Familieministeren lægger op til, at alle tre-årige børn skal testes i deres sprog, motorik og sociale kompetencer. Det skal bl.a. sikre, at børn får de bedste betingelser for et godt sprog.
Nogle mener, at det er et opgør med fri leg pædagogikken, andere frygter, at det fremrykker skolealderen.
Synes du, at det er en god idé?
*FedeBritt*
tilføjet af anonym
Nej nej nej
Jeg synes bestemt ikke det er en god ide. Børn skal have lov til at være børn så længe som muligt.
De forstår jo ikke en hujende hattefis af hvad sådan en prøve går ud på, og hvad det kan komme til at betyde for dem.
tilføjet af leif lalleglad
dokumentation
hej! kan du ikke lige smide et link ud, jeg vil gerne lige se hvad det er der ligge bag dit oplæg, før jeg farer op.
Meget enkelt kan det siges at barnet følger to paralelle udviklingstrin de første år, børn med et mindre aktivt ordforråd har ofte en bedre motorik og omvendt. jeg vil derfor gerne vide hvilken undersøgelsesmetode der ligger til grund for udtalelsen.
tilføjet af graf
Det var bedre
Det var bedre hvis de voksne lærte bruge et ordenligt sprog overfor børnene.
Mvh Graf
tilføjet af poppi
De bliver testet
intet nyt, efter skemaer i børnehaven, det har man gjort længe, derefter fortsætter testene fra bh. klassen.
tilføjet af centralbanken
storartet idé
Det lyder som en fremragende idé. Jo tidligere man finder ud af hvad de små duer til, jo tidligere kan man sætte ind med en målrettet indsats for at styrke deres svage sider. Hvis deres motorik ikke er optimal i 3-års alderen er det nemmere at indhente end hvis det først opdages senere hen. Og hvis skolealderen bliver fremrykket er det også nødvendigt at der bliver gjort et større arbejde for at børns sprog udvikles tidligere og bedre.
Al denne fri leg er vel heller ikke nødvendig for børn?
tilføjet af Pædagogen
Test er i orden!!!
Test er blot en specialiseret form for observation og børns motorik, sociale kompetencer osv bliver allerede i dag observeret i alle institutioner med henblik på at udvikle barnet hensigtsmæssigt i forhold til vores samfundsnormer, så at man vil teste børnene er da i orden. Det vigtige i det her er HVORDAN man vil bruge resultaterne af testen....
3'årige kan sagtens få en større sproglig udvikling, men på barnets betingelser, dvs. det skal leges ind med musik, bevægelse samt lege som forudsætter kommunikation.
Videnskabelig forskning påviser, at børn helt op til 8-9 år er mest modtagelig for læring såfremt de er fysisk deltagende med hele kroppen, også kaldet learning by doing.
Et lille PS: Der eksisterer ikke fri leg... men der eksisterer fri leg indenfor de rammer der er afstukket af normer, voksne og samfund. Denne rammebestemte frie leg er ekstremt vigtig for barnets selvstændighedsudvikling, idet det er her barnet bla. lærer at tage beslutninger, tage hensyn til andre, og lærer reglerne for social interaktion med andre.
tilføjet af jannien
Kommer an på
hvordan de vil bruge det.
Hvis en test kan bruges til, at opdage talefejl, og sproglige- og motoriske indlæringsvanskeligheder i en tidlig alder, så er det vel kun godt. Så kan der tages fat om problemet før skolealderen, og måske kan senere problemer undgås.
Men hvis der ikke bliver taget hensyn til resultaterne af testen, så er det jo meningsløst.
tilføjet af Kamilla20
Hmm..?
Nej, det er ikke en god idé. Børn skal have lov til at være børn. Jeg kan godt se, at samfundet vil have børn, som udvikler sig den rigtige vej, men come on??! 3 ÅR??
På et tidspunkt var der et interview med nogle børn fra Holland, fordi børn fra Holland var meget bogligt dygtige og lå nr. 1 på verdenslisten af børn der staver og læser bedst. I interviewet bliver børnene spurgt om de kan lide at gå i skole og ikke ét barn svarede ja...
Det er det vi får ud af, at teste vores børn i så tidlig en alder.
Er hele vores samfund virkelig bygget sådan op? Skal børn være ingeniører som 5-årige eller hvad er det vi stræber efter?
Line.