Savner min elsker ufattelig meget

Vi var sammen og blev dybt forelsket - vi så hinanden gennem et års´tid. Det var ikke så godt, vi var og er begge gift. Vi følte begge, at det var ude af kontrol. Efter sommerferien sendte du en mail, at nogen havde sendt din kone en sms om dit utroskab.
Du var fortvivlet - jeg var fortvivlet. Vi gjorde det fornuftige. Vi blev begge ved vores ægtefælder. Men her 3 år senere er ingen af os er lykkelige - vi ser hinanden hverdag på vores børns skole, men snakker ikke sammen mere. Sådan en nat som i nat, savner jeg dig ufatteligt, næsten skamfuldt meget, min bedste ven, min kloge, sjove elskede ven, der var så fantastisk at elske med...hvordan kommer jeg nogensinde over dig???
Mon du er kommet dig over mig...? Måske...muligvis...sikkert...du kan lige vove...!?
Jeg har ikke lyst til at være alene i denne umenneskelige verden - i en verden, hvor jeg er ude af stand til at vælge dig.
Din tidligere elskerinde, bykatten.

Det lyder som en ret trist situation du er havnet i, men der er nogle af dine udsagn der undrer mig og jeg tillader mig at stille en række spørgsmål til...
- Beslutningen du traf for 3 år siden , var den nu så fornuftig❓Hvorfor i det hele taget altid være så fornuftig❓Hvem fik glæde af det❓Lyder ikke som om du gjorde
- Hvis i ikke har kontakt, hvorfra ved du så at han er ulykkelig❓Det kunne jo tænkes han er meget godt tilfreds med tingenes tilstand..
- Du er vel ikke alene❓Valgte du ikke en tilværelse med ægtefælle til❓
- Hvem har glæde af, nu 3 år efter, at du stadig er ulykkelig❓Er der en rigtig god grund til at du ikke under dig selv at være om ikke lykkelig, så i hvert tilfælde mere tilfreds med tilværelsen (med eller uden mand og/eller elsker)
Hvis du virkelig er ulykkelig i din tilværelse og du traf et forkert valg, så er der vel ikke anden udvej end vælge noget andet❓
For mig at se vælger du at betale en høj pris men for hvad❓
Håber mine kommentarer giver mening og at du på et tidspunkt finder fred med dine valg eller fravalg
De bedste hilsner
Nihaza

Jeg er far til to børn, bor på et landsted med masser af plads og projekter, det var og er en drøm, vi var fælles om alt, du bestilte, jeg udførte, rammerne var fine, sidste forår gik du i stå, mistede lysten til at forme og fuldende, jeg kaldte det, det forsømte forår, du grinede ironisk, jeg arbejdede videre, du begyndte at gå mere i byen, lidt ekstra vagter kom hjem, var træt, nyt tøj fitness zumba, syntes at det var fint du havde noget dejligt at gå op i, mobilen blev ofte i lommen, jeg var naiv, er der noget, nej, jeg kender hende jo,nærværet over for børnene forsvant, jeg blev bekymret er du ked af det, går det skidt på jobbet, nej min skat alt ok. vi skriver maj-10, jeg bl-ir vred jeg vil vide det nu, undersøger pc, en finder spor, jeg bl ir opstemt, nu skal jeg bevise skal jeg, mobilen går i stykker chancen er der masser af saftige beskeder fra mange mænd,du er en klov, hvorfor ikke slette hvis du vil føre et dobbeltliv, jeg samler beviser printer ud, konfronterer, benægtelse, erkendelse flugt,søger om tilgivelse, hvem er du ego, utro over for mig, børnene, familien, du har tilsidesat børnene for dine egne behovs skyld, egoist, jeg skal nok klare den, hvem er du egentlig hvorfor være så selvfed,er mænd nogle svin, nej vel ikke altid. Jeg elsker mine børn

That's all.
Og så kan vi ikke holde kæften lukket.

symptomatisk, men mon det er bevist du skriver "ægtefælder"?
Var det en ægteskabsfælde du valgte? Eller spiller du med på en lille ordleg?
Det hedder jo normalt ellers "ægtefæller".

Den tænkte jeg også på, men desværre falder du selv i. Det er selvfølgelig bevist, at der blev skrevet fælde; det kan enhver jo læse. Men det du mente, var vel bevidst (altså med d), som betyder med fuldt overlæg. :))))))

var det godt at I ikke fik levet lidenskaberne ud og der ikke nåede at gå hverdag i forholdet. Så kan du stadig rigtig gå og dyrke den store kærlighed og længes og sukke. Du kan sikkert få endnu flere år til at gå med det fremover hvis du så gerne vil. Bare se her på SOL. Der er mindst et par stykker udover dig. 😮😃

Er det ikke skønt for de mennesker, at de har prøvet at føle, så meget for et andet menneske. Det ville jeg da gerne en dag have gik ud over mig, hvor der tør at blive elsket er det også en chance for et fald en dag, men i det mindste har de prøvet det.
Dejligt at få lov til at give sig selv den tilladelse at elske et andet menneske, i stedet for kun at rende rundt og drømme om det, som så mange andre gør Et stort tillykke til dem der trods alt gav sig selv til en de følte skulle have lidt af dem selv og deres kærlighed [f][f][f]
Hvem bestemmer om der skal gå hverdag i forholdet parterne eller alle de andre?

Jeg ville ikke føle mig elsket, hvis ikke min elsker ville være mig bekendt og omvendt, ligesom jeg ikke ville have lyst til at nøjes. Det her er for mig ikke et spørgsmål om at turde elske eller ej, eller om at give sig selv til nogen. Det kan man jo ikke til en, der er taget i forvejen, han hun vil jo netop kun have en del.
Jeg gav mig selv den tlladelse at elske min mand, lige netop her behøvede jeg ikke løbe rundt i årevis, og drømme om en mand, der tilbragte hovedparten hjemme ved konen, og at gå og sukke efter ham, når konen opdagede det, og han gjorde det forbi. Jeg ville have frygtelig svært ved at se mig selv som hans store kærlighed!
Jeg synes det er langt sjovere, at han er der hver dag, og man kan gøre sammen med ham, hvad man har lyst til, når man ha lyst til det. Jeg tror slet ikke, man behøver være utro, for at turde være elsket eller elske.
Men sådan er vi forskellige, og ser forskelligt på tingene. Ja, hver sin lyst:-)

Det er dejligt for dig, at du har den mand du elsker og har lidenskab overfor, og han dig.
[l]
Og du er blandt de velsignede, som har undgået livets og kærlighedens dilemmaer, som vi er flere, som oplever.

Utroskaben sker ofte i de kredse, hvor jeg begiver mig, mellem 2 gifte voksne, som drømmer om en kærlighed der ikke eksisterer i ægteskabet. Derfor er de prisgivet til utroskab, hvis de ikke kan finde ud af tale med deres partner eller så bliver det løgnen ægteskabet lever på. Spørgsmålet er bare hvad der er mest rigtig for den enkelte. Åbenbart i mange tilfælde utroskaben, som er nemmere end at fravælge et ægteskab.
Det handler ikke om lyst, det handler om modet til at turde ville gå efter det man tror på. Nogen tror på ægteskabet lige meget hvor mange lig der kommer ind i klædeskabet og nogen tror på afslutningen af ægteskabet, når ligene begynder at ryge ud af klædeskabet. Ægteskabet eksisterer for nogen bare de har et ægteskab. Ægteskabet behøver ikke at haven nogen speciel værdi ud over det at være i et ægteskab. Tror du ikke det handler om forskellige krav til et ægteskab?
Det handler ikke om at være bekendt, det handler om hvad så nu, gør jeg det forbi med mit ægteskab eller går jeg videre med den mand/kvinde, som nu giver mig det min mand/kone engang gav mig. For de fleste stopper den gave en dag, at de føler de er et med det menneske de har giftet sig med. Det er realiteten for rigtig mange parforhold, og derfor er der også mange der bliver skilt, mange der er utro og mange der bliver i forholdet grundet børn, men om det er den rigtige løsning vil jeg nu til hver en stille spørgsmålstegn ved, som jeg også fornemmer du gør.
Selvfølgelig kan du give dig hen til en som er taget i forevejen. Det må man jo også sige disse utroskabsdebatter siger en hel del om, da de føler sig både elsket og elsker. Det er logisk tænkning du bruger og ikke følelserne, som taler med et andet sprog.
Du er en heldig kartoffel af være faldet for den mand som betyder rigtig meget for dig.

Selvom jeg ikke havde en mand, ville jeg alligevel aldrig kaste mig ud som nogens elskerinde, da jeg ikke vil nøjes. Derfor tør jeg godt både elske og blive elsket, og jeg tror netop ikke, jeg vile føle mig elsket som elskerinde, fordi jeg aldrig ville nøjes, og have svært ved at klare at skulle være sammen med en anden på den måde. Det bygger jeg på, at jeg har en veninde, der i 3 år har kørt sådan et forhold, og hun føler sig alt andet end elsket, og har været rigtig langt nede. Jeg har fulgt forløbet, og også mødt manden enkelte gange, men hver gang tænkt, at jeg var glad for, at jeg ikke skulle nøjes på den måde, og at man da tværer sin egen kærlighed ud, ved at reducere den på den måde. Men det er kun min holdning.
Nej, jeg har ikke helt undgået det, da jeg i min ungdom var min første seriøse kæreste utro. Det var nu ikke udtryk for, at jeg turde elske, for elske ham jeg var utro med, gjorde jeg ikke. Jeg brugte ham vel til at stive min selvtillid af, og forlade den kæreste, jeg havde, og som jeg elskede højt, men desværre mere end han elskede mig. Men jeg bestemte dengang, at jeg aldrig ville være utro igen, og det har jeg holdt gennem mit lange ægteskab.

Du har jo ikke været i situationen, med den intense, og til tider paradoksale kærlighed, som af den ene eller anden årsag ikke kan realiseres.
Du siger du har været utro og har derfor ikke undgået det - men du har ikke oplevet det altomsluttende forhold som TS beskriver, hvor hun selv 3 år efter kan vågne om natten med et forfærdelig savn til et andet menneske. Som du selv skriver, du elskede ikke din utroskabspartner, og din utroskab var en katalysator og undskyldning for, at komme ud af det forhold, du nu var i dengang. Jeg kan slet ikke sammenstille jeres forskellige situationer.
Tilgengæld kan jeg da sagtens forstå, at du ikke vil nøjes. Det er de færreste der vil. Men nogen gange spiller skæbnen én en puds - og følelserne tager magten over "fornuften", og så står man i suppedasen.
Så vær du glad for, at du er på rette hylde og har undgået de intensive og emotionelle dilemmaer.

I det øjeblik, man er utro, lever ens ægteskab på en løgn.
Jeg tror det er meget individuelt, hvad det handler om. Nogen er gift mere af navn, end af gavn, og vil bevare det for enhver pris. Andre elsker deres ægtefæller, men får måske 2/3 af deres behov opfyldt i ægteskabet, og henter så den sidste 1/3 ude i byen, fordi de ikke har fundet ud af at dække egne behov på anden vis. Nogen falder i en enkelt gang, nogen er bare ikke gearet til at leve monogamt......
Det handler det om for mig. Jeg ville aldrig nøjes på den måde, og omvendt heller ikke tøve med at forlade mit ægteskab, hvis ikke jeg elskede min mand. Ja, jeg stiller spørgsmålstegn ved at blive i sit ægteskab af hensyn til børn og andre ydre omstændigheder, fordi jeg ikke ville give køb på min kærlighed. Desuden synes jeg det er elendig børneopdragelse at vise sine børn, at man skal blive i sit ægteskab for enhver pris, og jeg ville ikke ønske, at mine børn skulle bære på deres skuldre, at de var årsag til, at jeg blev sammen med deres far, og "ofrede" mig for dem på den måde.
Når jeg læser halvdelen af indlæggene, synes jeg nu ikke elskerinderne sådan over en kam føler sig elskede. De elsker, ja, eller i hvert tilfælde det, de kender til manden. Men jeg synes ikke at bl.a. Skarleyt, Erjoligeher skriver herind, fordi de føler sig specielt elsket af deres elskere. Han er levet en besættelse, der ikke holde raftaler, og vrager dem for konen/kæresten. Endelig er der "tidligere elskerinde", hun lød heller ikke som om, hun havde følt sig elsket. Heller ikke Maries mands ekselskerinde synes at have følt sig elsket, og hende, der har skrevet herind, som forlod sin mand, for at få elskeren, fandt ham ikke så spændende, da først ægtemanden ikke var der længere. Sådan går det faktisk ofte, for det er sjældent, at elskerinde og gift mand ender sammen, selvom de har mulighed for det. Så man kan sige, at mange af de her forhold måske kun er levedygtige, så længe de kan foregå i det skjulte. Havde denne kvinde ikke udlevet sine følelser til elskeren, havde hun måske været en af dem, der sad på 2. år og sukkede efter "sit livs kærlighed".
Nej, jeg ville ikke kunne føle mig elsket på den måde, det er ikke min logik, der taler der, men mit hjerte.

Alle dem du nævner har jo allesammen følt sig elsket - og efterfølgende følte sig vraget, eller har selv måtte vrage - det har ikke kunne lykkedes for dem, af forskellige årsager.
Ligesom for mange andre skribenter herinde, af både han og hunkøn. Og så er der også dem, som har sprunget ud i det, fundet modet til at vælge - og kommet bedre ud på den anden side. De er der også i. Eller dem, som har fundet ind til ægteskabet igen. Og dem, som har havnet i en hel tredie retning.
Logisk og rationelt, ja så er jeg enig, så er det svært at forestille sig, at man kan føle sig elsket på de præmisser. Men bruger man hjertet, så er sagen en anden. Og det er netop det, som er trådstartens dilemma.
Jeg synes du stadig taler med logikken, og ikke med hjertet.

og det tror jeg også jeg har evnet, at føre mig selv gennem livet netop uden at ville lade mog nøje, som du skriver. Ikke lade lidenskabn for et andet menneske ødelægge mit liv, for det er desværre ofte bivirkningen af den store lidenskab to mennesker kan opleve sammen - at dens modsætning bliver det der overskygger og holder en fanget i et næsten selvdestruktivt univers.
Men jeg synes også de mennesker er netop HELE MENNESKER, som følger deres lidenskaber og udlever dem PÅ TRODS af det hele er skrupforkert - ikke passer ind i ens idealer eller liv iøvrigt, f.eks. hvis den ene eller begge er gift og de elsker stadig deres mand/kone - omend lidenskaben nok ikke længere driver ægteskabet, for hvorfor ellers være utro?
Jeg er så opvokset med en mor der - ser jeg nu i bagspejlet - var i en konstant undtagelsestilstand, som påvirkede mig og min søster. Så meget at jeg svor jeg aldrig selv ville lade en mand give mig så megen stress, som jeg oplevede min mor fik under hendes 18 år lange kærlighedsforhold til en gift mand. Samtidig var der også den anden side hos hende, som var SÅ livsbekræftende. Hun var LEVENDE hele livet - modsat mange af de andre godt gifte kvinder, jeg mødte som barn. Langt hellere ville jeg have denne følsomhed og denne ja lidenskab [l] for livet i det hele taget, som netop dette kærlighedsforhold jo også gav min mor, og gjorde hende til så spændende og levende en kvinde. Hun var stærk nok til ikke at gå ned på det, men hendes stress og smerte også mærkede vi børn jo, og det har præget mig siden. Hendes smerte har jeg altid båret rundt på. ja næsten som en grundtone i mit liv. 😖
Så meget des lykkeligere har jeg været da jeg endelig fandt sammen med den mand jeg begærede og elskede - mine første 16 - 17 år af mit ægteskab har været næsten overlykkelige. Fyldt med erotik og GLÆDE over at være elsket og have denne "feeling" i mit liv hver dag. Så ja man skal som kvinde gå efter lidenskaben og vælge den mand der måske er det sværeste valg - fordi tryghed og lidenskab ofte kan blive modsætninger! - man skal gøre det fordi det er LIVETS SALT.
At mit ægteskab så de sidste år fik en krise, der medførte jeg blev forelsket i en anden, gør jo ikke fortiden mindre. Det samme med elskende der er utro - det de har haft sammen kan ingen tage fra dem, og ja jeg synes det er det hele værd! Men man skal så tage hånd om sig selv EFTER utroskaben er ophørt og lave en "killer" hvis man índser, at det er én umulighed. At gå rundt og dyrke smerten vile jeg ikke - her tror jeg min nøgternhed (som jeg fornemmer du har i udpræget grad - måske lidt for udpræget 😉) den har hjulpet mig videre, og gør jeg p.t. er stærkere og mere afklaret end min elsker mht. fremtiden.
Pusser

Det er jo hjertet de forskellige taler med og lever efter - hm...`men det er vel også det man bruger i et kærlighedsforhold er det ikke? 😉
De godt gifte koner (jeg som barn sammenlignede min mor med )virkede altså ikke særlig lykkelige ej heller ulykkelige, nærmere lidt ufølsomme. De havde det sikkert godt og trygt, men det virkede ikke som om de LEVEDE. 😖
Så jeg har i grunden aldrig set ægteskabet, som noget jeg selv eftertragtede som kvinde. Og da elskerinde rollen heller ikke var særlig tillokkende, valgte jeg som ung at leve alene - efter et kortvarigt ægteskab. De mænd jeg kendte, sørgede jeg for hele tiden kom i anden række - min kunst var vigtigst. Og det KAN godt lade sig gøre - man kan virkelig godt være en lykkelig eneboer og elskerinde - også til gifte mænd, hvis man er stærk nok eller hvis en projekt er at "gøre sig stærk". Mange unge selvstændige kvinder tror jeg vil vælge den vej, og være lidt ligeglade med om den mand de har lidenskab for samtidig er gift. Hvis han føler det samme og de føler de bliver elsket, er det vel godt nok. Så kan man jo sideløbende køre sin karriere og være fri til at gøre hvad man vil iøvrigt. Ideelt - set herfra 🙂
Tror sagtens jeg kunne have haft et lykkeligt liv uden at være gift. Ægteskabet er måske rigtigt nok en "fælde" hvis vi krampagtigt skal kæmpe for at holde gnisten ved lige, selv når alt er brændt op gennem års skænderier/misforståelser/sårethed /alm. daglige rutiner omkring familieproblemer.
Pus

Synes ikke, at dette er en debat for eller imod ægteskab, eller andre former for parforhold for den sags skyld.
Jeg kender en hel del ægteskaber, hvor ægtefællerne er lykkelige og føler de lever, sammen som par, som individualister, og som stærke partnere. (og deres fælde er velvalgt, og selvvalgt, og ønsket!) Og der er også masser af lidenskabelig, såkaldte godt gifte koner, som lever med hud, hår og bankende hjerte. 😉
Men jeg er enig med dig, at passion er en vigtig del af livet, at føle sig levende - som kommer i mange former. Måske via ens partner, eller sin hobby, eller som dig med din kunst. Og det er med passionen at hjertet overtager.

Tillad mig at tro, det var fordi affæren ikke blev til andet end et utroskabsforhold, at lidenskaben er så levende 3 år efter. Alting kan jo vokse i fantasien, hvor alting er tilladt.
Jeg synes det er lidt frejdigt, at mene man ikke har oplevet stor forelskelse, fordi man er skeptisk. Et utroskabsforhold bliver ikke altid ved med at være så "altomsluttende", som man i forelskensens rus tror det vil fortsætte med i al evighed.
Efter rusen kan fornuften komme til, og det er der jeg tror trådstarter ikke er kommet til, fordi hun sidder fast i en romantisk drøm. Manden er jo hos sin kone, som han rent faktisk har valgt i stedet for hende. Sådan er altså virkeligheden.
Det er da spild af liv at hænge fast i noget, der er forbi og som ingen, heller ikke de medvirkende, kan vide hvordan ville have udviklet sig.

Du skriver:"Jeg kender en hel del ægteskaber, hvor ægtefællerne er lykkelige og føler de lever, sammen som par, som individualister, og som stærke partnere. (og deres fælde er velvalgt, og selvvalgt, og ønsket!) Og der er også masser af lidenskabelig, såkaldte godt gifte koner, som lever med hud, hår og bankende hjerte"
Ja jeg er jo selv en af dem 🙂 der HAR levet i sådan et lykkeligt ægteskab - i ca 17 år (vi har været gift over 20 år). Så selvfølgelig findes der passion i nogle ægteskaber, men jeg oplever dem som altså som undtagelser der bekræfter reglen - lidenskaben er død og ægteskabet er mere et forældreskab.
Jeg vidste det godt, men ser især nu hvor heldig jeg har været i så mange år.
Om jeg bliver afhænger af om vi finder hinanden på en ny evende måde igen. Vores kærlighed lever stadig så det er noget med måden vi ever sammen på tror jeg. Jeg kan ikke leve uden passion i mit liv, så jeg vil gennem mit arbejde finde mig selv (passionen) igen - det pjejer som regel at smitte af på omgivelserne 😉
Pus

Jeg tror du misforstår mig lidt - jeg tror faktisk at du har oplevet den store forelskelse, og den store kærlighed - og dette med din mand. Det er jo misundelsesværdigt.
Og jo - det er spild af liv at hænge fast i noget og ikke komme videre. Hvor hun har valgt at blive hos sin mand, og hendes elsker har valgt at blive hos hans kone. Men lige meget hvor rationel og logisk man tænker - så sker det altså, også i den virkelige verden, at følelserne tager over, man savner, man tænker, man længes. Sådan er det altså, når hjertet tager over.
Du skriver, at det TS oplevede ikke blev til andet end et utroskabsforhold. Her er jeg uenig. Jo - det var med den rationelle tankegang et utroskabsforhold - det var de rammer, det nu engang skete i. Men for hende, og hendes elsker, så var det et stormende elskende forhold. Et forhold som hun stadig har intense og følelsesladede minder fra.
TS skriver blandt andet "savner jeg dig ufatteligt, næsten skamfuldt meget, min bedste ven, min kloge, sjove elskede ven"
Jeg kan sætte mig i det dilemma hun er i - men jeg synes ikke, at det er spild af liv at have passionen med sig, og drømme - og nogen gange udleve sine drømme - hvis man kan.

Du læser vist hvad du gerne vil læse er min fornemmelse, for jeg har læst utallige indlæg fra folk som er i utroskab som har følt sig elsket, og netop på den baggrund blev de utro. Tror du der er for deres blå øjnes skyld de satser deres ægteskab eller sådan bare for sjovt, for skulle lige prøve om utroskaben førte til skilsmissen, sådan bare for sjovt fordi de kedede sig.
Jeg har læst et indlæg i de par år jeg har været her på debatten, som kun var utro fordi der stod sex i hovedet på personen og personen havde ikke behov for at føle noget andet end sex, og så ellers havde det ikke den store betydning om personen blev skilt eller om personen følte noget for den personen havde sex med for der var ingen følelser med i det spil, overhovdet. Min fornemmelse var så eller måske nærmere håbede jeg at personen provokerede. Hvordan f..... kan man have sex med en man slet ikke synes er attraktiv på et eller plan er mig fuldstændig uforståeligt 😖
Den dag man føler man offer sig for sine børn, så bør det ringe op i ens hoved, og sige til sig selv om det er den egentlig sandhed eller om det er den sandhed der er rar at gemme sig bag, for børnenes skyld.
Lad os tales ved den dag hjertet overtager hjernen om så din påstand kan fastholdes. Jeg håber det for din skyld, men har set lidt for mange eksempler på noget andet, at der forskel på den holdning man har til utroskab før og efter oplevelsen har været tæt inde under huden på de utro og de utroramte.
Du kan måske have ret i at elskerinderne/elskerne føler de ikke elsker, og ikke for noget tilbage i følelsen af føle sig elsket, så siger jeg bare hvad gør så man tager chancen, hvis man ikke engang føler sig elsket tilbage. Heldigvis kender jeg da heller ikke nogen personligt, som ikke har følt sig elsket af dem som de har været utro sammen med. Ja, der er en del af dem i min alder og har først hørt om det nu, men måske fordi jeg selv har åbnet op for sluserne om mit eget utroskab, så får man jo typisk andre til at åbne op som ikke mente det var ok, at tale om deres uhensigtmæssigheder før jeg erkendte min synder. Jeg følte mig elsket, og jeg føler bestemt ikke han elskede sin kone, selvom han sagde han elskede hende, men jeg stod jo også på sidelinjen og så alle hans løgne, hans mange lange arbejdsdage, penge forsvundet fra banken til diverse in-steder, så jeg tror det er rigtig svært for mange der er med i utroskaben at føle sig jaloux på den baggrund, da vi ikke selv vil behandles sådan, og gjorde min mand mod mig som jeg havde gjort mod ham, så var der en konsekvens af hans handling, og især efter min egen utroskab ville jeg være hård. Jeg ville ikke gide at bruge tid på at høre på alle hans løgnehistorier eller forsvare hans handlinger, men til gengæld tror jeg i dag jeg ville kunne forstå dem. Ikke det samme som jeg ikke ville skabe mig som en anden rejekælling 😉
Jeg tror, at får du ikke opfyldt dine ønsker i ægteskabet, så drømmer folk om at føle sig elsket eller så udlever de det at føle sig elsket, og så er spørgsmålet, hvad er værst for den enkelte? at leve sit liv igennem drømmen eller udleve det med en man føler sig elsket af og endda elsker tilbage. Det spørgsmål er jeg så ikke i tvivl om længere og du får ikke det svar du gerne vil have, men til gengæld kan du få det svar jeg bestemt mener folk bør blive skilt inden nærmere overvejelser bliver aktuelle ved eventuelt utroskab.

Jeg synes det lyder som om, de har udviklet stærke følelser for manden, og sidder og venter på, han skal gøre sig fri af tidligere forhold, så de kan føle sig elskede. Men ja, de har da sikkert følt sig elskede de stjålne timer, de var sammen, men så vraget, når han forlod dem, og ikke stod til rådighed, når ikke de fik svar, når ikke han kunne være deres "bedste ven". Er det overordnet set, at føle sig elsket? Det er ikke min definition af det.
Jeg ville ikke kunne føle mig elsket på de betingelser, netop når jeg bruger mit hjerte. Beklager, men sådan er det for mig, og det er ikke min logik. Mit hjerte ville blive knust, når han gik fra mig, for at være sammen med sin ægtefælle, og hvis ikke jeg kunne komme i forbindelse med ham, når jeg havde behov for det. Det ville fylde langt mere for mig, end at føle sig elsket et øjeblik.
Netop, min pointe er, at man ikke kan generalisere.

Desværre synes jeg mange så gør det herinde - og på andres vegne 😮
Men du kan jo heller ikke vide HVOR stærkt det har været mellem elskerinden og den utro gifte mand vel? Elskerinden kan ikke slippe manden - nej og hvorfor tror du? Mon ikke han har givet sig selv 200% i de møder de har haft? Tror ikke en normal kvinde ville gide sukke efter en mand, der blot gav hende luderrollen. Hvad han tænker på, når han er tilbage i sine faste rammer sammen med konen (som ellers sørger for familie og hus er i orden) det siger historien jo heller ikke noget om. Men vi har da flere vidnesbyrd herinde om hvad mange utro mænd tænker - og at flere stadig længes efter at være sammen med elskerinden og tænker på hende - overvejer at gå fra konen men tør ikke alligevel.
Min fornemmelse er at når lidenskaben først er der de to imellem, så er det ret gensidigt.[f][l][f]
Det er så min pointe. For når der er stor lidenskab imellem de elskende, kan ingen norm eller nok så nøgtern en (om)beskrivelse af forholdet - set UDEFRA! - afdække dette kærlighedsforhold, som det reelt ER og som det opleves. Du har sikkert ikke selv oplevet den store lidenskab i et utroskabsforhold, derfor kan du også bedre forestille dig en anden virkelighed, end den andre oplever herinde.
I filmen "We don`t live here anymore" (tror det er We - eller også They..) lever de to gifte utro overhovedet ikke længere mentalt i deres ægteskab, de er i tankerne et helt andet sted - de tænker på hinanden. Sådan tror jeg også det er for mange utro og forhenv. utro - desværre. 😖
Taler selvfølgelig af egen personlige erfaring 🙂
Pus

Forskellen mellem det, du skriver om din mor, og mig er, at jeg har lidenskaben i mit ægteskab, så jeg føler mig LEVENDE. Jeg mangler ikke følsomhed, og utroskab ville ikke være svar på noget som helst for mig, tværtimod. Det handler ikke om for mig, at jeg ikke ville kunne klare mig uden at være gift, for det kunne jeg helt klart på enhver tænkelig måde. Nej, jeg er gift ganske frivilligt, føler ikke det er nogen sur pligt, eller en fælde, og jeg kunne ikke føle mig LEVENDE ved at være i en konstant undtagelsestilstand. Jeg ville tværtimod mene det var selvdestruktivt, hvis det var sådan, man følte sig levende og begynde at finde ud af med mig selv, hvad der var i vejen, siden jeg var så dysfunktionel.
Jeg har sandelig også været levende hele mit liv.
Jeg tror simpelthen bare vores baggrund er forskellig. Jeg har levet en totalt ukompliceret barndom. Mine forældre fik mig, da de var ganske unge, men har alle dage haft et godt ægteskab med masser af lidenskab, fælles interesser osv., og har det endnu, selvom de har været gift i 43 år.
Det er såmænd ikke nøgternhed, der gør, at jeg mener, som jeg gør, men at jeg ved, hvem jeg selv er, og hvordan jeg fungerer bedst. Jeg ved også, at jeg aldrig nogensinde ville forblive i mit ægteskab, hvis jeg ønskede mig en anden og var afklaret med, at jeg elskede en anden, for så ville jeg slet ikke have overskud til at være samme med min mand, og det ville jeg ikke byde hverken ham eller mig selv.

Tror du Erjolige her f.eks. sidder og skriver herind, fordi hun føler sig elsket? For mig lyder det ikke sådan, men ja, det kan da godt være, jeg læser forkert.
Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor de ofrer deres ægteskab, men det er sjældent fordi de vil et liv med deres sidespring i hvert tilfælde. Jeg tror faktisk ikke ret mange utro overvejer, når de er utro, at de satser deres ægteskaber. Det er ikke min erfaring med dem jeg har kendt i hvert tilfælde. Herre Gud, det bliver jo aldrig opdaget! Var de villige til at ofre det hele, gik de jo til deres partnere og sagde det åbent, men så meget elsker de altså heller ikke.
Som sagt, jeg har selv været utro, så man må da sige, jeg har haft det så tæt på, som det kan komme, og jeg deler stadig ikke dine synspunkter, fordi de ikke passer på mig. Min eneste anke er, at vi er forskellige, og hvordan det har været for dig, kan jeg ikke vide.
Ja, jeg ville da også drømme om at føle mig elsket, hvis ikke jeg fik kærlighed i mit ægteskab, men jeg ville til gengæld ikke tøve med at tage konsekvensen. Jeg gider nemlig ikke være i et ægteskab, hvor ikke jeg føler mig elsket.

lyder jo helt vidunderligt og perfekt og ikke mindst RIGTIGT sådan som dit liv er og har været. Vi andre mere skæve eksistenser kan så enten misunde dig eller ånde lettet op at vi ikke lever så "rigtigt" - alt efter temprament 😮😉
Citat:"Nej, jeg er gift ganske frivilligt, føler ikke det er nogen sur pligt, eller en fælde, og jeg kunne ikke føle mig LEVENDE ved at være i en konstant undtagelsestilstand. Jeg ville tværtimod mene det var selvdestruktivt, hvis det var sådan, man følte sig levende og begynde at finde ud af med mig selv, hvad der var i vejen, siden jeg var så dysfunktionel.
Jeg har sandelig også været levende hele mit liv. "
Ja godt du selv føler dig levende - men du virker bare lidt for fordømmende og ivrig efter at fremhæve hvad som er rigtigt/forkert til jeg helt køber den..😮
citat:"Jeg tror simpelthen bare vores baggrund er forskellig. Jeg har levet en totalt ukompliceret barndom. Mine forældre fik mig, da de var ganske unge, men har alle dage haft et godt ægteskab med masser af lidenskab, fælles interesser osv., og har det endnu, selvom de har været gift i 43 år"
Du er i det hele taget ukompliceret kan jeg høre. Vær du bare glad for det og vær nu ikke så bekymret for de mange komplicerede forhold du læser om herinde. Måske det alligeve gir dig lidt at læse om, men slap bare af - vi vælger selv vores liv og mange af os nyder at livet ikke er ukompliceret 😉
Pus[f]

der er nogen der måske føler sig LEVENDE i en anden virkelighed end din? Nogen som oplever en anden - måske mere fortættet virkelighed - end den dagligdags og vedtagne. som du mener er den rigtigt for dig.
Ja vi kan kun tale for os selv, men jeg ved bare med mig selv, at da jeg var lykkelig i mit ægteskab - i mange mange år - der havde jeg overhovedet ingen glæde eller interesse i at deltage i debatter om utroskab som denne. De interesserede mig simpelthen ikke! Heller ikke havde jeg behov for at fortælle andre hvor godt et ægteskab jeg SELV levede i - eller hvor forkert jeg syntes andre levede underforstået at sådan et liv levede jeg da heldigvis ikke selv... 😮
Jeg var helt OPFYLDT af mit eget liv og ægteskab dengang, som jeg dengang syntes var vidunderligt. [f]
Kan da godt forstå at mange af os, der har problemer i vores kærlighedsliv (som i vores bevidsthed måske ofte er et andet sted end der hvor vi befinder os fysisk ?) at vi har behov for at få vores tanker og problemer vendt sammen med andre i lign. situation - som på utroskabsdebatten her.
Men hvad er dit problem? Forstår bare ikke hvorfor det optager dig hvordan andre lever - eller bør leve med deres kærlighed 😮
Jeg kan - modsat dig - sagtens forstå de kvinder og mænd, der ikke kan slippe kærligheden, men følger deres hjerte TIL TRODS for det ikke giver dem ro og harmoni i deres liv - for måske for det dem til at føle sig levende. Min mor var jo et eksempel på en kvinde, der fulgte sit hjerte, og hendes elsker ligeså. Han var meget yngre end hende, men døde før hende - af stress relateret sygdom. Men de havde da ikke et spildt liv af den grund, deres møder var intense og livvivende for begge - også selvom det også førte så meget negativt med sig - såsom stress og smerte. Men det er ofte prisen man betaler for en lidenskab, der ikke er indrammet efter gældende regler og vedtagne love om hvad lykke påståes at være. Nogle vil åbenbart godt betale prisen, for at få den store intense lykke i korte perioder gennem deres liv. Andre vil hellere leve på mere sikker grund og på den gode "gamle" facon med langvarige ægteskaber (også hvor manden ofte har været diskret utro). Men igen så kan ingen dømme andre mht. hvem der er mest lykkelig eller keder sig mest i deres liv. 😉
Vi er heldigvis frie til at vælge både fra men også til, og det alt efter temperament og sindelag.
Pus

Det er nok pointen det du her skriver, at:
"Ja vi kan kun tale for os selv, men jeg ved bare med mig selv, at da jeg var lykkelig i mit ægteskab - i mange mange år - der havde jeg overhovedet ingen glæde eller interesse i at deltage i debatter om utroskab som denne. De interesserede mig simpelthen ikke! Heller ikke havde jeg behov for at fortælle andre hvor godt et ægteskab jeg SELV levede i - eller hvor forkert jeg syntes andre levede underforstået at sådan et liv levede jeg da heldigvis ikke selv... 😮"
for levede de utro i et godt ægteskab, så ville de ikke have brugt tiden på utroskab, men bruge tiden på sin ægtefælle, som ville være det mest rigtige. At elske giver liv, at føle sig elsket får en til at føle sig i live, så liv i ægteskabet må der til for at utroskab ikke invaderer ægteskabet

Det siger sig selv at hvis man lever i et ægteskab der giver en den fulde lykke, hvorfor så i alverden være utro - eller interessere sig for utroskab i det hele taget?
Disse sider blev jeg jo først interesseret i da mit ægteskab kom i krise.

Pusser

Sikke en heldig kone, at den utro mand vente tilbage sin elskede kone som han kun valgte var så lidt vigtig at han tog røven på hende, hun må have været vigtig. Mon ikke de havde hus, hjem, børn, skabt en familie sammen, venner og alt andet som er normalt for et modent parforhold, som det kunne tænkes han gik tilbage til, og lige det sidste forstår jeg faktisk godt, men lad være med at leve i en drømmeverden hvor du tror han gik tilbage på grund af sin store kærlighed til sin kone. Det er og bliver en drøm, som man skal gøre en hel del for, for at fastholde. Jooo hun er sørme en heldig kvinde at fået sin utro mand tilbage den kone [:*(] Jeg græder fordi til forskel fra dig, så synes jeg det er trist, at der ikke er taget det sidste step ud i verden efter at have taget det første mod friheden.
Hun sidder måske fast i en romantisk drøm, fordi manden betød noget og fordi det virkede for hende på det tidspunkt, at være utro. Spild af liv af holde fast i noget der er godt, jaaaa og nogen spilder deres liv med at drømme sig til et liv eller fastholde andre i et allerede forbipasserende kærlighed, men vær sin interesse.
Bør du ikke finde dig en anden mand, hvis du ikke tror på lidenskaben efter 3 år om man så er i et ægteskab eller i et utroskabsforhold. For mig lyder det som du spilder din tid med den forkerte mand inden du kan skrive som du gør. Måske nærmere du spilder hans tid 😕
Alting er tilladt i fantasien, også i din, hvor du ikke tror på lidenskaben efter 3 års samliv, men det tror jeg på, fordi jeg ved det kan være sådan. Men du ved selvfølgelig noget andet ud fra dine erfaringer, men hold fast i at det er dine erfaringer der viser at der ikke er den store lidenskab efter 3 år. Big mistake 🙁
Har du hørt om forelskelse kan gå over i at elske eller er det mon bare endnu et dumt rygte, som du ingen erfaring har med, så det eksisterer nok heller ikke.
Har du aldrig hængt fast i noget som ikke virkede for dig, men ikke kunne slippe af med? Har du levet et liv, hvor du er gået smertefrit igennem, hvor du ville have ønsket alle dine dumme tanker forsvandt. Hvis du ikke har er en ener på dette område, og så er det klart du ikke forstår, hvorfor folk hænger fast i fortiden, og helt ærlig dette var en positiv oplevelse, så hvorfor skal den glemmes synes du. Husk dog de gode tider frem for de dårlige det er og giver en positiv indstilling til livet og andre.
Spring ud i livet og begynd at tro på det, og især kærligheden som ikke er i høj kurs hos dig. Du skal have en blomst som en start på, at du skal tro på kærligheden, hvis vi ikke tror på den, som ingen penge koster, hvad har vi så tilbage [f]

Jeg ved nu ikke, om jeg har levet specielt "rigtigt", og nej, jeg fordømmer bestemt ingen, men fortæller bare, hvordan jeg selv ville have det ud fra de normer og den baggrud, jeg har.
Jeg synes sådan set ikke noget er rigtigt eller forkert for andre, kun for mig selv.
Ja, jeg er ret ukompliceret, men har egentligt aldrig tænkt særligt over det. Jeg bekymrer mig ikke om de forhold, der skrives om herinde, men byder ind der, hvor jeg selv har andre erfaringer, og hvor det, jeg har set har givet mig en bestemt opfattelse. Jeg tror ingen lever et ukompliceret liv, heller ikke her, da jeg har prøvet en del, men jeg har nogle præferencer for mit liv, som jeg har det bedst med, og respekterer at andre kan have andre.
Jeg har sådan set ikke noget behov for at sætte etiketter på nogen, eller opdele dem i "mortyper" eller andet, og jeg synes bestemt det er alle forundt at føle sig levende, da man kun lever en gang. Hvordan man gør det, er så forskelligt fra menneske til menneske.
Men ligesom du, er jeg et produkt af min baggrund og mine erfaringer på godt og ondt, og ligesom du er verdensmester i dit liv, er jeg det i mit. Mit liv har fatisk i en periode været overordentligt kompliceret, ikke på kærlighedsfronten, men så på andre fronter, der har fået mig til at sætte pris på det, der var vigtigt for mig, og leve på en måde, som jeg er glad for. Udfordringer har jeg så sandelig ikke manglet, hverken erhvervsmæssigt eller privat, og jeg føler mig meget levende, måske fordi jeg engang var tæt på at miste livet.

Jeg kan kun redegøre for min egen, og det er, hvad jeg gør. Du ved da ikke en klap om, hvor vedtagen og dagligdags mit liv er?
Jeg deltager, fordi jeg har en veninde, der nær havde taget livet af sig selv for en affære med en gift mand, og hvis man sidder tæt på og ser, hvad det har gjort ved hendes børn og familie, tror jeg det ville gøre et dybt indtryk på de fleste. Det har det i hvert tilfælde gjort ved mig, og jeg har virkelig prøvet at forstå, hvad der har drevet hende så langt ud. Det har jeg bl.a. kunnet ved at sidde og læse jeres historier. Jeg har måttet lægge øre til meget, og egentligt aldrig forstået, hvad der holdt en ellers stærk kvinde i så lusy et forhold, og som var så åbenlyst dårligt for hende.

løbetøs, du er så forudsigelig.......Tror du kan se alt i din krystalkugle og er en mester i at tolke.......forkert.

Det ligger ligesom i det du skriver herinde. Elskerinderne er ikke elsket, det er ulykkelige skæbner. Du beskriver det mht. erjoligeher og hendes situation - men hvad ved du egentlig om det?
For mon du eller jeg ved noget om hendes bevæggrunde for at fastholde sin elsker - tror da hun får en del ud af det og netop føler sig elsket - som de fleste elskerinder når de er sammen med elskeren. [l]
Tiden alene og overvejelserne (om det nu er godt nok dette) og de generelle fordomme omkring forhold, der ikke er officielle eller etablerede, gør også sit til at mange elskerinder i perioder føler sig uelsket tror jeg. Uelsket ifølge konventioner om hvornår det er kærlighed og hvordan man viser det. Ja det ligger vi jo alle mere eller mindre under for. Min mor gjorde også i perioder, men hun oplevede så megen lykke med ham, at hun gerne tog det med.
Du skriver også:"Forskellen mellem det, du skriver om din mor, og mig er, at jeg har lidenskaben i mit ægteskab, så jeg føler mig LEVENDE. "
Hvilken forskel spørger jeg bare. Min mór havde i høj grad lidenskab i forhold til sin elsker og derfor var hun også meget LEVENDE. Noget jeg hæftede mig ved som barn, og som adskilte hende en hel del fra de mere satte og borgerlige og meget "rigtige" gifte koner, der kom i vores hjem. Jeg vidste i det mindste godt hvilken slags kvinde jeg helst ville være - af to onder kan man så sige. For jeg synes jo også - som du der oplever din veninde sidde fast i et forhold til en gift mand - at det må være hårdt for psyken, hvis der er tale om et længerevarende forhold i det skjulte. Jeg kunne jo slet ikke med den form for liv selv, og holdt op i tide. Mine nerver er bare ikke stærke nok til at leve et dobbeltliv.😖
Men måske havde jeg beholdt min elsker, hvis jeg havde levet alene. Ja så tror jeg faktisk jeg ville og kunne have gjort elskerinderollen til noget positivt og livsbekræftende. Jeg kunne så være alene med mit liv iøvrigt - HERLIGT! Jeg har masser at gøre med mit eget, så jeg ville ikke sidde og vente fortvivlet på en opringning fra elskeren. Så jeg tror bestemt der findes såkaldt lykkelige elskerinder - måske unge mere frie kvinder end od, men de skriver nok ikke herind.
Nu elsker jeg tilfældigvis den mand jeg har været gift med i over 20 år, jeg er slet ikke "færdig" med ham - eller han med mig, så jeg har ikke lyst til at være utro nu. Nyder livet med ham p.t. så jeg er glad for mit valg - men har ingen skrupler mht. at være utro igen, hvis mit ægteskab igen blev, som dengang jeg valgte utroskab.

Jeg kan sagtens føle at de elskerinder (også dem der er gift) der har psyken til det og kan/tør leve deres lidenskab ud med en gift mand, at de også lever et indholdsrigt liv med en masse kærlighed og inspiration. Det er jo det som gør, at de holder ved - prisen de betaler er vilkår, som så meget andet godt i livet koster noget.
Man kan da slet ikke måle et menneskes ægteskablige lykke på hvor mange timer det bruger på velbehaglighed eller tosomhed, antal timer siger intet om lykkeniveauet. Så man kan ikke på nogen måde sige at elskerinerne er mere ulykkelige væsener end konerne, der har manden daglig - ih hvor må de så være lykkelige. 😮
At nogle vælger at have det hårdt, for at opleve stærke intense stunder livet, ser jeg ikke nødvendigvis som en ulykke for dem. Men klart at selvmordsforsøg er en ekstrem - nogle dør så hellere langsomt i deres ægteskab. Hvad der er bedst eller værst, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Pusser

jeg ville have elsket at have en hverdag med min elskede - og få lov til at blive gammel sammen med ham. Man kunne ikke få en bedre ven ved sin side...!
Så jeg længes efter ham, fordi han virkelig var det værd - jeg respekterer også hans valg at blive ved konen.

som jeg prøver at besvare, det bedste jeg kan.
Du har helt ret, jeg ved heller ikke om det var fornuftigt at blive i hvert vores ægtskab. Den barndom, vi hver især har haft, spiller nok ind på de valg, vi tog.
Vi er begge skilsmissebørn og oplevede, at den ægtefælle, som vi som børn blev ved, var meget bitter og ikke levede videre. Min elskers far fandt en kvinde, som han valgte at leve videre med, hvilket gjorde at min elskers mor blev meget bitter - hun kom sig aldrig over det. Min elsker sagde om hans kone, at han ikke troede, at hun ville kunne klare at være alene med børnene - min elsker frygtede, at hans egen barndom ville gentage sig for hans børn. Det kunne han ikke bærer.
For mit vedkommende, er mit ægteskab ikke uden kærlighed og jeg synes, at det er rigtig svært at "bryde op", når der er børn involveret. Og jeg må bare konstaterer, at jeg aldrig har været så forelsket i nogen, som i min elsker - hvilket sætter mit eget ægteskab i perspektiv. Jeg har i tre år haft en form for kærestesorg..
Hvorfor ved jeg, at min elsker er ulykkelig. Han ser temmelig trist ud, uden hans "berømte" glimt i øjnene - han har taget en del på. Han er ikke så glad og livlig, sådan som jeg ved, han kan være. Han er simpelthed smuk, når han er glad og livlig -

Det kan godt være, at du synes, at det er forkert at blive i mit ægteskab - men jeg er simpelthed i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg bliver mere lykkelig af, at gå fra min mand...som også har rigtig mange gode egenskaber.
Mit hjerte og forstand kan ikke helt følges ad....og har sammen ikke endnu fundet den rigtige løsning.
Kærlig hilsen Bykatten.

Kh Bykatten

og du er da vist heller ikke alene i denne verden 🙂
Men shit happens ... der er jo ikke noget råd at give andet end følg dit hjerte og at ingen krise varer evigt heldigvis.

Hvis du efter 3 år stadig har det på den måde, hvorfor så ikke gøre noget ved det ?
Der er jo masser af muligheder.......
En ting du kan gøre, er at spørge din drømmemand hvordan han har det. Så kan han bekræfte dig i at han ikke har det godt eller han kan sige han er glad og tilfreds. Alt efter hvad han svarer, så kan du jo handle ud fra det.
Men du kommer jo ikke fra at du muligvis skal træffe nogle svære valg....måske..

så er der da ingenting at betænke sig på! Skynd dig ud af dit ægteskab.
Din mand har vel også fortjent bedre. Jo, før du holder op med at holde ham for nar ved at længes efter en anden mand, jo før kan han komme igang med en ny tilværelse.

På en måde kan man sige, at jeg elsker to mænd på en gang - på forskellig vis.
Så jeg holder ikke min mand for "nar" og forsøger helt sikkert også at få forholdet til ham til at fungerer.
Desuden vil min mand gerne, at vi forsøger at arbejde på at gøre vores forhold bedre - han vil gerne blive gammel med mig, han siger at jeg er kvinden i hans liv...

For to år siden kontaktede jeg ham - og basalt set sagde han, at han ikke orkede at mødes, da han ikke kunne overskue sin situation. Han syntes, at det gik bedre i hans ægteskab - for første gang i 20 år. Han tænkte ofte på os.
Her to år senere ser han ikke glad ud - jeg er ikke sikker på at timingen ville være god, hvis jeg tog kontakt. Jeg tror, at han skal gøre hvad han skal, uforstyrret - selvom jeg savner ham ufatteligt meget.
Jeg har også selv et afklaringsarbejde med mit ægteskab, jeg skal gøre, så jeg er vel heller ikke afklaret. Det troede jeg faktisk, at jeg ville være efter tre år...
Dybt i min mave, ved jeg at vores forhold stadigvæk betyder noget...men hvilken en betydning det skal have, ved jeg endnu ikke.
Så på en måde ville jeg ønske at jeg ikke havde oplevet denne min denne fantastiske mand, på en måde ville jeg ikke have været foruden...

Og sidder i en situation der kunne ligne din.
Men til din situation: Måske tænker din tidligere elsker, at du også ønsker at være i fred og at timingen ikke er helt rigtig - og så kan I bruge flere år på det?
Jeg håber virkelig at kærligheden vinder hos jer - og hvis I skal have hinanden, så håber jeg det virkeligt for jer at I får hinanden. Men gør det på en god måde, dvs tag chancen og se hvad der sker, når I er fri fra jeres respektive ægteskaber...
Ja, ja, hvem er jeg, der skriver det. Jeg om nogen ved godt, hvor svært det er at tage den slags beslutninger.
Kærlig hilsen Venus

Det er jo 2 år siden...............Hvad med nu❓
Er det her ikke et spørgsmål om hvad du vil ?
Omvendt, hvis du selv mener at du har noget du skal ha' afklaret, så syntes jeg at du skal klare det først, inden du eventuelt involvere ham. Jeg mener bare, at der jo ingen grund til at du kontakter ham hvis du ikke engang ved hvad du selv vil. Måske er det bare fordi din egen hverdag er blevet kedelig og så tænker du tilbage på en tid med varme, glæde og kærlighed.
jeg vil jo sige at det lyder mærkeligt at du ikke er afklaret med hensyn til dit eget ægteskab. Efter 3 år så er du stadig ikke afklaret❓Hvorfor er du ikke det ?
Umiddelbart lydet det bare som om du savner/mangler noget i din hverdag. Du tænker på en god tid, og drømmer dig tilbage, men du har egentlig ikke tænkt på det liv du har nu......
Kan godt være jeg tager fejl.........
Håber dog at du finder ud af hvad du vil, men mest for din, din mand og dine børns skyld..........

kom over i aften, min elskede ven, jeg er gået fra min kone.
nu kan vi endelig være sammen for evigt.

Jeg kan jo ikke overtage din eller en andens virkelighed, og jeg vil tro, jeg lever, som du, så jeg får mest muligt ud af mit liv. Måske får jeg indhold på en anden måde, der giver mig det, du søger på din. Måske er mine behov anderledes.
Nu er det en åben debat, og jeg behøver ikke stå til ansvar for hverken dig eller andre, fordi jeg er her. Jeg har trods alt et par erfarinegr med utroskab, og de er vel lige så gyldige som dine og alle andres. Det behøver du såmænd ikke at sidde og tolke på, hvis du bare har styr på dine egne grunde til at være på denne debat, skal jeg nok holde styr på mine.
Jeg kan også godt forstå de mennesker, der ikke kan slippe kærligheden, men jeg forstår nok ikke dem, der lader sig ødelægge for den. Så meget ville jeg aldrig selv lade mit eget liv afhænge af et andet menneske. Heller ikke alle ægteskaber giver ro og harmoni i livet, men derfor kan man godt elske og have et godt ægteskab alligevel. Personligt ville jeg foretrække livgivende kærlighed, der var tilgængelig, når jeg ville have den, og jeg tror, jeg ville ærgre mig mod livets slutning, hvis jeg havde været i et underskudsforhold, og ladet det stå i vejen for, at jeg kunne få en kærlighed, der ikke tog så hårdt på mig, og som kunne være intens, selvom jeg ikke skulle betale så høj en pris. Men som sagt hver sin lyst, og jeg respekterer, at andre kan have andre præferencer, og har valgt at følge det, der var rigtigt for dem.
Jeg ser nu også kun dig, der dømmer andre, bl.a. ved at sidde og opdele folk, du slet ikke kender i "mortyper", "forsmåede koner", osv. De gifte mænd er også deres elskerinder "utro", så der er vist ikke så meget at komme efter i forhold til dem, der vælger de lange ægteskaber, hvor BÅDE mænd og kvinder ofre har været utro mere eller mindre diskret.

mvh Venus

Hvordan kan nået være dårligt for hende, når hun selv vælger til. Er det dit valg at det er dårligt for hende eller er det hendes valg at det er dårligt for hende.
Selv stærke kvinder vil gerne elske og føle sig elsket det er ikke opdelt i en svag kvinde fordi hun beholder sin utro mand, svag kvinde fordi hun er utro, svag kvinde fordi hun er sammen med en gift mand, men vel forhåbentlig fordi de vælger at denne mand er værd at elske ellers gjorde de det vel ikke.
Du skriver et sted, at du har haft utroskab inden på livet. Her sidder jeg og bliver lidt i tvivl for jeg læser kun om du har set andres udskejelser og det er noget helt andet at sidde på sidelinjen end selv at opleve og derfor kan du ikke forstå, hverken os der er utro eller dem som sidder tilbage med en der har været utro. Du kan tro, du tror, du ved, men det er en helt anden sag. Jeg tror marie j ligesom mig selv ville har sagt nogle andre ord om utroskab før det skete for os selv. Jeg tror vi ikke ville have haft behov for disse sider, hvis det ikke var sket for os selv, men vi har på vores egen måde behov for at få en masse svar og stillet en masse spørgsmål på en mere eller mindre heldig måde, og så får vi nogle verbale lussinger undervejs, når vi sidder lidt for meget i drømmeland og ikke har helt åbne øjne for realiteterne
I går sad jeg igen og læste en bog 🙂 ja, jeg ved det, der bliver læst en masse, men denne gang om positiv psykologi og det er interessant hvordan denne bog definerer kærlighed og hvorfor vi bør være i den ellers find et sted hvor disse ønsker bliver opfyldt anbefales der for så kan vi leve et positivt liv, og det var ord som dem her der skulle være i orden i et parforhold som glæde, taknemmelighed, elske, respekt, tåler sandheden, sex, ikke tages forgivet og andre ord som jeg ikke lige kan huske nu. Men hvor er det dog rigtigt og simpelt og hvor mange kan efterleve og lever i disse simple ord til hverdag, for denne anerkendte forfatter/psykolog mente det var normale følelser, når man elskede. En ord som respekt er interessant i en utroskabs debat, for er der noget vi utro ikke har på det tidspunkt vi er utro, så er det ord som respekt og taknemmelighed som mangler til vores eksisterende parforhold. Vi bare disse ord på plads, så var vi ikke gået i byen og efterladt en uvidende ægtefælle til at være offerrolle i et spil som vi har påduttet dem. Er det respekt, ikke i min verden, og den respekt er jo røget lang tid før utroskaben begyndte, men det betyder også der er noget helt fundement som ikke er på plads i ægteskabet og hvordan kunne det når derhen, hvor vi mangler noget så vigtigt som respekt og taknemmelighed for vores partner. Det er kommet snigende i mit tilfælde, stille og roligt har den ene dag taget den anden, og så røg den total den dag jeg så ydermere vælger at være utro. Den respekt er svær at få op igen, også selvom det er mig der har været utro. Selvfølgeheden kommer også ind, for når vi ikke får nogle ordentlig tæsk over snuden efter utroskab, men kun lidt larm i gaden og ingen konsekvens, så bliver det endnu sværere at respektere 😖 Taknemmelig helt sikker, men respektfuldhed, nej det står ikke i top.
Jeg sidder og efterrationalisere lidt på det om din veninde om hvorfor hun kan komme, så langt ud, når hun ellers er en stærk kvinde efter din mening. Jeg bliver opfattet på samme måde, og i min option handlede det om jeg ikke levede i overensstemmelse mellem mine tanker, handlinger og ønsker for nuet, og måske det er det samme for din veninde, måske hun i virkeligheden vil noget andet end det hun er i, være et andet sted på nuværende tidspunkt, når tingene ikke hænger sammen imellem det man tænker og føler for, så bliver der rod oppe i hjernen og forvirringen bliver stor. For måske hun ikke indvendig er så modig endda og måske hun ikke tør gå efter det hun vil, fordi Emma Gad er over os hele tiden og taler til os eller som Freud ville sige vores superego fortæller hvad vi må og ikke må. Det var bare en tanke du kunne prøve forfølge.
Du er mere end velkommen i debatten er jeg helt sikker på. Du har lavet et indlæg ude under Solveig Brunn debatten, som er rigtig godt og jeg er helt enig med dig i det du skriver, så et rigtig godt indlæg som virker eftertænksomt [f]

at folk igennem et helt liv kan være uafklaret med deres ægteskab/forhold. Mange forhold bølger frem og tilbage. Så tre år - i forhold til mange af dem, som jeg snakker med er unormalt.

at du har dit på det tørre...tillykke med det. På den måde at forstår at du er så afklaret med livet, at det må være gangske unødvendigt for dig at deltage i en debat som denne...?
Nå men, til trods for at jeg også kommer fra en helt normal barndom, var populær og var god i skolen, har jeg også - lige som 25% andre af DKs befolkning - være utro. Før mit utroskab, skrev jeg og mente jeg ligesom du.

er der nogle, der har været utro, som er helt enige med Quinde42. 😃
Og hvorfor skulle man ikke kunne deltage i en debat om utroskab, fordi man "har sit på det tørre". Det behøver ikke at være "nødvendigt" at deltage, som det tydeligvis er for visse andre. Er det i mangel på argumenter, at andre skal mistænkeliggøres?

Jeg følte mig allermest LEVENDE, da jeg droppede min utroskab. Det var en befrielse og et åg, jeg løftede af mine skuldre. 😃😃😃

jeg er ved pr. min store kvindelige intuition, at hvis du er enig hedder du nok: Quinde42 til mellemnavn og slet ikke anonym, vel?

rode sig ind i noget der var sååååå stor en belastning - de mænd eller kvinder der bare vil have ens krop, selvom man er i ægteskab...kender det godt...det er en megabelastning, men vi kan jo ikke gøre for at vi har har lækkert hår, charme og ikke mindst selvindsigt!, Vel!
Var du under hypnode, da du var utro - godt du nu er sååååå levende igen - !

samme her + en IQ på 132 og uddannet inden for det personalemæssige område + lidt psykologi, så den holder ikke i nogen byret. Min sociale intelligens er heller ikke så ringe endda, da medarbejderne og venner frivilligt opsøger mig om gode råd og tanker bliver der spillet med på, så ......
En holdning til utroskab før jeg selv gjorde det, og en anden holdning til utroskab efter jeg har gjort det, men nu har jeg også trampet godt og grundigt rundt i begge holdninger. Det gør det ikke bedre når man nu så gerne vil forstå, hvorfor hvorfor og hvorfor hele tiden 🙂 Svaret jeg kommer tilbage til hver gang er at et ægteskabet som er velfungerende er der ingen utroskab i, men hvis der udestår nogen helt essentielt grundlæggende som ikke er justeret på plads, så bliver der parathed for utroskab, hvis ægteskabet ikke kommer på rette spor efter en rum tid, men man bare har ladet den ene dag tage den anden uden af gøre noget ved tingenes tilstand. Det er bare min erfaring.
Måske er det ikke så unødvendigt hun deltager i denne debat for mon ikke det er et eller andet der alligevel fortæller hende, at et eller andet ikke er helt ok hjemme i stuerne.

Du kan da ikke være særlig intelligent, hvis du går ind i utroskab og synes det er så hæsligt at det bliver en befrielse når det er slut. Hvor dum har man lov til at udstille sig selv😮

Og du fortsætter i samme spor.
Du har svært ved at tro, flere kan have en anden mening, end den du har.
Så tolker og mistolker og mistror du.
Så meget for din stooore kvindelige intuítion 😮. Den er vist også indbildning 😖. Du ser ikke ud til at kunne bruge dens fejlslutninger til noget. Det er rent snyd. 😃

så provokerede nogen bliver. Jeg ser det for mig. Hrmff!!! :)))))))))))))
Vedr. "LEVENDE" var det faktisk bare en reaktion på PPs årelange hyldest til utroskabsforhold. PP beskriver gang på gang hvor LEVENDE hun var, da hun var utro.
Quinde42 er inde på at det muligvis kunne være en belastning. Og det mener jeg godt det kan være. Og følelser har det med at "udvikle og afvikle" sig, så det at droppe sin utroskab kan godt være en stor lettelse.
Nej, det er ikke særlig intelligent gjort af et ellers intelligent menneske at bedrive utroskab. Men det sker desværre ikke sjældent. Og derfor kunne DU vel ellers godt holde en ordentlig tone? Jeg kunne jo sige: Hvor dumt har man lov at misforstå? Men det kunne jeg da ikke finde på. :)))))

Tingene skal selvfølgelig ses og læses i en sammenhæng. Jeg forstår godt hvad du mener. Man må have humor når galden flyder. Og det gør den nemt på SOL'en.

så behøver man ikke at tage stilling til de følelser utroskaben skabte...!

bavl og atter bavl. Det er da lige netop det man gør.

Det var faktisk derfor at min utroskab stoppede - jeg orkede ikke at forholde mig til de følelser det gav.

sådan var det for dig. Men måske ikke for andre. Følelser kan vel være både positive og negative og opslidende og.........

Jeg er enig med Venus. Det var netop de mange følelser under min utroskab, som jeg skulle forholde mig til og som var hovedårsag til jeg stoppede min utroskab. Det kan herefter netop godt føles som en stor lettelse, når livet forenkles og det komplicerede med at elske to på samme tid fjernes - sådan da....
Sådan fysisk set er man ikke længere utro i det mindste 😉
Pusser

Det kan også være en lettelse at opdage man slet ikke elsker sin elskerinde men elsker sin kone. Det har jeg prøvet og vi har det fantastisk i dag.

hvis man opdager man "slet ikke elsker" sin elskerinde/elsker. 😉
Bare synd at man først skal derud at man svigter den man (tilsyneladende) elsker INDEN lettelsen indfinder sig og man rigtigt ved med sig selv hvem det nu er man rigtig elsker.
Fantastisk som mange ægteskaber har det efter utroskab. Sagde jeg ikke engang at utroskab er sundt 🙂
Pus 😉

Hvor ved du fra at han ikke er lykkelig, når I ikke snakker sammen.?
Mon ikke det er ønsketænkning fra din side af, og kunne det tænkes at den sms han sagde han fik, var en lille hvid løgn han stak dig, for at komme ud af affæren. ?

Du lyder faktisk sådan med den platte kommentar her.
Selvfølgelig kan hun, som har været mandens elskerinde (og TÆT på hans følelsesliv) netop mærke/læse hvordan han har det. Tror de utro ofte er tættere på hinandens følelsesstemninger end mange partnere i utrosramte ægteskaber - som vist mere er forældreskaber eller familieskaber hvor det meste kører pr. automatik. 😖
Jeg kan da også sige præcis hvordan min elsker har det med det hele. Jeg kan f.eks. mærke hans savn, når vi mødes i en ellers professionel sammenhæng, det er faktisk ikke spor svært at læse. Han læser også mine signaler iøvrigt - hvilket gør det svært at agere fuldkommen kold, når jeg ikke er det. I et kærlighedsforhold kan man ikke snyde hinanden, det skal vil alle huske. For uanset hvor tilsyneladende ligeglade vi virker, kan modparten godt tolke hvad som er sandt og hvad falsk.
Pusser

På mig lyder det som om, at du mangler en hel masse i dit liv, og din elsker symboliserer de ting - venskab, god sex, humor og glæde.
Jeg tror ikke på, at du kan få din elsker tilbage. Hvis han virkelig ville dig, så var han ikke blevet hos sin kone. Alt det andet med barndommen er helt ærligt dårlige undskyldninger. Selvom han ikke ser glad ud, er det ikke sikkert det er pga. dig, nok nærmere fordi han, ligesom dig, ikke kan finde ud af at leve sit liv ærligt (heller ikke overfor ham selv).
Men prøv at tænk på alt det som din elsker symboliserer for dig af positive egenskaber, og tænk på, om du ikke på anden måde kan få det ind i dit liv?
Venskab - mangler du i virkeligheden en god veninde, som forstår dig om som du kan tale med alt om? Eller skal du åbne mere op for din mand: er det umuligt at tro, at han vil kunne forstå dig? I så fald SKAL du måske ikke være i det ægteskab?
God sex - måske trænger din mand og dig til en gevaldig rusketur sexuelt. Udfordre jeres grænser lidt, prøve nye, spændende ting. Tag initiativ til at få børnene passet, og hav en lækker sexet aften sammen... fortæl din mand hvad du tænder på, og fortæl ham, at han er sexet. Hvis du altså synes han er det?
Humor og glæde - hvornår har du det allersjovest? Prøv at få mere af det ind i dit liv. Kom ud af huset, få nogle sjove oplevelser sammen, vær sammen med de sjoveste af jeres venner.
Hvis du får mere af det ind i dit liv, tror jeg også du lige så langsomt vil glemme din tidligere elsker.

En forsmået kone kan jeg vel næppe være, når jeg er en mand.
Dit indlæg kan jeg kun grine og ryste på hovedet af naive Pusserpige.
Kvinder vil så gerne have, at det skal være følelsesladet og romantisk som på en sort/hvid film fra 1947. I tolker en mand, som I ville ønske han var.
Det du tolker som et savn fra din elskers side, de blikke du er sikker på betyder, jeg kan ikke vente med at holde dig i mine arme, kan meget vel betyde, hvornår skal vi ha´ sex igen. I lærer det aldrig tøser. Hvis en mand virkelig elsker jer, var I sammen nu og ikke kun i det skjulte, og glem alt om hans forklaring, at det er pga. børnene.
Og er der noget en mand er god til, så er det at få kvinden til at føle, at hun er undværlig for ham, for så har vi hende præcis hvor vi vil....i sengen.

der hedder en "forsmået elskerinde" så kunne jeg forestille mig at det var sådan noget hun ville sidde og bruge sin energi på at skrive...? nu har jeg godt nok aldrig været rigtig utro, men jeg kan da godt betro dig, at de venner jeg har kendt som var det. ikke har virket som om det var det følesesmæssige det kørte på?
...jeg kom til at tænke på noget pussigt, i den forbindelse.
de gange jeg er stødt på venner og bekendte som har været utro, og som i fortolighed har fortalt om det. der er reglsættet anderledes end ved et alm. forhold?
fks. hvis en af gutter lufter at han har noget kørende uden om, så må nman gerne spørge meget ind til det...har hun gode bryster,røv og alt sådan noget,mange gange fortæller de selv gladeligt om alt det sexuelle? de gange jegf er stødt på det, har det også ligget mig frit for at lufte min mening og evt. misundelse over hende feks! jeg har engang sagt til en ven at, hende han var utro med heller ikke skulle ha løbe mange gange rundt om min seng :P og det gjorde bare personen stolt, og høj i hatten!
jeg behøver nok ikke uddybe, hvilken røvfuld man kunne rage til sig....hvis man gjorde noget af det ovenstående, når en af gutterne kom og præsenterede en ny alm. kæreste???
bare lidt at tænke over.

Tror gerne at det er de følelseskolde knald du kender til, når jeg læser dit afstumpede indlæg her. Jeg kender da også til elskerinder, der har akkurat samme oplevelse af mænd som den du gir udtryk for - så mon ikke det mere har noget at gøre med hvem man er beslægtet med. Krage søger mage som man siger 😉
Jeg har faktisk kun eeng gang haft den form for forhold du her taler om. Det var til en mand jeg ikke var forelsket i og det var kalkuleret sex fra begges side. Det gad jeg kun een gang. Ellers har jeg været så heldig at have kendt kun følsomme mænd - ikke kun i sengen. Der er så meget ved siden af et sådant forhold, der gør begge har svært ved at slippe hinanden. Derfor bliver de fleste af disse utroskabsforhold også ved og med samme partner.
Men hvad ved du om det 😮 Du lyder med din sexforagt her mere som en af de sexfrustrerede koner herinde. "Kun sex" - ha ha hvor er du gennemskuelig, sådan taler mænd nemlig ikke om sex. For dem er sex ikke noget "kun" men derimod meget betydningsfudt og for nogle det VIGTIGSTE de kan have med en kvinde. Så du afslører dig her - tror ikke et sekund på du er en mand, dertil kender jeg mænd for godt 🙂
Min forh.v. elsker har allerede givet mig så megen lidenskab og kærlighed i mit liv, at jeg har svært ved at forstå, hvorfor jeg som hans elskerinde i grunden skulle føle mig snydt. Mærkelig konventionel måde du tænker på. Alstå er et forhold ikke indenfor de moralske normer, så er det blot skuespil og "kun" sex der driver værket. Hm..lige den med "kun sex" - jamen så ville det være nok for mig, hvis det f.eks. kun var det min elsker og jeg havde sammen.
Jeg ved dog nu at jeg ville måske kede mig med min elsker som fast partner, når begæret efter nogle år var udtømt. Han når ikke min mand til tæerne i intelligens...men rent menneskeligt er han mere værd. Så svært at sige. Men som sagt ønsker jeg ikke at leve med et forhold på sidelinien og har valgt min mand og familie.
Iøvrigt er det ikke mig men TS der tolker sin elskers signaler, som jeg da tror er sande, hvis de har haft så intens et forhold. Sex er da vidunderligt, men som sagt lyder du som en af konerne for hvem sex er pligt (?)
Hvorfor ellers tale så nedsættende om sex - det plejer mænd da ikke at gøre.😉

Pus [f]

nu er det sådan, at min elsker og jeg ikke er i seng sammen hver gang vi ses. Mange af gangene mødes vi kun og taler og spiser middag eller lignende. Vi hygger og knuser og krammer men ikke sex. Og det er ikke fordi at ingen af os vil, men vi har også brug for, at vi ses uden at der er sex mellem os.
Så du kan ikke generalisere...

sexliv har nu altid fungeret rigtig godt i mit ægteskab - og vi er bestemt ikke et kedeligt par, sådan som det ser ud til, at du forestiller dig.
Det var bare det, at jeg mødte en mand, som jeg virkeligt dybt forelsket mig i, da han er utrolig dejlig...sådan har jeg følt med min mand.

mange gange - til bevidstløshed!
Det bliver det ikke sandt af for mig og mange, måske for dig? Eller har du bare ikke andet at foretage dig end at lulle dig ind i drømme?

og fornemme på ham, at han ikke er lykkelig. Jeg kendte ham rigtig godt - måske mere end hans egen kone. Men jeg ved da ikke, om det er fordi han gerne vil være sammen med mig eller om han bare kæmper med sit ægteskab? Jeg tror bestemt stadigvæk, at jeg sætte nogle meget stærke følelser i ham - ligesom han gjorde i mig - som var overvældende, de følelser har han skubbet væk og nu han kæmper for at få sit ægteskab til at fungere, det vil han gerne give en chance. Og jeg forstår ham godt, de har børn sammen og familie sammen. Jeg kæmper også med at få mit ægteskab til at fungere godt.

Jeg ved fra nogle andre, at, manden i en periode har boet et andet sted end hjemme - for at tænke over tingen. Så jeg tror ikke at det går kedeligt for sig...
Jeg vil ikke kontakte ham nu, da jeg kan se at han har det svært. Desuden har jeg brændt mig en gang og har været dybt forelsket i manden, desuden er mit eget ægteskab også med megen krælighed. Min tidligere elsker skal gøre, ligesom jeg selv, hvad der er rigtigt lige nu. Så jeg ved ikke hvad der sker i fremtiden...
Og nej, jeg tror ikke at fandt på det med sms.

Lige en tilføjelse: Det var hele tiden en aftale, at hvis den ene af os ikke ville mere, sagde vi det bare til hinanden, så ville den anden respekterer det. Det var også det, der skete. Så en sms-løgn ville aldrig være nødvendig...vi kunne bare sige stop og så var det.
Min tidligere elsker sagde aldrig at det var pga sms, men pga at det var voldsomt derhjemme på det tidspunkt pga sms.
Han har desuden altid - hvor han kunne indirekte - været min ven. Der har været situationer, hvor han bestemt har hjulpet mig og min familie.

når han har været flyttet for at tænke og er flyttet hjem til konen igen, så har han altså tænkt - OG VALGT.
Hvorfor er det så svært for mange mennesker, vist især fravalgte elskerinder, at fatte, at de følelser deres elskere MÅSKE har haft for dem ganske simpelt er forsvundet igen?
Det betyder jo ikke at elskeren har fortrudt forholdet, - heller ikke at ikke glæder sig over sine minder, - men følelser er altså ikke statiske!

det du udtrykker er vel bare endnu en klassiker.......

der skulle have stået: "Sådan har jeg aldrig følt for min mand".
Jeg har bestemt været tiltrukket af min mand, da jeg var 18. Men dybt forelsket, som jeg blev i min tidligere elsker, har jeg aldrig oplevet med min mand.
Jeg tror bestemt man i løbet af livet bliver klogere på sig selv og andre gennem livet, derfor bliver valget af partner klogere. Man ved hvilke værdier der er vigtige - og jeg tror at ligebørn leger bedst.

så er man da så lige man kan blive, -
undskyldninger er der nok af!

Læs her fra utro mand der trods kærlighed til elskerinden blev hos konen!
Meget mere end seksuelle spænding Skrevet af Skjult utro M -Kl 12:12, 22.maj.2010:
"Jeg er helt sikker på, at jeg kunne få en dejlig hverdag og liv sammen med den kvinde, jeg var utro med. Det var langt fra "kun" sex og spænding. Tværtimod. Jeg havde heller ikke været utro, hvis det kun var for det. I mine øjne, så er det for tyndt et grundlag at satse et ægteskab på.
Nej - vi havde et stærkt emotionelt bånd, mentalt, socialt, og givende på rigtig mange fronter. Det var også derigennem min stærke tiltrækning til hende opstod.
Hmmm... Du skriver :
"Derfor er det efter min mening utilgiveligt at svigte den partner, som VIRKELIG opfylder dine/vores behov for tryghed, kærlighed og en (tilsyneladende) meget givende hverdag."
Når du skriver sådan, så får det mig til at tænke, at jeg rent faktisk også svigter min ex-utroskabspartner og mig selv. Men jeg vil have en hverdag med mine børn.
Og derfor bestod (og består) mit dilemma netop af, at jeg er og var sikker på, at jeg kunne få et fantastisk (og trygt) liv med den kvinde, som jeg var utro med. Det er nok også det, som gør mest ondt. At hun opfylder netop rigtig mange behov hos mig. (og det er ikke det seksuelle vi taler om). Men hun er ikke mor til mine to børn, og jeg tør ikke satse det familieliv. Og som jeg skrev tidligere, havde jeg ikke børn, så var jeg gået.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg stadig utro i tankerne."

så svarene til ham bagefter.......

interessante, som det manden selv skriver om sit eget liv, vel!?

så er det måske lige så sandsynligt, at min tidligere elsker har måtte acceptere at han har haft - måske stadig har - stærke følelser for mig, men at han ikke kan forlade det familieliv, som han har. Han er med andre ord fastlåst - hvilket kan opleves meget ulykkeligt og afmægtigt. Jeg, ikke mindst, kender godt den følelse.
Jeg tror, at der kan være kvinder (måske koner), der ikke ønsker at forstå den del af virkeligheden - lige som det andet også kan være tilfældet.
Jeg tror naturligvis på min version, da jeg har første håndskendskab til mit liv og denne mand, som er min tidligere elsker.

Manden har trods sine stærke følelser valgt sit familieliv, - altså har det større værdi for ham end samvær med dig, - sådan er det jo, - for både mænd og kvinder, at man vælger at være der hvor man har det BEDST.
- Hold da op med al jeres følelsesporno, - Står man i en situation, hvor man er tvunget til at vælge for ikke selv at blive fravalgt, så vælger man det man helst vil ha' og nødigst vil undvære.

du er da hamrende uforskammet!
Bykattens følelser er følelsesporno, fordi du ikke forstår dem - og hvis det er så hårdt for dig, så bliv væk fra debatten! Du er frit stillet.
Men ellers hvis du er i stand til at lytte lidt, så tror jeg det som flere utro her i debatten forsøger at beskrive, er, at man vælger at gøre det, der er bedst for familien - så på en måde er det meget uselvisk - men det tror jeg bestemt ikke du forstår et klap af! Så man er ikke nødvendigvis sammen med den, man har det bedst med af de voksne - men er der, hvor det er bedst for børn og familien.

Man kan jo ikke stille det sådan op som logikken her gør, da der er tale om to fundamentalt forskellige måder at opleve og leve på. Hjemme hos sin faste partner - sammen med elskeren/elskerinden.
Man vælger meget ofte det man kender bedst og som umiddelbart gir mest tryghed, så i mit tilfælde var det KVANTITET jeg valgte, dvs. min mand fik mere af min TID ligeså min familie og venner end min elsker fik. Så jeg valgte min elsker fra - de intense følelser der var umulige at afvise når vi BEGGE ville det. Kald det bare KVALITETS TID det jeg havde med ham [f][l][f]
Ja jeg valgte min mand, men da kun fordi jeg ikke magter at leve i sådan en følelsesforvirring. Da ikke fordi jeg ikke helst ville leve et liv med både min mand og min elsker - og helst åbent så jeg kunne have haft meget mere TID sammen med min elsker.
Pus

Jeg er ret sikker på at bykatten har en stærk fornemmelse for hvordan hendes elsker har det med hans kvantitet

er stor NOK, så er valgte let, - også på bekostning af ægtefæller og fuldtidssamvær med børn, (som man jo dog godt vil forlade i den tid man dyrker sin utroskab!!!!).
Jeg er ikke i tvivl om at Bykattens følelser er store og ægte; - det jeg vil påstå er at Bykatten og alle andre i samme situation må se virkeligheden i øjnene i stedet for at forfalde til ynkelig følelsesporno og tillægge deres utroskabspartnere følelser de ikke helt kan leve op til, da de har valgt utroskaben fra.
Selvfølgelig er det rigtig træls at måtte savne enten elsker eller mand og børn, men hvis man ikke har frit valg på alle hylder, så er det altså betingelserne for de fleste.
Problemet løses KUN ved at praktisere gensidigt åbent ægtekskab eller at leve uden fast partner. - Alting koster noget, - at en dejlig pige sætter gang i mine ædlere dele, kan jeg sagtens stoppe uden at lyne ned, for jeg ved jeg ikke vil betale hvad det koster og især ikke såre og bedrøve min kone eller ødelægge mine børns hjem. Siden hvornår er det at tilfredsstille alle lyster blevet vigtigere end alt andet? -

Logisk tænkning kan da netop IKKE bruges i noget så uhåndtrèrligt som følelser 😮
Den logiske tænkning, der netop kun forstår statistikker/tal og konkret TID er jo blind overfor følelser og sindstilstande, og kan derfor heller ikke vurdere om et menneske nu også befinder sig mentalt det sted som det tilsyneladende befinder sig.
Er det nu også altid det sted man vælger at være det samme som det man synes bedst òm? Måske er det det sted, hvor man er mest tryg og sikker. Modsat i et en stærk forelskelse, hvor man er overfølsom overfor hinanden og kun tryg når man ligger i hinandens favn 😉
Jeg blev hos min mand, fordi jeg stadig elsker ham og fortiden binder os sammen. Men om jeg synes han er "bedst" for mig ved jeg da ikke. Jeg sammenligner helst ikke min mand og elsker - de er heldigvis SÅ forskellige! Umiddelbart er min elsker da bedst for mig - altså når vi har været sammen. Så er jeg HEL og inspireret og kan klare alverdens udfordringer [f]
Tror mange af os utro er usikre på hvor meget det evt. nye forhold kan bære, netop når man er forelsket. Lidenskaben roder op i en masse ubearbejdede følelser også fra ens barndom og usikkerhed omkring OM man selv også vil kunne leve op til den andens forelskelse spiller en rolle - og usikkerhed OM man vil kunne klare den store omvæltning det er at bryde op fra et langt samliv og ægteskab - og usikkerhed OM den anden bliver ved med at være så visunderlig. den usikkerhed er måske det nærmeste man kan komme logisk tænkning - kalkulerende og alt andet end at følge sine umiddelbare følelser for hvad der er DET BEDSTE fpr en her og nu!
Usikkerhed omkring alle disse forhold gør derfor at mange af os vælger trygheden - det kendte. Det kan man ikke bruge logikken til at forklare som at så må det være fordi det er der man helst vil være. Ikke nødvendigvis!
Men mange af os føler bare vi har for meget at miste til vi tør tage springet, og så er det vi cutter af og måske laver en "killer" overfor elskeren/elskerinden, så det bliver til at bære at leve videre med. Men tydeligt er det at min elsker ikke har frigjort sig helt endnu. Bykatten kan vel også mærke på sin elsker hvordan han har det. Ja for det
følelsesmæssige er vist meget nemt at læse hos hinanden, når man først har været dèr sammen, hvor det er følelserne alene og ikke logikken der råder 😉
Så er det nemmere logisk at forholde sig til det håndterlige - den kærlighed der allerede har taget form (cementeret i et mønster måske man er blevet afhængig af 😮)
Og en kærlighed man ved holder til lidt af hvert og som har givet en en god og sikker base til at leve sit liv i. Næsten ligesom da man boede hjemme som ung, man havde sine trygge rammer at komme hjem til, men der hvor udfordringerne og længslen efter at blive bekræftet og elsket lå - var udenfor hjemmet. Lidt skræmmende hvis ægteskaber med utroskab er sådan eller ender sådan. Håber ikke det er tilfældet med mit - eller bliver det. Det må tiden vise....
Pusser

af følelser og aggression (og ikke logisk kølighed) - og derfor kan du ikke høre at kærlighed kan eksisterer på mange måder - hvilket er det man kan opleve ved utroskab. Og dermed en splittelse som kan drive en til vanvid.

Ikke mangel på argumenter, men mangel på erfaring inden for det område fra egen krop kunne måske være en årsag. Det er bare så satans nemt at være logisk tænkende, så længe man ikke ved hvad man taler om fra egen erfaring. Hvad tror du alle de utro logisk tænkte før de selv var utro?

det er altså "mangel på erfaring for det område fra egen krop", der gør at nogle har for vane at mistænkeliggøre andren når de ikke er enige?
Eller fatter du bare ikke hvad der står?

at logikken har ualmindelig meget ret. Men sandheden er ilde hørt. Især i et forum, der dyrker den hellige og nærmest overjordiske og ud over alle grænser vidunderlige utroskabskærlighed.

der er da ikke nogen definerbar sandhed i det logikken skriver, mere en fortolkning som logikken selv ønsker er sandhed, hvilket virker ulogisk når der er så mange følelser indblandet, såsom vrede og hån overfor de andre debattører.

der ikke vil høre, at der er andre sandheder end din!
Virkeligheden er nemlig også, at utroskabskærligheden eksisterer, hvadend du kan lide det eller ej. Kærligheden eksisterer altså også uden for ægteskabets rammer, selvom vi med magt (logisk eller ej) vil have det indenfor denne ramme. Jeg tror klart på seriel monogami - men evigt forældreskab. Forældreskabet fortsætter - selvom der er en anden partner...

nej jeg misunder ikke den 'kærlighed' der stjæles ved at lyve og bedrage! -
Udover at blive korrumperet af følelsesporno, ødelægger I også jeres udseende, - løgn og bedrag og liderlighed kan ses! -
Hvordan skulle man dog som utro kunne elske et andet menneske? - Elser man, så er utroskab umuligt.

man kan sikkert grine ad den! Hvorfor skulle en film af d'damer ikke også blive ligeså ufrivilligt morsom, som de 3 er!

Ingen af mine venner eller familie vil kunne genkende din beskrivelse af mig - de vil derimod sige: Mere tough end de fleste, mere ærlig end de fleste...ikke noget sentimentalt her!
Men jeg er vild med kærlighed...!
Gad vide, hvordan din film ville se ud...
Har I andre nogle gode bud!?

hvad med Bykatten og mange andre her...
Jeg synes faktisk, at I virker meget ærlige og rimelige cool.
Godnat herfra
PS jeg er singel...og fuldstændig romantikker...og realist!

Jamen - så må det jo betyde, at de utro agtemænd (og ægtekvinder) så ikke elsker deres koner/mænd. Selvom de bliver til syvende og sidst.

AT de bliver til syvende og sidst betyder vel kun at de helst vil blive. Ville de hellere være hos elskeren m/k, så var det der de var! - så efter din logik skulle DET betyde, at de IKKE elsker elskerinden! Det er jo ikke så godt vel? For så falder mafiaens idegrundlag til jorden.
-

Altså - du siger, at utroskab ikke finder sted, hvis man elsker. Ergo elsker de ikke konen/manden.
Og de elsker heller ikke elskerinden - eller rettere, elsker ikke nok ihvertfald, til at forlade det familieliv de har. Måske er det familielivet, trygheden og de velkendte rammer, de elsker mest.

Nu begynder det da først at blive rigtig sjovt. 😃
Debattøren der kalder sig LOGIKKEN og harmes over de utro - ret logisk hvis vedkommende selv er forsmået partner, hvad jeg formoder. Flere indlæg handler om at elskerinderne lever i en drømmeverden hvis de tror sig elsket. Den utro mand der bliver hjemme hos morlille elsker hende selvfølgelig - hvorfor ellers blive siges der. Hm, men men så kommer denne her, citat:"Hvordan skulle man dog som utro kunne elske et andet menneske? - Elser man, så er utroskab umuligt."
Skal vi tolke bare en lille form for logik i det logikken skriverher, må man konkludere at den utro mand heller ikke elsker sin kone - for gjorde han det havde han jo ikke været utro. 😮
En utro person kan nemlig - ifølge logikken - slet ikke elske et andet menneske. Så selvom både elskerinden føler sig elsket og længes efter sin uelskelige elsker, og den forsmåede kone hellere end gerne vil beholde ham, fordi hun (især efter utroskaben) føler sig elsket, så tar` begge grueligt fejl. For de bliver IKKE elsket - det må være det man kalder logik for burhøns 😉
Pusser

de ELSKER familielivet og trygheden og BRUGER en elsker m/k. Se det dog, - de FÅ der finder kærligheden i utroskab, de vælger selvfølgelig den! - Men så er det at alle de forsmåede elske-RINDER kører frem med deres bevidstløse følelsesporno, for det er en for bitter pille at sluge! IK'OG?

for intetsigende, og for selvsmagende, men lige i korthed, -
nej jeg harmes ikke over de utro, - heller ikke deres mænd/koner. Jeg harmes over alle de latterlige elskerinder, der ikke kan eller vil indse, at de er valgt fra af den simple grund, at deres elsker hellere vil vælge konen og familielivet til. - OM grunden er mest kærlighed, tryghed, økonomi, karriere,fejhed, konfliktskyhed, behagelighed eller hvilken som helst anden grund er fuldstændig ligegyldig, - det kan bare konstateres at NOGET var vigtigere end at fortsætte forholdet til elske-RINDEN, så den helt store kærlighed ------ hvor ser du den?

Og en særdeles bitter pille for deres ægtefæller at sluge også.
Hmmm... og hvad gør den utro mand ellers? (og omvendt fortegn m/k). Han BRUGER vel så også sin kone f.eks som mor til sine børn, og som rengøringshjælp, som økonomisk støtte til husholdning, og kok, etc.
Som du selv siger, så er utroskab ikke muligt hvis man elsker. Så er det ligeså bevidstløst følelsesporno, at de forsmået ægtefæller påstår, at deres hjemvendte ægtefæller elsker dem.

hvis de generer dig. Du behøver heller ikke svare 😉
Hvor jeg ser kærligheden? Det er ikke noget man ser - kærlighedn er noget man - her de utro elskende FØLER.
Du taler så om attityden "parforholds kærlighed", som du postulerer igen og igen skulle betyde så meget - siden vi utro ofte vælger den fremfor vores utrosskabspartner - at det må indikere manglende kærlighed til elskeren/elskerinden. Men så læs dog herinde hvordan folk der har oplev et sådan et utroskabs forhold beskriver det, fremfor igen og igen og næsten som et mantra påstå det modsatte. Hvem er det du skal overbevise. Dig selv?
Os tror jeg nok ikke du kan overbevise med din form for logik her.😉
Vi der lever/har levet i dilemmaet kender nok bedst til de følelser, som har været i spil med elskeren eller elskerinden. Til gengæld kender vi så ikke til dit dilemma eller problem, men lyder ikke særlig inspirerende, siden du er så vredladen 😖
Pus

Det er det det handler om ville hinanden både fysisk og psykisk. Være nysgerrig på hvem er den person og hvad kan personen giver mig ud over den følelse af at personen er interesseret og vil mig.
Min verison af utroskaben er som din mange timer er brugt på at gå hånd i hånd i skoven, spise, hygge, tæppe med ved vandet og bare sidde og nyde det at være sammen. Utro kan skam andet end at dyrke sex 🙂

Det er og bliver den eneste måde at overleve på hvis man forblive i forholdet og synes man har fortjent andet end en utro mand. Det har noget med selvrespekt at gøre, har man ikke den så vil man til hver en tid finde en "god" grund til at blive i det allerede dårlige ægteskab, som ikke er blevet spor bedre efter utroskab.
Følelsesporno vil jeg ikke kalde det, men en stor beslutning som mange ikke kan tage på 1 minut. Vi er heldigvis forskellige på dette område nogle når ikke at tælle til 10 før de er skilt og nogle skal bruge nogle år til at få tankerne på plads, og så slår de til. Vi gør de ting vi gør i hver vores tempo. De utro har typisk også gået i nogle år og savnede før de tillod sig at falde for en anden. Ting tar tid og får nogle tager det lang tid og får nogle tager det kort tid, men så længe de kommer frem til den beslutning der er god for dem, som må det være det vigtigste.
Hav en lille smule respekt for den sorg deres ægtefælle bevist har påduttet dem, hvis det ikke hiver en ned i selvindsigt og i en dyb krise, hvad skulle så gøre, når det i de flestes tilfælde trods alt er et menneske de stolede 100% på.

"forsmået ægtefæller påstår, at deres hjemvendte ægtefæller elsker dem", man skal have været i deres sko for at kunne forstå den negligering af sin ægtefælles manglende kærlighed og mon ikke vi forstod, hvis man selv havde stået i situationen. Jeg tror godt de kender virkeligheden, men de er parate til at leve med den. Underbevidstheden leger med os, så derfor glemmer vi heller aldrig de ting/situationer, hvor vi føler os trådt på, selvom vi gerne ville.

”Kun med hjertet kan man rigtig se. Det væsentlige er usynligt for øjet”.

Hvorfor fokuserer du kun på det jeg skrev om sexlivet? Ok, så du og din mand har et godt sexliv, fint. Men er det grund nok til at blive sammen?
Men hvad med alt det andet? Hvad med venskab og samhørighed og humor? Det glider du lige henover, og fokuserer på "at jeg tror i er et kedeligt par", alene bedømt på jeres sexliv?!
Jeg synes der skal meget mere til end et godt sexliv, for at man ikke er kedelig. Og der skal mere til end sex, for at man er lykkelig i sit ægteskab. Sex betyder meget, ja, men da absolut ikke alt.
Jeg vil til enhver tid mene, at det vigtigste lim i et ægteskab er venskab og samhørigheden. Forståelse for hinanden og ærlighed er også vigtige elementer. Sex er også super vigtigt, men uden de andre ting, er det ligegyldigt.

Jeg indrømmer, at det var et lidt forhastet svar i forhold til at det skulle rumme mit samliv med min mand gennem 15 år. Men som jeg har skrevet i tidligere indlæg, så er der meget godt, kærligt - og jo humor i mit samliv med min mand. Men den dybere samhørighed har jeg ikke - og der er der mange årsager til. Den havde jeg med min elsker. Hvilket var meget overvældende...
Jeg ville ønske, at den følelse havde jeg med min mand og ikke med min elsker, det ville gøre mit liv lettere.
Måske kunne det uddybe mit svar lidt at det ikke kun er vores sexliv, der binder os sammen.
Mange venlige hilsener
Bykatten

Jeg tror du forstår mig nu, - utroskab er noget gennemført lort for alle; nogle utro finder ud af det og holder op med at være utro. Nogle forlader både kone og elskerinde, nogle vælger een af dem; de færreste vælger begge, da omkostninger er for store og enten den ene eller den anden ønsker noget andet og mere end det de får. - Ulempen ved utroskab, trods alle fordelene for den utro, er at parforholdets nærhed og intimitet af en eller anden mystisk gammeldaws grund ikke kan opnås til mere end een ad gangen!
Jeg skal ikke gøre mig klog på om flertallet af tidligere utro eller nogle eller ingen af dem mener hvad de siger til konen efter utroskab, men hvis konen ikke er helt hjernedød, ser hun nok om han mener det han GØR!
Disse elske-RINDER, som her fører sig frem med deres evindelige følelsesporno og fordomsfulde meninger om hvilket sølle liv deres exelsker nu må nøjes med hos konen, - de er i den ulykkelige situation at de måske virkelig elsker manden, men i stedet for at se i øjnene at de groft sagt er et forbrugsgode, som ikke elskes NOK, skriver de side op og ned for at overbevise sig selv og hvem der gider læse dem, om noget de med et mindstemål af logik, (som i øvrigt arbejder udmærket sammen med følelser), kunne genkende som ren ønsketænkning.
Som utro mand og fhv. utro mand lærer man et og andet om sig selv, konen og elskerinden. Hvis konen bliver, er hun også nødt til at tage både manden og sig selv op til revision. Men elske-RINDEN kan jf. utroskabsmafiaen bare soppe videre i sentimentaliteten og hyggesørge over sin skæbne! Vågn dog op! Har I virkelig ikke andet at gøre end at tude over en mand, der hellere vil være et andet sted?

Sagde du ellers ikke lige at indlæggene var for lange.....
Når du skriver så mange ord, så vil jeg råde dig til at lave flere mellemrum og afsnit. Det gør det mere indbydende at læse.
Kan ikke lade være at tænke på, hvor frustrerende det må være at være dig. Tænk at du gider læse alle disse dødsyge indlæg fra elskerinderne og samtidig føle sådan en trang til at svare dem - og det til trods dit store ubehag 😮
Det må også være frustrerende at du (for at berolige dig selv ?) må gentage dit Mantra herinde igen og igen: Elskerinderne betyder INTET for de utro mænd - ikke andet end en forbrugsgode!
Jeg vil da omvendt sige at en kone til en utro mand netop er reduceret til et forbrugsgode, så meget rammende udtryk du kom med her. Manden har netop masser af materielle goder via sin kone og derfor også forståelige grunde til at blive hos konen. Passionen ligger som bekendt hos elskerinden. Den kvinde der har en mands begær, hun har også ham mentalt [f]

Nå men vi der har oplevet selv at være utro, er BØJELIGE mht. at utroskab findes - modsat dig, der afslører din mangel på indsigt og forståelse fra den utros side. Du ser tydeligvis utroskab fra den anden side - som forsmået. Så bitter og rasende virker du, og for ikke at falde helt i må du tilmed dække dig ind under falsk varebetegnelse - denne gang som utro mand. Sørgeligt hvad utroskab gør ved folk 😖
Sidst var du tidligere elskerinde husker jeg - skrivemåden ret afslørende. Jeg har gudhjælpemig aldrig oplevet de utro mænd (eller elskeriner) tale så foragteligt om utroskab eller så ondskabsfuldt om elskerinderne. Tværtom er der altid et blødt sted hos dem overfor kvinder der tør give sig hen.
Gå dog i stedet efter din utro mand, det vil forløse din vrede langt bedre. Det er jeg sikker på! Men igen så er det synd for dig, men ikke kun dig - for os allesammen herinde på utroskabdebatten. Vi er ramt på hver sin måde af kærligheden ikke altid kan styres, menat den imod alle vores intentioner og ønsker igen og igen sprænger konventionens rammer.

Pus 😉

og hvis du synes mine indlæg er for lange og uindbydende, så spar dig dog ulejligheden med at læse og svare.
Til din orientering er jeg ikke tidligere elskerinde, men tidligere elsker, og på vej tilbage til konen, håber jeg! Men du ville blive chokeret, hvis du erfarede hvor meget utroskab ødelægger.
Du misforstår mig (bevidst?), jeg er sikker på at elskerinderne beyder MEGET for utro mænd, endda mere end konerne, - altså så længe det varer. Modsat for dig og enkelte andre elskerinder, så sker det at utro mænd kan miste interessen, - og følelserne for deres elskerinder forsvinder. Måske er man tvunget til at tage et valg, måske vælger man selv fordi nogle forelskelser forsvinder af sig selv, - du tror det ikke, men det er sket flere gange i verdenshistorien at det man var så sikker på var den store kærlighed dør! Måske hjælper utroskaben med til at se sin partner i et nyt lys. Har du hørt om anger?
Jeg har ondt af TS og andre, der ikke vil indse at deres utro elskers følelser er ændret eller måske helt forsvundet, - eller at hans følelser for hende ikke vejede nok på vægten til at skippe kone og familieliv. - Men håber provokation kan få nogle af jer til at tænke sig om.
Man 'bruger' hinanden i et parforhold, og lader sig bruge af hinanden; men de stakkels elskerinder, der ikke har nogen at bruge mere og stadig har følelser for manden, skulle holde op med at nedgøre det liv (og den kone) manden valgte.
Det er ikke synd for mig, - jeg fik som fortjent, men skylder hverken kone eller elskerinde for mine fadæser. Kærlighed kan jeg ikke styre, men jeg har lært at styre mine handlinger og egoisme. Prøv det!

Af nysgerrighed.... ved din kone, at du har været utro, og i givet fald, at du i den periode følte mere for din utroskabspartner, end din kone. Og at du nu vender tilbage med anger?
Eller er din kone (lykkelig) uvidende?
ps. Jeg tror, at elskerinderne har det som de har det, fordi de rent faktisk føler en hel del for den mand, de har været utro med - og han også har følt for dem, eller som det mindste lade dem tro han gør/gjorde det via hans handlinger. Så det er jo en følelsesmæssig rutschebane for alle parter involveret. Der er ingen grund til at nedgøre hverken stakkels elskerinder eller stakkels koner, eller deres følelser - om de er rigtige eller forkerte - så er de der.

citat:"Men håber provokation kan få nogle af jer til at tænke sig om." - sådan vil en utro mand da aldrig i livet skrive til elskerinderne! Du er sgu morsom at læse 😃
Jeg gir` dig ellers helt ret i at det flere gange i verdenshistorien sker at den store kærlighed dør. Det er jo her utroskab kommer ind. De der lever med den store kærlighed i deres ægteskab er ikke utro - kærligheden var måske stor, men saften er sivet ud af den og den ligger som en flad banan på køkkenbordet til ingen fornøjelse. Og så¨er det utroskab opstår. Jeg havde mistet passionen med min mand, men før da havde vi et tæt og intens ægteskab. Så skete det også for os - efter ca. 16 gode år...sådan lidt efter lidt. Og så dukker elskeren op på rette tid og sted, og forelskelse opstår osv.
Elsker man sin mand eller kone mindre når man er utro? Ja selvfølgelig i handling, men kærligheden er der jo stadig - på stand bye et sted under det hele. Så går man tilbage til sin mand eller kone, og nu er det de følelser man har/havde for sin utroskabspartner der er stillet på en slags stand bye, men de er der stadig under det hele. Sådan er situationen for os der har oplevet kærligheden både i vores ægteskaber og med den vi var utro med.
Jeg taler slet ikke om de der er utro uden at føle noget. Dem findes der sikkert også nogle af - tror dog næppe det er disse typer, der efterlader sig en sukkende elskerinde (elsker) i deres fodspor. [:*(]
Pusser 😉

Selvfølgelig kan en utro miste sine følelser for sin elsker/elskerinde, men følelserne for konen/manden var jo også slut ellers var de jo ikke utro. Var det lidt for logisk tænkt?
Jeg synes du skal lade være med at nedgøre din kone mere og ellers trække en anden kvinde igennem det møj, hvor du ikke mente din egen kone åbenbart er så meget værd at du fritstiller hende, så hun kunne få et liv med en som elsker hende og ikke en mand som nu keder sig, og gerne vil hjem igen, fordi, ja gad vide hvorfor, da du trods alt valgte at være hende utro og ydmyge hende og udstille hende for omverdenen som en ligegyldig kvinde.
Få dig et selvstændigt liv, hvor du selv tager ansvaret og ikke har behov for at trække andre med ned i din livskrise, hvor du ikke aner hvad du vil inden du skøjter rundt om kvinderne.
Hvem siger man skal styre kærligheden. Den dag kærligheden skal styres, så bliver livet sku godt nok kedeligt. Du kan leve af kærlighed, men ikke af logisk tænkning om hvad man bør gøre, så derfor flokkes vi i samlet flok rundt om de utros bord. Vi vil elskes alle sammen i en eller anden målestok.

Den store kærlighed vil ofte være den vi ikke kan få, da vi kan løfte den op på en pedestal og gøre den til noget helt specielt. Dvs. den kærlighed vi aldrig fik levet ud, som aldrig fik en naturlig ende, den vil ligge og blomstrer som noget godt og lykkebringende, hvis den ikke blev færdigudlevet. Der er intet unormalt eller unaturligt i det.
Fordi man fortsætter med sin mand/kone betyder det desværre ikke nødvendigvis, at det handler om den store kærlighed, men ofte afspejler sig i en fasttømret familie, som der er skabt. Tro på kærligheden er mit budskab det er gratis og giver en masse gratis glæder.

bitter kvinde - vi er nogen der trådte ud af dette og i dag har valgt den store kærlighed, selvom du sikkert vil rynke på næsen af det...
men jeg ELSKER ham og det!!!

er (ulykkeligt)vidende).
Du har sikkert ret i at elskerinder føler eller har følt en del for den mand, de har været utro med, ligesom manden også har eller har haft følelser for elskerinden. Jeg nedgør ingen, men vil til stadighed hævde, at nogle ex-elskerinder nedgør sig selv ved netop at nedgøre ex-elskernes koner og det liv ex-elskerne har valgt at leve, - og som ex-elskerinderne i grunden ikke aner hvordan er. Jeg taler naturligvis kun om forhold, der er stoppet og hvor hverken elskeRINDE eller elsker holder forbindelsen ved lige. Den type, der siger de stopper, men alligevel stadig fortsætter behøver jeg heller ikke nedgøre, - det klarer de fint selv!

så var der jo ingen problemer for elskerinderne, vel? At så mange vender hjem igen, - og for en dels vedkommende ikke gentager utroskaben, viser netop at følelserne lever og liver op igen, - og at følelserne for elskerinden måske ikke var så heftige, som påstået af utroskabsmafiaen!
Ja, jeg har i den grad nedgjort min hustru ved at være utro, - min livskrise ramte altså ikke kun mig selv! Det skete og det kan jeg desværre ikke lave om på, hvor gerne jeg end ville. Nogle gange skal fejl og dumheder begås inden man kan lære af dem. Min hustru har aldrig været en ligegyldig kvinde, ikke engang for mig, da jeg var utro, så den 'udstilling' må være noget du har hentet ud fra egne erfaringer, - ikke mine! Jeg har ydmyget hende ved at lyve for hende, det er jeg bestemt ikke stolt af, men græmmes!
Aner ikke hvem der siger at kærligheden skal styres. Det jeg siger er at handlinger kan styres, - det er måske ikke så spændende som at være i sine drifters vold, men nødvendigt i et forpligtende parforhold!

Præcis indholdsfortegnelse til dit indlæg!

jeg har da aldrig hørt så meget selvindbildsk vås - og vel og mærke bedrevidende på andres vegne.
Ligegyldigt, om du tror det ene eller det andet, så ved du ikke en skid om, hvorfor mænd bliver i ægteskabet eller ej - du kan kun tale ud fra egen situation, ikke generelt. Desuden tror jeg ikke en pind på at du er mand - "logikken". Du er tydeligt en forsmået kvinde. Og du lyder mere og mere skinger - nærmest, som om du skulle overbevise dig selv om, at din mand er blevet, fordi han kun elsker dig. Det lugter langt væk.
Det er som om, du ikke tror, at kærlighed kan eksisterer uden for ægteskabet, fordi det har DU bestemt. DU HØRER IKKE EFTER. Flere herinde har skrevet, at de blev fordi de ikke kunne overskue andet. Og de har børn, økonomi etc. Fat det. Det er også en væsentlig del af virkeligheden.

ser du, Pusserpigen, nu har jeg orienteret mig i flere af dine indlæg og kan se, jeg ikke er den første, desværre nok den sidste heller, som du, når du bliver ramt eller trængt straks dømmer til at være en forsmået hustru med ganske bestemte meninger, - men jeg har hverken det køn eller de meninger du beskylder mig for; - det er da også lige meget hvilken grund en utro har for at vælge side i denne forbindelse! Kan gerne for mig være på grund af spisestellet som p.g.a. den store kærlighed. - Ligegyldigt grunden, så er fakta, at han valgte noget andet, en anden, end elskerinden. Det må hun så acceptere, især hvis hun elsker ham. For jeg mener også, at have læst du har skrevet at elsker man, så sætter man den elskede fri, hvilket jeg er ganske enig i.

Vender hjem igen, ja det gør man jo når man ikke har et andet sted at bo, og så er det nu engang det nemmeste. Hold nu op med at gøre nedgøre dig selv mere end højst nødvendig.
Græmmes, gad vide hvor meget du grimmes når det kommer til stykket, for du lyder godt nok hyklerisk, at du selv tror på vi andre tror på du græmmes, hvorfor græmmedes du så ikke imens du var hende utro, hvorfor kom den følelse først bagefter dit utroskab var udført. Gik dit følelsesliv på standby og lige pludselig vågnede du op fra graven og fandt ud af, altså efter du havde været hende utro, at du lige pludselig elskede hende højere end til himlen, er det ikke det man siger til de små børn.
Sikke en omgang ynk, istedet for at stå til ansvar for dine handlinger. Græmmes efter du har været utro, så ville jeg mene løbet allerede er kørt for dig makker, hvis du først vågner op efter dine sårbare handlinger. Håber da ikke det sker igen, at hjernen står af, og heller ikke din kone tror på sådan en omgang sludder fra din side, så kan der da ikke være mange brikker at flytte rundt på, men om jeg synes det er synd for hende, ja gu gør jeg så.
Forpligtigende parforhold, tænk at et forhold er forpligtigende og ikke en lyst. Hvis mit forhold var en pligt og ikke en lyst, så var jeg skredet forlængst. Fordi man er gift er man ikke forpligtigede til at blive, men man er forpligtigede til at få det bedste ud af sin liv efter min mening. Det bedste i ens liv er ikke at være i et pligtforhold, men i et kærlighedsforhold, hvor der er respekt, tillid og omsorg for hinanden.

Hvordan fik du det indlæg oversat til bitter.
Hvad er det du er trådt ud af, for det skriver du intet om. Vi er, hvem er vi? og hvad skal der rynkes på næsten af?
Hvem er ham du elsker, din mand eller din elsker, hvad prøver du at sige med dit indlæg, for jeg forstår ikke en brik af hvad du skriver om ud over der er en ham du elsker og det er dejligt for dig, men hvem er den heldige ham?

Der er da ingen regel for, at man ikke kan være utro, selvom man elsker en anden end den, man er utro med. Det er der da masser af mennesker, der er.

Enig - bemærk at det var min kommentar til "logikken" - som havde påstanden, at hvis man elskede, er man ikke utro.

men du har ret i at jeg skrev det, men burde have sat det imellem nogle smileys (som jeg ikke rigtig ka' hitte ud af), som tydeligt fortalte, at det var ironisk ment, - nærmest en satire over den fordom, der præsenteres så ofte her: at en utro ikke elsker den han/hun er utro. - Man kan måske så modificere med at mene, at man mens man er utro, af den ene eller anden grund ikke tror man elsker sin kone NOK, og derfor kan bedrage hende.
Beklager mange gange, - det var min fejl at tro sætningen blev opfattet som den blev skrevet. (Og din fejl, at tage den ud af konteksten som svar på e tidligere indlæg!)

Giver skeptikerne ret. Dine søforklaringer er for gennemskuelige. Det er en ommer!

denne anonyme er en elskerinde, der ikke fortryder sin utroskab med sin elsker. Mens "logikken" er en forsmået kone, der har brug for lidt oprejsning. Et gæt ;)

er kommentaren anbragt her.
Anonym eller/og Løbetøsen?:
Verden ville være et grimt sted at være, hvis det hele kun handlede om den enkeltes lyst på et givent tidspunkt.
Forpligtelser og lyst er ikke nødvendigvis modsætninger. Og er det altid lykken at følge en umiddelbar lyst? Se dig omkring og se eventuelt på dig selv.
Efterrationaliseringer kan være nyttige, også dem der handler om fortrudt utroskab. Du tror ikke på fortrydelsen, men det ændrer ikke på nogens virkelighed.
Jeg synes, du er så fyldt med dobbelmoral. Du nedgør OM NOGEN andre.
Prøv at se på dig selv:
" hyklerisk, at du selv tror på vi andre tror på du græmmes, hvorfor græmmedes du så ikke imens du var hende utro, hvorfor kom den følelse først bagefter dit utroskab var udført. Gik dit følelsesliv på standby og lige pludselig vågnede du op fra graven og fandt ud af, altså efter du havde været hende utro, at du lige pludselig elskede hende højere end til himlen, er det ikke det man siger til de små børn."
Gokgokgok og skræpskræpskræp........
Tjah, du LYDER som "små børn" , og muligvis gik noget "på standby og vågnede op fra graven". Og hvad så? Det er resultatet der tæller i det regnestykke!! Og muligvis elsker man rent faktisk sin ægtefælle" højere end til himlen", nu da du tilsyneladende ikke forstår andet end ekstreme udtryksformer.
Men det behøver skam ikke at være pludseligt.
Jeg tror, du har rigtig, rigtig, rigtig svært ved den tanke, at utro kan gå tilbage til konen/ manden og MENE det. Ganske simpelt MENE det. OG dermed vælge elskeren/elskerinden FRA.
Og IKKE gå og hyggedrømme om en fantastisk overjordisk utroskabskærlighed, som hulk, hulk, jo desværre, grundet omstændighederne, ikke kunne blive til noget længerevarende.
Men nogen gange ER DET ALTSÅ SÅDAN!
Det er en åbenlyst uudholdelig tanke for dig. Derfor er du nødt til at trække dit arsenal af floskler og barnlige spørgsmål frem gang på gang.
Hvorfor den - og om - eller hvad den indeholdt - følelse (af græmmelse) kom før, under eller bagefter er FULDSTÆNDIG ligegyldig i forhold til resultatet.
" Hold nu op med at gøre nedgøre dig selv mere end højst nødvendig."
Tænk, jeg synes dem, der nedgør sig selv og deres ægtefæller, allermest , er dem, der går tilbage i ægteskabet og tilbringer timerne med i tankerne at nedgøre de andres forsmåede koner/ mænd, og bruger, ikke bare timer men år af, deres liv på at drømme, fantasere og bygge luftkasteller op om en elsker, der har valgt at blive ved konen.
For at bruge en af tidens fraser: Få jer dog et rigtigt liv.

dette indlæg er svar til after utroskab. jeg tror elskerinder flest oplever den utro mand ikke er lykkelig i sit ægteskab. heller ikke efter konen har opdaget det og alt siden virker fryd og gamme udadtil. de fleste af de utro mænd vender jo tilbage til elskerinden og håber hun stadig vil være der for ham.

af folk der som træt af utro mænd giver mærkelige svar på indlæg, som de ikke har forstået en hujende fis af. 😮[:|]

Det er vist meget normalt for mennesker, der udvikler sig igennem livet, at følelseslivet også bliver mere kompleks. Selvfølgelig er der undtagelser - som man kan læse på debatterne her - hvor folk der stadig står på udviklingstrin 1. ikke kan forstå andet end det "program" de engang i tidernes morgen fik inatalleret, men ikke siden har haft overskud til at opgradere.
Så Bykat din forelskelse føles simpelthen dybere nu, fordi du selv er blevet et dybere og mere reflekterende menneske. Min forelskelse til min elsker er også langt mere omfattende end den forelskelse jeg oplevede som ung f.eks. til min mand. Man er mindre ego, når man elsker som ældre og kan derfor rumme langt flere følelser for "den anden" - tror det er derfor mange længere oppe i årene føler det griber så stærkt og fatalt ind i dores liv, hvis de for alvor forelsker sig senere i livet. [l]
Pus [f]

... du må være skøn mand at være gift med, som efter utroskab heldigvis græmmes meget over din handling. Håber du ikke kommer i en ny livskrise for din kones skyld. Livskrise er forresten en af de mest brugte undskyldninger for at være utro viste du det?
Det vigtigste er ikke dig efter min mening, for du har valgt at dine kone i en periode ikke var vigtig nok for dig, men til gengæld håber jeg for din kone hun aldrig vil blive påduttet sin mands livskrise igen, men at han næste gang opføre sig som en voksen mand, som står til ansvar for sine handlinger og ikke lægger det ind under en livskrise, som har lært af sine fejl og næste gang du evnetuelt kommer i en livskrise, så taler du med din kone om at du ikke har det så godt.
En livskrise bruger man hinanden til i et ægteskab, hvor man er vant til at tale sammen, hvor det er i orden ikke at være perfekt hele tiden og der er respekt for hinanden. Hvordan kunne det gå så galt at kalde dit utroskab en livskrise? stakkels de kvinder du misbruger i dit liv🙁

Læser "logikken" her har fået Pusserpigen på hjernen og nu begynder at besvare indlæg fra andre debattører - i håb om det var skrevet af mig (?)
Men altså jeg har - modsat logikken - min faste profil herinde, og skriver da helt uden blusel med dette alias. Men hvad med at komme ud af busken i stedet og find dig selv en fast profil, som andre seriøse debattører herinde, fremfor at husere som "tidligere elskerinde" "logikken" og en tredie, mens du mistænkeliggør andre debattører. Temmeig afslørende at du er nødt til det - fremfor at fforholde dig til hvad "mand i ægteskab" skrev skriver du så dette:
Citat fra svar til "mand i ægteskab":
"svar til "mand" i ægteskab Skrevet af logikken - Kl 18:58, 27.maj.2010
ser du, Pusserpigen, nu har jeg orienteret mig i flere af dine indlæg og kan se, jeg ikke er den første, desværre nok den sidste heller, som du, når du bliver ramt eller trængt straks dømmer til at være en forsmået hustru med ganske bestemte meninger, - men jeg har hverken det køn eller de meninger du beskylder mig for; - det er da også lige meget hvilken grund en utro har for at vælge side i denne forbindelse! Kan gerne for mig være på grund af spisestellet som p.g.a. den store kærlighed. - Ligegyldigt grunden, så er fakta, at han valgte noget andet, en anden, end elskerinden. Det må hun så acceptere, især hvis hun elsker ham. For jeg mener også, at have læst du har skrevet at elsker man, så sætter man den elskede fri, hvilket jeg er ganske enig i."
Det er som sagt ikke mit indlæg du svarer på her. Men derfor kan jeg da godt svare dig her. Jeg synes du (som en forsmået kone der gemmer dig her bag "ogikken") skulle prøve at forlige dig med at du som kone blev fravalgt af din mand - altså rent følelsesmæssigt. Og se så at komme videre ud fra det, nu hvor manden igen er tilbage i familien, fremfor at køre så indædt frem mod de mange debattører herinde, der fra eget personlige liv har en oplevelse af utroskab, som du åbenbart ikke kan tåle at høre.😖
Find dog ud af HVORFOR du ikke var god nok for din mand, siden han opsøgte en elskerinde. Det er da dette du skal forholde dig til - hvad gik galt og hvad der er galt nu ogaå, siden du har så travlt med de elskerinder på debatten, der dybest set ikke kan gøre for at I koner ikke kan holde på deres ægtemænd. Da ve ikke vores skyld vel? 😮😉
Iøvrigt:De uregerlige følelser mange af os utro lever med, kan ikke sættes i system, som man kan sætte dagligdagen og alle dens gøremål i system. Jeg ville nok selv personligt (med de erfaringer jeg har) ikke tolke at dette at have sin mand hos sig materielt set og "indenfor dørmåtten" nødvendigvis er det samme, som at have hans følelser og tanker. Kærlighed kan nemlig ikke måles ud fra en materiel målestok!!!
Så er man så usikker på sin mands følelser, at man som forsmået kone - selvom manden er vendt tilbage til familien EFTER utroskab - alligevel bakser med problemet her på utroskabsdebatten med hadske indlæg mod elskerindetyperne, ja så er det nok fordi man ikke bliver/føler sig elsket nok af sin mand. Så det er her du/I koner skal overbevises - i jeres EGNE personlige følelser og ingen andre steder. Debatten kan kun hjælpe jer med at komme af med nogle frustrationer - men det er da ikke nok i længden vel? 😉
Pus [f]

Min forelskelse føles meget mere dyb og mere "rigtig" her midt i livet. Det samme sagde min elsker. Jeg føler ikke, at jeg har "krav" på ham - jeg håber virkelig han bliver lykkelig i sit liv - med eller uden mig, også selvom mit savn efter ham er dybt. Han er et godt menneske, der nu prøver alt hvad han kan for at være ansvarlig overfor sin kone, familie og ikke mindst sine børn.
Men altså han ser bare ikke glad og lykkelig ud...
God weekend til dig PP!
Bykatten.

mig her og ang. mig der.
Det må i hvert fald konstateres, at PP ikke har fantasi til at forestille sig at flere personer kan dele de holdninger, der kolloderer med hendes.

Jeg svarer på dit sidste indlæg her hvor der er plads.

Du skriver bl.a. til denne formodede tidligere utro mand kaldet logikken 😉"Hvordan kunne det gå så galt at kalde dit utroskab en livskrise? stakkels de kvinder du misbruger i dit liv "
Sig mig er du tonedøv? Ja undskyld mig, men hvordan kan du tolke "logikken" som værende en (tidl. utro) mand 😮
Jjeg har da aldrig før hverken hørt eller læst en utro mand, der i den grad harselerer over elskerinder og nærmest har fråde omkring munden af foragt omkring utroskab. Het ærlig Løbetøs: Det lyser da ud af "logikken" at det er en forsmået kone her der skriver!
Ok, hvis dit svar er til utro mænd generelt, så er jeg enig. Livskriser kan man jo ikke sikre sig imod, og åbenbart kan kærligheden ryge sig en tur igen og igen, når livskriser kommer og det synes at være helt accepteret af nogle koner. Det tror jeg mange utro mænd nyder godt af - konernes accept af ikke at være elsket som eneste ene altid.
Det må vist være konklusionen på disse debatter 😉
Pusser

er man blevet ret god til med årene - og især overfor den man er utro med. Så mange situationer har man gennemlevet, hvor følelserne skulle lægges på låg, men hvor fornemmelser og intuition så måtte tolke og tolkede rigtigt. Ellers var ingen af os jo brudt ud af den facade som vi alle opretholder - mere eller mindre - i vores respektive ægteskaber.
Det må være svært for dig at skule se ham stadig, og når I åbenbart ikke er færdige med hinanden.... Jeg ser også min elsker og hver gang har jeg det som er jeg igen ved at miste fodfæstet/miste mig selv og det liv jeg har valgt. Følelser som dem vi har oplevet er umulige at rette ind efter nok så fornuftige valg. Men vi er jo også voksne nok til at holde fast i vores valg, sålænge det altså er muligt uden at gå ned på det. Jeg tror du har det sværer end mig - sådan oplever jeg dit indlæg. Men jeg har jo selv været lige der hvor du er nu, så jeg forstår dig så godt. Alt for godt [:*(]
Rigtig god weekend til dig også.
Knus
Pus

Nu villøbetøsen gerne selv på banen i stedet for at blive genkendt i et eller anonymt indlæg, som jeg godt kan se kunne være mig. Meeeeeen I må nok tage til takke denne gang med at det der kopierer mig godt og grundigt, men det lige hadske nok synes jeg. Jeg kan godt nok være strid, men alligevel her er der en der er helt oppe at ringe. Gad vide om jeg skal sige tak for kopieringen og være lidt stolt af det eller om det er lidt irriterende, men omvendt så kan jeg bare huske at logge mig rigtig ind, så jeg vælger at være lidt stolt af en vil bruge så meget tid på at kopiere mig. Tak atter engang 😉
Nå, men nu til noget helt andet.
Jeg er helt enig i som flere debattører nævner her i tråden, at "Logikken" er fake. Ingen tvivl med den form for retfærdiggørelse af sin egen person og den laden stå til. Det er svært, når man ikke ved hvad man skal gøre eller ikke tør gøre det der skal gøres, så ender man jo som et stort selvforsvar for sin ægtefælles handlinger, som skal forestille sig at være skamfuld, gjorde det ikke med vilje, livskriser eller hvad det bliver proppet ind under af undskyldninger. Det er for mig topmål af total ansvarsløshed ikke at stå til ansvar, når nu budskabet om ens utroskab er kommet ud til de nærmeste omgivelser. Hvad er der galt med at være ærlig omkring det skete, for det er jo ærligheden de fleste af os forstår. Vi bliver jo nemlig vrede og aggressive i vores adfærdsmønster, når vi ikke føler der er en sandhed bag det sagte, men vi føle i hele vores krop at løgnen har overtaget os selv og den vi er. Vi vil ikke lyves for, for vi vil respekteres for den vi er. Født med en intelligens, som gør at vi godt ved at nu må løgnen slutte, hvis der skal være en fremtid for parterne. Er ægtefællen ikke engang sandheden værd at satse på, når først vi har været utro, så stop dog forholdet, for så er ens mand eller kone forhåbentlig det værd, at man synes de skal have et liv,hvor de føler sig elsket og ærlighed er den del af ægteskabet. Et ægteskab efter utroskab kan ikke overleve, hvis ens ægtefælle ikke skal høre på andet en livskriser eller gjorde det ikke med vilje. Der er kun en ting at gøre. og det er at være ærlig omkring sin formåen. Ja, jeg blev forelsket i en anden, men jeg vil gerne at vi 2 giver det en ekstra chance. Det kan de fleste forstå og det er efter min mening ærligt og reelt. Fordi man bliver forelsket i en anden, er jo ikke det sammen som man ikke ønsker at ens nuværende ægteskab gerne må gå over i en ny rolle og i en ny tid, hvor bare os 2 for altid bliver noget man tror på. Der er en grund til utroskab, find ud af den grund og lad være med at komme med undskyldninger for grunden, for der er ikke en undskyldning for at være utro. Til gengæld er der helt sikkert en grund til utroskab, for det er der næste altid, og det er ikke fordi den utro mener ægteskabet går efter hensigten. Tværtimod, så mangler der noget helt essentielt og det er den grund der skal findes, hvis man skal videre i sit parforhold på en respektfuld både, for så er der også en chance for der kommer noget udbytterigt ud i den anden ende, som kan være en øjenåbner. Det kræver ærlighed og det kræver en masse kommunikation parterne imellem. Det er svært, men det giver så meget og et parforhold som kommer videre på de bedste betingelser. Ikke at der kommer nødvendigvis et livslangt forhold ud af det, men der kommer en respekt indbyrdes frhold ud af det, som er utroligt værdifuldt.
Hvis der vitterlig er en mand der efter sit utroskab har fået så meget selvlede, så vil jeg anbefale ham at gå en tur til psykolog, for der ikke helt overensstemmelse imellem det skrevne, handlingerne og det udførte følelsesliv.
Uanset om følelserne for ens ægtefælle er slut, så vil de altid være en del af den bagage man bærer rundt på. Forhåbentlig mindes tidligere ægtefæller, kærester, elskerinder som elskere deres fortid som noget godt, men som er slut fordi nu må man hver for sig. Gør det ok at noget er slut og ikke nødvendigvis sætte det op til at være noget det ikke længere er. Det er ok at elske en anden, det er ok at blive skilt, det er helt ok at leve det liv men selv ønsker.
At følge mit hjerte er svært, fordi jeg netop har alt den bagage med i rygsækken. Min rygsæk er fyldt med minder og lige meget hvor i verden jeg kommer hen vil jeg huske min mand for de mange gode år vi har haft sammen, hvorfor skulle jeg gøre andet. Lige meget hvor i verden jeg er vil min fortid være min fortid, og den kan ingen fjerne fra mig, og forhåbentlig vil de heller ikke, for så er de jo et spørgsmål om det er at elske, hvis man ikke må komme med sine minder om de mennesker man har mødt på sin vej igennem livet.

Jeg undrer mig over hvor ensidigt debatten kører.
Hvor er de gifte utro kvinder og deres elskere henne i det her? Og hvorfor er deres forsmåede mænd totalt fraværende?
Hvorfor ærer og hylder man ikke de utro kvinder og hvorfor håner man ikke tilsvarende deres forsmåede ægtemænd? Nogle af dem tager også deres utro koner tilbage og lever vel, i så fald og ifølge gældende lov, på en løgn og nøjes med at nøjes i al ynk og elendighed. Eller er det noget helt andet? Man skulle tro det kun var mænd, der var utro og blev taget til nåde af konen når man læser her.
Hvorfor er det så vigtigt for elskerinder at tvære konerne ud? Hvorfor kredser man bestandigt og ensidigt om gifte utro mænd og deres meget dumme koner som de slet ikke elsker?
Er det fordi den DYBE kærlighed gør elskerinder til nogle forstyrrede høns?
Dette er stedet hvor negative fordomme om kvinders intrigante dumhed til fulde kan næres.

Der ingen forsmåede mænd,der har noget at skrive på debatten.Er det fordi de utro koner er mere ærlige end de utro mænd,det kunne tænkes.Manden ikke føler sig ført bag lyset.Begge sider er vist lige gode om det.Men konerne er værst med at nakke elskerinderne en over næsen,hvis de har haft følelser for en gift mand.Der tales meget nedsættende om følelser.Det er synd,for det er jo det som det handler om.

Sikke masse påstande du her kommer med om vores andres realitetssans. Stort tillykke med dit angreb, som virker velovervejet, især når man tænker på din situationen som utro mand. Hvad gør at din realitetssans er mere realistisk og mere rigtig end os andre der har været utro. Ja, det ved du åbenbart, som er så sikker i din sag om vad du føler, så kun var utro i en periode og var så "uheldig" at blive afsløret. Satans også ikke at løgnen ikke fik lov at fortsætte i dit ægteskab. Bad luck.
Ingen dårlig samvittighed, ups nu begynder vi endelig at nærme os lidt sandhed, for de fleste utro har ingen dårlig samvittighed imens de er utro, og de fleste utro var komplet ligeglade med følgerne af deres utroskab, for det er typisk et råb om at komme videre i livet på den ene eller anden måde, når man er utro.
Selvom jeg godt ved du helst ikke vil tro mig, så var jeg ikke en af dem som sukkede efter mine elsker som den jeg skulle være gift med. Jeg var heller ikke en af dem som siger jeg elsker dig, tværtom så brokkede min elsker sig over han ikke viste hvor han havde mig. Jeg kunne aldrig drømme om at ynke eller tigge andre om at finde sammen med mig, hvis jeg ikke er 100% sikker på min situation. Til gengælde var min elsker så sikker i sin situation, da elskede sin kone og ville blive hos hende. Hvad betyder elsker spørger man ham så, hans version er det at skabe en familie sammen. Det var ikke det jeg spurgte om, jeg spurgte hvad du elsker ved din kone, som du er gift med. Samme svar. Det er en grund, som jeg faktisk godt kan forstå, at man vil blive sammen, fordi man har skabt et fundament sammen som gør at det er svært at give slip. Hvem står ikke og ærgre sig over en skilsmisse, alle vel, når man startede på et ægteskab, hvor man troede det skulle være os-2-for-altid. Er det særlig fedt at finde ud af, at sådan er det ikke i virkeligheden på lang sigt, men jeg vil tro vi alle drømte om det, den dag vi sagde ja i kirken, som vi gjorde med hjertet.
Du må godt skrive, jeg kalder alle mulige grimme ting om koner, men jeg mener faktisk det er synd for de ægtefæller der bliver svigtet af den de troede på, men til gengæld får du mig aldrig til at sige det er synd at de bliver eller vælger deres utro ægtefæller til i deres liv, for det er deres valg helt alene. Det der gør at jeg ofte betvivler hensigten herinde i debatten med at blive hos den utro ægtefælle det er, når der skal undskyldes for den utros handling, for så er man jo ikke blevet der af andre grunde end løgnen og man fortsætter på en løgn.
Jeg var også et anstændigt menneske, da jeg aldrig har kontaktet min eks-elsker, men til gengæld havde både han og hans kone op til flere gange behov for at kontakte mig, så du kan godt kalde mig hvad du vil, så længe jeg ved bedre selv, for nogle eks-elskerinder, elskere, koner og mænd er ikke lige så anstændige, som din eks-elskerinde. Men vi andre er nogle "du kan selv de grimme ord" har jeg læst, men godt du fandt lige netop konen din som du valgte at passe godt på i dit ægteskab og godt du fandt en anstændig eks-elskerinde, hvor er du en heldig mand med alle de pragtfulde kvinder omkring dig. Om jeg kan forstå du valgte at give slip på dem, for det ville jeg ikke have gjort, hvis jeg havde været lige så heldig som dig i mit liv, i hvert fald ikke frivilligt.
Lige en sidste bemærkning det var lige præcis sådan en type dig, som skrev meget lidt pænt om andre utro som gjorde jeg kaldte mig løbetøsen, fordi der var også en der mente jeg var en tøs. Gad vide hvad man egentlig kalder jer utro ægtemænd, som har den perfekte kone og den perfekte eks-elskerinde. Hvad er det en meget kendt skuespillerinde engang sagde, dumt gjort rigtig dumt gjort, at satse alt, når man påstår man elsker. Gad vide hvad elsker betyder for dig?

Det var dog en mærkelig bekendtskabskreds du har, som bare er utro for sjovt, selvom de elsker en anden, men alle mennesker har selvfølge deres måde at vise deres kærlighed på.

bare så sovset ind i dine fordomme at du ikke kan læse en tekst?
at man ikke har dårlig samvittighed når man indleder utroskab, vil jeg tro er det almindeligste, - jeg fik det så lidt henad vejen; hvorfor skulle det være så usandsynligt?
Hvis du ikke er en af dem, der får tiden til at gå med at drømme om en elsker og hakke på hans ægteskab, så må jeg gi' dig en uforbeholden undskyldning, men da mit svar var 'til flere', havde du faktisk mulighed for ikke at føle dig truffet!
Jeg synes sgu også det var synd for min kone og alle andre der bliver løjet for, men sket er sket og jeg er garanteret ikke den eneste der har fortrudt jeg har været en løjser overfor ægtefællen.
Min kone gav jeg bestemt ikke frivilligt slip på, - hun smed mig ud! - Elskerinden var der ikke andet i vejen med end at vi ikke elskede hinanden og begge to indså at utroskab ikke var noget for os. Efter lidt eksperimenteren var sex uden kærlighed uinteressant og samvittigheden ødelagde lysten - Selv om hun var et udmærket menneske, forhindrer det ikke at jeg fortrød jeg var min kone utro. - Det er noget I (mæfikker af forskellige grader) blander voldsomt sammen, at hvis man har haft bare den mindste smule positivt ud af samværet med elskerinden, så betyder det at man ikke fortryder at have gjort sin kone ondt. Pladder!
Jeg vil synes at horekarl eller løjser, måske begge dele, ville være meget passende for en utro mand. Men det behøver jo ikke være en livsstilling.

Sovset ind i dit eget skidt må du vist hellere huske at nævne.
Du kaster stadigvæk alle de mæfikker over en kam, men sådan er det jo med en perfekt mand som har fortrudt efter han har været utro med sit total uovervejet utroskab hvor det kom som en overraskelse at dine handlinger kunne få konsekvenser. Det smukke sprog som du tilmed også har, så har får jeg endnu mere dyb respekt for dit skrevne ord.
God aften til den dejlig omsorgsfulde mand med de pragtfulde kvinder han har haft i sit liv. Har haft, gad vide hvorfor han har haft. Dejlig med en mand som havde en intelligent kone og tilmed var så selvstændig at hun ikke troede på alt dit vås. Sandheden vil de fleste desværre for dig helst høre, sorry at jeg kommer med så fræk en påstand at du nok er kommet til at lave lidt om på din historie når du fortalte din kone den😖 Ikke mange tror på eller føler sig elsket efter man har været dem utro, som man godt kan forstå.
Tusind knus og held og lykke med dit liv.
Forresten godt argument at skrive om jeg er dum eller ..... jeg falder helt i svime over så velformuleret en mand 😉

vil det sige at du har haft en elskerinde, der var tykkere end din kone og havde dårlig hårstil...rigtig dårligt valg! Så hvorfor i det hele taget gøre det...?
Hvordan kunne din kone lave en slutning fra; en der gav hende en kompliment til at du var hende utro...?
Det er da godt, at du har indset, at du helst vil være hos din kone...muligvis grundet i en "livskrise"... og liderlighed. Men det jeg høre i mange af indlæggene er, at man nogle gange er følelsesmæssigt forvirret og det ikke er så enkelt, som det er for dig. Det vil sige, at nogle mennesker bliver forelsket og elsker også deres utroskabspartner, selvom de måske også elsker deres kone og vil blive i familien. Dette tror jeg både kan gælde for mænd og kvinder.
Også er der dem, der ikke elsker der kone/mand, men alligevel ikke kan finde ud af at forlade familien. man kan synes det er for dårligt, men jeg har oplevet to gange at to af mine venner har handlet sådan - hvilket virker fuldstændigt irrationelt Men det eksisterer i virkeligheden.
Hvorfor mand der har oplevet utroskab ikke skriver her. DETTE ER OG BLIVER ET KVINDEFORUM, både i form og indhold. Desuden er mit gæt, som mand, at han føler at han er en "hanrej" og finder det skamfuldt. ikke noget men deler med stolthed i offentligheden - selvom det er anonymt her.

var perfekte, så ville du jo ikke ha' en chance for andet end lebberi, med det mandesyn, du lægger for dagen.
- Du fortsætter med din manglende vilje til at læse, - det er så sandelig kun dig og dine medmæfikker her i tråden jeg sætter under en kam. - Hvis jeg var perfekt og omsorgsfuld, ville jeg jo nok ikke være kommet i denne situation, vel? Men hvorfor dog stille sig tilfreds med at være en løgnagtig løjser? Gik os en chance for at ændre os i stedet for at sætte utro mænd under een kam. -
Min kone mener ikke der er grund til at søbe rundt i forklaringer og er godt klar over at jeg og ekselskerinden ikke hader hinanden og havde det godt med hinanden så længe det varede, men hun er også klar over at jeg fortryder at jeg har været hende utro og ikke gør det igen. - Nu må jeg smutte, - hun venter mig! Men hvis ikke det er over sidste salgsdag for dit vedkommende, og du har valgt at forblive dum og fastlåst, - og bitter, så også held og lykke med dit liv[l]

jeg har aldrig - hele mit liv - mødt en "rigtig" mand, der kalder andre kvinder for "mæfikker"...!!! Det er kvinde-agtigt...
Så derudover kan der sikkert være tilfælde, hvor du har ret...men hvorfor vil du ikke indse, at der også kan være mange tilfælde, hvor en mand og en kvinde, der er elskere faktisk elsker hinanden...
Jeg mener, der findes mange konstellationer, vi kan jo ikke bare sige, at det ikke findes. Utroskab findes, kærlighed findes - både i og uden for ægteskabet. Løgn findes, bedrag...med andre ord både godt og skidt, uretfærdigt eller retfærdigt...
Det er nogen gange, er det sindsygt svært...
PS jeg tror de fleste, som er ude i utroskab, har rigtig dårlig samvittighed fra starten

med den kompliment
Min kone har altid været meget slank med havfruehår. Elskerinden så skam godt ud, men en helt anden type. Har egentlig aldrig helt været klar over om kollegaen godt vidste det ikke var samme kvinde! DEt ville ha' været noget bedre, hvis jeg selv havde taget mig sammen til at fortælle hende om det, først!
Der er sikkert ligeså mange grunde til utroskab, som der er utro, det er heller ikke det jeg betvivler, men bare den utroskabsmafia af ægtemandshadende elskerinder, der fører sig frem.
Tak for en besynderlig debat. Måske har du ret i at bedragne mænd måske finder det skamfuldt, men 'bedragne elskerinder' er vist bare fordomsfulde og humørforladte. - Det er sikkert også en frustrerende situation.
Jeg var 'bare' inde for at søge information om en ny pc, og er nu endt her! Men nu smutter jeg igen.
God weekend

Mænd er for stolte til at ville tale om det, hvis de er endt som en "hanrej". Også et meget negativt ladet ord i sig selv - siger lidt om at manden ikke magter sin opgave som MAND. Det alene kan spærre for lysten til at tale om det. [:|]
Hm..måske derfor min mand slet ikke gider tale om det, og har mandet sig op til det ikke er værd at beskæftige sig med overhovedet mere. Han får jo også masser af kærlighed og sex ikke mindst. Det sidste kan jo også være grunden, måske er de utro kvinder mere sexglade end konerne til de utro mænd - bare et gæt. Og derfor har en "hanrej" nok IKKE SÅ SVÆRT VED AT KOMME VIDERE I ÆGTESKABET SOM KONERNE.
Her på debatten er konerne (også dem der skriver de nu er lykkelige) ellers meget engagerede - selvom man skulle tro de var kommet videre forlængst, siden de tog manden tilbage og derfor ikke behøvede dette forum. Elskerinderne (ikke mindst de gifte!) har åbenbart stadig mange modsat rettede følelser, der skal bearbejdes og har stor gavn af at debattere dette med andre ligesindede - samt de mere bittersure koner, man så som elskerinde pludselig får bedre samvittighed overfor.
Jeg tænker da ofte "stakkels mænd" - så kan jeg bedre forstå hvorfor min elsker brød ud og blev utro, og at han stadig forsøger sig. For hvis man lever sammen med en krampe, der sikkert har orden på det hele mht. hus og hjem, men uorden i sit indre og frygter passionen (at give slip og netop ikke have styr på noget som helst) så er det jo mere en mor man bor sammen med end den kvinde man oprindeligt forelskede sig med.
Begge i sådan et ægteskab er selvfølgelig medskyldige i det ender sådan. Tror lige så meget det er mændenes skyld. Men generelt er kvinder alt for styrende overfor deres mænd og afseksualliserer dermed forholdet der lidt efter lidt går i stå.
Pusser

her inde er nu også forskellige. Venus og Bykatten udtrykker sig da meget fornuftigt og går da mere efter deres følelser for manden, end de er optaget af konen eller at nedgøre? De virker da oprigtige og desværre for dem, forelsket i manden...
Så jeg er ikke helt enig med dig.
Men også god weekend til dig.

din udlægning her. At hverken konen eller elskerinden gider dig 😉
Du er nok ikke lige den type mand en elskerinde ville sidde og sukke efter i længsel tror jeg. Selvom jeg stadig mener du er ren fake (hvis ikke en rigtig tøsedreng der nu har fået smæk af konen 😮) med dine næsten selvpineriske udlægninger af din utroskab.
Godt gået og stadig meget morsomt at´læse din vrede mod os elskerinder😃
Pus

der siger "sig mig hvem dine venner er, så skal jeg sige dig hvem du er" er da meget sigende lige netop her.
For denne logiske debattør kender åbenbart ikke til kærlighed udenfor ægteskabets lovmæssige rammer - heller ikke fra vennerne. Måske er de Jehovas Vidner eller en anden sekt hvor kærlighed KUN eksisterer indefor ægteskabet. Alt andet er blot fejltrin skabt for sjov eller en krise - eller var det bare illusionen om et bedre liv?
Den ægte kærlighed og lykke findes jo kun INDENFOR - husk det nu derude! Alle I som har følelserne udenpå tøjet efter brudt elsker/elskerinde forhold. Det er følelsesporno siger sandsigersken "logikken" der bestemt selv har prøvet at være utro - helt helt sikkert 😃
Og "logikken" er ivrig efter at forklare os andre følelsesmennesker, at det er helt ulogisk med alt det føleri, når vi nu alle med vores logiske sans godt ved, at sand kærlighed den findes KUN indenfor ægteskabets idylliske rammer [f]
Tror godt jeg ved hvem denne fake kaldet logikken er. 😉
Pus

Det er derfor det er så pokkers svært ikke at provokere, når det lugter langt væk af en fake version af en utro mand. Gud fri mig vel at reagere på mine indlæg som er så provokerende. Det er lidt for nemt det her 😖 Undskyld min lige fremme måde at sige det på, men det er for nemt, og det gør det sjovt. Jeg ved du nu vil sige at jeg er ond og for klog til det her, men helt ærlig, så kom dog på banen med lidt ærlighed, at være i sorg er ærligt og reelt efter min mening og det kan jeg forstå hvert et ord af o gde gør faktisk ondt helt ind i mit hjerte for jeg ved det gør ondt at blive trådt på af et menneske man tror på.
Præcis rigtigt det er morsomt, men så længe jeg tror på kærlighed efter det jeg har været igennem, så må det trods alt være fedt at være elsket frem for ikke at være elsket. Kærligheden og det at føle sig elsket længe leve [l][l][l]
Min elskede ligger i sofaen og sover trygt efter en 12 timers arbejdsdag på teatret, så det har han fortjent. Kom til at proppe lidt god rødvin og mad i ham, og så var han færdig, men har var til stede indtil komaet fald over ham, hvor ser han sød ud 🙂 Jeg er dog helt sikker på han vågner op senere, når vi skal i seng 😉

Det som er så deprimerende i disse debatter er jo, når f.eks. en kvinde som Bykatten laver en tråd, hvor hun åbent og sårbar blotter sin smerte og fortæller om sit savn af sin elsker (til trods for hun er i ægteskab med en anden mand) og hendes følelser efterfølgende bliver nedgjort og latterliggjort herinde. Hvor hård ville mon en ægte utro mand være overfor en elskerinde, der gav udtryk for hun stadig havde følelser i klemme overfor elskeren. Mon dog han ville latterliggøre hendes følelser, som de forsmåede koner her mestrer til fuldkommenhed.
Hvem tror du ville kalde det "følelsesporno" hvad denne kvinde føler og ærligt giver udtryk for - nej vel ikke andre end netop en forsmået kone. og vi begge kan sikkert godt genkende hvem det er, men lad det nu bare blive ved det 😉
Namecalling som elsker-RINDER og cutting som "følelsesporno" er de svar denne elskerinde med ondt i hjerte får fra tvivlsomme alias. Men sådan en foragt for dette "elskerinde KRYB" som jeg her læser, det tror jeg næppe nogen utro mand vil have. Heller ikke selvom han var endt som hulkende tøsedreng, der skulle overbevise mor om sin anger over egen udåd...😖
Jeg kan godt forstå Bykatten og kan sagtens leve mig ind i hvordan hun har det. Ja og som hende og som du er jeg stadig i mit ægteskab. Men kun pga. fortiden, som har bundet mig og min mand tæt sammen. Men min lidenskab er hos min elsker, også hvis jeg skulle leve den ud erotisk. Heldigvis er jeg så heldig at have min kunst som lige nu forløser meget, ellers var jeg nok gået helt i sort, det er jeg ret sikker på.
Men jeg havde alligevel til aften en time alene, hvor jeg pludselig følte et meget stort savn efter min elsker, og en dyb længsel efter bare at give slip og "falde" ud mod ham igen. Gjorde jeg det ville han være der, men jeg tør ikke. Det popper op i perioder, her måske fordi vi igen kom lidt for tæt på hinanden sidst vi sås - så jeg må holde AFSTAND. Han ønsker ikke afstand, så det bliver mit valg alene, hvilket gør dette endnu mere hårdt. Jeg ved jeg ville tabe mit liv med min mand på det.
Men hvad mon min mand ville sige, hvis han virkelig vidste jeg havde grædt og havde set min smerte, der pludselig væltede frem? Mon de partnere til os utro er klar over hvad der OGSÅ gemmer sig i os af følelser som vi selv i stilhed bærer rundt på? Vidste de det tror jeg oprigtig talt ikke de ville være lykkelige sammen med os.
Jeg græd meget her til aften og det er nok den samme smerte, som jeg ved du også har og som Bykatten beskriver så følsomt i sin tråd her. Ja sådan er det altså, når man har følelser som ikke altid vil indordne sig under Emma Gads forordninger om ret og forkert.
Håber vi alle kommer videre uden for mange ar i sjælen. Vi må jo se at komme videre, men svært når et forhold ikke er afsluttet på ordentlig vis - eller når den ene part stadig vil fortsætte det umulige forhold som et utroskabsforhold jo er og bliver: Umuligt i længden!
Knus
Pus [f]

end du ved af.
Min elsker, valgte mig fra på et tidspunkt - og følelserne for mig var længere væk end jeg syntes var rart.
Så tog jeg konkurrencen op, var uskyldigt sammen med ham, når muligheden var der - til sidst vækkede jeg de sammen følelser i ham igen. Så følelserne var væk i en periode, men der er der intenst igen.

så tillykke da. Gaab...