sensitiv, angst eller lavt selvværd?
Hej Helle
Jeg skriver til dig, da jeg er ved tro jeg er særlig sensitiv eller har social angst. Jeg har været på nettet, og læse lidt om begge dele. Nu vil jeg bare høre om du kan fornemme noget. Jeg er klar over at du ikke kan give en diagnose.
Jeg er 21 år, har altid været en stille og rolig pige, og har foretrukket at holde mig for mig selv. Jeg trives ikke i store grupper, f.eks. hvis jeg skal på restaurant eller café, går jeg igen hvis der er overfuldt af mennesker, og foretrækker at jeg ikke sidder lige op af andre.
Da jeg arbejdede, var der en spisestue jeg benyttede, da min kollega brugte den, men når jeg kunne slippe væk med det, spiste jeg i fred og ro på mit eget kontor.
I folkeskolen var jeg altid ”klassens tykke pige” og blev især drillet med det i 8-9 klasse, da klassen blev delt ind i tre nye klasser, da der kom elever fra to andre skoler. Altid har jeg følt mig udenfor, og svært ved at få venner. Tilbage i børnehaveklassen, lagde en klassekammerat mærke til at jeg ikke sagde så meget i forhold til de andre. I år har jeg indset, at det er en blanding af at jeg ikke tør sige noget, plus at jeg bare ikke har lyst til at snakke. Jeg bryder mig ikke om small talk, jeg foretrækker at snakke om dybe emner som religion, meningen med livet, død og psykolgi, sammen med en eller max. To andre.
Jeg bliver påvirket af andres følelser. For ca. en måned siden græd jeg efter mine forældre havde skændtes. Jeg følte det var mig selv der skændtes. Men ville ikke forklare mig min mor det, da jeg ikke vil såre andre eller skabe konflikter.
Jeg har fået ros i folkeskolen og senere hen for at jeg er god til at fremlægge, og jeg har spillet teater i folkeskolen, hvor jeg nød det. Jeg tror det er fordi i de situationer, handler det ikke om som person, men et bestemt emne eller jeg kan forvandle mig til en anden.
Jeg drømmer lidt om at læse psykologi, tror du det er det rette?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Anja
Jeg skriver til dig, da jeg er ved tro jeg er særlig sensitiv eller har social angst. Jeg har været på nettet, og læse lidt om begge dele. Nu vil jeg bare høre om du kan fornemme noget. Jeg er klar over at du ikke kan give en diagnose.
Jeg er 21 år, har altid været en stille og rolig pige, og har foretrukket at holde mig for mig selv. Jeg trives ikke i store grupper, f.eks. hvis jeg skal på restaurant eller café, går jeg igen hvis der er overfuldt af mennesker, og foretrækker at jeg ikke sidder lige op af andre.
Da jeg arbejdede, var der en spisestue jeg benyttede, da min kollega brugte den, men når jeg kunne slippe væk med det, spiste jeg i fred og ro på mit eget kontor.
I folkeskolen var jeg altid ”klassens tykke pige” og blev især drillet med det i 8-9 klasse, da klassen blev delt ind i tre nye klasser, da der kom elever fra to andre skoler. Altid har jeg følt mig udenfor, og svært ved at få venner. Tilbage i børnehaveklassen, lagde en klassekammerat mærke til at jeg ikke sagde så meget i forhold til de andre. I år har jeg indset, at det er en blanding af at jeg ikke tør sige noget, plus at jeg bare ikke har lyst til at snakke. Jeg bryder mig ikke om small talk, jeg foretrækker at snakke om dybe emner som religion, meningen med livet, død og psykolgi, sammen med en eller max. To andre.
Jeg bliver påvirket af andres følelser. For ca. en måned siden græd jeg efter mine forældre havde skændtes. Jeg følte det var mig selv der skændtes. Men ville ikke forklare mig min mor det, da jeg ikke vil såre andre eller skabe konflikter.
Jeg har fået ros i folkeskolen og senere hen for at jeg er god til at fremlægge, og jeg har spillet teater i folkeskolen, hvor jeg nød det. Jeg tror det er fordi i de situationer, handler det ikke om som person, men et bestemt emne eller jeg kan forvandle mig til en anden.
Jeg drømmer lidt om at læse psykologi, tror du det er det rette?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Anja