1tilføjet af

Topkarakter til Helle Thorning-Schmidt?

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1646562.ece
ekstrabladet.dk har bedt direktøren for tænketanken CEVEA, Kristian Weise, anmelde EU-topledernes præstation under forhandlingsforløbet frem til euroaftalen sent natten til torsdag. Mødet har været beskrevet som et af de mest dramatiske og vigtige i hele EU's - og forgængernes EF's og Fællesmarkedets - tid.
Og blandt de europæiske topledere kårer Kristian Weise Angela Merkel til vinderen af weekendens, onsdagens og nattens forhandlinger:
- Det er hende, der har kørt det show hele vejen igennem. Der har været en vigtig fransk-tysk alliance - og i dét samarbejde har det været Merkel, der var den stærkeste.
Både på grund af Tysklands stærke økonomi og takket været Merkels person har Tyskland i den grad sat sagsordenen i forsøget på at løse eurokrisen, siger CEVEA-direktøren.
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, får en mellemkarakter på 3 - hvilket han kan takke de franske bankers græske forbindelser for.
- Der er en del franske banker, som er sårbare over for det, der sker i Grækenland. Derfor har han ønsket at lave en aftale, hvor bankernes tab skulle være lidt mindre.
Havde Sarkozy bestemt, var man nok kun nået op på 30 procents reduktion af den græske gæld og ikke de 50, som det endte med, spår Weise.
- Berlusconi har været en lidt latterliggjort type i den brede offentlighed - og nu er han også blevet det blandt de andre stats- og regeringschefer, siger Kristian Weise.
Den italienske ministerpræsident fik lektier for ved weekendens møde: Lav en superambitiøs spareplan for Italien og få hævet pensionsalderen til 67 år i 2026, lød opgaven.
- Og det er jo de færreste regeringsledere, der ønsker at skulle stå til regnskab for interne anliggender.
For hovedpersonen i hele moradset, Grækenlands ministerpræsident, Georgios Papandreou, har forløbet været én lang tur op ad bakke.
- Men han får fire stjerner, da han rent faktisk formår at lave en aftale for landet, hvor man ikke udråber det som bankerot, men overlever på resten af Europas nåde. Papandreou har været utrolig meget igennem, både økonomisk og i forhold til social uro, demonstrationer og protester, siger Kristian Weise.
Papandreou har, alt taget i betragtning, leveret ret gode resultateter for Grækenland, konkluderer han.
Debutantens pæne start Danmark sidder uden for eurogruppen, men for sin første optræden blandt de øvrige EU-topledere giver Kristian Weise statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) 5 stjerner.
- Men det skal en direktør for en centrum-venstre-tænketank vel ...?
- Nej, grunden er, at hun har gjort det, hun skulle. Danmark har jo ikke haft noget på spil. Men det, vi skal, er at vise, at vi er kompetente i forhold til formandskabet i 2012 (fra nytår er det Danmarks tur til at være formand for EU, red.), siger Kristian Weise.
Helle har medvind i Europa
- Og i forhold til den modvind Helle Thorning-Schmidt har i Danmark i øjeblikket, har hun faktisk medvind i Europa: Hun har en naturlig autoritet i forhold til det internationale samarbejde, og hun kender spillet.
Læs også: Danmark på vej til Europas B-hold
Spanien har slet ikke underskud i græsk skala, men kæmper med en arbejdsløshed på 21 procent - Europas højeste - og er blevet pålagt reformer af arbejdsmarkedet.
Uden for kategori giver CEVEA-direktøren Spanien: 4
ekstrabladet.dk bad også CEPOS uddele stjerner til EU-lederne, men den liberale tænketank ønskede ikke at deltage.
tilføjet af

Selvfølgelig er Cevea glad for hende

Det er hendes folk.
Og EU har også kun grund til at glæde sig over skærebrænderen , hun vil være med til at betale de andres gæld.
Prøv du hellere at spørger dansken om de er tilfredse med trunten.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.