svært at vælge
Bedst som jeg har valgt en ny vej i mit liv, så dukker der andre tanker op, som gør, at jeg bliver i tvivl om den vej/kærlighed til mig selv, mon også er det rigtige...
Når man siger farvel til noget, siger man samtidig også goddag til noget andet....
Måske kan jeg få lidt mere styr på mine tanker, ved at skrive herind, måske kommer der nogle meninger...
Min historie:
Jeg kørte galt med min bil forleden og den gik i stykker for mange mange penge, så meget, at jeg ikke ville ofre penge på, at få den lavet, selvom jeg kunne låne penge og afdrage....bilens ødelæggelse var med til, at ændre hele min tilværelse...
Jeg er på kontanthjælp det næste ca. halve år, (for dernæst at studere, så da har jeg godt nok ca. 2000 kr mere pr. mdr.) så det var også en af grundende til, jeg ikke ville ofre penge på bilen, jeg går på kursus i samme by, hvor jeg bor, men skal transportere min søn på cykel et lille stykke vej hver dag til børnehaven - noget besværligt også når der skal handles ind ....men jeg sparer penge, så nu har jeg i fremtiden ingen økonomiske store problemer, så er jeg nu fri for, at tænke på, at der ikke er råd til et par nye sko til børnene og andre praktiske ting. Jeg får nu masser af frisk luft, motion og taber nok også et par overflødige killo...
Men jeg var rigtig glad for min bil, så en lille krise over at have "mistet" bilen er ikke sjovt, for nu skal jeg ud i alt slags vejr, friheden til at køre ud til familie og terapeuten, som jeg snart skulle starte hos, hvor der skulle bearbejdes nogle vigtige ting, for jeg bedre kunne klare livet, er nu ikke muligt mere, for det ligger for langt væk til at tage bussen og for vanskeligt at ta bussen, hverdagen skal jo også hænge sammen......
Måske kan jeg finde en anden god terapeut, og håbe på, at kommune vil give bevilling til dette, da den anden terapeut var gratis, da det var en psykiater....
Lige meget, hvad jeg end vælger, så er der fordele og ulemper, men når jeg har taget en endelig beslutning, så må jeg jo få det bedste ud af dette....
Når man siger farvel til noget, siger man samtidig også goddag til noget andet....
Måske kan jeg få lidt mere styr på mine tanker, ved at skrive herind, måske kommer der nogle meninger...
Min historie:
Jeg kørte galt med min bil forleden og den gik i stykker for mange mange penge, så meget, at jeg ikke ville ofre penge på, at få den lavet, selvom jeg kunne låne penge og afdrage....bilens ødelæggelse var med til, at ændre hele min tilværelse...
Jeg er på kontanthjælp det næste ca. halve år, (for dernæst at studere, så da har jeg godt nok ca. 2000 kr mere pr. mdr.) så det var også en af grundende til, jeg ikke ville ofre penge på bilen, jeg går på kursus i samme by, hvor jeg bor, men skal transportere min søn på cykel et lille stykke vej hver dag til børnehaven - noget besværligt også når der skal handles ind ....men jeg sparer penge, så nu har jeg i fremtiden ingen økonomiske store problemer, så er jeg nu fri for, at tænke på, at der ikke er råd til et par nye sko til børnene og andre praktiske ting. Jeg får nu masser af frisk luft, motion og taber nok også et par overflødige killo...
Men jeg var rigtig glad for min bil, så en lille krise over at have "mistet" bilen er ikke sjovt, for nu skal jeg ud i alt slags vejr, friheden til at køre ud til familie og terapeuten, som jeg snart skulle starte hos, hvor der skulle bearbejdes nogle vigtige ting, for jeg bedre kunne klare livet, er nu ikke muligt mere, for det ligger for langt væk til at tage bussen og for vanskeligt at ta bussen, hverdagen skal jo også hænge sammen......
Måske kan jeg finde en anden god terapeut, og håbe på, at kommune vil give bevilling til dette, da den anden terapeut var gratis, da det var en psykiater....
Lige meget, hvad jeg end vælger, så er der fordele og ulemper, men når jeg har taget en endelig beslutning, så må jeg jo få det bedste ud af dette....