Hej Anonym. Tak for dit indlæg. Endnu engang prøver I i Jehovas Vidner at prædike imod kirken, og så her på en søndag...
Du spørger om Jesus er den Almægtige Gud. Og dertil har jeg tidligere svaret at det er han ikke. Faderen og Sønnen er Ikke den samme. Men læs selv hvad vi mener om Treenigheden i Kirken her:
http://www.katolsk.dk/index.php?id=185&type=98
Jeg vil give dig ret i at Gud Fader er Skaberen af Alt: Himmel og Jorden, alt det synlige og usynlige, som vi siger i Kirken.
Det at Jesus Kristus muligt ikke er så "gammel" som Gud Fader, gør ham ikke mindre tilbedelsesværdig, og derfor er jeg glad for at kunne tilhøre en Kirke, der priser Jesus, for hvad han har gjort for mig og dig. Jesus siger selv i Bibelen, at har man set ham, har man set Gud Fader.. (Johannes evangeliet 14.9)
Helligånden er den tredje person i Treenigheden, og ikke som du hævder en ånd. I pinsen fejrer vi, at apostlene modtog Helligånden, som Kristus sendte fra Himlen. Vi tror på, at Gud stadig er tilstede blandt os i form af Helligånden. Paulus kalder os "Helligåndens tempel" (1 Kor 16,9). Jesus selv siger "Og se, jeg er med jer alle dage" (Matt 28,20). Således leder Gud Kirken og virker aktiv blandt os mennesker.
Jesus kalder selv Helligånden for Talsmanden, der kommer efter ham.
"Helligånden i Jesu undervisning
Jesu liv vidnede om Helligåndens fylde og ledelse
Det er først hen imod slutningen af sin tid som menneske på jorden, at Jesus begynder at undervise sine disciple om Helligånden. Der var nemlig så meget, Han skulle have udrettet forinden, da Han forkyndte: ”Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet”! (Mk. 1,15) - At Guds rige virkelig var kommet nær med hans komme, demonstrerede Han både i sin forkyndelse, sine helbredelsesundere og sine kærlighedsgerninger. Mennesker, der var bundet af synd og sygdom, blev sat i frihed på en måde, der var uimodsigelig for enhver, der blev vidne dertil (Lk. 4,18) . Medens Han forkyndte dette og satte mennesker i frihed for disciplenes øjne, underviste dem og viste dem kærlig omsorg og forståelse, sådan at Han i bogstaveligste forstand var midtpunktet i deres liv og dagligdag, havde de alt, hvad hjertet kunne begære af tryghed og kærlighed. Når blot Han sendte dem, turde de gå, selv om Han i forvejen sagde, at Han sendte dem som får blandt ulve (Mt. 10,16). De kunne jo vende tilbage som begejstrede eller skuffede sendebud og vide, at Han tog imod dem med kærlig forståelse, idet Han hjalp dem til ret4e på bedste måde. Derfor var alt vel hos dem, så længe de havde Jesus hos sig og levede med Ham. Uden at tale meget om det demonstrerede Jesus i al den tid, Han var sammen med sine disciple, hvad det vil sige al være fyldt og ledet af Helligånden.
Jesu undervisning om Helligånden
Undervisningen om Helligånden, der som sagt først fandt sted, kort før Jesus måtte forlade sine disciple for at blive korsfæstet, opstå fra de døde for endelig at vende tilbage til sin guddommelige herlighed hos Faderen, finder vi i Johannesevangeliets kap. 14 og 16. Inden da har Jesus dog undervist disciplene om, at de kan regne med Helligåndens inspiration og hjælp, når de stilles for retten på grund af deres efterfølgelse af Ham, og Han har undervist Nikodemus om den nye fødsel.
Løftet til forfulgte for Kristi skyld
”Når man stiller jer for retten, skal l ikke bekymre jer for, hvorledes eller hvad l skal tale; thi det skal gives jer i samme stund, hvad I skal tale. Thi det er ikke jer, som taler, men jeres Faders Ånd, som taler igennem jer” (Mt. 10,19-20).
Guds nye skabning som fødes af ånden
I Jesu samtale med Nikodemus i Joh. 3 gengives Jesus for at have sagt til Nikodemus: ”sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd. Hvad der er født af kodet, er kod; og hvad der er født af Ånden, er Ånd” (Joh. 3,5-6).
Skaberånden, Guds Ånd, (1. Mos. 1,2) er ikke blot ophav til skaberværket, men skaber også det nye menneske, den nye skabning, vi bliver, når vi bliver Guds børn ved troen på Jesus (Joh. 3,16) . Hvor stort at tænke sig, ja næsten ufatteligt, at det er skaberkræfterne fra den samme Guds Ånd, som både har født os på ny til et liv med Gud ved troen på Jesus Kristus, og som formede skaberværket, der i begyndelsen, inden synden fik magt over menneskene, var såre godt (1. Mos. 1,31). Det er også Guds Ånd, som opvakte Jesus fra de døde, og denne Ånd virker mægtigt i os, der tror på Jesus (Ef . 1,19- 20) .
Det er Paulus, der første gang bruger udtrykket ”en ny skabning” om dem, der er født af Ånden og derved bragt tilbage til det, der var Guds plan med vort liv, men som synden havde ødelagt. Paulus siger det sådan: ”|Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til” (2. Kor. 5,17) . Kronen på Guds gode skaberværk, mennesket, som Han skabte ved sin Ånd, men som valgte at stjæle livet ud af Guds hånd og leve det uden Gud, kan nu ved troen på Jesus af den samme Guds Ånd blive født på ny og igen komme ind i Guds plan fra evighed af, fordi Jesus Kristus bar den spyd på korset, som skilte os fra Gud.
Efter at have fået denne meget vigtige forståelse, at mennesket fødes på ny af Ånden, når det kommer til levende tro på Jesus og derved forandres i livsforståelse og målsætning, ja endog i dets natur, skal vi nu se på, hvad det var, Jesus lærte disciplene, umiddelbart inden Han i legemlig menneskelig skikkelse måtte forlade dem.
Talsmanden
I Joh. 14 skal vi især standse ved versene 16 og 26. Her kaldes Helligånden for Talsmanden i den danske oversættelse af det græske ord: paráklætos. Inden for værnene kender vi til de meniges talsmand, som er en blandt de menige, som er valgt af sine kammerater til at føre og tale de meniges sag over for befalingsmændene. På arbejdspladserne har man en tillidsmandsordning. Disse folk taler deres egnes sag. Talsmanden, Helligånden, fører eller taler Guds egnes sag. - Det græske ord kan også oversættes med ordene: trøster, sagfører, advokat, hjælper og rådgiver. Helligånden er Gud, der står på Guds børns side og fører Guds sag på jord.
Jesus siger i Joh. 14,16: ”Og jeg vil bede Faderen, og Han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid”. Jesus sorger altså for sine, når Han ikke længere kan være hos dem i menneskelig skikkelse. Jesus beder på disciplenes vegne Faderen sende dem Talsmanden, nemlig Helligånden, ikke bare for at være hos dem i ny og næ, nej, for at være hos dem til evig tid.
Hvad er så Talsmandens, Helligåndens opgave? Jesus giver svaret forskellige steder, der hver for sig peger på forskellige sider af Helligåndens opgave. l Joh. 14,26 siger Jesus således: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, Han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer”. Helligånden skal med andre ord undervise os. Vi skal gå i Guds skole, hvor Gud selv underviser os ved sin Ånd. Af Ham, Helligånden, skal vi lære alle ting, og Han skal minde os om alt, hvad Jesus har sagt.
l Joh. 15,26 siger Jesus om Talsmanden, sandhedens Ånd, følgende: ”Når Talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra Faderen, sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, så skal Han vidne om mig|f. Helligånden vidner altså om Jesus! Dette bekræfter Paulus, når han i 1. Kor. 12,3 siger: ”Derfor vil jeg 1ade jer vide, at ingen, der taler ved Guds Ånd, siger: 'forbandet være Jesus'! og ingen kan sige: 'Jesus er Herre'! uden ved Helligånden”. Al forkyndelse må således bedømmes ud fra, om den bekender Jesus som Herre. Og dér, hvor det sker, taler Helligånden.
Når vi læser Joh. 16,8-15, vil vi finde, at i det afsnit står der en masse om Helligåndens opgave. Her skal især understreges noget af det, vi finder i versene 13, 14 og 15. Vers 13 siger, at Han skal vejlede os til hele sandheden, vers 14, at Han skal herliggøre Jesus, og i vers 15 lyder det som et gennemgående tema i alle disse vers: ”Alt, hvad Faderen haz, er mit; derfor sagde jeg, at Han skal tage af mit og forkynde jer det”. FADEREN, SØNNEN OG HELLIGÅNDEN er altså i et så nært indbyrdes forhold og samarbejde, at ingen af dem kan stå alene og forstås uden sammen med de andre. Derfor taler vi om en hellig treénig Gud bestående af Gud-Fader, Gud-søn og ' Gud-Helligånd, og derfor døbes vi i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn." ( taget fra:
http://www.baptistkirke.dk/hn/hn5.html )
http://www.tscpulpitseries.org/danish/ts970112.htm
Du har ret I at Jesus bad til sin Fader og at det var Gud der oprejse ham fra de døde.
Guds fred og alt godt!
katarin@