Til de få mænd

Nu er den her debat mest til kvinder, der har fået en abort, og hvor lorte deres mænd har været.
Jeg har også været skod over for hende, jeg kendte.
I min situation var det omvendt. Jeg ville "gerne" have barnet, hun ville slet ikke. Vi så scanningen til forundersøgelsen. Et hjerte der banker......Jeg var solgt.
D. 1.3. sad jeg så og ventede på aborten skulle blive overstået. (Det lyder ynkeligt i forhold til, at det faktisk er kvinden, der skal gennemgå operationen.)
Lang historie kort: Mit barn døde d. 1/3. Og jeg prøvede det bedste jeg kunne for, at det ikke skulle ske.

...at se det her fra din side, og jeg ved at du føler at du har mistet noget dyrbart. Men hvem skulle give dig den gave....? Hvem skulle bære den gave i 9 måneder? Og hvem skulle være der resten af livet for den gave......når faren ikke længere gad, fordi han fandt noget mere interessant et andet sted....? Moren er altid den der står tilbage, selv når DU ikke gider mere. Jeg ved, fordi at jeg har prøvet det.
Din kæreste valgte at ikke få et barn med dig. Gør op med dig selv om det var barnet hun valgte fra, eller om det var dig som far og kæreste hun valgte fra.

Ja hun valgte nok mig fra. Det er bare ikke det det handler om. Jeg ved godt, at det traumatisk for kvinder at få en abort.
Jeg prøver ikke at negligere kvinder.
Det er bare ikke fedt at vente på ens barn bliver suget ud og hjertet stopper.
Man kan jo ikke sige noget. Det er altid kvinden der har ret. Mænds følelser er sekundære.

nu skal du heller ikke gøre det værre end det er.
Det er jo ikke et lille barn der bliver fjernet på det stadie, det er graviditetsvæv der bliver tømt fra livmoderhulen gennem et sug.
Og ja, eftersom det er kvinden der skal bære barnet, er det hendes ret at sige fra.
Det er meget nemt for dig at sidde og være ynkelig nu, hvor du ikke skal hænge på barnet efterfølgende. Du skal jo ikke røre en finger omkring et barn nu.
Gad vide hvordan du havde haft det, hvis hun rent faktisk ville gennemføre graviditeten.❓Så sad du måske og var gået i panik nu.

Det må godt nok være noget af det mest ondskabsfulde jeg nogensinde har læst om. Hvis man har set Revolutionary Road, har man nok funderet en del over det, som en anden debattør har skrevet - om det er dig hun har valgt fra, og med udråbstegn -bagefter.
Jeg har ikke tænkt mig at deltage i en debat om de moralske dilemmaer i abort, men blot - stille - konstatere at jeg føler med dig.
At kvinder generelt føler at de har mere at skulle have sagt når det gælder en sådan beslutning, illustrerer bare at de ikke er voksne nok til at have denne magt.

Er det ikke bare at lade være med at gøre hende gravid hvis man længe har haft i baghovedet at et forhold ikke kan holde, enten det er manden eller kvinden der er "skod" ?
Det med at et barn kan redde et ægteskab eller forhold findest vist kun i romanerne.

Jeg siger ikke, at hun har valgt forkert.
Det handler mere om at være ked af en abort.
Ellers er jeg da enig med dig.

Det er hårdt at skulle igennem sådan noget og uanset om man er kvinde eller mand.
Som kvinde mærker vi det selvfølgelig på kroppen, men kan godt forstå at du som man sidder med en følelse af at ikke blive hørt og en mening bliver forbigået.
jeg håber at du snart møder din drømme kvinde og bliver en farmand snart

mænd har ingen pligter. Jeg havde selv fået en abort, hvis jeg havde vist at jeg skulle stå helt alene. Jeg kender kvinder, som ikke tør tage den risiko.
Hvis regeringen og at det var alment at mænd tog sig af de børn, som de lægger sæd til, så var der nok ikke alle de aborter.
Mit barn vil gerne se sin far... meeennn
"mor hvordan ser min fars ansigt ud...mor kan vi ikke besøge far.... græder sig i søvn over ikke at have set sin far...
Tja... og han er vel ligeglad... et sted derude..

Ager ud fra kendsgerninger og lad være med at bruge krudt på at forandre ting du ikke kan forandre.
Ville du mene vi var voksne nok? Eller hvor vil du hen med den bemærkning?

Føler satme med dig.. kæft man.. du må jo føle dig helt :S

For jeg har et lavet underbetalt job og ved sålænge situation er som det er så vil jeg aldrig få råd til at stifte familie. Jeg opfordre derfor alle andre mænd i samme situation som jeg, har du ikke råd til en familie, så vis du kvinden den ære at hvis du absolut vil dyrke sex, så gør det sikkert!
Jeg er ikke modstander af abort, idet jeg mener man ikke skal sætte børn i verden hvis manden og kvinden ikke har råd til at give barnet et ordentlig liv eller hvis moder kan dø ved fødslen eller hvis hun har været udsat for voldtægt.
Men når man ligger der med kæresten og dyrker sex, så kan man godt bruge hjernen og beskytte sig, hvis man ikke har råd til børn!

"Det er kvindens ret at vælge fra!" Ja, Gu' er det det; men hvor er MANDENS RET TIL AT VÆLGE TIL?
Kvinder: Lad være med at gøre det her til noget, det ikke er. Lad helst helt være med at skrive noget som helst.
For den her tråd handler om mænd, som GERNE ville have været far; men som blev svigtet af kæresten, som havde en anden dagsorden.
Og det er naturligvis helt O.K!
Men det ændrer bare ikke på, at man som mand sidder dér på bænken og venter. Fyldt med følelser og frustrationer.
Her er det for én gangs skyld os mænd, som både skal bære vores eget tab, og "kærestens" følelsesmæssige kvababbelser i situationen.
Og hvis I kvinder ikke kan holde kaje i den her tråd, så ender I med at tage jer ligeså åndsvagt ud, som de mænd, der har bragt kvinder i en situation, hvor de skal have en abort! 😉