Stakkels Anders Fogh
Man kan da ikke have andet end ondt af den nyvalgte statsminister.
Godt nok kunne han på valgnatten se sit parti gå tilbage samtidig med at regeringsgrundlaget blev mindre. Men han forsøgte da at sælge den som om han var blevet styrket af vælgernes dom.
Men siden er det da gået helt galt for ham.
Overforbrugsministeren lavede skandale og måtte gå. Krampagtig forsøgte nogle at holde fast i at hun da havde gjort det godt og kunne vende tilbage igen på et tidspunkt. Det tales der ikke mere om efter at skandalesagerne ikke vil forsvinde i forbindelse med hende og hendes mands måde at agere på.
Så kom regeringsgrundlaget hvor man klart afviste at overholde valgløftet omkring dankortet. Samtidig blev det afsløret at vicestatsministeren havde spillet dobbeltspil overfor butikserhvervet. Efter flere dages "dødsdans" måtte regeringen så skifte kurs en gang til og gennemføre en løsning som skabte surhed både blandt bankerne og butikkerne.
Samtidig indholdt regeringsgrundlaget også en aflivning af valgløftet om gratis adgang til museer. Dog kunne det blive til hele to stk. museer med gratis adgang i KØBENHAVN. Så var Kultur-Brian sat på plads.
Så kom statsministerens egen åbningstale. Det centrale afsnit omkring regeringens store succes med skattelettelser og bekæmpelse af arbejdsløshed blev præsenteret som noget af det mest vellykket samtidig med at det blev offentliggjort, at 4. kvartal af 2004 bød på en uhørt nedlæggelse af arbejdspladser - især inden for industrien.
Og lige bagefter kom så nyheden om at en af Venstres egne ministre går så meget ind for udviklingsbistand at hun og hendes mand uden om reglerne har hentet nogle af dem op for at arbejde i mandens landbrug.
Den blev godt nok forsøgt afværget ved at fortælle at det var hendes mand der var moralsk anløben - selv havde hun intet vidst om hans virksomhed.
Men det må have kaldt på tåre i den stakkels statsministers øjne da det så blev afsløret, at ministerens egen hushjælp også var hentet op som led i en ulovlig udviklingshjælp. Det har hun sikkert heller ikke vidst noget om - men efterhånden melder spørgsmålet sig om vi har en regering fyldt med medlemmer der ikke ved noget om hvad der sker i deres hjem.
Eller har de bare taget ved lære af Thor P alle sammen i håb om at det aldrig får konsekvenser?
I givet fald skal de blot se på Tove Fergo. Hun ved hvad det vil sige at møde vælgernes dom, og Thor P gik så meget tilbage i personlige stemmer, at også han må frygte det næste valg.
At det så under åbningsdebatten blev afsløret, at det bliver mere end svært at holde alle regeringens valgløfter og få opfyldt hele sit regeringsgrundlag var ekstra uheldigt. For DF har åbenbart lyst til at vise at man kan skabe flertal uden om regeringen på en række områder som ikke indgår i regeringens økonomiske politik.
Alle disse sager har skabt så mange ridser i den nye regerings image, at det vil tage lang tid før optimismen er tilbage igen.
Men når man nu ved hvor vigtigt det er for statsministeren at have kontrol med situationen. At være den der udlægger dagsordene og som ikke kan lide svage mennesker der begår fejl - ja så må det jo være en frygtelig periode manden i øjeblikket oplever. Og mon ikke han allerede er ved at fyre udviklingsministeren?
Men han og hans regering er da garanti for at vi går en rigtig sjov revysæson i møde.
Godt nok kunne han på valgnatten se sit parti gå tilbage samtidig med at regeringsgrundlaget blev mindre. Men han forsøgte da at sælge den som om han var blevet styrket af vælgernes dom.
Men siden er det da gået helt galt for ham.
Overforbrugsministeren lavede skandale og måtte gå. Krampagtig forsøgte nogle at holde fast i at hun da havde gjort det godt og kunne vende tilbage igen på et tidspunkt. Det tales der ikke mere om efter at skandalesagerne ikke vil forsvinde i forbindelse med hende og hendes mands måde at agere på.
Så kom regeringsgrundlaget hvor man klart afviste at overholde valgløftet omkring dankortet. Samtidig blev det afsløret at vicestatsministeren havde spillet dobbeltspil overfor butikserhvervet. Efter flere dages "dødsdans" måtte regeringen så skifte kurs en gang til og gennemføre en løsning som skabte surhed både blandt bankerne og butikkerne.
Samtidig indholdt regeringsgrundlaget også en aflivning af valgløftet om gratis adgang til museer. Dog kunne det blive til hele to stk. museer med gratis adgang i KØBENHAVN. Så var Kultur-Brian sat på plads.
Så kom statsministerens egen åbningstale. Det centrale afsnit omkring regeringens store succes med skattelettelser og bekæmpelse af arbejdsløshed blev præsenteret som noget af det mest vellykket samtidig med at det blev offentliggjort, at 4. kvartal af 2004 bød på en uhørt nedlæggelse af arbejdspladser - især inden for industrien.
Og lige bagefter kom så nyheden om at en af Venstres egne ministre går så meget ind for udviklingsbistand at hun og hendes mand uden om reglerne har hentet nogle af dem op for at arbejde i mandens landbrug.
Den blev godt nok forsøgt afværget ved at fortælle at det var hendes mand der var moralsk anløben - selv havde hun intet vidst om hans virksomhed.
Men det må have kaldt på tåre i den stakkels statsministers øjne da det så blev afsløret, at ministerens egen hushjælp også var hentet op som led i en ulovlig udviklingshjælp. Det har hun sikkert heller ikke vidst noget om - men efterhånden melder spørgsmålet sig om vi har en regering fyldt med medlemmer der ikke ved noget om hvad der sker i deres hjem.
Eller har de bare taget ved lære af Thor P alle sammen i håb om at det aldrig får konsekvenser?
I givet fald skal de blot se på Tove Fergo. Hun ved hvad det vil sige at møde vælgernes dom, og Thor P gik så meget tilbage i personlige stemmer, at også han må frygte det næste valg.
At det så under åbningsdebatten blev afsløret, at det bliver mere end svært at holde alle regeringens valgløfter og få opfyldt hele sit regeringsgrundlag var ekstra uheldigt. For DF har åbenbart lyst til at vise at man kan skabe flertal uden om regeringen på en række områder som ikke indgår i regeringens økonomiske politik.
Alle disse sager har skabt så mange ridser i den nye regerings image, at det vil tage lang tid før optimismen er tilbage igen.
Men når man nu ved hvor vigtigt det er for statsministeren at have kontrol med situationen. At være den der udlægger dagsordene og som ikke kan lide svage mennesker der begår fejl - ja så må det jo være en frygtelig periode manden i øjeblikket oplever. Og mon ikke han allerede er ved at fyre udviklingsministeren?
Men han og hans regering er da garanti for at vi går en rigtig sjov revysæson i møde.