26tilføjet af

Pris for at bo hjemme?

Hej allesammen,
Jeg er en ung fyr på 21 år, og er ved at finde en løsning med mine forældre på en pris for at bo hjemme.
Lige nu betaler jeg 1000 kr. pr. mdr. hvilket jeg ærlig talt syntes er mange penge. Da jeg kun har ca. 2500 udbetalt om måneden.
For de 1000 kr. får jeg tøjvask, vand, varme, el, mad, og husly.
Jeg betaler for både at mig og mine forældre har internet, (jeg har valgt at give dem adgang da jeg alligevel skal bruge adgang til skolen mm.) jeg betaler selvfølgelig også min egen mobil regning, og benytter kun yderst sjældent deres fastnettelefon.
Og kun en til to gange om ugen får vi aftensmad. Og jeg skal hele tiden diskutere med min far omkring deres og min økonomi hvilket jeg er meget træt og udmattet af efterhånden.
Hvis jeg beder om morgenmad alá Frosties, Müsli eller Honey Loops skal jeg selv betale for det.
Og hvis jeg bare tager en køkkenrulle med op på værelset skal jeg igen diskutere med min far.
Så jeg ville være rigtig glad for at høre jeres bud på hvad i mener man bør betale hjemme som 21 årig -og på hvilke "vilkår".
På forhånd tak.
tilføjet af

25%

Det er fair. Andre fælles ting kommer så bagefter altså de ting i alle benytter.
tilføjet af

Det er sgu billigt

Har du prøvet at købe dagligvarer?
1000,- er billigt!!
tilføjet af

griner højt ;-)

Når du engang flytter hjemmefra finder du ud af hvad tingene koster. 1000,- er IKKE meget for at blive serviceret hjemme.
Mange unge incl. dig tror at i betaler hele husholdningen hjemme.
Hvorfor spiser i kun aftensmad 1 til 2 gange om ugen?
Jeg kan oplyse dig at morgenmadsprodukter er meget dyre og de færreste sunde. Spis du hellere havregryn om morgenen i stedet for alle de morgenmadsprodukter, som nærmest kan sidestilles med slik ;-)
Mine børn var også overbevist om at de betalte hele husholdningen hjemme, og mente også at de kunne stille særlige krav til husholdningen, da de jo var overbevist om at de betalte hele gildet. Sådan fungerer det altså ikke. Da de flyttede hjemmefra fandt de hurtigt ud af hvor dyrt det er ;-)
De penge du betaler for at bo hjemme er rimeligt, tænk lige på at du har 1500, til dig selv om måneden, så mange lommepenge får du ikke til til rådighed når du flytter hjemmefra. Det er de færreste mennesker som har så mange lommepenge når de flytter fra far og mor.
De skriver også at tøjvask er inkluderet i det du betaler for kost og logi, med i de 1000,- får du også el og varme, tv licens og tlf. selvom du bruger den sjældent
Sig mig lige, vasker din mor tøjet for dig? Gør hun det så er det jo ren luksus, mine børn lærte selv at vaske deres tøj da de var 15-16 år.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Pris

Jeg synes 1000 kr. om måneden for det du får er mere end rimeligt - du finder ikke det samme udenfor hjemmets fire vægge til den pris. MEN det må da være anstrengende, at skulle diskutere evig og altid om småting som Honey Loops og køkkenrulle - der synes jeg nok, at dine forældre går i for små sko.
Du må nok til at se dem mere som udlejere end forældre på det økonomiske område. Dvs. betal selv dine Honey Loops og køkkenrulle (med 1000-1500 kr. om måneden så har du råd til det), og har I en aftale om aftensmad hver dag, så må du kræve at få den manglende aftensmad trukket fra din husleje. Jeg vil foreslå, at I sætter jer ned og opskriver nogle retningslinier for hvad der er inkluderet i huslejen og hvad der ikke er.
tilføjet af

Med det du har

udbetalt går jeg ud fra du er på SU.
Find hellere et lille kollegieværelse eller noget. Det lyder som om du går din far på nerverne og i skal jo helst ikke blive rigtigt uvenner.
Noget andet er at friheden ved at bo for sig selv, er ikke værd at sælge for et par tusinde om måneden.
Som udeboende får man ca. 4500 kr/md. i SU, før skat. Det er ca. 4000 kr/md., efter skat. Jeg får SU og har et kollegieværelse til 2000 kr/md. Ville ikke bytte for noget!
tilføjet af

Ømt område

1.000kr. er mange penge for dig, men set i lyset af udgifterne til hushold er det knapt så mange penge. Det er nok til at det kan mærkes hos dine forældre, men meget billigere end alternativet. Hvor kommer de 2500 fra? Fortæl mig lidt om din indtjeningssituation.
Din far er ikke rimelig. Der er formentlig noget andet der genere ham og så bruger han dine kostpenge som "undskyldning" Hvordan er dine forældre konstituerede økonomisk set? Bor de til leje eller eje osv. ?
Pip om din morgenmad: Han anser ikke de produkter for at være mad. Og du skulle måske overveje at spise dem udelukkende om søndagen. Også for din egen skyld. Spis ganske almindelige havregryn, men rosiner og evt andet frugt i stedet for sukker. Så har du lagt en fundament og undgår "huller i maven" resten af dagen.
Hvorfor laves der ikke aftensmad mere end to gange om ugen? Det kan fordyre kostbudgetet væsentligt.
tilføjet af

25% - af hvad?

....
tilføjet af

Jeg brokker mig ikke

Tror jeg har fået skrevet det på en forkert måde.
Vi bor i storkøbenhavn i en villa, og ved at den koster kassen, så vil hellere end gerne deltage med betalingen, jeg tjener bare ikke ret meget, og jeg ville da mene at man for 1000 kr. inkluderede aftensmad næsten hver dag, og småting såsom køkkenruller...
Det er nok mest af alt diskussionerne med min far der går mig på, for hvis jeg blot betalte de 1000,- og derefter ikke hørte et pip ville jeg være mere end tilfreds.
Jeg tror skam ikke jeg betaler for hele huset selv, og jeg ved godt at de 1000 kr er en dråbe i havet, men jeg tjener som sagt ikke mere end 2500 selv.
Desuden er mine 1500 jo ikke lommepenge, da jeg også selv har udgifter, hvis man beregner det sådan har folk der bor ude jo deres løn minus husleje som lommepenge, og tror langt de fleste har en telefon, mad, vand osv. som de IKKE beregner som værende lommepenge.
tilføjet af

Nej ikkehelt rigtigt

Man får ikke 4500 i SU fordi man er udeboende.¨
bor selv på et kollegie værelse og får 4200 efter skat.
for det første skal man være berettiget til at være udeboende. der skal være en vis tranporttid eller distance fra hjemmet til skolen.
ens SU bliver også bereget udfra hvor meget dine forældre tjener om året.
min mor har forældremyndigheden over mig. Dvs. der er KUN hendes inkomst de kigger på.
derfor får jeg så meget...
hvis begge dine forældre har myndigheden over dig falder din SU. i takt med hvad de tjener
nogle af mine venner, som kommer fra samme Ø som mig, og som egentlig også skulle have lige så meget som mig i SU får 2900 om måneden. Fordi begge deres forældre tjener godt. og fordi de er 2 forældre
www.su.dk der kan du læse om SU.
så det passer ikke at fordi man er udeboende får man 4500 i SU..
mvh. The Nax
tilføjet af

Hej Dulkis

Hej Dulkis,
Jeg vil prøve at købe noget billig havregryn og nogen rosiner og se. (tak for tippet).
Mine forældre siger at de ikke har tid (min mor knokler mere eller mindre altid, så hun er mere end lovligt undskyldt).
Min far går hjemme og er pensioneret, og jeg mener derfor at der burde være mulighed for aftensmad hver dag.
Selv har jeg SU udbetalt på ca 1100 og arbejde udbetalt på 1200-1400.
Mange tak for din deltagelse i debatten!!
tilføjet af

Prøv at flytte

Da jeg bliv 18 skulle jeg flytte jeg måtte ha et job 6 timer hver nat..og op i skole.. før jeg havde råd til at købe mad....man har du godt hjemme 1000 er ikke dyrt..
tilføjet af

Sultne mænd er sure mænd

3 gange om ugen kan du og din far skiftes til at lave mad.
Din mor bliver glad. Du og din far bliver mætte og glade.
Lav en madplan for en uge - 14 dage el. mdr.
Lav evt mad til flere dage nu I er igang.
Søndagsavisen har en uge-madplan, ellers lån en bog om mad på biblo. F.eks "God mad let at lave".
Sørg for at der altid er en ret i fryseren, der lige skal varmes.
tilføjet af

Både og

Du siger du får 4200 efter skat, så kan det jo også godt passe med 4500 før skat! Det er forskelligt hvor meget man betaler i skat!
Han er 21 år og når man er over 20 har det ingen betydning hvad forældrene tjener. Det har heller ingen betydning hvor man bor i forhold til skole eller forældre.
tilføjet af

skal vi bytte

I 3 dm.det ville da være fedt.mor vasker mit tøj.laver min mad.sikkert vækker en om morgen.og så kun for en 1000 kr.
tilføjet af

Du siger at

din mor har forældremyndigheden over dig, dvs. du er ikke selv myndig = under 18 år. Man skal være over 18 år for at få SU!
tilføjet af

helt ærligt

så syntes jeg det er billigt,du får vasket tøj.Prøv du at gå på vaskeri så finder du hurtigt ud af hvor dyrt det er! Køb din egen køkkenruller det koster ikke mange basører!Man kommer nu ikke gratis til noget i livet husk det.1000 kr er ikke en øre for meget, mange betaler meget mere.!!
Så slap du bare af!!
tilføjet af

nu når

din far går hjemme, kan han sgu da lave mad.Hvis din moder knokler så meget du siger kan jeg da godt forstå hun ikke gider lave mad! Du er 21 år, jeg ken der mange på den alder der selv laver mad!!
Men jeg syntes det er for dårlig at din far ikke laver mad,han har sgu da ikke andet at lave!!
OP med humøret, lav selv mad så er du over det problem i har vel mad i køleren?!
tilføjet af

Rettelse

SU afhængig af forældres indkomst gælder kun folk UNDER 20 år - fyren her er 21!
tilføjet af

Hmm...

Du er 21 år - det er PÅ TIDE du flytter hjemmefra!!!!
tilføjet af

sludder

og vrøvl.Han bor jo billigt hjemme!!!!
tilføjet af

Hej igen

Jeg synes din kostpenge er ok i forhold til, at du er under uddannelse og hvad du ellers har til rådighed. Men jeg synes ikke, det er rimeligt, der ikke laves mad hver dag. Hvad pokker lever i af de dage? Jeg troede typer som din far var uddøde.
Jeg har et par sønner der er næsten jævnaldrende med dig. De spiser 5-6 gange om dagen og det er velorganiserede måltider. Det er ikke dyrt at spise på den måde, men det kræver omtanke fra "indkøberen" og lidt planlægning.
Foreslå din far i tager en mad-dag hver - så er der da mad 4 gange om ugen.
tilføjet af

husleje pris.

Syntes de 1000 kr er en oket pris. Du laver meget selv. Betaler meget selv. Hvis de forlanger mere syntes jeg ikke det er fair. Det er ikke mange penge du har til dig selv når de har fået deres allerede jo. Men på den anden side er det også vildt billige da du ikke kan bo nogle steder for 1000 kr pr mdr. Hvad med at flytte for dig selv. Måske på et kollegie( måske ikke stavet rigtigt) Det er surt at skulle skændes med sine forældre ang penge når man er 21 år. Husker det kun alt for godt. Hilsen moderen på 33 år med barn på 9 år..
tilføjet af

for meget

Jeg har 2 voksne sønner boende hjemme, de er 22 og 23 år og de giver hver 500 kr. om måneden for det hele, og de tjener meget mere end dig, jeg betaler også internettet og jeg er på en dimittendsats i a-kassen OG vi får aftensmad hver dag, det kunne da lige passe om sine "børn" skal sulte. Det går fint, men vi har også en ret billig husleje, og så bruger jeg tilbudsaviserne flittigt. Masser af unge bor hjemme i den alder. Jeg føler mig aldeles ikke udnyttet, vi klarer det hele fint, og jeg har praktisk hjælp i dem hvis jeg har brug for det.
tilføjet af

Hmm

Kommer an på hvad du laver? Har selv en søn på 20 år som bor hjemme. Han går på gymnasiet får su og har lidt arbejde hver 14 dag. Han skal ikke give noget for at bo hjemme. Han får mad, toiletartiklet, vasket sit tøj osv. Han skal selv betale for buskort og lignende.
Hvis dine forældre evt får boligsikring og mister noget af støtten pga du tjener penge, er det vel rimeligt at du dækker det tabte, ellers mener jeg at man bør bo gratis så længe man studere, ifald at man indordner sig under familiens regler og giver en hånd med i dagligdagen.
Husk at alt ikke kan gøres op i penge. Vi vil hjertens gerne hjælpe vores søn ved at lade ham bo og spise gratis. Det gør jo også at han kan spare lidt op til når han på et tidspunkt vil flytte.
tilføjet af

Det er jo ingen hjælp

Det er jo ingen hjælp, at børn slet ikke skal betale. Hvordan skal de få et realistisk billede af, hvad det koster at leve?
De 1000 kr. er billigt ...
Overvejer pt. selv meget, hvad vi gør, når min søn fylder 18 til sommer. Hvordan skal vi dele udgifterne osv. ... den smule SU han kan få bliver hurtigt inddraget, hvis han også tjener penge ved siden af. Men han er helt med på, at han skal betale noget.
Jeg bliver vildt provokeret af de SU-regler (som er beskrevet i debatten), hvor børn forventes at være hjemmeboende ... uanset om de er det ... til de er 20 år. Hvem f.. siger at forældrene har råd til dét - når børnepenge osv. forsvinder?
tilføjet af

du skal være glad

du bor jo næsten gratis er du klar over hvad vand og el bare koster syntes du det er for dyrt så FLYT dog hjemme fra
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.