OK, mere inhumant nonsens her:
YES, SIR! FAKTUM!
"Øjenvidne: Bil med unge arabere accellerede efter påkørsel, med offeret for trafikulykken på kølerhjelmen
Ulla Lauridsen giver en personlig førstehåndsberetning på Levned og Meninger – Hændelse fra det virkelige liv.
“Jeg, min mand og vores datter var lige gået ud af døren. Hun skulle tilbage til sit kostgymnasium, og vi plejer at følge hende til banegården begge to, fordi det giver os lejlighed til at få en mundfuld frisk luft og snakke om den kommende uge på vej hjem.
Vi står altså oppe på balkonen foran hoveddøren, da vi hører det karakteristiske brag af metal mod metal. Det sker desværre ikke helt sjældent, der hvor vi bor. Da jeg ser bilen, ligger en ung kvinde hen over kølerhjelmen, og føreren træder speederen i bund og accellererer. SHIT tænker jeg – han vil ryste hende af! Et øjeblik senere hører vi igen lyden af metal mod metal. Bilen har påkørt hendes cykel, som lå på vejbanen, og den er kilet ind under undervognen, så bilen kommer til standsning. Den unge kvinde ryger frem, ned fra bilen, heldigvis med benene først, og skriger meget højt, men artikuleret. Gudskelov – hun er ikke kommet noget alvorligt til.
Min mand og jeg løber ned ad trappen og ud. Der er en anden bilist, der har set det hele – fra før de unge mænd i bilen røg ud over hajtænderne og påkørte hende. …
Min mand bliver på stedet og ringer til politiet (det havde den anden bilist allerede gjort). Han hjælper pigen, som er rystet og forslået og har glassplinter fra forruden over det hele. Hun vil meget gerne have ringet til sine forældre, og det sørger han for. Der går ikke ret længe, før lægeambulancen og ambulancen ankommer, men politiet har ikke umiddelbart tid. De unge mænd fra bilen gør mine til at ville køre. Min mand eller det andet vidne, eller muligvis er det ambulanceredderen, siger til dem, at de skal blive der, politiet er på vej. Det får dem til at konferere indbyrdes på arabisk, og så springer de ind i bilen og stikker af.
Lidt senere ankommer politiet, og min mand, det andet vidne og ambulanceredderen har formentlig kunnet stykke nummerpladen sammen.
Jeg kan konstatere, at min ‘uddannelse’ i politihjemmeværnet ikke er meget værd – jeg tog ikke engang bilens nummer. Min første impuls var at fotografere den, da jeg kom ned på gaden, men jeg havde ikke taget min telefon med, og var for distraheret til at bede min mand fotografere den.
Jeg synes, føreren skal straffes for det helt forbryderiske: at accellerere med offeret for trafikulykken oppe på kølerhjelmen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at havde det ikke været, fordi de påkørte hendes cykel igen, og dermed blev bragt til standsning, ville hun være kommet endnu værre til skade.” - tak for lån til
http://www.uriasposten.net [f] [f]
Hvem er det egentligt, der er de "inhumane"? [???]
vh
PS
Symphony X:
http://www.youtube.com/watch?v=oyvOJlX4ZkE&list=PLC4ahUUtnTVBNotg5DWbRwSZ2DX_A8aVs