sønderknust
En ensom jæger ser en skøn kvinde komme ud af den dybe skov på den anden siden af floden. Hun vinker til ham og synger:
Kom, oh ensomme jæger i skumringens stilhed!
Kom, kom! Jeg savner dig, jeg savner dig!
Nu vil jeg favne dig, favne dig!
Kom, kom! Min rede er nærved, min rede er nærved.
Du ensomme jæger, kom nu i skumringens stilhed!
Han kaster sine klæder og svømmer over floden, men pludselig flyver hun bort som en ugle og ler spottende. Han prøver at svømme tilbage, men dør i den kolde flod.
Kom, oh ensomme jæger i skumringens stilhed!
Kom, kom! Jeg savner dig, jeg savner dig!
Nu vil jeg favne dig, favne dig!
Kom, kom! Min rede er nærved, min rede er nærved.
Du ensomme jæger, kom nu i skumringens stilhed!
Han kaster sine klæder og svømmer over floden, men pludselig flyver hun bort som en ugle og ler spottende. Han prøver at svømme tilbage, men dør i den kolde flod.