Tosomhed er ensomhed

Jeg vil vove den påstand, at tosomhed er den almindeligste form for ensomhed.
For det er utroligt ensomt at leve med den, man elskede lidt engang, men hvor alt for længst er slukket.
Kender du eksempler på tosomhedsensomhed?
MVH
GL

du og din nu har sammen syn på denne ensomhed så skulle der være en rimelig mulighed for at blive enige om hvad der skal til for at komme ud af denne toiensomhed.

Nu drejer debatten sig ikke om mig; jeg er jo - i den sammenhæng - aldeles ligegyldig. Det drejer sig med om hvorvidt jeg har ret i min antagelse af, at tosomhed er end almindelig form for ensomhed.
Og da jeg er single, er jeg ude over det problem nu
MVH
GL

fra mit ægteskab....men der var kærligheden osse væk i mange år...så det var ensomt at sidde i hver sin ende af sofaen..uden at snakke eller andet. Det er KOLDT.
Så gir dig ret......så hellere være single...selvom det er ikke det liv, som er det bedst........*SS*
Knuus og kraaaaaam Nete

Rigtig mange mennesker er uendeligt ensomme i deres tosomhed.
Det er jo netop ikke særlig nemt at bryde mønsteret, hvis man er to der skal blive enige. Det er langt nemmere som ene.
I det hele taget er der mange ting, der er langt nemmest, når man er alene, men fortæl dem det!!!
Æteskabet er jo en underlig ting. Dem der er inde vil ud - og dem er er ude vil ind.

Godt udtrykt: "Dem der er ind, vil ud, og dem, der er ude, vil ind".
Det gælder nok på mange andre områder også
*Knuz*
GL