Sagen er den, at jeg savner en familie, min familie.

De ser alle ud til at have travlt, job, uddannelse, en ny baby er der kommet til osv.

Jeg selv er lige stoppet fra mit arbejde, fordi jeg skal noget andet, så jeg har en lang juleferie før jeg skal i gang igen. Så jeg ved og kender godt hverdagen, hvor jeg har været på arbejde, hvor jeg er træt, hvor jeg ikke har den store energi til familien.
Men vil så gerne være sammen med dem nu, ja fordi nu har jeg tiden. Forstår i?
Jeg har i ugens løb haft ringet for at spørge om de vil have gæster, men ingen tager telefonen eller ringer tilbage. Jeg inviterer til aftensmad i aften, men ikke en gang her er de i stand til at give besked om de kommer. Det er selvfølgelig ikke dem alle, men en del af familien, der virker passiv og det er pisse irriterende.
Jeg har sådan en lyst til at starte en konflikt, med at sende en sms til denne del og skrive: nå men tak for svar! Den der tier samtykker, så jeg FORVENTER i kommer i aften.
Men det er nok ikke det smarteste, vel?

Som du jo selv skriver har du lige pludselig fået en masse tid til at se familien, og det er jo dejligt, men fordi du pludselig har tid er jo ikke ens betydende med at alle skal smide alt havd de har i hænderne for at nyde dit selskab. Det er nu engang sådan, at vi alle har en hektisk hverdag, som du jo også selv havde, hvilket betyder at man prioritere anderledes og det gjorde du jo også selv. Når hverdagen kør med det jag det nu engang involvere er man ikke altid så fokuseret på hvad der sådan forgår på sidelinien, man skal bare nå det, man skal nå og håber så på at man får tid til at vende tilbage og melde tilbag på opringninger, invitationer osv.
Hvis jeg var dig ville jeg sende en sød og overskudsagtig besked til dem der mangler at melde tilbage. Husk det er jo ikke ond vilje.

Du har faktisk selv besvaret spørgsmålet om hvorfor.
"De ser alle ud til at have travlt, job, uddannelse, en ny baby er der kommet til osv."...
Måske derfor de ikke lige har tid.
Bare fordi du lige pludselig stopper med at arbejde, så kan du da ikke regne med at de automatisk får ligeså meget tid som dig.
De har jo stadig deres dagligdag med arbejde og andre gøremål, så er det altså ikke lige altid at man har tid til at besøge familie og venner hele tiden!
Har også selv et til tider travlt liv, og når man så endelig har en fridag er det JEG har mest lyst til, at få fred omkring ørene og bare være mig selv.
* Måske din familie har det på samme måde?
Synes du lyder en anelse egoistisk når du siger, at "nu når jeg har tiden ".
Synes bare ikke man kan forvente den slags af andre, at når MAN har tid, så skal alle andre partou også bare have det.
* Vent lidt på dem, de har NOK at se til!
Men én ting kan du da glæde dig over; det er snart jul, og mon ikke du så får noget kvalitetstid sammen med dem i nogle af juledagene?
Håber du forstår og husk at tænke på HVORFOR de ikke har tid og respektere det.
Venlig hilsen på en regnfuld 1. december, Tante Karen.

Jeg har tiden nu, de har ikke. Det er jo den der er så forbandet iih belastende. Den er bare svær at komme ud ad, tanke/følelsesmæssigt. Fordi det er logik, bare ikke indvendigt.
Jeg synes også det er lidt uden respekt, at hvis man får en invitation, at man ikke melder tilbage?

Jeg ved godt, at jeg selv har svaret og jeg ved også at jeg er egoistisk til en længde grad – men følelsen er i allerhøjeste grad belastende.
Jeg forstår og husker også hvorfor de ikke har tid, men jeg ville ønske at de meldte det ud frem for at ignorere mig.

Kan godt se det ud fra hvad du siger, at selvfølgelig er det altid rart med en klar melding om folk kommer eller ej, men vil nok sige, at det ville være rigtig DUMT af dig at regne med de kommer, hvis de ikke giver besked.
Synes også det ville være temlig unfair -ikke mindst fordi du så skyder skylden på dem og giver dem dårlig samvittighed over din egen elendighed.
Håber på det bedste for dig, men du må lige lade dem og så fokusere på nogen andre ting ind til de finder tid.

at det er unfair - jeg må bære min elendighed, uden at den kan erstattes.
Selv om jeg mener, at et "nej tak" kan have så stor betydning i denne her historie....

ret! Du siger jo IKKe at du er sur over de ikke kommer, men over de ikke melder tilbage. Det fandme frækt...Det tager ik 2 min. at smsé eller ringe et NEJ TAK!!!

Sådan lige ud over at føle mig forsømt eller bare savne min familie, så bliver den følelse pludselig forstærket af, at de ikke melder fra eller til....
Underligt som livet er nogen gange?