Selvdisciplin?

Jeg er igang med gymnasiet på 2.år og det hele går bare elendigt... Mine karakterer er fine nok, men jeg får stadig afvide af mine forældre, at jeg burde gøre det bedre og om jeg åbenbart er for dum osv... Udover det, så har jeg et højt fravær og frygter alt muligt... Jeg sover for lidt og tuder over de mindste ting heletiden...
Så prøvede jeg at forklare mine forældre, at jeg virkelig havde det elendigt... Dagen efter blev jeg kørt i skole, blev talt pænt til og fik endda tilbuddet om, at blive hjemme fra skole en dag, hvis jeg havde brug for det... Det afslog jeg, fordi, som førnævnt er mit fravær højt...
Men nu er alt tilbage i den gamle bane. Intet er godt nok, og jeg er bare dum, ung og uvidende.
Nu prøver jeg så, at forbedre min selvdisciplin, for så kunne det jo være, at det ville gå bedre på en eller anden måde. Nogen der har nogle tips til det?
Og ja, jeg skulle nok lufte tankerne lidt herinde på forummet, men ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.. Hver gang jeg sidder henne i skolen har jeg en klump i maven.. Som at alting lige er på kanten til at flyde over.. Det er en hæslig følelse! :S

Min erfaring siger mig, at du er deprimeret.
Gå til din læge.

Hej Laaady, på mig lyder det også som om du muligvis er deprimeret, men jeg ved det naturligvis ikke. Ens læge kan tit være en god hjælp, de er ikke kun til fysiske symptomer, man kan også snakke med dem, hvis livet er svært. Nogle af de ting du nævner, der får mig til at tænke på depression er, at du græder hele tiden, har søvnproblemer, og omtaler dig selv meget dårligt.
Hvis man er så ked af det, som du beskriver, er det meget svært at yde sit bedste, så lad være med at slå dig selv i hovedet hele tiden med de ting du ikke får gjort. Prøv at tale med dine forældre igen, vis dem evt. dit indlæg her. De vil jo gerne hjælpe dig, men har måske ikke forstået hvor slemt du har det.
Held og lykke!

Det ligner ikke noget at forældre tillader sig at lade deres frustrationer over børn og unge udmønte sig i at kalde dem dumme. Du kan hilse dine forældre fra mig og sige til dem, at de sgu er de dummeste af jer tre.
For mig lyder det som om du bliver presset uden at blive udstyrret med gennemskuelige retningslinier. Det skal man ikke lade sig byde.
Dit fravær er et ret kontant problem. Henvend dig selv til din kontaktlærer/vejleder og forklar, hvor dårligt du har det, men at du selv er opmærksom på problemet og har brug for lidt "luft" (en aftale om at de ikke gør dig noget) for at få overskud til at få det rettet op.
Hvad er det for områder du vil forbedre din selvdiciplin?
Er dine forældres holdning at du kunne få bedre resultater hvis du arbejdede hårdere eller er det i dagligdags gøremål de kalder dig dum, ung osv?

Måske er dit høje fravær forklaringen på at du ikke ved at det hedder "man får AT vide" og ikke "man får AF vide"?
Bare en detalje, men mange bække små - ikke sandt?

Hey..
Først og fremmest tak for dit svar - og alle de andre selvfølgelig :-)
Tja, jeg er åbenbart mine forældres "syndebuk" kan man sige... Hver gang de skændes indbyrdes, skal det gå ud over mig bagefter. Og jeg er et rimligt nemt offer, for jeg svarer sjældent igen til mine forældre, da jeg er blevet opdraget til, at det gør man bare ikke. Men jeg har det sådan, når jeg er hjemme, at jeg ikke føler mig hjemme. Jeg er heletiden anspændt, fordi jeg er bange for, at nu gør jeg et eller andet galt eller også begynder de at skændes, og så skal det gå udover mig. Alt det gør det ikke ligefrem nemmere at passe skolen, arbejdet osv.
Når det kommer til min selvdisciplin vil jeg bare gerne kunne rette op på det dårlige humør, sovevanerne og lektievanerne.

Nej, ikke just - Fraværet har ikke haft nogen påvirkning på min karakterer.
Men jeg syne,s du er ganske konstruktiv i din udmelding. Det må virkelig være spændende, at jagte slåfejl på et debatforum på nettet ;-)

du skal gå til din læge, så du kan få noget hjælp. Jeg tror det bliver svært for dig at klare det alene.
Selvdiciplin er ikke det du har behov for. Det tror jeg skam at du har, men du har nogle problemer, der gør at du ikke kan overskue tingene og du er psykisk påvirket.
Måske kan du få dine forældre med til lægen efter du selv har været der. SÅ kan høre fra en professionel at du ikke har det godt og at dit forhold til dine forældre ikke hjælper.