Stofmisbrugere har svært ved passe på sig selv. Er det rigtigt at de får lov at holde hund eller andre dyr?
tilføjet af loejsermand
Husdyr og svagt stillede
Sagen er ikke så enkel - ligesom de fleste andre sager med sociale aspekter heller ikke er.
En del misbrugere (Ligemeget om det er stof eller alkohol) er landet, som de er, fordi de har nogle sociale brister. De har svært ved at begå sig i samfundet på vores fælles præmisser. Ofte har de svært ved at have et regelmæssigt arbejde og at have varige forbindelser med andre mennesker. En del har en psykiatrisk diagnose, en del har en lidelse, der endnu ikke er diagnosticeret (f.eks. Asbergers Syndrom, der er en Autistisk lidelse) og nogle er "bare" svage sjæle med enm rygrad som en regnorm.
Fælles for dem er, at nogle af dem faktisk kun har deres husdyr som ven, fortrolig og som en, de kan få lov at give omsorg. Jeg har set flere tilfælde, hvor dyret var det enestse, personen havde at leve for. Og du skulle se at udtryk de mennesker kan få i øjnene, når de får mulighed for at opnå det højeste, de reelt kan nå i deres liv: At have et dyr.
Så jeg vil snarere vende det om og påstå, at det på den måde er en slags omsorgssvigt at forbyde nogen at have hund i lejlighedskomplekser (der i forvejen er en slags kaninbure til opbevaring af mennesker)
På den anden side er det ikke rimeligt med mere end et husdyr til hver, i bologkomplekser, hvis vi alle skal kunne være her. Der må være grænser.
Men tak for dit indlæg
MVH
GL
tilføjet af Severinsen
Lidt firkantet set.
Faktisk tror jeg at de hjemløse behandler dyrene bedre, end menneskerne behandler de hjemløse. Så du kan vende spørgsmålet lidt på hovedet og stille spørgsmålet, om menneskene skal have lov til at holde hjemløse. Det sidste er noget vrøvl, for faktisk burde fænomenet ikke eksistere i en velfærdsstat som danmark.
tilføjet af Anonym sagsbehandler
Et husdyr
(helst en stor hund) kan også sikre et større tilskud fra kommunen - til hundemad!!!