7tilføjet af

Statsamtet

Hej alle
I uge 38 skal min ex og jeg i Statsamtet, for at få bedre styr på vores separation, samvær, børnenes bopæl og så videre.
I den forbindelse vil jeg gerne høre fra andre der har været en tur i Statsamtet, og samtidig kan fortælle mig hvordan jeg skal opføre mig og ikke mindst ikke skal opføre mig.
Har du nogle gode fif, kommentarer til hvad man bør sige når man er i Statsamtet ?
Vi har lavet en foreløbig samværsordning der hedder 9/5 (jeg har børnene 5 dage), men jeg har gjort det klart overfor alle at jeg mener at en 7/7 ordning er det bedste for vores børn.
Statsamtet er gjort opmærksom på at vi er uenige om børnenes bopæl.
Så kom med dine erfaringer fra mødet i Statsamtet.
tilføjet af

Du vil blive bedt om at argumentere

for din 7/7 ordning, så start hellere her. 😉
tilføjet af

sæt dig ind i det selv også

for det første:
statsamt er der intet der hedder længere.
Det er statsforvaltningen nu.
Du kan få brochurer, og du kan finde rådgivning (på nettet, telefonnumre) til bla. advokater under advokatvagten (de tar ikke din sag gratis, men rådgiver gratis).
Og så synes jeg DU skal huske, at det handler om at gøre det så lidt svært som muligt for alle. Altså at gøre det let for jer alle. Også hvis din eks er ret svær. Det giver bedre stemning til at komme igennem også i årene der kommer.
tilføjet af

Du skal bare huske....

Du skal bare huske og tale pænt ingen grund til at tilsvine hinanden og hvis hun gør det så sig stop imens legen er god. Det er jo trods alt børnene det handler om! Men fortæl dem hvorfor du mener at det skal være 7/7 og hvad du syntes er en god idé! Held og lykke!
tilføjet af

Børnenes tarv........

Hvis du tager udgangspunkt i børnenes tarv og ikke dit eget behov, samtidig taler pænt og ikke hidser dig op, så skulle du være godt på vej.
Jeg håber virkelig for jer alle at i kommer igennem det uden sværdslag og at børnene ikke lider for megen overlast.
Husk på det er erfarne personer der sidder derinde, de fleste kan gennemskue dine intentioner 😉
Løvemor
tilføjet af

Ok ....

Mit hovedargument er, at børnene har lige så meget ret til at være sammen med deres far som til at være sammen med deres mor, og da vi begge har bopæl meget tæt på skolen og børnehaven, mener jeg ikke at børnene kommer til at lide under en 7/7 ordning, tvært imod.
Da min ex-kone altid har haft faste aftenvagter, er det mig der har haft ansvaret for børnene når jeg er kommet hjem fra arbejde, hvilket vil sige at det er mig der har sørget for aftensmad, bad og for at putte børnene i seng halvdelen af deres liv. Denne tryghed og dette samvær som børnene har haft med mig, mener jeg ikke bør tages fra dem, derfor bør det være en 7/7 ordning.
tilføjet af

Børnenes tarv ??

Er denne situation børnenes tarv ?
Jeg har inviteret vores børn til min fødselsdag tirsdag aften fra kl. 17, med overnatning til onsdag morgen, hvor jeg vil køre dem i skole og børnehave.
Min ex afviser overnatningen hos mig, da det er i hendes samværsperiode. Efterfølgende siger hun til mig, at det er mig der skal forklare børnene, at de ikke kan overnatte hos far aligevel [:*(]
I mine øjne er det overhovedet ikke børnenes tarv, hvad siger i ?
tilføjet af

HVad er bedst for børnene

Jeg synes ikke det er børnenes tarv, at hverken du eller din ex aftaler ændringer af samvær el. lign. før I fortæller det til børnene.
Jeg kan godt forstå, du gerne vil se dine børn til din fødselsdag, men du gør børnene til gidsler, når du har inviteret dem uden at cleare med deres mor først.
Ud fra den vinkel kan jeg sagtens forstå, at din ex vil have at du giver børnene beskeden. Det er jo dig der har ændret noget, som ikke er aftalt mellem forældrene.
Og når du giver dem beskeden, så lad for himslens skyld være med at krydre beskeden med alle mulige sure og bitre bemærkninger om, at det er deres mors skyld. Børn er meget meget loyale over for begge forældre, og lige nu ved de ikke hvilket bedn de skal stå på, og når I så fremstår uenige, bliver det endnu værre.
jeg står selv midt i en træls seperation, og hold op hvor må man æde mange kameler. Min ex opfører sig fuldstændig tåbeligt, og jeg har tit lyst til at fortælle men børn, hvordan det hele hænger sammen. Med hvad pokekr skal de bruge det til - de bliver bare kede af det og forvirrede. Jeg kan meget tydeligt se, hvor hurtigt mine børn har fundet ud af at livet fortsætter selvom mor og far er skilt. De har ikke opdaget at separationen ligger i statsforvaltningen og bodelingen i retten. Og det skal de heller ikke. Det er nemlig ikke deres tarv.
Når det er sagt :-) -kan jeg godt forstå, at du er skuffet over din ex's holdning til din fødselsdag. jeg kan anbefale dig, at næste gang du gerne vil lave om på noget, så forklar hende i god tid - og INDEN børnene involveres - at du gerne vil sådan og sådan - og så spørge hvordan I i fællesskab kan få det til at lykkes. Det er sjældent samarbejde man har lyst til med sin ex, men jeg er ret sikker på, at det vil give resultater. Måske ikke første elelr anden gang, men så tredje eller fjerde. Når hun opdager at du er venligt indstillet og kun er ude på at gøre det bedste for jeres børn.
Håber du trods alt besvær er i humør til at vente med at fejre fødselsdag med dine børn til næste gang de er hos dig. Måske er det en af børnenes fødselsdag næste gang, du ikke kan være med til - og så er det da godt at vide dem, at fødselsdage kan man sagtes fejre på andre dage. Det er måske ikke den optimale løsning, men i en skilsmisse er der jo den slags ændringer man også bliver nødt til at acceptere. Og når ens børn ser, at forældrene ser løsninger og muligheder istedet for problemer, så bliver de lettede og trygge.
Rigtig gød fødselsdag[f]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.