Troede aldrig jeg skulle blive så glad

for at skifte skole.
Min historie:
Jeg gik på den samme skole i 10 år, d.v.s. med børnehaveklasse.
I starten gik det fint nok, fordi alle jo var nye, men så i 1. klasse, så dannede pigerne forskellige grupper, ud fra hvem der ville lege med hvem, men jeg er født meget genert, og blev derfor sådan en der ikke var med i nogle bestemt gruppe, men sådan lidt over det hele.
Da vi så kom op i 3.,4. klasse, så dannede pigerne sådan rigtigt grupper, og så vidste jeg ikke hvor jeg hørte til.
Da vi så kom op i 7. klasse, så kom der en ny pige i klassen, som jeg snakkede lidt med, men det blev så ikke til mere.
Da jeg så kom i 9. klasse, så startede der så endnu en ny, som jeg efter tre uger blev rigtig gode veninder med, men hun var tit syg og kunne aldrig være sammen efter skole.
Jeg vidtse ikke helt om jeg kunne stole på hende, fordi hun ikke afleverede de ting tilbage jeg hvade lånt til hende.
I dag er vi så blevet bedre veninder, og hun er mere til at stole på, men vi næsten aldrig sammen, fordi vi jeg ikke kan når hun kan og hun ikke kan når jeg kan.
Nå men, jeg klarede mig ikke så godt fagligt i skolen, var tit ked af det og havde svært ved at huske de ting jeg lærte og fårstod ikke noget matematik eller engels.
Jeg var bange får at have fysik, fordi jeg var vildt dårlig til det.
Jeg meldte mig ud af tysk, fordi jeg ikke kan klare sproget, (spørg ikke hvorfor jeg har noget i mod sproget, men det bare noget jeg er), jeg havde ikke biologi i 9. klasse og alligevel stod der at jeg fik 00 i karakter på mit afgangsbevis, selvom der stod 4, da jeg gik i 8. klasse (troede ikke man kunne få lavere karaktere i et fag man ikke har).
Gik så ud af 9. klasse og startedde i 10. klasse.
I starten snakkede jeg med nogle af pigerne, men så var det som om vi ikke længere snakkede med hinanden.
Efter et par uger, så begyndte jeg at tage mig sammen og snakke med dem og arbejde i grupper med dem, og nu snakker vi godt.
Jeg er begyndt at snakke med to andre piger på skolen, som er rigtig søde, og jeg nydder virkelig at have venner i klassen og på skolen.
Jeg er blevet meget bedre i skolen, og er rykket en karakter op i hvert fag.
Jeg tænke allerede på forhån at jeg ville lære mere, og det gør jeg.
Jeg har fået afvide at jeg vil kommer længere op i karakter, hvis jeg forsætter mit gode arbejde.
Har ventet på det meget længe, at jeg endelig ville klare mig godt i skolen.

Vi får ikke de helt store lektier for, så jeg har tid til at lave dem alle sammen, og det kunne jeg ikke på den gamle skole.
Troede aldrig det kunne foandre mit liv så meget. 🙂 Jeg troede aldrig jeg skulle blive glad for at gå i skole.🙂

Ikke fordi jeg skal have hjælp til noget rigtig, men synes bare lige jeg ville skrive det, og måske kan det give håp til nogle, der stadig går i folkeskole, som også klare sig dårligt.

Tror i jeg vil blive bedre, som min lærer siger?
Har brug for støtte, for det er ikke det jeg har fået mest af hjemme fra.

Jeg har været udsat for det samme. Jeg blev mobbet ret meget i skolen og mit selvværd og troen på mig selv dalede drastisk og det gik ud over karaktererne. Da jeg skiftede skole, fandt jeg nogle virkelig gode venner og blev accepteret i klassen.
Jeg endte med at få topkarakterer i næsten alle fag, fordi jeg ligesom dig pludselig godt kunne lide skolen og syntes det var fedt at lære.

Det er en klassiker, at hvis det går dårligt socialt, så går det tit også ud over ens præstationer i timerne.
Det er dejligt at høre en succeshistorie som din🙂
Klø på, det er flot arbejde, du har fortjent det og det går fremad for dig. Du kan sagtens blive god, trust me🙂

Jeg har lidt af samme problem, i syvende klasse blev der lavet grupper i min klasse og de veninder jeg plejede og være samme med, gik over til en anden "gruppe" - Jeg prøvede og komme med i gruppen, men de piger som var deri, var bare ikke min type.
Jeg begyndte derefter og være sammen med en pige, som ikke var særlig tit i skole og endte med at blive meget alene, men derefter startede en ny pige i skolen og vi blev rigtige gode veninder og begyndte at snakke med en masse, både drenge og piger.
Men nu er min veninde blevet ked af det, altså hun tror at hun har en depression. Men altså hun bliver hurtigt ked af det og alle henne i skolen snakker om det, bagtaler hende. Hver gang jeg ringer til hende, fortæller hun også at hun er sammen med en pige, vi mødte under et kursus. De er meget tit sammen og jeg føler mig lidt udenfor. Pigen går ikke på vores skole også når min veninde er ked af det, skal jeg være der for hende. Men når hun er hjemme, vil hun ikke være sammen med mig og kun være sammen med sin nye veninde.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre? (Jeg går i ottende nu) Har du måske et råd?

mig mod, når jeg høre om andre der har haft det lige sådan og fået det bedre.
abbsy, hmmmm, vil meget gerne hjælpe.
En i min klasse, som jeg snakkede lidt med, har fået depression og snakker meget med en psykolog, (hun er ikke i skole).
Hvis din veninder tror hun har depression, så kan hun prøve at tage til lægen og få en depression test og snakke med ham/hende om, om hun (din veninde) har depression, og om hun skal have hjælp.
Har du talt med din veninder om det.
Spørg hende om hun har lyst til at tale om det, og hvis hun har, så lad hende fortælle om alle sine problemer, det kan være hårdt at høre på, men det kan måske hjælpe hende lidt.
Det godt nok synd at der er nogle der bagtaler hende, hvis de ved hun har depression
Ved din lære det godt?
Det med at din veninde er sammen med en andet, det kender jeg alt for godt.
Sig til hende, hvordan du har det med det, og at du også gerne vil være sammen med hende,
måske kan i også alle tre være sammen.
En af mine rigtig gode veninde flyttede meget langt væk fra mig, så jeg så hende ikke i over et år, hun svarede sjældent på min sms, og når jeg spurgte om hun kunne være samme, så skule hun altid være sammen med en anden eller hun havde ikke tid.
Men så en da, for ikke så lang tid siden, så ringede hun og spurgte om jeg ville ses med hende, og det gjorde vi, og det var meget hyggeligt.
Held og lykke.🙂