Stempling af afvigere.
I landsbysamfundet, hvor alle ved alt om alle, har afvigere såsom forbrydere trange kår.
Voldsmanden bliver nægtet adgang til kroen, for krofatter vil ikke have slagsmål, der giver stedet et dårligt ry og skræmmer gæster væk.
Tyven bliver holdt øje med – kører han rundt i en ny bil, bliver hans adkomst til køretøjet gransket.
Den pædofile skal ikke så meget som nærme sig børn, før han bliver jaget bort.
Det er ikke nemt at følge et kald som forbryder i landsbyen.
Antallet af forbrydelser bliver lavt.
Forbrydere rejser helst bort til storbyer eller andetsteds, hvor de ikke bliver genkendt af alle.
De kan altid finde intetanende ofre der.
I landsbyen risikerer de desuden selv at blive ofre.
Som minimum møder de afvisning og mistro som ovenfor beskrevet – men diskriminationen kan sagtens udarte til grov forfølgelse og vold, når de øvrige beboere kommer i lynchstemning – en passende mængde bajere kan hurtigt forvandle pæne borgere til pøbel.
Samfundet vælger at beskytte forbryderne mod dette, idet de får lov til at være anonyme.
Men dette valg medfører, at mange uskyldige prisgives som intetanende ofre for de kriminelle.
Og hele befolkningsgrupper diskrimineres, fordi der er mange forbrydere blandt dem, som ikke kan skelnes fra resten af gruppen.
Hvis samfundet i stedet for afmærkede eller stemplede forbrydere rent fysisk, så alle kunne genkende dem som - voldsmænd – tyve – eller pædofile – eller hvad de nu er - ville de få vanskeligt ved at gøre andre til ofre - og kun forbryderne selv ville blive diskrimineret – ikke alle andre, der ligner dem af udseende.
Og mon det ikke trods alt er nemmere at få pæne borgere til at afholde sig fra pøbelaktiviteter overfor forbrydere – end at bekæmpe fordomme og racisme.
Voldsmanden bliver nægtet adgang til kroen, for krofatter vil ikke have slagsmål, der giver stedet et dårligt ry og skræmmer gæster væk.
Tyven bliver holdt øje med – kører han rundt i en ny bil, bliver hans adkomst til køretøjet gransket.
Den pædofile skal ikke så meget som nærme sig børn, før han bliver jaget bort.
Det er ikke nemt at følge et kald som forbryder i landsbyen.
Antallet af forbrydelser bliver lavt.
Forbrydere rejser helst bort til storbyer eller andetsteds, hvor de ikke bliver genkendt af alle.
De kan altid finde intetanende ofre der.
I landsbyen risikerer de desuden selv at blive ofre.
Som minimum møder de afvisning og mistro som ovenfor beskrevet – men diskriminationen kan sagtens udarte til grov forfølgelse og vold, når de øvrige beboere kommer i lynchstemning – en passende mængde bajere kan hurtigt forvandle pæne borgere til pøbel.
Samfundet vælger at beskytte forbryderne mod dette, idet de får lov til at være anonyme.
Men dette valg medfører, at mange uskyldige prisgives som intetanende ofre for de kriminelle.
Og hele befolkningsgrupper diskrimineres, fordi der er mange forbrydere blandt dem, som ikke kan skelnes fra resten af gruppen.
Hvis samfundet i stedet for afmærkede eller stemplede forbrydere rent fysisk, så alle kunne genkende dem som - voldsmænd – tyve – eller pædofile – eller hvad de nu er - ville de få vanskeligt ved at gøre andre til ofre - og kun forbryderne selv ville blive diskrimineret – ikke alle andre, der ligner dem af udseende.
Og mon det ikke trods alt er nemmere at få pæne borgere til at afholde sig fra pøbelaktiviteter overfor forbrydere – end at bekæmpe fordomme og racisme.