Psykologråd søges: Min søster vil ikke i skole!

Min søster på 12 år lever i en verden, hvor hun bliver forkælet fra alle mulige vinkler. Hun får dyrt tøj, slik, kæledyr og meget andet helt uden at skulle gøre det mindste for det.😮
Lige pludselig gad hun ikke i skole, fordi hun "havde ondt i maven". Efter flere uger med "ondt i maven", spurgte min mor hende, hvad der EGENTLIG var galt, og hun svarede: "DET ved jeg IKK'".😕
Derefter sagde min mor (desværre), at hun troede, min søster var stresset, selv om hun aldrig har rørt en finger for noget som helst. Ikke engang lektier lavede hun, og det gør hun stadig ikke.🙁
Hun begyndte at gå til psykolog, hvor hun sagde, at hun blev hjemme for at beskytte min mor, da hun snart skulle skilles fra vores far. Det, der er galt, er, at hun ALDRIG igennem hele forløbet var i samme hus som min mor og aldrig tog med min mor, når hun skulle handle eller arbejde på den nye lejlighed. OG vores far slår ikke, chikanerer ikke og generer ikke min mor eller søster på nogen måde. Da vi fortalte dette til psykologen, sagde han rent ud, at min søster løj.😮
Efter EN MÅNED (hele december) med "stress", sagde min mor, at hun skulle starte igen efter ferien, men SÅ var hun syg igen... altså i den time, hvor hun burde have taget af sted til skole, for i de andre 23 timer havde hun det fint.😕
Så sagde min mor, at hvis hun begyndte at gå i skole, ville hun også få e HUND! (Hun har allerede alene tre heste, en kat og en kanin) Så hun gik i skole ugen op til den dag, vi fik hunden... og SÅ tog hun ellers fri igen!🙁
Hun enten nægter at stå op, nægter at gøre sig klar, nægter at sætte sig ud i bilen, eller nægter at stå UD af bilen, hvis hun på mirakuløs vis har gennemført de første faser.😮
Hun går ikke udenfor, når hun er hjemme. Hun har i bogstavlig forstand været hjemme i 3 måneder uden at gå ud, hvis man ser bort fra den tid, hun bruger på at gå hjem fra skolen!😮
HVAD SKAL VI GØRE???

Igen igen et fake indlæg om et barn der ikke går i skole.
Prøv at undersøge ventetiderne på børnespykologerne - så vil du finde ud af, at "din søster" næppe kan have fået behandling allerede nu, efter kun 2 måneders sygemelding.

Slæb hende ud i bilen, sæt selen på hende, kør til skolen, sæt hende af.
Instruer hendes lærer-team i at hun ligenu er i opstartsfasen af den berygtede sygdom, puberteten, at hun skal opfattes som uligevægtig - TVINGES!
Men ja, endnu et fake indlæg :(

Jeg ved ikke, hvor du får dine "informationer" fra, men tror du virkelig, jeg ville skrive så meget, hvis det var fake???
Jeg er ked af, at min historie er så sørgelig, at du tror, jeg lyver, men det gør jeg ikke!
Desuden var det en SKOLEPSYKOLOG, ikke en børnepsykolog!
Men tak for kritikken. Jeg havde været på din side, hvis det rent faktisk VAR fake.

Hvorfor tror du det??????😮 Jeg tror næppe, jeg kunne have NOGEN årsager til at skrive så meget, for det er ikke ligefrem et sjovt emne at fake, synes du?
Og vi ville gerne tvinge hende i skole, men problemet er netop: SÅ GÅR HUN FLERE KILOMETER HJEM!

...to kilometer hjem, så I ikke tror, det er fake på DET grundlag!😕

Ja, så må det være din mor, der er noget galt med. Jeg har da aldrig kendt mage til forkælelse. Men glem du det og pas dine ting. Det er ikke dit hovedbrud.

For det er IKKE min mor, det er galt med. Jeg har en bror og en endnu yngre søster, og vi tre er altså IKKE så forkælede, men vi plager heller ikke vores mor om alting, og vi er ikke nær så stædige som min ældste lillesøster.
Jeg vil da ikke have, at hun går en klasse om. Hun ER allerede et år ældre end de andre, og hun skulle nødig være 18 år, når hun går ud af folkeskolen!!!😮

Det ER ikke dig der skal bekymre dig om hende, det er dine forældre.
Du skal leve dit eget liv, det eneste du kan gøre er at tage en snak med din mor om hendes forkælelse. Det er din mor der har fejlen, hun skal lære ordet nej og have viljestyrken til at holde på det nej.

må skolen komme til din søster.

Vist er det da din mor det er galt med...
Hun er slet ikke "hård" nok mod din søster, det at du og de andre søskende klarer jer godt, er jo ikke ensbetydende med, at jeres mor skal have æren, i har sikkert alle tre et andet sind, som har gjort det nemmere, at opdrage jer.
Din mor skal ikke "belønne" de søster, for at gå i skole. Hun skal i skole og dermed basta, om så i skal køre hende derhen i nattøj, og blive hos hende i klassen, til hele skoledagen er omme. Så må din mor holde nogle feriedage imens, men det har hun sikkert også råd til, når hun har råd til at købe heste, ellers må i sælge hestene og på den måde finanicere at din søster kommer i skole. Der er skolepligt i DK. Ellers må i hyre en privatlærer. Påstår din søster stadig hun er syg, må hun jo "trækkes" igennem systemet lægen, psykologen, sygehuset o,s,v,.
Din søster kunne jo have nogle "problemer" eller "sygdomme" hun ikke vil snakke med jer om.

mor skulle få en tid hos psykologen? Hun er da bindegal og total ansvarsløs over for din søster! Din mor og søster fortjener hinanden.

...det er nu ikke min mor, der ikke gider være sammen med min søster. Det er min søster, der er fuldkommen ligeglad med alle andre end sig selv!
Og nej, min mor behøver IKKE psykologhjælp, for hun har faktisk fået tre andre børn opdraget, der ikke opfører sig NÆR så egoistisk.
Tro mig: Min mor gør alt for at være sammen med min søster og få hende i skole, men min søster nægter at tage i skole, og hun låser sig inde på sit værelse det meste af dagen, så det er nok nærmere hendes egen skyld.

at din søster kan have det rigtigt svært i øjeblikket, og at kæledyr og dyrt tøj ikke hjælper på det? Hvor fedt er det egentlig, tror du, at være isoleret fra fællesskabet i skolen og bare tulle rundt for sig selv uden at se sine jævnaldrende? Det kan være hyggeligt at være pjækkesyg i en uges tid, måske, men det er ikke normalt, at en 12-årig trives med at være sat uden for alting i tre måneder.
Din søsters adfærd tyder på, at hun psykiske problemer, måske relateret til skolen, men ikke nødvendigvis. Og tro mig, man kan godt få stress uden at røre en finger - det kan være en reaktion på, at samværet med de andre i klassen er dårligt, eller at hun går og er oprigtigt bekymret over din mors situation. Det kan hun sagtens være, samtidig med, at hun flygter fra samværet med din mor, fordi det er for følelsesmæssigt belastende for hende at blive konfronteret med problemerne.
At hun lyver for psykologen er en hård dom - måske ER hendes egen opfattelse, at hun gerne vil være der for jeres mor, men i praksis magter hun det ikke. Herregud - hun er kun 12 år.
Ved du, om hun græder sig selv i søvn om aftenen - over at være en "fiasko", der ikke kan passe sin skole, over at se jeres forældre gå fra hinanden, over at miste kontakten til sine klassekammerater, over at komme bagud i skolen? Det kunne jo tænkes, hun føler sig som det ensomste menneske i verden, ikke mindst, når hun bare får stemplet "Doven" af sine nærmeste.

Der er mange af dem, bare lad være med at svare dem OVERHOVEDET, så kan de kede sig for sig selv. De vil bare have opmærksomhed og idioter herinde er her mange af

Jeg har det også dårligt, selvom jeg er intelligent, ikke grim, har let ved alt i skolen, de fleste synes at jeg er venlig, har forældre der bor sammen, jeg har verdens dejligste hunde og kat, har en ny pc, og andet "forkælelse".
Alligevel har jeg det, rent ud sagt, ad helve*es til!
Jeg føler mig tom. Ikke smerte, men tomhed. Tomheden synes jeg er værre end sorg og smerte, fordi den er.. TOM! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, heller ikke hvornår det vil gå væk, men jeg er tom!
Jeg er selvfølgelig også glad.
Jeg er glad når jeg endelig har fået fri fra skole, taget toget, cyklet fra stationen og endelig, ENDELIG, kan slappe af.
Jeg er også glad når jeg er sammen med mine venner (ikke fra min klasse).
Jeg er glad sammen med min familie. Jeg er munter, griner meget og nyder livet - lige indtil jeg træder ind i klassen... En kæmpe stor sten falder ned over mig i det sekund jeg åbner døren, jeg lukker mig fuldstændigt i, og tør ikke snakke til nogen.
De eneste jeg tør snakke med er lærerne.
Min søster har en sygdom kaldet OCD (tvangstanker og tvangshandlinger), så mine forældre, søster og jeg går til familieterapeut, det har vi gjort i snart et år nu.
Så vi har fået hjælp.
Men jeg har stadig et problem med min skole.
Måske har din søster, ligesom jeg, svært ved at være i en klasse.
Og måske er hun så uheldig, at hun ikke har nogle lærere hun stoler på.
Jeg havde lavet det samme nummer hvis jeg ikke havde nogen som helst at stole på i skolen.
(Det skal så lige siges at jeg har været ude for "mild" mobning, blevet svigtet af mine tætteste veninder og derefter flyttet skole, og dette spiller en stor rolle i min "tomhed".)
Men tomheden skyldes også min personlighed, alle stjernetegn, lykketal, farver osv. som jeg går under, står for længsel, kreativitet, balance, frihed og retfærdighed.
Hvis jeg ikke kan få lov at udtrykke mig kreativt, ikke er i balance i krop og sjæl, føler mig uretfærdigt behandlet eller føler at jeg har behandlet andre uretfærdigt og/eller føler mig tvunget til noget, kan jeg ikke have det godt.
Det kan jeg ikke i skolen, derfor kan jeg ikke lide skolen.
Så måske din søster har samme problem som mig? Spørg hende...
Jeg er ret ligeglad med om det med din søster er fake.
Hvis ikke det er fake, er det en meget alvorlig sag, og jeg vil gerne hjælpe din søster!
Hvis det er fake, har jeg givet dig noget at tygge på i kedsomhedens dyb, og jeg har fået lov at tale ud til nogen, selvom det er anonymt :)

...Dårligt Svar kom med noget bedre min søster er en luder