aktiviteter.
I 1998 lagde Rød Ungdoms avis Lige Venstre af taktiske grunde afstand til et brutalt overfald på Pia Kjærsgaard i København. Avislederen medførte en skarp reaktion fra Antifascistisk Aktion, der bl.a. påpegede, at Rød Ungdom selv havde angrebet Kjærsgaards privathjem.
I et svar fra ”Rød Ungdoms centrale arbejdsgruppe” understregede man, at Rød Ungdom ikke kritiserede Antifascistisk Aktion og at avislederen ”afspejler redaktionens holdning og ikke landsorganisationens.”
Rød Ungdoms knæfald for Antifascistisk Aktion blev senere fulgt op med pengegaver til det københavnske tæskehold.
Globale Rødder
Efter en omvej til Århus flyttede Thomas Bugge omkring 2000 til København. Her blev han hurtigt en central skikkelse i Globale Rødder, en militant anti-EU-organisation stiftet af bl.a. Pelle Dragsted fra Antifascistisk Aktion.
Op til EU’s topmøde i København i 2002 blev det bl.a. afsløret, at Globale Rødder ville kopiere den omstridte kommandocentral, som var en central del af de autonomes strategi under sidste års EU-topmøde i Göteborg, der kulminerede i blodige gadekampe mellem politi og demonstranter.
Globale Rødder planlagde også en større hærværksaktion mod EU-topmødets hjemmeside, men fik selv nedlagt sin side inden det kom så vidt.
Thomas Bugge optrådte i begge sager som bortforklarende talsmand for Globale Rødder.
Løj for pressen
Endnu inden de planlagte optøjer i København ledte Thomas Bugge i juni 2002 et hold danske gadekrigere, der skulle i aktion under Verdensbankens forskerkongres i Oslo.
Her skulle de på gaden med bl.a. en svensk venstrefløjsaktivist, der i sit hjemland var eftersøgt for mordbrand. Han blev dog pågrebet og udvist inden danskerne nåede frem.
Også de værste medlemmer af den danske bande blev pågrebet af norsk politi inden de fik lavet ulykker. Ni gadekrigere, deriblandt Thomas Bugge, blev anholdt fordi ”vi ikke vil have elementer ind i landet, som kan skabe uroligheder.”
”De ni er dømt for volds-, berigelses-, og narkokriminalitet”, forklarede norsk politi videre. Af ukendte grunde vurderede Udlændingedirektoratet i Norge alligevel, at Thomas Bugge og en aktivist fra TV-Stop ikke skulle udvises.
Thomas Bugge udnyttede sin nyfundne frihed til at lyve for dansk presse. Han påstod i strid med sandheden, at de udviste kun var ”dømt for ting som overtrædelse af politivedtægten. Og så var der folk, der er blevet frifundet ved retten.”
Thomas Bugge fortalte heller ikke, at norsk politi havde sigtet en af hans knivbevæbnede gadekrigere for ulovlig våbenbesiddelse.
Dansk presse borede ikke i gadekrigernes mange domme for vold, tyveri og narko. Man borede heller ikke i spørgsmålet om, hvilke domme Thomas Bugge selv havde med sig til Norge.
Bomber og narko
Blandt de udviste gadekrigere optrådte en vis Jens Larsen efterfølgende på TV-Stop som forfulgt uskyldighed.
”Jens Larsen” var et dæknavn for Nikolaj Viborg, der som nyudklækket filminstruktør i 2008 begik propagandafilmen ”69” om det tidligere autonomhus på Københavns Jagtvej.
En gennemgående figur i Viborgs propagandafilm var Mads Lodahl, Thomas Bugges homofile klubkammerat fra Rød Ungdom.
Nikolaj Viborg havde i 2002 god grund til at gemme sig bag dæknavn. Han var som tidligere medlem af en voldelig BZ-bande i Svendborg blevet indrulleret i den hårdkogte Baldersgade-gruppe i København, der bl.a. syslede med bomber og narko-handel.
Løj Thomas Bugge igen?
Thomas Bugge har aldrig fortalt offentligheden sandheden om Nikolaj Viborg. Han har som ovenfor beskrevet tillige direkte løjet om deres anholdelse i Norge i 2002.
Det er derfor et åbent spørgsmål, om Thomas Bugge i Københavns Byret også løj om voldsepisoden på Blågårds Plads. Men Bugges rolle i sagen har givetvis øget hans status som kampagneleder for det lille Einheitspartei på Christiansborg
Mon ikke politiken skulle skifte navn til RØD FRONT