Stuearrest til børn

Jeg kan huske, da jeg var barn, vankede der tit stuearrest til mig. (Lad os ikke komme ind på hvad jeg havde gjort) En ydmyg straf at sidde på sit værelse 1 uge og se alle ens legekammerater udenfor vinduet, som ikke kan forstå at man ikke kommer ud og spiller fodbold.
Har aldrig givet mine egne børn stuearrest, da jeg selv synes det var ydmygende.
Hvad med Jer, giver i børnene sturearrest og hvorfor?

men jeg håber og tror ikke jeg kommer til at give ham stuearrest. Jeg synes ikke det gavner en skid, gør bare begge parter kede af det.

Jeg gav engang mine børn stuearrest en hel sommerferie og ryddede alle deres legesager ud af værelset!
De havde i den allerførste uge af en sommerferie leget Robin Hood sammen med nogle legekammerater på en fraflyttet bondegård og hele banden måtte springe ud ad ladeloftslemmen, da alt pludslig stod i flammer!
Alle unger stod forpustet hjemme hos mig, brandbilerne susede, og jeg tilkaldte politiet. Gården nedbrændte!
Jeg var ugleset i landsbyen herefter, for sådan noget skulle man vist bare holde sin kæft med! Så ville det aldrig blive opdaget!
Alle familier fik en stor regning - svarende til x antal involverede børn.
Min forsikring betalte alt, mens andre måtte gå fra hus og hjem.
Den slags hemmeligheder vil jeg ikke have med mine børn og min straf til dem, var altså 7 ugers stuearrest!
Noget du vil spørge om???

jeg har så et spørgsmål, skal man lade ens børn få lov til ikk at høre efter og bare komme hjem når det passer dem?
Jeg siger til min datter at hun skal være oppe kl 19, men leder tit efter hende efter kl 20.30 og der skulle hun gerne ha ligget i sin seng i ca 30 min.
Jeg gir så ikk min datter 1 uges stuearrest, men hun får ikk lov til at være ude dagen efter.
Er det så at være for hård ved ens datter som kun er 9½ år gammel. Det syns jeg så ikk.
Jeg selv kunne få op til 14 dages stuearrest da jeg var barn. Men dengang fik man jo også en i røven og kom i seng med det samme.

Jeg kan godt følge dig.
Min/mine havde fået samme tur.

ordentlig opdragelse fra starten, skulle det ikke være nødvendigt at straffe børnene, hverken fysisk eller psysisk.

jeg har så det store problem at kommunen ikk kan andet end at rakke ned på min opdragelse, som lyder på: at min datter selv skal tage tøj på og ordne sit værelse husk hun er 9½. og så skal hun gå i skole selv, resten ta jeg mig af plus at ordne hendes lillesøster og få hende afsted og hente hende igen. den store kan jo så også gå hjem fra fritidshjem selv, der er ingen veje hun skal over. Jeg slår aldrig mine børn, men hvis vi leger for sjov og dasker til hinanden ikk hårdt, så er det jo okay, men når hun begynder at slå rigtigt så siger jeg fra og så er legen slut. Det skal jo ikk gåover til at man direkte er voldelige i legen. Jeg oplever så nede i vores går at nogle 2 generationsbørn slår og er voldelige overfor deres søskende og andre og har ikk den store lyst til at lade mine børn være nede alt for længe. Men jeg kan jo ikk blive ved med at bede deres forældre lære deres børn at det er forkert, når disses forældre bare er ligeglade og siger: Mine børn må hvad de vil. Og det værste er at kommunen ikk træder ind der.
Nå nu er det vidst blevet lidt langt det indlæg her. griner

det er meget sjældent min datter får en stuearrest hun har fået 2 på 9½ år. Og det var for at forsvinde op til andre og der mener jeg så at det er forkert af andre forældre at lade dem blive når kl er godt 21.

Det er sgu for dumt, hvis ungerne ikke vil høre efter, er det udelukkende udtryk for, at man selv har spillet falit, og det skal de vel ikke straffes for...
Jeg har selv en dreng på 10 år, og han gør ikke noget, der ville kunne udløse en sådan straf -og husk så "Børn har brug for kærlighed", især når de ikke fortjener den".
Det er aldrig børnenes skyld...

men hvad vil du så gøre den dag din ikk kommer hjem til tiden eller kan findes de stedr du tror han er. skal han så bare ha lov til ikk at få skæld ud? jeg slår jo ikk mine børn jeg skælder hende bare ud stille og roligt ved at snakke med hende og sige at jeg har været nervøs og bange. Hun har ikk været sent ude efter jeg snakkede med hende, men hun glemmer tit at fortælle hvor hun går hen og hvem hun går op til. Det har vi så også snakket om.

at jeg reagerer på dit indlæg for at prøve at korrigere dig... Godt at du ikke slår, eller råber lungerne ud - men jeg synes faktisk heller ikke det er fair at bruge følelsesmæssig afpresning. Det må vel bare handle om at du 'ikke vil have det' og ikke om at hun skal værne om dine følelser for at undgå at gøre dig 'nervøs' eller 'bange'. jeg hører tit forældre, ud af misforstået behov for at kommunikere følelser ud, bruge de vendinger. 'Mor bliver bange når du kravler så højt op i træet' - de bliver tvunget til at tage ansvaret for de voksnes følelser - ikke fair synes jeg, og heller ikke særligt ansvarligt af de voksne, ikke at stå ved deres ansvar; nemlig at kræve en ret: altså 'kom ned fra træet' og tage den eventuelle konflikt der måtte ligge i det..
Bare lige en fod note..

Jeg fik 3 måneders stuearrest for at pjække fra skole endag..
hader mine forældre..
Får hele tiden stuearrest er næsten aldrig udenfor..

hvad synes i er retfærdigt for at min 17-årige dreng har kørt beruset i min bil mens jeg var på ferie??

13 årig dreng.. jeg tror jeg hader mine forældre mere end nogen andre i verden.. lige nu ønsker jeg dem væk, hovedsageligt pga stuearrest.

Jeg har mange gange været i situationer som er yderst tilsvarende. og har erfaret at det bedste nok ville være bare at fortælle ham hvor skuffet du er over hans adfærd. Der vil blot vokse et indre had og en frustration inde i ham hvis du spærre ham inde på et værelse eller lignende..