Skal jeg vælge ikke at få mine egne børn ?

Jeg sidder i den situation, at skal tage valget, om jeg vil ha børn eller ej.
(jeg er 30 år og han er 36 år)
Har været sammen med den skønneste mand i et år nu og han har selv 3 børn. Da vi mødte hinanden, spurgte han meget hurtigt om jeg skulle ha børn, til det svarede jeg, det ved jeg ikke. Dette var ærligt, for på da værende tidspunkt havde jeg gået i et par år og sagt til mig selv at hvis jeg ikke mødte ham jeg ville ha børn med, så skulle jeg heller ikke ha børn. Jeg har aldrig haft det sådan, at jeg skal ha børn, har altid været meget i tvivl.
Vi begyndte at se mere og mere til hinanden og jeg blev præsenteret for børnene, alt var skønt og jeg flyttede hurtigt ind. Og så skete det, alt gik galt, jeg blev sur når han havde børnene, gik med følelsen af at det han havde ville jeg få, og det gjorde mig frustreret. Det endte med at jeg flyttede. Lige pludselig fik jeg følelsen af, at det som han havde med sine børn, det ville jeg også opleve, den kærlighed og omsog man kan give sit barn. For 1 mdr. siden fortalte jeg ham at jeg ville ha et barn, den gik han så og tænkte meget over, men endte desværre med at det kunne han ikke give mig. Så lige nu står jeg i et meget stort dilemma. For jeg elsker ham over alt på jorden, og er ikke i tvivl om at jeg aldrig nogen sinde vil møde en mand der der behandler mig så godt som ham.
Skal jeg vælge kærligheden sammen med ham, eller vælge det næstbedste og få det barn❓
(Jeg vil aldrig ha en liv hvor der ikke er børn omkring mig, han har hans 3, i alderen 3 - 14 år, har selv 3 søskende der nok skal få deres.)
Jeg håber der er nogen, her ude, der har siddet i samme situation som jeg, som vil dele deres historie. :)
Mange Hilsner den fortvivlede

Hej
Hvis du elskede ham over alt på jorden, havde du ikke behov for at finde svar her.
Det at du spørger i debatten betyder jo at din kærlighed er splittet fordi du gerne vil have børn.
Du kalder det at få et barn for det næstbedste.
Mit barn er det bedste der skete for mig, mit ægteskab forliste.

Det vil sige at i kan jo alligevel ikke være sikre på at i holder sammen resten af livet.
I min bekendtskabs kreds er der måske 4 par jeg kan huske, der IKKE er blevet skilt eller flyttet fra hinanden.
Dine børn er der uanset om du har en kæreste eller ej. Kæresten eller du selv kan om måske 5, 8, 12 år sige nu vil i ikke mere.
Så står du tilbage med følesen af at du nok skulle have fået det barn.
Nok ikke med ham, men der er jo insemination.
Jeg tror nok at havde mine æggestokke klapperet så meget. Så måtte kæresten vige. For som jeg ser andre veninder og deres børn. Ja så må kæresten vige, hvis det bare ikke går. det er sjældent den anden vej. Heldigvis.

Man kan blive skilt fra sin ægtefælle, men man kan ikke blive skilt fra sine børn.
Det sidste ønsker de færreste iøvrigt.

Spørg dig selv, hvorfor du elsker en mand over alt på jorden, når han ikke vil give dig det, som du ønsker dig allermest, og som han selv har?
Og er det en tendens i dit kærlighedsliv?
Jeg tror desværre, det vil skævvride jeres forhold for meget, at han ønsker sig et helt andet liv, end du gør.

Manden melder ud han ikke vil have flere børn, forhold dig til det.
Hvad er vigtigst for dig?
Der er masser af uønskede børn i verden, vil du bidrage med flere?

Hvis hun får et barn er det jo netop ikke uønsket.
Der er andre muligheder end ham der har sagt fra.
Kunstig befrugtning er en og en anden er finde en mand der netop vil have børn. De findes skam.
Også selv om dem der ikke vil have børn eller er blevet ufrivilligt fædre råber højest.
Så findes de mænd der gerne vil have børn derude et sted.
Heldigvis eller udød vi skisme da inden en generation eller to. ;)

Et barn skal være ønsket af begge parter, det er ikke nok hun er skrug.
Det lader ikke til han elsker hende højt nok til han vil føje sig.
Altså må hun finde ud af om hun kan leve med det.Om hun vil vælge ham fra, for at få et barn.

Jeg synes du skal finde manden, der vil have børn med dig. Det kan godt være at du holder meget af ham du er sammen med nu, men husk: der er altid flere af "den eneste ene".
MEN når det er sagt forstår jeg også godt din kæreste. Han har tre børn i forvejen, og vi der har prøvet det, ved osse at der er meget arbejde og ansvar forbundet med en lille ny.

Hej Susanne 🙂
Har du været ude at flyve, har du set stewardessen vise hvordan, du skal forholde dig,hvis ilttrykket falder i kabinen? Sørg for at tage iltmasken på selv FØRST, derefter kan du hjælpe dine nærmeste.
De mand HAR sørget for sig selv! Nu er det din tur! ....og hvem siger, det ikke er ham der er næstbedst? Så giv ham "den bedste for dig" en chance - og få dine egne børn/barn.
For mig er det vigtigt at føle, hvad det gør ved mig, det der sker i mit liv. Mærk efter! Er der modstand? Vrede? Så er det ikke godt for mig, at være der 🙁 . Bliver jeg glad og får lyst til mere? Så tager jeg den derfra- 😉
Med kærlig hilsen
LoneBeHave 🙂

Kære fortvivlede.
Du har med den alder, du har nu, tiden for dig.
Han vil ikke have børn sammen med dig. Så er valget måske heller ikke så svært. Den kærlighed han føler for dig, må også kunne have plads til at I får børn sammen. Der er IKKE noget der hedder det bedste og det næstbedste i kærlighedsforhold. Her er man nødt til at vælge for sig selv også - om ikke andet for ikke selv at gå til grunde med sine egne følelser for og mod på at få sat nogle børn i verden.
Og han skal ikke have et ultimatum, for det bliver det ikke bedre af.Han er måske ikke moden nok, selv om han er 6 år ældre end du.
Og så skal du overveje, om ikke du er forelsket i FORELSKELSEN.
Det kan du ikke leve dit liv på.
Lyt til dine egne behov og find dig så en anden mand, hvis kærlighed til dig også rækker til at at få et par børn sammen med dig. Den mand findes derude et eller andet sted.
Han findes derude et eller andet sted!!!!
Og træf så et valg, der følger dine inderste tanker og følelser.
Held og lykke.

Nu kan jo så heldigvis selv vælge om hun vil blive og være barnløs eller finde en mand der gerne vil have børn.
Eller kunstig befrugtning.
Så jeg tror såmænd ikke detbarn bliver uønsket.
Jeg skriver ingen steder hun skal have det med ham der. Han har jo valgt. Men så må man jo håbe for ham han har fået klippet sædstrengene.
For ellers kan uheld jo ske.
Der er jo ingen prevention der r 100 % sikker, undtagen klippe strengene.
Så man må jo håbe han selv har taget ansvaret.
Men det har han sikkert ikke. 😉

30 år???
Så er det ved at være sidste udkald, hvis der er noget ventetid på at finde en rigtig dejlig mand der også vil have børn.

Først vil jeg gerne sige tusind tak for alle jer der har skrevet til mig og fortalt jeres mening og holdning.🙂
Det er første gang jeg har lavet et indlæg/blog og det er jo helt fantastisk det her.
Når jeg sidder og læser jeres input, er jeg ikke i tvivl om hvad det er jeg skal gøre, har jeg nok heller ikke helt været alligevel, men har nok haft brug for at høre at den beslutning jeg vil vælge er rigtig.
Så mange tak til jer alle sammen [l]

Det lyder godt du har en fornemmelse af hvad du vil.
For nogen gange kan man måske tage en beslutning, beseret lidt for meget på hvad der skrives her.
Og da det er dig, der skal leve med beslutningen.
Er det vigtigt du kan mærke den, er den rigtige for dig. 😉
[f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f]

Kære Susanne,
Velbekomme,
GOD JUL [l] [l]
og
PØJ,PØJ med fremtiden 🙂
Mkh
LoneBeHave

Hej der,
Jeg finder det meget egoistisk af ham at bestemme om din fremtid, han respektere dig ikke.
Jeg har selv tre børn, og det er det bedste der er sket for mig og min kone, uden dem tror jeg ikke livet har nogen mening. Jeg kender nogen som er i din situation, eller var, nu er hun over 50' så toget er kørt; det er verdens kedeligste par, så mit råd er Find en anden som ønsker en fremtid. Held og lykke, og glædelig jul 😃

Det at kalde en barn det næstbedste, allerede der tror jeg at du ikke skal tænke på at få børn. For et barn er ikke et legetøj man bare får fordi manden ikke vil give en det, eller noget der bare forsvinder hvis du skulle ønske det.
Jeg kender dig ikke. Men måske skulle du tænke over om denne "mand" er den rette for sig, og om du VIRKELIG ønsker et barn. Ikke fordi du ønsker at nogen elsker dig. For igen, det er et menneske der er snakke om 0.0

Jeg har fået formuleret mig meget forkert i det at der står at det næstbedst vil være at få et baren. Kan godt forstå i skriver til det som i gør. Men det jeg har ment er at en anden mand vil være næstbedst. Selvom det måske også er forkert at skrive, for den bedste vil selvfølgelig være den hvor man kan leve det liv sammen som begge har lyst til.

Hop på ham. Det er ikke emn verden
at sætte børn i.Se på verden SS

Man skal aldrig tænke sådan her. Men rigtig mange går fra hinanden, han har tre børn og det er måske nok for ham. Men hvis han en dag dør eller i går fra hinanden så står du alne.
Jeg ville finde en som ville det samme som mig, hvis jeg var dig. Hvis han elsker dig burde han jo også tænke på hvordan du har det med at det "kun" ham der har børn. De har jo en anden mor.
Du er 30 og kan godt nå at finde en som vil det samme. Hvis i går fra hinanden om 10 år, er du 40 og der vil jeg sige det er for sent. Og er bange for at du kommer til at fortryde at du ikke kommer til at opleve følelsen af at være gravid, tage sig af et lille spædbarn og få børnebørn en dag.
Det er ikke kun ham der skal bestemme, det er jo noget i burde samme om og blive enige om i fælleskab.

Hvorfor for sent, når man er fyrre? Min mor fik en efternøler som 41-årig, og han er da meget pæn😉Jeg fik selv mine børn da jeg var 36 og 37. I dag er jeg 43, og havde jeg tiden og lysten, er jeg sikker på, jeg kunne levere et par stykker ekstra.
Jeg er enig i, at manden ikke skal diktere, om hun skal have børn, og jeg ved, at uret tikker.
Synes bare, man skal passe på med den tro på, at alting slutter, når man fylder fyrre. 😃

Jeg vil sige at har hun muligheden, er det nu hun skal slå til.
Tja hvor gammel er man så når junior er 18 år?
Og hvor meget at ens barns liv oplever man og evn børnebørn?
Livet er ikke slut ved fyrre, men jeg ville mene der er nogen ting der bedst at gøre før.
Men jeg har ladet mig a´fortælle at først i tyverne har man 90 % af sine æg(somm kvinde) og når man rammer midt treidverne. Så er de 90 % af æggene væk. Som gør det noget mere svært at blive gravid.
Så jeg ville sige at skal det være, så skal hun nu. 😉