Telefonsnak gør mig fustreret.

Hvad skal jeg gøre, jeg har i femogfyrre år godt kunne lide at tale i telefon, men nu ser jeg det som det som en stor tidsrøver. Hvor jeg bare føler alle kommer væltende ind i mit liv pr. telefon. Enten skriver en om natten, eller en anden ringer på et fast tidspunkt hver dag, trods vi ikke har aftalt det, tit for at skælde ud over manden, klokken 9.30 hver morgen.
En anden ringer to gange om dagen, helt op til en time for at fortælle om sit tankemylder, som selvfølgelig ikke er særligt rart for hende. Og en tredie igen kan jeg ikke ringe til uden der bliver talt i timevis som så gør at jeg dårligt tør ringe hende op, Jeg syntes ellers hun er sød selvom det mest er hende der taler. Men inde i mig er der en kvinde der bare gerne vil have ro, der har lyst til at kaste mig ud i noget andet, end disse telefonsamtaler, og jeg forstår ikke hvorfor mine veninder er så vilde med at tale så meget når vi ses engang om ugen.
Jeg ved godt jeg lyder lidt forkælet, men det er ærgerligt at skulle afvise ellers søde mennesker.
Er jeg skør, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige at jeg ikke har lyst til at tale så meget, jeg har jo også et liv.
Ps. Jeg fortæller ellers altid hvad jeg gang i når der bliver ringet, så hvad skal jeg sige?

du skal anskaffe dig et fastnet og afskaffe din mobil. En gang om måneden inviterer du så veninderne på snakkekaffe hos dig, gerne en lørdag formiddag da de så skal tidlig hjem til familien.
Tilbage til dyderne og dengang vi var unge og folk kom hinanden ved.

Jeg går udfra at du har en mobil tlf og at det derfor er muligt for gud og hver mand/ kvinde at komme i kontakt med dig døgnet rundt. Hvad med at genanskaffe dig en fastnet tlf, så vil du også undgå de mange sms som ofte bare er "støj" på linien.
Kort sagt : ryk stikket ud når det passer dig og meld ud til din omgangskreds at du har besluttet dig for at du ikke vil være "på" døgnet rundt. Begrund det med at du synes at det er en tidsrøver og at du hellere vil have den personlige face to face kontakt i fremtiden. Hvis ikke din omgangskreds kan mobilisere at mødes ( som i de gode gamle dage!)personligt, fordi det er mest bekvemt at få løst diverse problemer via din uendelige forståelse af dem for deres behov og for dine ører aldeles pr omgående, så kan de jo kontakte en psykolog til en pris af 800-900 kr i timen!!!!
Det er nok ikke teknologien og dens mange muligheder som fylder, men snarere det´at du vælger at lægge ører til og som påvirker dine tanker.
Udgiften ved at skulle besvare de mange henvendelser, kunne du måske bruge på dig selv, hvad kunne det ikke blive til på et år ?
Tiden du vinder, kunne du så bruge på at få et andet indhold i dit liv end blot det at være til for alle andre, hmmmmmm. Sæt grænser for hvad andre kan tillade sig at bruge dig til, ved simpelthen at spørge dig selv om lov. Find ud af hvor mange timer du bruger i døgnet på at være i kontakt og ikke bare den tid der går med selve samtaler og sms besvarelser, men også den tid der går med tanker om indhold af kontakterne. Hvordan falder resten af døgnets rådetid så ud til din fordel❓Som du selv skriver så har du jo også selv et liv.
"Gu vil jeg ej", er faktisk en sætning som også eksisterer for din skyld!
Der er argumenter nok som begrundelse for at stoppe andres misbrug af dig, det vil du hurtigt finde ud af.
Jeg genkender i høj grad til dine tanker om emnet og har selv gjort, hvad jeg har videregivet som råd fra mig til dig, og det virker efter hensigten.

og det forstår de godt, men det er jo dejligt at snakke for man så af vide. og hvad skal man så lige sige til det.

De forstår ikke en skid af det du siger, for du gør jo ikke hvad du siger, vel?
Nogle mennesker skal altså ha tingene skåret ud i pap og det gøres bedst ved ekemsplets magt.
Du må vise hvad du mener ved at gøre hvad du siger.
Lad tlf ringe, lad smser poppe op, lad det være og giv dig til noget andet.
svarer du opkald af gammel vane, så stop op og sig at du ikke har tid nu og gør det kort, hvorefter du lægger på med ordende : vi må snakkes ved på et andet tidspunkt.
Når du ikke svarer vil du blive bombarderet med spørgsmål om hvorfor du ikke har svaret, eller hvad du har lavet / hvor du har været. jo flere spørgsmål af dem jo værre, det fortæller i høj grad at du har opdraget din omgangskreds til at være en hob af "klynkere". som små børn der mangler deres mor. Men er de ikke blevet voksne nu, og har et liv selv?
Skylder du nogen noget?
De finder ud af at du mener hvad du siger, når du gør det´og ikke et senkund før.
start nu.

jeg min mobil,og mit fast net nr. er hemmeligt,så kun børnene og nogle få andre har det.Ringer tlf.ved jeg med sikkerhed,at det er vigtigt.Jeg gider ikke bliver styret af en telefon.

Når du kan se hvem der ringer har du valget om du vil besvare opkaldet.
Det er lidt svært i starten men det er det eneste der hjælper på det, og når de så finder ud af at du ikke står til rådighed i døgnets 24 timer så aftager det og kommer ned på et mere normalt niveau.
Jeg har selv været nød til at gøre det både privat og på arbejde, nu er det kommer ned på et plan hvor det er hyggeligt når folk ringer.
Før bandede jeg telefonen langt væk når den ringede, nu ser jeg lige hvem det er men tager den næsten altid. Det er da smart nok med mobiltelefoner men det er altså ikke nødventigt at kunne komme i kontakt med folk hele døgnet rundt, desuden er det ret begrænset hvad man kan foretage sig med en telefon klisteret fast på siden af hovedet.

Det er jo ikke særligt godt at jeg bliver nød til at være så hård men jeg er dog allerede startet i dag, med ikke at tage telefonen og skulle så senere stå til regnskab med hvad jeg så havde lavet, for jeg plejede jo at være hjemme om morgenen. Men det må være rigtigt med en afvænings periode for mine veninder, uden det skal ske for hårdt. Jeg er bare så træt af jeg aldrig får lavet andet end at tale i telefon, og hvor er det skønt at sidde foran computeren i dag og slappe af.