17tilføjet af

Samværsretten med "mine-vores" børn

Hej alle
Jeg skal på fredag til samtale på Statsforvaltningen angående separation og samværsret til børnene. Jeg har 4 børn fra 1 1/2, 9, 14 og 15 år. Min kone er siden vores på "forlis" ( 5 uger) gået fuldstændig i baglås. Hun har frosset mig ude i forhold til min børn så jeg ikke må snakke og nærme mig dem. Specielt den mindste holdes fysisk på afstand fra mig mod hans vilje. Det går mig meget på - så snart jeg er i huset overfuses jeg med ord som (psykopat, møgsvin m.v ) i børnenes påhør. Jeg bevarer mit fatning og forholder mig meget roligt uden at sige noget. Naturligvis er det meget nedværdigende for mig at mine børn skal overvære sådan noget (dagligt). Eftersom hun fra sin advokat har fået oplyst at hun skal afregne en positiv bodel til mig er hun blevet endnu mere ondskabsfuld og har oplyst at jeg aldrig vil få den mindste at se. De sidste 5 uger har jeg opholdt mig væk fra huset i de fleste af døgnet timer (kun sovet der). Simpelthen for at slippe for grove udfald som har karakter af voldelig (har langet ud efter mig) og skrigende adfærd op i mit ansigt. Jeg har optaget hendes adfærd på min mobil, men jeg er heller ikke meget for at bruge dette, fordi jeg allerhelst så et samarbejde omkring børnene. Jeg er meget bange for hvad min kone vil bilde Statsamtet ind idet hun ikke går af vejen for en løgn for at mele sin egen kage. Desværre har hun præget børnenei en sådan grad at de næsten er blevet vendt imod mig. Når jeg har dem i få minutter på egen hånd kan de dog godt snakke - jeg føler meget med dem.
Hvordan vil mine chancer for samvær være❓vi mænd står jo altid med de dårligste kort på hånden føler jeg. Samværet med den mindste går mig mest på - kan jeg miste dette ??
tilføjet af

Baggrunden?

Hvad er baggrunden for jeres "forlis"?
Skal I skilles eller separeres?
tilføjet af

Øv - ikke sjovt.

Det ville jo være prisværdigt, hvis man som forældre kunne sluge nogle kameler, for sine børns skyld. Men følelser kan blokere for enhver rationalitet.
Syntes ikke du skal være passiv i det her. Indhent oplysninger, kontakt foreningen FAR etc.
Gå efter, hvad der tilkommer dig. Men husk at det er dig der er den voksne og du skal ikke hoppe med på din kones ualmindelige barnlige opførsel, det bliver konflikten aldrig tilnærmelsesvist løst af.
Har lagt nogle link til dig, som måske kan hjælpe dig lidt videre i hårdknudesituationen.
http://www.morogfarskalskilles.dk/site.aspx?p=3495
http://www.statsamt.dk/site.aspx?p=1205
http://www.familiestyrelsen.dk/foraeldremyndighed/publikationer/samvaer-hoering-af-boern-boernesagkyndig-raadgivning-konfliktmaegling-statistik-2003/
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-300/b300-175.html
Mvh. Blindebuk
tilføjet af

Nej

Hej
Du kan ikke miste samværdet med nogen af dem med mindre du ingen fast bo pæl har (som jeg kan forstå bor du stadig samme sted) og hvis du evt har fast arbejde så det meget positivt du skriver ikke så meget om din baggrund, du er meget velkommen til at skrive til mig privat så jeg kan høre lidt mere om din bagrund så jeg kan vejlede dig hvad jeg kan.,Jeg sidder nemlig selv med en sag i statsamtet så ved desværre en del :-(
Min mail er Rina_k@sol.dk så kan du selv bestemme om du vil skrive eller ej..
men ønsker dig helt og lykke :-))
tilføjet af

læs her... sæt dig ind i reglerne og dine rettigheder

http://www.familiestyrelsen.dk/foraeldremyndighed/foraeldreansvarsloven/
som du kan læse, så skal du ikke være så bange, hvis du har rent mel i posen.
ring til statsamtet osv... advokat til fortolkningsspørgsmål.
Og du har samværsret...
tilføjet af

P.s. Sidste instans.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du prøver at få løst tingene med din kone. Men tingene kan gå så meget i hårdknude, at man har brug for udenforstående hjælp.
Men for at berolige dig - samværsretten er der ingen der, under normale omstændigheder, kan tage fra dig. Skulle din ekskone ty til røverhistorie, må du videre i instanserne.
Lige et link omkring samværsret.
http://www.familieadvokaten.dk/Emner/444.html
tilføjet af

Foreningen Far

det er nok en rigtig god ide at melde dig ind med det samme. Kan højest sansynligt gøres over nettet. De har rådgivere der kan hjælpe dig, for der er ingen herinde der har de rigtige svar selvom folk vil det bedste..
tilføjet af

og hvad er de rigtige svar

siden du kan underkende andres svar ?
Hvad ved du, om de nye regler ?
tilføjet af

citat fra din egen profil

"Synes at alle de selvhøjtidelige bedrevidende debattører der tror at de ejer "SOL" skal have lidt kam til håret."
Det her kunne lige så godt være dig selv !!
tilføjet af

Gode råd

Nu ved jeg ikke hvad der er baggrund for jeres skilsmisse, men det er sådan set også underordnet, da børn har brug for begge deres forældre i langt de fleste tilfælde. Efter erfaringer tæt på mig (min bror) vil mit første råd være, at du under ingen omstændigheder skal lade din kone flytte med børnene, du skal sørge for at du får børnene mindst halvdelen af tiden. Du skal være sammen med dine børn og forsøge at ignorere din kones udfald. Faktisk synes jeg at hendes opførsel stiller hende ringere i forhold til børnene. Hvis dit udgangspunkt er børnenes bedste, så søg børnesagkyndig rådgivning og få hjælp til at finde ud af hvad der er til børnenes bedste.
min bror fik tildelt den fuldeforældremyndighed over sine 2 børn, da hans ex gik i retten. På trods af at han er førtidspensioneret pga gigtsygdom. Så selvfølgelig kan fædre få forældremyndigheden hvis det er dem, der er bedst egnede som forældre :-)
Håber på det bedste for dig og dine børn.
Tina
tilføjet af

Det kan lade sig gøre at miste....

Samværsretten! Men så skal du te dig ualmindeligt tåbeligt overfor dem når i er sammen. Eksempelvis være fuld eller påvirket når du har dem, være voldelig osv osv. Den slags hører til sjældenhederne og bare rolig statsforvaltningens folk er erfarne og dygtige og kan skelne skidt fra kanel!
Det kunne de i hvert fald i vores tilfælde, hvor de slutteligt valgte at lytte til barnet og fandt ud af at det var rigtigt hvad jeg allerede havde fortalt dem.
Er du bare en skygge af den eksmand/far vi forlod, så mister du ikke dine børn.
Men opfør dig ordentligt overfor dem!
Løvemor
tilføjet af

Nu var det så ikke spørgsmålet

Der blev spurgt om samværsret.
tilføjet af

Samværsretten er noget du som udgangspunkt har

Eter de nye regler endda også fælles forældremyndighed, så tag det helt roligt.
Men det kan selvfølgelig være det, der gør hende så desperat igen.
tilføjet af

Takker...

Hej alle
Jeg takker mange gange for jeres input og gode råd. Det eneste jeg ønsker at opnå er blot et positivt udfald af samværsretten hvor det at hente børnene bliver en glæde både for børnene samt mig. Desværre kan jeg frygte at min kone vil præge børnene i en sådan grad som hun på det seneste har gjort at de ikke vil se deres far. Og det er hverken fordi at hun kan beskylde mig for incest eller vold eller fordi jeg har fundet en anden. Mine pigebørn ( 2 stk) deler en hesteinteresse med deres mor og derfor er det sådan set også ok at børnene kommer til at bo hos deres mor hvor skole og heste står i nærheden. Jeg ønsker ikke at mine børn skal deles, dog ønsker jeg at opnå den bedst mulige kontakt med dem selvom man kommer til at bo fra hinanden pr distance.
tilføjet af

Jeg bliver så vred,

når jeg læser om din situation. Føler med dig..
Mor og far skal skilles. ja, lige præcis mor og far, ikke far og børnene. desværre bliver mange kvinder ondskabsfulde når forholdet ikke går, og det er så nemt at bruge børnene.
Men lov mig, at du vil blive ved at kæmpe for at få dine børn. Dine børn har ikke selv bedt om at blive født og børn har brug for far og mor...
Hvis du bliver ved at kæmpe, og din kone ikke samarbejder, er det hende der kommer til at betale prisen når Jeres børn bliver større. Det er hende de vil bebrejde, de vil sige til hende:
Du skubbede far ud af vores liv, hvorfor?
Det lyder som om det kan blive en lang og svær tid du og dine børn går i møde, men i sidste ende er det, det hele værd -Når I er sammen ;o)
Held og lykke og Sommer smil fra mig til dig
tilføjet af

Fortæl lige hvordan det gik.....

Jeg er sikker på vi er mange her, som er spændte på hvordan det gik dig i statsforvaltningen igår.
kan du ikke være sød at give en melding?
God sommer Løvemor
tilføjet af

Du mister ALT

Når hun er der ude hvor du beskriver, så kan hun finde på ALT, og jo mere svinsk des bedre for hende, og desværre så koster det hende INTET, uanset hvad hun finder på, man må som mand, gå på listefødder, for især her, er kvinden under lovens beskyttende vinger, og der er SLET IKKE noget at komme efter.
Jeg taler desværre af erfaring.
tilføjet af

Midlertidig samværsret

Kære alle
Jeg havde en god dag i retten - jeg fik uden problemer tilkendt en midlertidig samværsret med mine børn. Min kone var mildest talt ikke samarbejdsvillig på nogle punkter så vi skal i retten omkring fælles forældremyndighed og hustrubidrag. Det var ellers en vældig rar sagsrådgiver og hun prøvede ihærdigt med kompromis men nej min kone ville ikke give sig. Jeg fik tilkendt at få mine børn i uge 28/32 i sopmmerferien og så hveranden weeekend fremover + nogle timer hver onsdag. Desværre I uge 28 var det kun 3 ud af 4 som besøgte mig nogle af dagene i denne uge da den ældste har sit arbejde og hest at passe. Jer er klar over at der ligger et stor tålmodigshedsprojekt for mig når jeg er oppe imod deres interesser. Begge piger har heste og de skal jo passes hver dag. Ydermere tror jeg min kone vil gøre alt for at de ikke skal besøge mig. Jeg vil dog heller ikke tvinge mine børn til at besøge mig - det tror jeg ikke der kommer noget godt ud af. Så det er lidt af kamp. Den korte tid jeg havde sammen med børnene var aldeles dejlig - vi hyggede os og foretog os de ting som børn nu kan li' med at tegne og gåture, være på legeplads osv. Der blev ikke sparet på noget. Jeg ku mærke på børnene at de virkede afslappede og der var ingen afsavn til deres mor at spore. Jeg har dem igen i uge 32 så det ser jeg vældig frem til.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.