Søster, datter og mellemmand samtidig :S

Vores familie har altid været præget af stridigheder, misforståelser og andet skidt. Nu er jeg desværre havnet midt i det hele.
Min lillebror på 15 og jeg har samme forældre. De blev skilt for snart 13 år siden. Siden har vores mor giftet sig igen, hvilket har resulteret i at vi har fået en halvlillebror på nu 8 år. Vores far har også fundet sig en ny som har 2 børn fra et tidligere forhold.
Vores nuværende problem er mellem min 15-årige lillebror og vores mor. Min lillebror vil gerne have fast adresse hos vores far igen (det har vi haft i nogle år tidligere) og har åbenbart i hele forløbet (faktisk i noget der nærmer sig 4 måneder) valgt at cutte al kontakt til vores mor. Hun kan ikke få fat på ham og han bliver bare ved med at sige at han har travlt. Hun ved at han befinder sig hos vores far og har det godt nok, men derfor er det jo stadig hårdt for en mor.
Min mor har så kontaktet mig (jeg bor ikke hjemme mere) og spurgt om jeg ikke vil prøve at snakke med min lillebror, for hun er bare så ked af at hun ikke kan komme til at snakke med ham.
Jeg har snakket lidt med ham omkring hvad han tænker på og hvad der er galt. Mange af tingene kan jeg godt forstå og har samtidig rådet ham til at snakke med vores mor om det, evt. i et brev/en mail.
Min mor bliver ved med at spørge mig om jeg har hørt noget eller også fortæller hun mig hvad der er sket i "sagen" siden sidst. Mange vil nok sige at jeg slet ikke skulle have været indblandet fra starten, men det er så for sent nu. Samtidig kan jeg sige at det er to mennesker der står mig meget nært, så selvfølgelig vil jeg gøre hvad jeg kan for at løse det.
Mit problem er i virkeligheden at jeg har lyst til at sige en masse ting til min mor. Min lillebror er kun 15 år og har måske lidt svært ved at formulere sine problemer sådan helt rigtigt - min mor forstår det i hvert fald ikke. Derfor har jeg lyst til at fortælle hende hvad problemerne er, men jeg er bange for hvordan det vil blive modtaget.
Min mor og jeg er jo ikke lige hvad det angår. Hun er moren og jeg er datteren, så jeg er bange for at hun vil opfatte det forkert hvis jeg fortæller hvad hun evt. kunne gøre over for min lillebror. For hvordan kan jeg tillade mig, på samme måde som en anden voksen, at fortælle hende hvordan hun skal opdrage sine børn?
Gode råd modtages meget gerne!
/En magtesløs søster og datter

Jeg kan nemt sætte mig ind i din situation. Jeg har været i en tilsvarende...
Du er den fornuftige storesøster, der gerne vil hjælpe og gøre alle glade. Når de ikke selv magter at løse deres problemer, påtager du dig ansvaret for at redde trådene ud.
Men du kan ikke løse andres problemer. Og prøver du, risikerer du at ende som syndebuk, hvis forsøget på at redde trådene ud ikke virker.
Det lyder som om du har et godt forhold til både din mor og din bror. Det synes jeg ikke du skal sætte overstyr. Jeg synes du skal opfordre din bror til at tage en snak med jeres mor. Du kan godt fortælle ham, hvordan din mor har det, men prøv at forholde dig objektivt til fact og lad være me at tage parti. Men lad ham selv vælge, om og i så fald hvornår og hvordan han gør det. Du kan evt. hjælpe ham med at formulere en mail til jeres mor, men det skal være ham der skriver det - det skal være ham der bestemmer ordvalg og indhold.
Bagefter kan du fortælle din mor, at du har talt md din bror og opfordret ham til at kontakte hende. Du kan evt. opfordre hende til at skrive et brev til din bror.
Mere ansvar synes jeg ikke du skal tage.
Det er hårdt for din mor, men jeg tror desværre at jo mere hun presser på jo mere i baglås går din bror. Måske ville det hjælpe, hvos din mor skriver til din bror og forklare at hun savner ham, og at han altid er velkommen til at bo hos hende - men at hun accepterer at han pt har truffet et andet valg.