Tror ikke jeg kan leve op til mine forældres forventninger...

Jeg er en pige der går i 7. klasse. Jeg bliver nemt nervøs og bange for at min far og mor ikke synes at jeg gør det godt nok i skolen. Ikke fordi jeg tror at de synes det, men min storesøster for rigtig gode karekterer og jeg tror aldrig jeg vil kunne komme op på hendes gennemsnit. Hvad kan jeg gøre? Jeg vil blive meget glad hvis i gad at hjælpe mig.
P.S. Det er isæs matematik jeg er vervøs over...

forældre eller dig selv, du er bange for ikke at kunne leve op til?
Jeg har også selv prøvet at løbe i mine ældre søskendes fodspor...og ikke med særlig stor succes.
Jeg tror, du skal prøve at finde det, du er god til og lad vær med at sammenligne dig med din søster.
Du kan evt. prøve at spørge dine forældre direkte, om de forventer, at du er lige så dygtig som din søster.

Det er begge dele... Nå men tak fordi at du lige skrev tilbage :)

Du skal også kun leve op til dig selv....ikke din søs..eller forældre....bare gør det så godt du kan..så kan ingen forlange mere...

...i USA omkring succseen hos søskende. Det viste sig at storesøskende generelt var mest succesfulde både mht. arbejde og skole.
Så hvis undersøgelsen holder stik, burde du ikke være bedre eller lige så god (skolemæssigt!).
Nu kender jeg jo ikke dine forældre. Men at du ligefrem er angst for at de forventer at du er bedre, skal du ikke være. De elsker dig som du er - hvilket langt de fleste forældre gør.
Det eneste du rent faktisk KAN gøre, er dit bedste, og så tror jeg helt sikkert at dine forældre vil være tilfredse med dig.
No worries :)

godt skrevet :)

Jeg er helt sikker på, at dine forældre er stolte af dig uanset at dine karakterer er lavere end din søsters - det er ikke altid det, det kommer an på. De elsker dig som du er fordi du er deres barn!
Hvis du har problemer med matematik kan du sikkert få hjælp til lektierne på skolen eller af en skolekammerat. Jeg havde selv lidt svært ved matematik da jeg var i din alder, så mine veninder og jeg begyndte at læse lektier sammen - en var god til matematik, en til fysik og jeg var ret godt til sprogfagene - så vi hjalp hinanden med at forstå, hvad det handlede om - og ringede til læreren, hvis der var noget, vi simpelthen ikke kunne forstå.
Brug din lærer - han eller hun er der for at lære dig matematik, og nogle gange skal man bare have tingene fortalt på en anden måde for at forstå det helt.
Min søn går i 9. kl og har også problemer med matematikken, han gider bare ikke rigtigt gøre noget ved det, så nu kan vi kun krydse fingre til eksamen - men jeg er stadig stolt af ham, for han er også god til en hel masse andre ting - vi kan ikke alle sammen være dygtige til alt - klø på og held og lykke.