Rugemor for en god ven?

En af mine rigtig gode venner, Kim, har netop spurgt mig om jeg har lyst til at føde hans barn. Bogstaveligt talt. Først panikkede jeg, og sagde, at det kunne jeg aldrig finde på. Men efter at have tænkt lidt over det, så er jeg faktisk begyndt at overveje om det ikke kan være en fin ide? 😖 😖
Jeg hjælper en ven i nød, bevares jeg får lidt strækmærker, men det dør jeg vel ikke af, og udover det, så ser jeg ikke noget problem i det - jeg har aldrig ville have børn, men har da ikke noget problem med at sætte et i verden for en anden. Og slet ikke når det er en god ven, der virkelig har en drøm om et barn.
Alligevel,så ringer mine alarmklokker og noget siger mig inderst inde, at det er en dårlig ide 🙁 🙁 🙁
Er der nogen der har erfaringer? Enten som sæddonor for en ven eller som rugemor? Og hvis ikke, hvad er så jeres holdninger til en sag som denne? [???] [???]

Det er en meget stor tjeneste, din ven beder om - og jeg tænker ikke på strækmærker, har selv to børn, ingen strækmærker og vejer det samme som før. En graviditet er en belastning for kroppen, men det klarer du nok fint.
Jeg tror, at for langt de fleste vil det være en skelsættende begivenhed at føde et barn. Noget, der ændrer livet. Selvom du ikke vil have børn, vil du måske ombestemme dig, når du mærker barnet i din mave? Det er svært at vide på forhånd. Du kan jo tænke over det, men hvis du synes, det er en dårlig ide, skal du nok lade være. Under alle omstændigheder ville jeg aldrig gå med til det uden en juridisk gyldig kontrakt, som giver dig ret til at være forælder på lige fod med faderen,hvis du ønsker det til den tid - og som også sikrer hans rettigheder.

bede et andet menneske om for meget.
Tror din "ven" mangler noget af det man kalder alm. pli og dannelse samt empati over for andre mennesker.
Hvordan kan man bede et andet menneske om at give sit barn fra sig?
Og hvordan kan man regne med at det barn vil mene, at det er en god ide at have forældre på den måde.
Vil din ven (der så ikke kan affinde sig med barnløshed )forlange så meget af ander menneskers og deres følelser.Det virker ikke som om din ven ville gøre "det samme" offer for dig.

Dette er en meget svær beslutning som du kommer til at skal leve med resten af dit liv.
Min veninde har lige fået et barn med en af vores fælles venner som har doneret sæd for at hun kunne få sin drøm om et barn opfyldt. De har begge fælles forældremyndighed og det er en rigtig godt ide. Faderen har hele tiden sagt at han ikke ville have noget med barnet at gøre men da han så hende blive født var han solgt på stedet og han besøger sin datter hver anden dag.
Det jeg vil frem til er at som kvinde får du et stærkere bånd til barnet i og med det er inde i dig barnet skal vokse og få næring. Selvom du aldrig har ville have børn så kan resultatet være at du har knyttet så stærkt et bånd at når barnet kommer og du skal aflevere det til en anden at du får en fødsels depression over at miste den lille guldklump som du har sat til verden, givet kærlighed og båret på hænder og fødder.
Du skal stadig tænke på at det er den ultimative oplevelse for kvinder at sætte en lille ny til verden.
Hvis i kender hinanden godt kan det måske være en god ide men stadigvæk må du TÆNKE over dine intentioner med denne oplevelse. Om du vil føde barnet og aflevere det til faderen uden at have noget med det at gøre eller om du vil være der, sammen med ham og støtte ham, dele ansvaret med ham og være der når det brænder på, så barnet både har en mor og en far. Biokemisk set produrer du nogle stoffer under graviditeten og fødslen som gør at du knytter et specielt bånd til det barn uanset om du vil eller ej.
Tænk dig godt om.

Havde så vidt jeg er orienteret en veninde der fødte ham 2 børn 😉
Så hvis i er så gode venner, hvorfor så ikke ❓
Løvemor

...
Så hvis i er så gode venner, hvorfor så ikke ❓
Løvemor

Nu var Michael Jackson vel ikke det mest valafbalancerede menneske, man kan forestille sig.
Men bortset fra det, så ser du vel kun sagen fra den ene side - den modtagende part. Har du nogen idé om, hvordan Jacksons veninde har følt efter nedkomsten og under børnenes opvækst ?
Jeg ville være endog særdeles forsigtig med den slags følelser. Jeg har hørt om adskillige rugemødre, der blev godt betalt for deres ni måneders indsats, og når så den lille ny var kommet ud i det fri, så var der følelser, som ingen havde anet kunne opstå, og som gjorde hele historien dybt ulykkelig for den ene eller den anden part - eller for begge parter.

Godt dine alarmklokker ringede.
Godt din første reaktion var at du panikkede.

Dit liv vil blive fyldt med tårer, fordi du ikke er sammen med DIT og
barnets far HVER DAG.

Det er pinefuldt at undvære et biologisk barn og det har ødelagt
mange menneskers liv, også mit.

At se eller have samkvem med et biologisk barn engang imellem kan overhovedet
ikke opveje savnet om den daglige livsglæde ved at kunne se og oplære SIT EGET barn.

Vort samfund er blevet totalt ødelagt af folks egoistiske holdninger om at
"realisere sig selv" så snart nogle få ting går en imod.

Mange gange er det misforståelser der ødelægger samliv og familier, så den ene part
hurtig fanger og bruger den fortærskede sætning: "vi er vokset fra hinanden"
og med stor hjælp fra såkaldte "lærde" har det i årtier ikke været nødvendig at
tage samtalen om sand retfærdig behandling op med den anden part, hellere bare
beholde sin egen misforståede tro om den anden og hurtig søge nye "græsgange".

Det gælder jo også ofte venskaber, når de bliver lidt for "tætte"!

Mange børn bliver også ødelagt af at de ikke hver dag er sammen med deres
biologiske forældre!!

Vi hører kun om de få tilfælde hvor biologiske forældre desværre ikke på kærlig måde
har kunnet magte forældrerollen og så har "bedrevidende" grebet ind og tvangsfjernet
børn for selv eller at egen fagprofessions område kan tjene TYKT på at være
plejeforældre, istedet for at bruge langt færre midler gennem en kort tid og
hjælpe trængte familier!!!

Min egen erfaring er heldigvis ikke om tvangsfjernelse, det ville være min død, men jeg
stolede for meget på aftaler med mit barns anden forælder! AK, DUMME MIG!!

Du bør løbe skrigende bort fra tanken om at være doner.

Selvfølgelig skal du forklare din ven holdningen på en pæn måde, det er jo ikke
vennens skyld at samfund og den slags ønsker er blevet dagligdag.

Din skrigende adfærd kan du bruge på politikere og "bedrevidende" uddannede der
ødelægger sund menneskeformering.

a nice and relevant statement i en ellers seriøs og spændende debat 😖
Tror du ikke hellere du skulle finde dine fornøjelser andet steds [???]
Løvemor

vente sig andet af en teen 😃 ❓

Jeg ville nok have taget det som et kompliment i stedet for at blive forarget 😉

Løvemor

Kære Ulla,
Hvis du er fuldstændig afklaret med din beslutning, så kan jeg ikke se noget problem i at blive mor for din vens barn. Er han egentlig homoseksuel? I så fald vil jeg mene, at du gør noget rigtig godt. Bøsser fortjener også at få børn. Selvom jeg ikke selve er stor fan er børn, så er rugemor faktisk også noget jeg engang selv har overvejet, fordi jeg ved, at jeg ikke vil have børn, så på den måde kan jeg ikke se, det skulle være noget problem.
Men et venskab kan gå tabt, der er mange ting, der kan gå galt, så jeg ville overveje venskabets betydning. Hvis du er et stort nok menneske til at give afkald på et venskab, for at give din ven hans drøm, så vil jeg anbefale dig at hoppe i med begge ben!

Kort og godt så ville jeg sige nej til et sådan tilbud. Er der noget som ikke skal komme mellem venner så er det penge og børn. Med mindre du er en kold skid vil du resten af dit liv kigge på det barn og på en eller anden måde se det som værende dit, noget som med garanti på et eller andet tidspunkt vil være årsag til gråd og tænders gnidsel.

Michael Jackson selv der spurgte kvinden, som han i øvrigt havde kendt i mere end ti år, men hende selv der foreslog det 😃
Så gode venner var de. Hun var ikke interesseret i at være mor, men interesseret i at se Michael lykkelig [l]
Løvemor

Min kusine og jeg har snakket om det samme, - da hun har haft meget svært ved at blive gravid. (hun er så lige blevet det efter 5 års forsøg). Jeg har sagt til hende at jeg ville gerne bære et barn for hende, hvis hun ingen fik, - men kriteriet er at jeg selv skulle have et barn først. Min kusine elsker børn over alt i verden og hun er min ef mine bedste veninder og jeg ville gøre det for hende. Jeg blev gravid på p-piller for 8 år siden og da vi opdagede det blev jeg først glad, - men jeg vidste også at der var alt for mange ustabile faktorer i mit liv dengang til at jeg ville kunne passe barnet ordentligt og min kæreste var ikke engang tæt på at være myndig, - så vi besluttede os for abort. Da vi tog beslutningen om abort sagde jeg mentalt farvel til mit barn og gik den sidste tid igennem uden følelses tilknytning til barnet. Jeg fik først en abort i 12 uge og havde derfor 5 uger uden at tænke på barnet. Derfor ved jeg at jeg ville kunne klare at give min kusine et barn, - fordi jeg ville kunne tænke på at det var hendes barn og kun hendes barn, - ikke mit. Men min fordel ville så til gengæld også være at jeg ville se barnet flere gange i ugen, da vi bor 5 min. på cykel fra hinanden og det er min fars brors datter. Men om jeg ville kunne gøre det for en veninde,som jeg ikke ville vide om jeg ville være i kontakt med for altid, - det ved jeg ikke......Pointen er at du skal finde ud af med dig selv hvor dine følelser er henne. Ville du kunne klare hendes baby-ankomst-forberedelse og at se på scanningerne uden selv at skulle have barnet med dig hjem?? Og hvad betyder din venindes lykke for dig?? Kan du sætte hendes behov over dit eget behov for lykke?? Og ville du kunne afklare dig med at det blev hendes barn ikke dit?? Det er 3 år siden at min kusine og jeg begyndte at tale om det, - så jeg har jo nok også haft lidt længere betænkningstid......
Håber du finder dit svar, kh isbeth

Hvis du beslutter dig for det, er det fordi du forestiller hvordan du vil have det med at føde et barn for en anden. Den forestilling kommer ikke i nærheden af virkeligheden, fordi du vil være en anden en den du var da du tog beslutningen. Forstår godt du overvejer det, men vær klar over du gambler med din fremtidige sindstilstand.

Dejligt at se, at der stadig er fyldt med konstruktive svar her på solen. Det varmer mit hjerte. Jeg må indrømme, at det nok bliver svært for mig at sætte mig ind i, hvordan det bliver at give et barn fra sig, når man aldrig har prøvet det. men netop det, syne sjeg faktisk er det gode ved at man kender hinanden, således at jeg ikke giver barnet væk til en helt fremmed. Og ja, han er homoseksuel og de er et skønt par, der elsker hinanden meget højt. De har deres ressourcer på plads og jeg kunne ikke komme i tanke om nogen, der var mere parat til at få et barn end dem.. århhh, det er nu stadig svært. Det ville gøre mig ulykkelig, hvis jeg skulle beslutte at sige nej.. og på den anden side, så vil det også være en meget stor omvæltning i mit liv, som jeg ikke ved om jeg er parat til.. [:|] [:|]

...
Så gode venner var de. Hun var ikke interesseret i at være mor, men interesseret i at se Michael lykkelig [l]
Løvemor

Det er meget godt at vide, præcis hvordan man vil føle det når den tid kommer 🙂
Problemet er bare, at det er umuligt at vide på forhånd.
Det eneste, man kan forsøge, det er at tænke tingene grundigt igennem, og så håbe, at man ikke bliver alt for overrasket, når man står midt i suppdasen.
Faktisk synes jeg, denne tråd er ganske varieret og god at få forstand af 🙂

spændende tråd 😉
Personligt ville jeg ikke kunne klare at være rugemor, men det er måske jeg har et barn fra et forlist ægteskab og vores historie sammen er noget omtumlet [:X] 😃 😖
Jeg ville end ikke være rugemor til Michael Jackson´s børn, havde jeg nogensinde haft chancen 😉
Løvemor

Fuldstændig sikker på du gerne ville... 😃 😃
Men bortset fra det (og for at holde sig til tråden) så har erfaringerne vist at rugemødre
Pådrager sig et dybt savn og ligefrem traumer over det mistede barn.. 😖 😖

Debbi Rowe jeg henviser til, som frivillig rugemor til Michael Jackson´s børn 🙂
Hun gjorde det ikke blot fordi hun vidste det ville glæde Michael men også fordi hun netop vidste at Michael ville blive en glimrende far 😉
Så det skal du naturligvis også tage med i betragtning [(:]

Løvemor

[???] nAR DU ER USIKKER, SKAL DU EFTER MIN MENING IKKE GØRE DET.

Efter at have tænkt lidt, synes jeg også jeg vil komme med mine tanker til dit dilemma.
Jeg er selv mor til en datter på 8 måneder, og for tiden tænker jeg faktisk meget over, hvor lidt jeg husker min graviditet. Den har ikke sat de store mærker fysisk, og fordi hun vendte forkert, skulle hun tages ved kejsersnit.
Hvis hverken sæden eller ægget er dit, så tror jeg faktisk godt det kan lade sig gøre. Så vil det (måske) ikke føles som dit. Jeg forestiller mig, at man kan sammenligne det med en nyre. Vil du give en af dine nyrer til denne ven, hvis han ville få et bedre liv af din donation, men samtidig ikke ville dø uden?
Hvis du vælger at sige ja, så tror jeg, jeg vil anbefale dig at få et kejsersnit, da (jeg kunne forestille mig) at du ikke vil få den samme moderbinding. For selvom jeg virkelig er faldet fuld ind i moderrollen med både handlinger og følelser, så kan jeg, netop fordi jeg fik kejsersnit, nogle gange have en undrende følelse. Hvor kommer min barn egentlig fra?
Og hvis du ikke har noget genetisk tilfælles med barnet, så er din mave jo bare en slags vuggestue i 9 måneder.
Held og lykke.

Hvad siger lovgivningen? Jeg troede ikke, det var tilladt at bruge rugemødre i DK. Så hvis du gør det, bliver du vel mor til barnet og han far? Den interessante debat synes jeg derfor ville være, om vi skal tillade rugemødre i DK. Skal vi det? Måske er det sympatisk, hvis vi gør. Hvis de der gør det, ellers ved, hvad de går ind til. For at vide det, skal man næsten have født børn allerede og været meget afklaret med, at man ikke ønsker sig flere. Er selv mor til to. Og skal der følge en form for betaling med, der som minimum kompenserer for den tid, man er uarbejdsdygtig pga. graviditet, fødsel og "genopretning" efter fødslen? Men jeg ville da synes, det var bedre, at vi bruger afklarede danske rugemødre, der ved hvad de går ind til i stedet for at finde en kvinde i et u-land, der gør det for at redde sin familie økonomisk og måske har dårlige forhold at føde under.

Jeg skal ikke kunne sige om du kan/skal gøre det eller ej. Men een ting er helt sikkert, der sker "noget" nå du bliver gravid, mærker liv, og ikke mindst ser din lille pode der kommer til verden. Jeg kender 2 mænd der blev gift, og barn skulle der også være, de fandt en rugemor, og for en lille stund fik de "deres datter" at se, men rugemor kunne ikke udholde tanken. Aldrig mor eller ej, der sker bare "noget"...
Personligt kunne jeg ALDRIG i min vildeste fantasi drømme om at gøre det, men det er også noget etisk i det, der er så mange børn derude der mangler et godt hjem, trygt fundament, og ikke mindst kærlige forældre. Jeg ved det ikke er let at adopterer, men det kunne være en mulighed.
Tænk dig RIGTIG RIGTIG godt om!!!! Stadig vil jeg ikke gøre mig til dommer, spændende debat. Men jeg tror ikke på "man" bare lige kan gøre det....

Rugemødre burde forbydes!

Hej
Nu har jeg ikke så meget forstand på det, men er det ikke muligt at få sat æg op fra en anden kvinde, som er befrugtet med mandens sæd? Altså så trådstarteren "kun" er rugmor, men ikke biologisk mor?
Er det, det der er tilfældet ved det her? Ellers er det da noget af en gave at gi fra sig bagefter:-)

Ellers går det galt.

Synes personligt at det er dejligt at der er folk, der er villige til at være rugemødre for at hjælpe andre. Desværre er det IKKE lovligt i Danmark (har tjekket), som der også var en anden der var inde på, så du kan faktisk ikke gøre det selvom du gerne ville desværre. 🙁
Mette

Hej ven, har du ikke tænkt på at selv om du siger, ruge mor. at det faktisk er noget være sludder. Det er kvinden, der er giveren, barnet suger næring af moderen hele tiden. En mor kan aldrig komme uden om, at hun er mor til det barn. Det er hende der giver det næring og senere føder det.
Du vil aldrig kunne give dit barn væk,og så glemme. Der er en moderbinding, som du aldrig vil kunne løbe fra. Nogle har gjort det, men hvilke problemer har det ikke medfødt, både for mor og barn.Gør ikke noget dumt. Det lille barn har brug for tryghed fra mor og far.
Den person der gerne vil have et barn, kan adoptere et fra Danmark eller et andet land. Og gi et af de allerede fødte, kærlighed og tryghed. knus hønemor.

Hej
Prøv lige at holde fokus...
Hvor er barnet henne, det nye menneske!? At tage ansvar for liv er det største der er.
Nej du skal ikke gå 9mdr med et barn du ikke vil opdrage/passe/følge, mm
Barnets tarv kommer altid først, ikke vores behov (undtagen når en mand og kvinde vælger at forplante sig selv ;-))
Gør det ikke...
Mvh Jørgen

Det er en dårtlig idé.
Når du nu er kommet så meget til indsigt, at du har valgt børn fra, så er der vel ingen mening i, at bringe et til verden for nogle mennesker som ikke kan acceptere at naturen siger nej. Planeten er overbefolket, og det er på tide at folk lytter til deres fornuft frem for deres hormoner.

Tak, for jeres gode råd. Jeg må nok indse, at jeg, fordi jeg ikke har børn, ikke har kunnet forstå betydningen af, hvor stærkt et bånd er mellem mor og barn. Min ven har forstået, hvorfor jeg har takket nej - og han har på ingen måde prøvet at tvinge mig til noget, som jeg ikke 100 % kunne stå inde for.
De søger nu andre veje. Men jeg har bare så ondt af homoseksuelle par, der ikke kan få børn. Hvorfor skal det være mere okay for lesbiske par at have børn end for bøsser? det giver ingen mening oppe i mit hoved..

Det er jo ligesom naturbestemt, at kvinder kan føde børn mens mænd ikke kan. Sådan er det bare. Uretfærdigt?? Måske. Jeg tror på sin vis vi er blevet lidt forkælede, fordi vi er vant til, at vi kan få alt det vi peger på. Også børn. Men det kan jeg jo sagtens sige (som kvinde med barn) 😕