Til alle jer derude.....Hvis man er vild med en god venninde skal man så fortælle det, også hvis hun har en kæreste?
Har det nogensinde virket bare at fortælle det?
Har hørt man kan se i øjnene på en pige om hun har følelser for en, men hvad er det helt præcist man skal kigge efter?
tilføjet af Anonym
Et godt råd..
Hej Anders.
Jeg prøvede at sætte mig selv i pigens sted, og jeg tror altså, at jeg ville blive meget ked af det, hvis det var én af mine gode venner, der fortalte mig, at han var blevet vild med mig. Jeg tror, det hele er lidt nemmere, hvis hun ikke ved det. Medmindre du da kan se i hendes øjne, at hun er vild med dig?😉Hvis du ser hende på skolen med sin kæreste så læg evt. mærke til, hvordan hun kigger på ham. Eller læg mærke til om hun "smiler" med øjnene, når du taler med hende. På den måde tror jeg godt, du vil kunne finde ud af det..
Kærlig hilsen Julie.
tilføjet af Anonym
Hmm...
Hey Anders
Jeg synes det kommer an på hvordan jeres forhold er. Hvis I har et rigtig godt venskab du ikke vil ødelægge, synes jeg d skal tænke meget grundigt over det. Hvad er vigtigst? venskabet eller din kærlighed til hende? hvis du virkelig er meget vild med hende, synes jeg du skulle sige det til hende. men hvis det er noget du tror går over efter et stykke tid, så læd være med det. til det der med at kigge hende i øjnene. Kan ikke sige hvad du skal kigge efter, men hvis der er noget at se, så ved du selv hvad det er... Håber jeg ku hjælpe.
kh en pige på 16
tilføjet af Mig...
Jeg har selv været der...
Hej Anders.
Jeg har selv været der - dog i din venindes situation!
Det er ca 5 år siden. Jeg havde en hammer-god ven - vi hang nærmest sammen, så gode venner var vi. Han havde en kæreste på et tidspunkt, men lagde kraftigt an på mig, når hun ikk var der og valgte så selvfølgelig at slå op med hende. Jeg havde også et par kærester indimellem (det foregik over ca. ½-1 år). Min ven var sur og ked af det, når jeg var sammen med daværende kærester. Jeg vidste godt at han var vild med mig, men jeg var jo ikke vild med ham, så jeg havde jo intet imod at have en anden kæreste. På et tidspunkt var vi så sammen alligevel (ingen af os havde på daværende tidspunkt en kæreste), og pludselig fandt jeg ud af at jeg også var vild med ham.
Vi begyndte så at komme sammen og kom sammen i ca 4½ år, så slog han op! :o(
Så vil bare lige fortælle dig, at det godt kan ende lykkeligt for dig. Tror aldrig han fortalte mig, at han avr vild med mig, men det kunne jeg sagtens mærke!
Så held og lykke med det/hende.
Mange kærlige hilsner Mig...
tilføjet af anonym
selvbedrav
Har set på indlæggene, det viker som om at der er mange der kan se, at den anden meget got kan lide en.
Problemmer er (snakker af erfaring)
At hvis du kan lide en anden, så ser du faktisk ikke det rigtige, du ser det du vil se, nemlig at hun/han kan lide dig.
Det at du kan se det i den anden øje, tyder på at du ider under dette problem.
For rent fysisk er der ikke noget der ændre sit i øjet. (med mindre det var ment i overført betydning)
tilføjet af Anders II
Øjenkontakt
Det med øjnene var nu ment i overført betydning...eller rettere den måde piger kigger på en. Kigger længe og intenst den anden i øjet.
Til hende som har svaret som "Mig" kunne jeg godt tænke mig at høre hvad der pludselig gjorde hun ændrede hendes opfattelse af hendes daværende ven. Opførsel o.lign.
tilføjet af Mig....
Her har du et svar fra MIG! :o)
Jeg ved egentlig ikk helt hvad der pludselig skete. Vi var sammen og jeg lagde egentlig ikk rigtig mere i det, for vi var jo bare super gode venner, så hvorfor ødelægge det?!
Men efter nogle fester, hvor flere spurgte mig, hvorfor vi ikk var sammen igen og sårn, gik det lidt efter lidt op for mig, at jeg måske egentlig var lidt vild med ham.
Så egentlig ved jeg ikk helt, hvad der pludselig skete! Desværre! Men en forelskelse kan jo nemt komme som et lyn fra et klar himmel - hvilket den gjorde for mig!
Mange kærlige hilsner Mig...
tilføjet af Anders II
Skal i kvinder udfordres?
Har hørt fra mange at man måske burde distancere sig i forhold til den venninde man er vild med, for derigennem at skabe en slags usikkerhed hos pigen. Nogen tanker om dette emne kære kvinder?
Være en større "udfordring" for hende. Mere uforudsigelig mv?
tilføjet af Demos
fortæl
Fortæl fortæl fortæl!!! Har selv været i samme situation og fik aldrig fortalt noget, fordi jeg var bange for at miste hende og bange for nederlaget. Til sidst tror jeg hun fornemmede det og trak sig tilbage i tavshed. Det var et 10 gange så stort nederlag. No games....be honest, selvom det kan være hamrende svært
tilføjet af Anders II
Fortæl lidt mere
Kan du ikke uddybe hvilke signaler der var(fra hende) du hun fornemmede dine følelser og trak sig væk`?
Var i meget gode venner samtidig mens du var vild med hende eller var det blot et crush på en pige man ikke turde snakke med?
tilføjet af demos
Fortælling
Signaler synes jeg der var i starten, men nok ikke overdrevet. Svært at sige for som forelsket har man jo en tendens til at bilde sig alt muligt ind. Begrebet ønsketænkning besætter jo een. Men sikkert at hun flirtede lidt og var meget nærværende, men ved intet for jeg fik aldrig noget af vide eftersom hun jo trak sig tilbage i tavshed. Jeg var overhovedet ikke bange for hende. tværtimod. Jeg blev bare så afslappet og rolig sammen med hende. Noget der kom bag på mig for tidligere forelskelser har gjort mig nervøs i selskab med den pågældende kvinde. Men det var absolut ikke kun et crush. Det var sygelig uforløst og håbløs forelskelse, som blev til en forelskelse i drømmen om hende, tror jeg. Jeg fik aldrig fortalt hende det, da jeg kun fik halvanden chance. Greb den simpelthen ikke mens tid var.
Min forelskelse startede faktisk først da vi var på vej hjem fra den ferie - sammen med nogle andre venner - hvor vi havde mødt hnanden. Eller der gik det i hvert fald op for mig. Hun havde desværre en kæreste i forevejen, som hun lige havde mødt før vi tog afsted og det gjorde det svært. Vi svingede helt suverænt, som jeg aldrig har gjort med nogen anden. Og jeg kunne mærke hun virkelig kunne lide mig. Så derfor var jeg sikker på vi skulle være venner. Det var det jeg håbede på, men så tog følelserne magten.
Så hende kun 3 gange efter vi kom hjem. Ugen efter og så to måneder senere og til sidst tre uger efter igen.
Første gang - og under ferien - virkede hun meget fascineret og måske lidt flirtende. Den måde hun kiggede på mig, den måde hun talte til mig, den insisteren på at vi skulle ses hurtigt igen og de sms'er hun skrev. Vi aftalte at mødes ugen efter den første "date" og jeg besluttede at fortælle alt. Men så aflyste hun og tog på ferie med sin nye fyr. Og da hun kom hjem var hun ikke til at få fat i. Gik så en måned før det lykkedes at se hende...til en reunion. Et mareridt at sidde sammen med hende og de andre fra ferien og holde masken. Fik så lavet en ny aftale tre uger senere og der kunne jeg virkelig mærke at hun havde trukket sig tilbage. Var ikke så nærværende mere og flirtede på ingen måde. Men et andet problem var også at jeg troede hele tiden det ville gå over og så bare blive venner. For det var jo det jeg egentlig helst ville, nu når jeg godt vidste hun ikke var interesseret.
Og det var også medvirkende til at jeg ikke fik sagt noget. desværre betød det bare at jeg ikke kunne slippe hende og blev til sidst så syg, at jeg måtte krænge mine følelser ud i en patetisk mail. For jeg kunne ikke finde hendes adresse eftersom hun lige var flyttet. Men jeg skrev og det hjalp, selvom det ikke gik over lige med det samme. Og det sidder der stadig lidt endnu.
Men man bliver jo klogere jo længere væk man kommer fra det. Og nu kan jeg da se en masse ting, som jeg ikke villle indse mens forelskelsen stod på. Men intet er som sagt sikkert for jeg ved intet. Håber jeg tager fejl i nogle af de teorier jeg har. Og håber at finde ud af lidt mere en dag. Har et par nøgler som måske kan bruges, men det er svært at forsøge, for ignorance er simpelthen så ydmygende. Og jeg orker ikke at blive ignoreret igen.
Demos
tilføjet af Demos
tilføjelse til fortælling
Jeg bebrejder hende ikke noget, for hvad skulle hun gøre. Kan kun bebrejde mig selv, for ikke at have handlet. Men det er lærdom fra nu af.
Kunne måske have håbet på en eller anden form for svar på min mail, for det koster jo intet at skrive. Jeg skrev intet der kunne få hende til at blive sur eller pissed. Kun hvor meget jeg var forelsket i hende.
Men det ikke at få svar får een til at føle at man har begået noget kriminelt. Men det har jeg jo ikke. Det er da ingen skam at blive forelsket!!!
demos