seperationsangst

Må lige dele min bekymring med nogen. Min kære cocker spaniel på 9 år lider og har altid lidt af seperationsangst. det kommer til udtryk ved at han hyler og gør når han er alene. indtil nu har det ikke været det helt store problem for os, fordi jeg til dels har arbejdet hjemme, og det har været begrænset hvad han har været alene. Vi var nok for ukritiske ang. valg af kennel og hunde famile da vi købte ham. Han er skam ægte nok og stambogsført fra en autoriseret kennel. men jeg kunne se at moderen også var et nervøst gemyt og det burde have advarret mig. Han har aldrig brudt sig om at blive håndteret. dvs. redt, klippet negle og sådan. og her når man er bagklog, burde jeg ha haft en adfærdsbehandler ind over opdragelsen. Han er meget lærenem og ellers meget fredelig, accepterede uden videre da vi fik kat, og vi har elsket ham med alle hans særheder. Nu melder problemet sig. For vi er nødt til at flytte og skifte arbejde. Vi er alle afsted i dagtimerne og af økonomiske grunde måtte vi nøjes med en lejlighed. Nu frygter jeg meget hvad der kommer til at ske... tror i det er for sent at adfærdsbehandle.? ellers er der kun aflivning tilbage for hvem vil ha sådan en gammel hund med diverse særheder??

sådan nogen som os f.eks. vi er et ægtepar på 71 og 70 år. Vi ville jo aldrig binde an med en 8 uger gammel hvalp. Vi har ikke energi til de den indledende hundetræning, men ville da være glad for en halvgammel hund, hvis tempo vi kunne følge. En hund med "særheder" er da bare en hund med personlighed.
Men din hund ville da nok dø af sorg og savn! Hvis han skulle kasseres.

Det er da ikke noget problem at hjælpe ham med separationsangst. Det er da også lidt synd i ikke har gjort det tidligere, men det er jo noget andet når det er til ulejlighed for jer selv (du kan godt skamme dig!)
Få fat i en træner, der kan tage angsten fra ham ikke bare adfærdsregulere ham. Han har et problem og det problem er DIN hovedpine. Kom igang!

så vi kan ikke tage din, men prøv at høre hos nogle af dyrlægerne. De kender jo til folk der har måttet af med deres hund og som måske er for gamle til en hundehvalp. Hvis han får det "bedre" det nye sted, kan det være han ikke sørger så meget.

http://www.dyrepsykologen.dk/artikler/separationsangst.htm
Måske kan det hjælpe dig på vej.

Start med at gå fra ham i 1 minut ad gangen 10 gange dagligt i tre dage - sæt minuttallet op til 2 minutter - 10 gange dagligt i 3 dage - så op igen med 1 minut i 3 dage osv osv. indtil du er oppe på 5-10 minutter. Derefter kun 1 gang dagligt i 1-2 dage med samme minuttal til du er oppe på 15-20 minutter. Herefter kan du sætte tiden op med 3-5 minutter alt efter hvordan det går. Når du er oppe på 1 time kan du sætte tiden op med 15-20 minutter til du er på 1,5 time - herefter kan du sætte op med 1 time ad gangen.
Og ja - det tager ENORMT lang tid, når først det er gået galt, men det virker!
Når du går og kommer skal det ske uden store scener - måske en godbid når du kommer hjem.
Du skal gå tilbage i tid hvis din hund reagerer på det ekstra minut eller den opfører sig så du kan se den er bange. Det handler om at lave en solid base til de første timer, så du kan bygge på med en time ad gangen.
Jeg håber du kan bruge det til noget - jeg sidder i samme saks med en 2 årig hund og har haft hundeterapeut - og som jeg forstår det er det aldrig forsent at lære den det - men det kræver voldsomt meget af både dig og din hund - jo længere tid den har lidt af det, jo længere tid skal du bruge for at få gjort den tryg.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med projektet - det er sejt, men jeg tror på at det kan lykkes. Min hund kan nu være alene i 15 minutter (der er knagme langt til 7,5 time ;-)) og jeg har fået at vide, at det tager omkring 6 måneder at lære ham det)

Kan det måske hjælpe hvis I låner en hund mens den e ralene eller køber jer en hund til? Selvom jeg ved pladsen er træng i en lejlighed

Hun ved det jo godt og hun elsker hunden og vil jo gøre hvad hun kan for at hjælpe den. Fokuser på dét i stedet for at være så bag"klog"

kan hunden mærke.. jeg så i et af dyre programmerne, at det handler om at hunden ikke skal efterlades.. den skal faktisk efterlade dig.. dvs. hunden går hen og lægger sig på sin plads.. uh, det er svært at forklare her! kontakt endelig en hunde adfærds psykolog, det har vovse fortjent.. held og lykke

Og dejligt med hurtige tilbagesvar. Jeg er glad for at jeg ikke fik så mange høvl... det er ganske rigtigt mit ansvar... Er godt klar over at det tager enormt lang tid at adfærdsbehandle, derfor er det sikkert heller ikke blevet til noget endnu.
Jeg tror også at han ville savne sine yndlingsmennesker (det er mig og min voksne søn) hvis han skulle til en anden familie. og bare tanken er nok til at få tårene til at dryppe ned i tastaturet... Han ligger forøvrigt lige nu ved mine fødder og snorker som en lille gris. Så der er ikke andet for end at jeg må ha kontaktet en adfærdsbehandler.. mit næste spørgsmål er så om der er nogen der kan anbefale en? vi flytter til Københavnsområdet snart.

Ham her bliver min sidste hund... Vi har også to katte det må være selskabet for ham når han er alene. ;-)

Hej med dig .. Jeg har selv en hund som lider meget at seperationsangst. I sin tid da jeg fik han gik jeg til hundetræning med ham og hundetræneren var adfærdsbehandler. Han sagde at den klart bedste ide ville være at få en bur til ham. Når han så var alene skulle han derind og dette ville give hunden mere tryghed, da de normale omgivelser var alt for store og uoverskuelige for hunden. Han er rigtig glad for sin bur og han bruger det både til at sove i når vi er hjemme men selvfølgelig også til at opholde sig i når vi ikke er hjemme. Bret var løsningen for min hund og han er glad og tilfreds nu.