Terrorfrygt

Verden har jo været vidne til en del terror-anslag, og vi er nu gået ind i ”krigen mod terror”, der stort set føres overalt i verden. I vesten, der selv mener at være i ”skudlinien”, er sikkerhedsinitiativer for at dæmme op for risikoen for et terrorangreb mangfoldige, og de griber dybt ind i landenes constitutions/grundlove.
Medierne er fyldt med indslag om terror, og vestens indsats rundt omkring i verden vidner om et enormt engagement i den henseende.
Et terorangreb er en tragedie af store dimensioner, uanset hvor i verden det hænder. Ligeledes er en krig en tragedie af samme dimensioner, uanset hvor i verden den finder sted. Eneste forskel er formodentlig, at krigen er sanktioneret af en stat, og tabstallene er langt større end ved et terrorangreb.
I vesten er trangen til sikkerhed mod et terrorangreb det, der legitimerer en virkelig barsk indskrænkning af de personlige friheder, som f.eks. privatliv og ligeledes er ytringsfrihed ikke mere, hvad det har været.
Kunne man forestille sig, at vesten overreagerer? At der er tale om en vis grad af hysteri? Ja, det vil jeg mene. Jeg finder initiativerne vildt overdrevne set i lyset af den risiko vi er udsat for. At indføre terrorlove med så vide beføjelser, som vi har set, må måles i forhold til antallet af terorangreb i vesten. Hvis man tæller lidt, vil man sikkert finde det lige så sandsynligt at blive ramt af lynet, som at blive offer i et terrorangreb.
Det er stadig en katastrofe for dem det går ud over, men det er en endnu større katastrofe på langt sigt, at de historisk hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder, så utrolig let er blevet delvist fjernet igen.
Frihedsrettighedernes forsvinden skal ses i lyset af, at sikkerheden ikke er fuldstændig, selv med virkelig stor bevågenhed og indsats. Intet kan i virkeligheden sikre os, mod dem der virkelig vil gennemføre et angreb.
Jeg vil mene, at vi nu er i besiddelse af en falsk sikkerhed. Hvis vi vil have fuld sikkerhed, må vi have dem, der vil terror, til at gentænke det fornuftige og nødvendige i deres ”ønske”. Dette sker ikke med den nuværende indsats, men med anstændig og respektfuld tilgang til ”de andre”.
V.H. Modild

Kan vi i det hele taget føre krig mod terror ?
Hvem udfører terror og hvorfor gør de det ?
Joh Updike er på vej med en ny bog "Terroristen". Den er så ny, så jeg har ikke fået fat i den endnu, men nogle reaktioner fra USA går ud på, at han har givet et alt for positivt billede af terroristen: en veluddannet, sympatisk, charmerende person, som ikke falder uheldigt i øjnene på nogen måde.
Og det er jo ikke sådan, "fjenden" skal se ud, vel❓Han skal have lav pande, tætsiddende, flakkende øjne, være usoigneret - for ellers kan vi jo ikke kende ham ud fra andre.
Hele konceptet er dødfødt. Vores eneste chance er, at "offentligheden" er årvågen. Som i alt andet politiarbejde, hvis ikke der kom oplysninger fra omgivelserne, ville ikke ret mange forbrydelser blive opklaret.
Tilgiv mig et lille politisk hib, men den ligger lige til højrefoden: Dansk Folkeparti vil have mere politi på gaderne og strengere straffe. Ja, ja, jeg ved godt, at debatten hermed bliver afsporet, men jeg kunne ikke lade være :-)
Hvordan skulle strengere straffe kunne afskrække en selvmordsbomber ?
"Salami-metoden" med at skære bid efter bid af den personlige frihed, efterhånden som de allerede udførte stramninger er "gledet ned", det kan da kun være den forkerte vej at gå.
Vi skal lære meget mere om mekanismerne, før vi kan gøre os håb om at komme nogen vegne.
Hvis vi snakkede økonomi, ville vi kunne trække på økonomiministeriets talknusere. Da vi nu snakker justitsministeriet, er det beklemmende, at der ikke er noget som helst forskning eller metode i galskaben. Hver ny justitsminister er på herrens ager, og har egentlig kun sin egen sunde fornuft og de politiske muligheder at arbejde ud fra, ikke nogen reel viden.
Og så - Gud bedre det - sender vi militæret på fredskabende og fredsbevarende missioner.
Jeg kan ikke engang mene som dig, at vi har en falsk sikkerhed. Jeg mener ikke, vi har nogen som helst sikkerhed skabt af vores egne initiativer. Den sikkerhed, vi har er der ene og alene på grund af generelle menneskelige dyder overalt i verden.

dig til, at give et svar😉Så jeg prøver igen.
Jeg sidder her med en teori, som muligvis kan redegøre for de mekanismer, der kan resultere i en terrorist adfærd:
Citat:
”Et menneske, der kan opfatte sin vrede som en del af sig selv og integrere den, griber ikke til vold. Behovet for at slå en anden opstår først, når man netop ikke kan forstå sin vrede, når man som barn ikke fik lov til at blive fortrolig med denne følelse, aldrig opleve den som en del af sig selv, fordi det var utænkeligt i ens omgivelser.
De er så tidligt og med sådan et held opdraget til lydighed, at denne opdragelse aldrig svigtede, at denne bygning ingen sprækker havde. Disse mennesker har til det sidste udført de befalinger, de fik, uden nogensinde, at sætte spørgsmålstegn ved deres indhold.
Ifølge statistikken stammer 60 % af de senere års tyske terrorister fra præstefamilier. (2. verdenskrig) Det tragiske i denne situation ligger i, at forældrene utvivlsomt har haft de bedste hensigter med deres børn. De ville, fra begyndelsen, at deres børn skulle blive gode, forstående, retskafne, flinke, fordringsløse, betænksomme, ikke egoistiske, beherskede, taknemmelige, ikke egensindige eller hårdnakkede, eller trodsige, men frem for alt fromme. De ville med alle midler indpode disse værdier hos deres børn og hvis det ikke lykkedes på anden måde, tyede de til vold for at nå dette gode mål med deres opdragelse.
Hvis børnene blev unge voldsudøvere, så betød det, at de gav udtryk for den aldrig udlevede side af deres barndom, men også for forældrenes uudlevede, undertrykte og kun af deres eget barn kendte, skjulte side.
Når terrorister tager uskyldige mennesker som gidsler for at tjene en stor ide, gør de så andet end det, man engang har gjort med dem?
En gang ofrede man det levende lille barn for den store opdragelsesopgave, for de høje religiøse værdier, men med følelsen af, at man fuldførte et stort og godt værk. Eftersom disse unge mennesker aldrig havde måtte forlade sig på deres egne følelser, fortsatte de med at undertrykke dem i ideologiens tjeneste. Disse intelligente og ofte meget differentierede mennesker, der engang var blevet ofret for en højere moral, gør som voksne sig selv til offer for en anden – ofte modsat – ideologi, hvis mål de lader sig styre totalt af i deres inderste, ligesom de dengang gjorde i barndommen.
Når en terrorist i sit ideals tjeneste med vold overfalder værgeløse mennesker og udleverer sig til både lederen, der manipulerer med ham og til politiet i det samfundssystem, han bekæmper, så fortæller han ubevidst med sin gentagelsestvang, hvad der engang er sket med ham i de høje opdragelsesidealers navn.”
Jeg kender ikke sandheden? – men det kunne være baggrunden?
Men nej jeg tror heller ikke på, at vi er sikre hvis det skulle ske. – provokerende finder jeg det, at man føler sig tvunget til denne falske sikkerhed, for bare at få den opfattelse, at man/vi har styr på det. – Altså at rammerne tilrettelægges fra en påvirkning udefra i stedet fra indefra.
Når du skriver citat: ”Hvis vi vil have fuld sikkerhed, må vi have dem, der vil terror, til at gentænke det fornuftige og nødvendige i deres ”ønske”. Dette sker ikke med den nuværende indsats, men med anstændig og respektfuld tilgang til ”de andre”.”
Til dette gad jeg godt, at vide hvad du mener med; det fornuftige og nødvendige i deres ønske? – og ydermere; anstændig og respektfuld tilgang til de andre? – altså med et hvordan foran alle tillægsordene.
:) Krampen

Terrorisme er nu magtelitens fremmeste værktøj. Hvad denne elite frygter allermest, er netop vores frihed som de siger de vil forsvare.
De neokonservatives godfather, Irving Kristol, kundgjorde for dekader siden, at den største trussel mod magtemperiet var den personlige frihed. Som bekendt sidder de neokonservative nu tungt på USAs magtapperat samt medie-, bank-, olie- og militær-industrien - og med den længe planlagte "krigen mod terror" (også kaldet "The War on Freedom") bliver deres visioner realiseret med rekordfart.
En ting er de terrorangreb vesten allerede har set. Den anden er den konstante trussel om ekstremt meget mere af samme skuffe som vestens befolkninger brødfødes med dagligt.
Her kan ses et par enkle udpluk af den massive propaganda vestens naive borgere dagligt udsættes for:
http://terrorize.dk/wordpress/?p=57
http://terrorize.dk/misc/usa/bush.regimes.php#bush.regimes.speak.to.the.nation
http://terrorize.dk/misc/usa/bush.regimes.php#bush.regimes.wmd.propaganda
(Den sidste side indeholder ganske mange andre klip om USAs opvarmning til Irak krigen.)
Vesten ikke bare overreagerer, men er ude i et helt bevidst ondt ærinde, som de slumrende masser stort set stiltiende accepterer. De ser efterhånden islamister og potentielle selvmordsterrorister på hvert andet gadehjørne - vi er blevet de nemmeste ofre for manipulation.
Og du har helt ret i at intet kan sikre os. Især da magthaverne succes hænger sammen med terroristernes ditto - eller i det mindste bare en forestilling om terrorismens muligheder.
Som Eisenhower allerede advarede mod i 1961 i sin afskedstale ...
http://youtube.com/watch?v=8y06NSBBRtY
... er nu en realitet. Vi har nu en supermagt som driver resten af verden rundt i manegen med et våben-"cirkus" verden aldrig har set før ...
http://youtube.com/watch?v=wCbzFJyVS
Her en lille "promo" for V for Vendetta - hvor de virkelige terrorister forhåbentligt står tydeligt frem for seeren:
http://video.google.com/videoplay?docid=4580078919009360294
1984 er vores dystre fremtid ...

fra de røde lakajer.

På dit første spørgsmål hvorvidt man kan føre krig mod terror, burde alle egentlig kunne blive enige om, at det kan man selvfølgelig ikke. Et tillægsspørgsmål til dette svar, (hvis svaret er rigtigt),🙂kunne lyde, ”hvad laver vi så lige nu, hvis alle ved det?” Til det ville mit svar være, at det end ikke handler om terror, terror er blot anledningen til at slippe en anden agenda løs.
Jeg er enig i dit udsagn, at hele konceptet er dødfødt. Jeg mener også, at du rammer præcist med dit billede af terroristen, ikke så meget at det skule være et generelt billede, men mere at det er fordommene bag billedet, der driver værket.
Dit politiske hip er tilgivet.🙂For mig at se, er det er selve ”ånden” i verdensordenen, der stortrives med denne lidt udefinerbare frygt, der som vi kan se, kan få selv grove tilsidesættelser af frihedsrettighederne til at glide ned.... endda fulgt op med applaus og opmuntring blandt store dele af befolkningen i den vestlige verden. Medierne bærer et kæmpe ansvar i den forbindelse.
Hvorvidt vi overhovedet har en eller anden form for sikkerhed, vil jeg medgive dig er et stort spørgsmål, det er vel også mere følelsen af sikkerhed, jeg mente, selv om jeg ikke fik det formuleret ordentligt.:)
Jeg tillader mig stadigvæk at mene, at den nuværende indsats er enfoldig. Man bliver ikke gode venner med naboen ved vedholdende at slå ham i hovedet. Selvstændigt tænkende mennesker kan regen ud, at naboen bliver gevaldig sur på et eller andet tidspunkt. :)
V.H. Modild

Jeg er ikke klar over, at jeg skylder dig et svar, som jeg kan læse af din indledning.:) Men du kan sikkert opfriske min hukommelse. :)
Det er jo en traditionel autoritær opdragelsesform, du der redegør for. Den har sikkert et stort ansvar for manglende selvværd hos mange mennesker, og skulle efter sigende være den pædagogik, der bedst sikrer fascismen gode vilkår, men hvorvidt den kan lægges ned over begrebet terrorist, som en generel forklaringsmodel for sammes ”evne” eller ”vilje” til at begå barske handlinger, vil jeg ikke umiddelbart anerkende. :)
Men den ”type” du fremstiller, trives ihvertfald bedst under en autoritær styreform eller i samme omgivelser. Eget initiativ er for usikkert, det er bedre at få at vide, hvad der er rigtigt. :)
Med det ”fornuftige” og ”nødvendige” mener jeg, at en terrorist jo har taget en beslutning om at gennemføre en handling, eller hvis han/hun skulle være af din fremstillede type, i det mindste have fået beskeden på at udføre denne handling, og dermed er beslutningen taget af en anden. Denne person vil jeg mene, kan retfærdiggøre sin handling ud fra fornuftige og/eller endda nødvendige forklaringer. Jeg mener med min afsluttende bemærkning, at vi jo er nødt til, at få denne person til at gentænke, om det nu også er ”fornuftigt” eller ”nødvendigt”. Dette indebærer jo indlysende, at vi er nødt til, at gå i dialog med personen, for at denne kan nå frem til en forhåbentlig bedre indsigt.
At forsætte det nuværende enfoldige handlingsmønster, vil under ingen omstændigheder få en terrorist til at se det sindsyge i at udvirke rædsel i sine og andres omgivelser og hverdag.
Med dette har jeg vist klart sagt, at jeg er af den opfattelse, at en terrorist ikke bliver terrorist af det bare ingenting. Hvis vi ser på de handlinger, vi kender som terrorhandlinger, har de fundet sted i omgivelser, der klart deler ansvar for, eller repræsenterer, kan sættes i forbindelse med en anden konfliktsituation. Dermed ikke sagt, at der ikke findes nogle helt vilde knaldperler iblandt disse mennesker også, men overordnet vil jeg mene, at de opfatter sig selv som havende en sag, og det er da også let at finde denne sag, selv herfra. Vi kan så diskutere, om vi finder det rimeligt, at de reagerer som de gør, alene på baggrund af den pågældende sag. :)
V.H. Modild

svært at finde modargumenter? Må PET også installere skjulte kameraer i dit hjem?