Skrabeloddet
Hej solstråler
Jeg har i længere tid gået og funderet over et tænkeligt scenarie. Lad os forestille os, at det så småt er ved at nærme sig juletid. Julen er jo en herlig tid på året. Gaveræs og sprængte bukseknapper samt tomme pengepunge. Sommetider inviterer venner og bekendte også på de såkaldte julespil. Man ryster et bægre med en terning i, og julepakker skøjter op og ned ad bordet.
MEN HOV VENT nu lige engang, Berit inviterede jo til pakkespil i foregårs, og vi har endnu ikke fået købt en billig gave. Så uden at tænke rationelt og langsigtet, går vi ned på tankstationen og erhverver os et skrabelod. Det hedder vidst Quick, og man kan vinde en million. Vel og mærke hvis man er heldig.
Vi ankommer hos Berit, glade og tilfredse over at vi nåede at anskaffe os en gave. Vi har dog i mellemtiden tænkt meget over valget af gaven. Var det nu det rigtige at købe et skrabelod. Tænk nu hvis der er gevinst?
Spillet går i gang, pakkerne flyver rundt om ørene på en. Spillet slutter. Lille kusine Gertrud fik vores gave. Hun skraber, men vi har for længst forladt rummet. For tænk nu hvis hun vandt.
Så mit spørgsmål er: Ville I være i stand til at købe et skrabelod som gave?
Jeg ville ikke. Det er jeg alt for pengegrisk til. Jeg er jo trossalt vokset op i et kapitalistisk samfund hvor individualismen hersker. MIG, MIG, MIG - og kun mig. Sådan er det jo nu om dags.
Jeg har i længere tid gået og funderet over et tænkeligt scenarie. Lad os forestille os, at det så småt er ved at nærme sig juletid. Julen er jo en herlig tid på året. Gaveræs og sprængte bukseknapper samt tomme pengepunge. Sommetider inviterer venner og bekendte også på de såkaldte julespil. Man ryster et bægre med en terning i, og julepakker skøjter op og ned ad bordet.
MEN HOV VENT nu lige engang, Berit inviterede jo til pakkespil i foregårs, og vi har endnu ikke fået købt en billig gave. Så uden at tænke rationelt og langsigtet, går vi ned på tankstationen og erhverver os et skrabelod. Det hedder vidst Quick, og man kan vinde en million. Vel og mærke hvis man er heldig.
Vi ankommer hos Berit, glade og tilfredse over at vi nåede at anskaffe os en gave. Vi har dog i mellemtiden tænkt meget over valget af gaven. Var det nu det rigtige at købe et skrabelod. Tænk nu hvis der er gevinst?
Spillet går i gang, pakkerne flyver rundt om ørene på en. Spillet slutter. Lille kusine Gertrud fik vores gave. Hun skraber, men vi har for længst forladt rummet. For tænk nu hvis hun vandt.
Så mit spørgsmål er: Ville I være i stand til at købe et skrabelod som gave?
Jeg ville ikke. Det er jeg alt for pengegrisk til. Jeg er jo trossalt vokset op i et kapitalistisk samfund hvor individualismen hersker. MIG, MIG, MIG - og kun mig. Sådan er det jo nu om dags.