Tror jeg vil skilles....

Jeg blev gift for ca 2 år siden og jeg er overbevist om vi begge har begået en fejl. Jeg er i dag 27 år gammel og min kone er 26.
Vi blev gift for ca. 2 år siden, på det tidspunkt var jeg kommet ud af et fast forhold på ca. 6 år. Der var gået ca. 6 måneder før jeg mødte min nuværende kone på en rejse. Hun var også lige kommet ud af et længevarende forhold... Det var kærlighed ved første blik, troede jeg. Vi valgte ret hurtigt at gifte os og dette var en fejltagelse. Jeg ved der ikke findes undskyldninger for at tage sådan en stor beslutning og jeg ved ærlig talt ikke hvorfor vi forhastede os sådan, når jeg nu kigger tilbage. Måske havde vi begge et knust hjerte og søgte et eller andet vi på det tidspunkt fandt i hinanden... aner det ikke :(
Jeg ved bare at i dag har vi mange problemer, vi passer slet ikke sammen. Hun har sin måde at gøre tingene på og jeg har min. Vi har ikke haft sex de sidste ca. 8 måneder - Og her skal i tænke på vi har altså været gift i 2 år og vi var kun sammen ca. 6 måneder før vi blev gift. Jeg har ikke lyst til sex med hende.
Det hele er noget lort, da hendes søster er gift med min fætter, så familien er også involveret.
Jeg har imellem tiden talt med en anden pige som jeg er begyndt at falde for, kun talt. Jeg vil ikke have noget at gøre med andre, før jeg har løst mit eget problem først...
Jeg er overbevist om, den bedste løsning er at skilles. Jeg elsker hende ikke, jeg føler intet for hende... og hver gang vi taler ender det i et skænderi.. vi kan ikke sammen...
Hvad skal jeg gøre?

Ok, der er flere ting jeg vil sige til dig her:
INGEN er 100% ens. INGEN par har et forhold/venskab uden der er den ene eller anden slags problemer. Dette er facts
Noget andet som også er facts er: Et forhold/venskab SKAL være bygget på tillid og mere end noget andet, kommunikation.
Til sidst: Tænk aldrig først på hvordan at andre tænker om dig/dit liv og ret dig efter det uden videre. Spørg altid dig selv og tag din beslutning fra hvad DU føler. (Jeg hentyder til din familie). Nogen ville sige til dig at dette er en selcentreret tankegang, men det er faktisk meget simpelt:
Når dagen kommer hvor du ligger i en seng i dine sidste øjeblikke og tænker tilbage på dit liv, hvad vil du se?:
1: En person som lod andres holdninger styre hans liv, en person som begrænsede sig selv (det gør ALLE religioner punktum) ved at følge en vis livstil, som gav ind.
2: En person som gjorde det som HAN havde lyst til at gøre, som ikke prioritere andres holdninger før hans egne. Men som virkelig gjorde det som HAN havde løst til for følte for.
Jeg synes at du skal tage en snakker med hende og fortæl de ting som du har sagt her. Bare sig det. Det er ikke fedt at gå rundt med ting som det her selv, ene og alene. Hun er sammen med dig nu, om du mener det eller ej. Så du burde fortælle hende dette, få hendes synspunkt, og derfra som et PAR finder i ud af hvad i vil gøre sammen, slå op eller måske arbejde på at få ild i jeres forhold endnu en gang. Men snak om tingene ik osse 😉
Det er mit råd, jeg er kun 18 og har ikke været gift før, men jeg er set mange ting i mit liv som andre har sagt og gjort. Dette er mit råd til dig held og lykke med det. 🙂 [f][f]

Du skriver selv:
"Jeg er overbevist om, den bedste løsning er at skilles. Jeg elsker hende ikke, jeg føler intet for hende... og hver gang vi taler ender det i et skænderi.. vi kan ikke sammen..."
Hvis du ikke elsker hende, så ligger den jo lige til højrebenet... bliv skilt?
...klaphat!

Ja, jeg forstår godt hvad du skriver. Det er bare meget svært... men jeg bliver jo nok nødt til at tage en snak med hende... Tak for svaret.

Ja den ligger måske til højrebenet... Men der er da ingen grund til at kalde mig "klaphat" etc. Selvom man ikke elsker hinanden kan man jo godt holde af hinanden... eller prøve at finde en løsning hvorpå man ikke sårer hinanden mere end nødvendigt og tage alle muligheder under overvejelse. Jeg begik en fejl ved at blive gift uden at tænke mig om! Jeg vil ikke begå en fejl igen ved ikke at tænke mig om.. det er trods alt en stor beslutning jeg tog dengang og denne er ikke mindre.... :(

Jeg synes ikke du skal tænke "Kan jeg leve med hende" men meget heller om "Kan jeg leve UDEN hende"
Hvis du er over bevist om at du kan undvære hende, så må du hellere se at komme ud af det ægteskab
Hilsen Heksen 🙂

Få det overstået så hurtig du kan. Du bruger og har i lang tid brugt tid og energi på at tænke frem og tilbage over det. Få det ud af verden en gang for alle. [s][l]

lige lidt over ville du bryde dig om at være gift med en, der siger han/hun ikke elsker dig. Nej vel. Du siger du holder af hende, så burde du sandelig se at blive skilt. Du holder hende jo for nar med den indstilling.

Jeg har prøvet noget af det samme..gik fra et forhold over i et andet..tror måske nu at det var et skub for mig for at komme ud af det gamle forhold, men flyttede sammen med ham lynhurtugt...vi var sammen i 5 år og det var kun de første 2 der var okay...så kom ud af det..istedet for at trække tiden...du vil blive glad for det senere...

Du skal være ærlig over for dig selv - og lytte til det du føler.
Du skriver det hele selv.
Accepter og tilgiv dig selv for din måde at handle på for to år siden. Alle mennesker begår fejl. Husk, I var begge for hurtige til at blive gift,- åbenbart.
Det er ikke sikkert at det behøver at gå galt, selvom man hurtigt bliver gift.
Men man skal nok aldrig finde samme af trøst og ensomhed.
Du kan ikke leve dit liv på, hvad din fætter eller andre syntes om dig !
Vil du tibringe resten af dit liv sammen med en person, du kan mærke, du ikke elsker og har så meget tifælles med?
Du kommer jo også til at lyve over for et andet menneske - giv hende chancen for at finde ham, der passer sammmen med hende.
Find dig selv - undgå at du involverer dig intimt med hende, som du taler med nu - det er sikkert en helt 3. person du skal opleve kærligheden sammen med.[l]
Næste gange du skal leve sammen med en kvinde du vireklig vil, så se det spændende i jeres forskelligheder, man behøver ikke at gøre alt på samme måde, men det er godt at have fælles grundlæggende livsværdier.
Ingen mennesker er fejlfrie - heller ikke de moralske sure, der bliver i et forhold, hvor de har det dårligt.
Selvfølgelig skal man prøve alt for at få det til at fungere, inden man stopper - især, hvis der er børn.

der lyser ud af dit svar !
Jeg er tre gange så gammel, og på en god dag kan jeg næsten nå dine højder, men derfra og så til at leve efter det, der mangler jeg stadig noget.
Når du skriver:
"Jeg synes at du skal tage en snakker med hende og fortæl de ting som du har sagt her. Bare sig det", så kunne jeg ikke sige det bedre selv 😉
At være gift med hinanden er vel at være et par ?
De problemer, manden her er ude i, dem kan han ikke løse alene. Han kan ikke tænke sig frem til en afklaring og beslutte sig på egen hånd - det må de to snakke om, vende og dreje på alle måder og tilsammen aftale, hvad de nu skal gøre. De har vel også aftalt at blive gift dengang, og derfor skal der vel også to til at beslutte, hvad der nu skal ske ?

..som muligt skal I begge se at komme ud. Der er jo intet at bygge på. Blæs på familien. det er ikke den hverken du eller hun skal være sammen med i det daglige. Og så sænk dig længe om næste gang. Et par år måske? 😉
Troels

vaere i tvivl om,og vaer så glad for at i ikke nåede at få børn sammen,når i skilles.

ikke så meget... nogle gange har man måske bare behov for at høre 5-6 andres meninger eller bare blive bekræftet før man tager valget..

Bliv skilt.

da have ret i,og sådan er vi jo allesammen forskelige,men alle afskeder er svaere.

Du er ikke gammel nok til at være fastlåst i et ægteskabe som ikke er udbytterigt for dig., hvornår man så bliver for gammel til det, aldrig vel 😖
Et simpelt svar på dit spørgsmål, måske, kunne det tænkes at I begge flygtede fra noget på det tidspunkt inden det hele skulle gå så stærkt med at blive gift. At I er forskellige er for mig ikke udfordringen det kan være en gevinst, men at du ikke elsker og intet føler for hende mere på den måde du burde skal få dine alarmklokker til at ringe, og gå i gang med omprioritere dit liv.
Hendes søster er gift med din fætter har intet med dig og din situation at gøre. Det er 2 andre mennesker i dit liv, som forhåbentlig er i en anden situation end dig, hvor de ikke overvejer en skilsmisse. Dette skal ikke have indflydelse på dit valg i livet. Hvis en familie ikke bakker op omkring din beslutning, når nu du ikke er lykkelig, hvad kan du så bruge en familie til ud over at begrænse dig selv og dit eget værd. En familie kan hverken føle for dig eller tænke for dig, så du må selv stå inde for dit valg. Hvis du melder klart ud hvad du skriver her og ikke kommer med en historie fra de varme lande, så er jeg helt sikker på der vil være respekt omkring din beslutning, ikke det samme de ikke prøver at få dig til at se verden fra en anden vinkel.
Du spørger om hvad du skal gøre: du skal få besluttet med dig selv og ingen andre, hvad du vil med dit liv, for det kan ingen andre beslutte for dig, men jeg er helt sikker på en masse har en mening herom. Jeg også en mening, når du skriver du ikke elsker hende mere, så tænker jeg synes du vitterlig det er hvad hun har fortjent en mand som hellere vil noget andet. Hvad får dig til at tro hun er et glad væsen hvis du ikke er. Ofte er det jo sådan det hænger mere sammen end vi går og tror, at vi går og påvirker hinanden på godt og ondt, når vi er et par. P.t. fungerer det ikke for dig, så tag mod til dig og få en snak med din kone om dine tanker og følelser for jeres ægteskab.
Held og lykke med livet og husk du har kun et.

Hej min ven:-)
Der er jo ikke noget at sige til at du er forvirret, og det er meget svært at skulle indse at man har taget fejl i din situation.
Jeg har selv prøvet det samme. Jeg brugte fem år af mit liv på at prøve at få tingene til at køre på bedste vis. Det lykkedes ikke. Blev kun værre og værre.
Jeg synes du hurtigst muligt skal få talt ud med din kone og komme videre i dit liv.
Når man ikke længere elsker hinanden er der ikke andet at gøre end at acceptere: OK, jeg tog fejl. Det kan vi begge lære af.
Knus og pas godt på dig selv.🙂

Jeg kan sagtens forstå dit dilemma.. du vil ud, men kan ikke tage skridtet, af frygt for at såre.. af frygt for at begå endnu en fejltagelse.
Men hør her, forvirrede mand, der er det man gør, og det man ikke gør.
Du giftede dig med hende, fordi det var rigtigt på dét tidspunkt. I giftede jer med hinanden, fordi det var det i skulle.. Nu er du så kommet til den konklussion at du ikke længere elsker hende, du har udviklet dig, tiderne er skiftet, og det er tid til endnu et valg - vil du være ulykkelig i et ulykkeligt ægteskab, eller vil du være lykkelig alene?...
Måske går hun med præcis samme tanker som dig, og er bange for at såre dig.. er bange for at begå en ny fejltagelse - men man kan altså ikke gå igennem livet, lykkelig, uden at ta konsekvenserne af sine handlinger, tanker og følelser - i har ingen sex, siger du, i passer ikke sammen.. Pyt med familiens indblanding.. Har i børn?, så er sagen lidt anderledes, men ellers er mit råd - fortæl hende hvad du føler, og ikke føler, vær voksen og moden, hold samtalen på et venligt og konstruktivt niveau, og se at det hele slet ikke er så svært som du tror....
Held og lykke med hver jeres nye liv [l]

da bare se at blive skilt!
man ska da ikk være sammen med et andet menneske hvis der ikke er nogen kærlighed!
hvis i nu ikke havde været gift,var I da gået fra hinanden,ikk

Wauuuuuv sikke et indlæg.
Fantastisk livsindstilling og en fantasktisk moden pige lyder du som om. Du skal nok få succes med dit eget liv, hvis du følger disse rigtig gode råd selv.
Tak for dit indlæg, som virker velovervejet og modent bare jeg var lige så moden i din alder og nu tusinde år senere😉

selv tage beslutningen jeg ventede 27 år før jeg blev skilt og kan da ikke råde nogen til om det skal være det eller efter 2-4-6 måske 10 år uanset hvad du beslutter dig til held og lykke

If you cant be with the one you love, then love the one you are with. Og så skal du starte med at få et afklaret forhold til din manglede kærlighed til dig selv. Det giver dig plads til overskud og til at begynde at ælske din kone på ny.

🙂

Jeg er nu en hankat 🙂😃

Min kone er desværre meget svær at tale med. Hun har det nemt med at blive mega sur og bander og svovler.. jeg er bange for vi ikke kan få en "normal" samtale omkring dette og det hele bare bliver noget mudderkastning fra hendes side.... Men det er måske bare bedst at få lagt kortene på bordet....

Du ved inderst inde godt -at det ikke bliver bedre.
Ja, læg kortene på bordet. Det er hårdt at blive skilt, men som flere andre siger, vil du leve sådan ?
Man kan være hensynsfuld ærlig når det siges - men gør det klart og tydeligt og hold fast ved hvad du føler.
Undgå at skabe forvirring ved at skabe håb.

for hende den anden pige som du snakker med.... men hun er et middel for dig fordi der er noget galt i til ægteskab.
For når du først er skilt skal du finde dine egne ben at stå på ...
lære at være alene[f]...du er trods alt også kun 27 år og du har faktisk været i forhold siden du ca var 18 år
Man kan ikke gå fra forhold til forhold... man slæber blot lorten med vidre....
Du skal ud og ryste hornene af dig .... møde😮--date😃--kysse🙂 en masse smukke prinsesser...
der findes ikke kun en spand fuld af skønne😮..smukke quinder ... men et HELT LAND..😃.
Når alt dette så er trivielt er du klar til at finde hende du lever med resten af dit liv.😉
held og lykke til dig og din "eks" kone

Selvfølgelig har manden kærlighed til sig selv - det er jo derfor han begynder at mærke efter, hvad han vil finde sig i.
En kone man ikke kan tale med og som laver mudderkastning.
Du skal ikke blive i noget bare fordi andre syntes det.Den rigtige venter på dig.

det noget skidt det der og hvis din kone elsker dig vil det blive rigtigt hårdt for hende, når det så er sagt se at få lagt kortene på bordet og se om du kan finde et sted og bo pak dine ting stille og roligt så der intet der går til grunde i raseri, gå til statsamtet og få en bevilging til separetion, hun kan nægte at skrive under men med tiden lægges alle sår
kom så ud i livet og find dig selv lad være med at forelske dig i endnu en illision om et bedre parforhold
ønsker dig rigtigt meget held og lykke i dit nye liv og håber du får styr på fremtiden:-)
knus folly
der ikke syntes du er en klaphat, tror bare du skal losses i den rigtige retning ;-)

Følg dit hjerte og gør hvad der føles rigtigt for dig og dit liv.

1. Hold op med at skrive konstruerede problemstillinger herinde af ren kedsomhed.

Hej "Forvirret-mand"!
Når jeg læser dine indlæge, så ser jeg dig som en fornuftig mand, som ikke ønsker at gøre din kone ondt. Du ønsker blot at være ærlig, og have et godt liv - med kærlighed. Jeg kender ikke din kone - men ud fra det du skriver om hende, tænker jeg, at hun måske har det ligesom dig. Men hun vil nok ikke erkende det - for det ville måske være at erkende at det var en fejl at I giftede jer så tidlig/hurtig. IKKE at det er en fejl at I er sammen - det må du ikke tro - men snarere at (som du selv skriver) det hele gik for hurtigt.
Og så dør gnisten. Alt det I skulle glæde jer til - er vel overstået - og hvad er der så tilbage. Nogle par finder rytmen og glæden ved ægteskabet - andre vokser fra hinanden. Jeg syntes du viser enormt overskud ved at kunne erkende, at I bare er vokset/gledet fra hinanden. Og jeg må give dig ret, når der kun er onde ord mellem jer - så er der ikke meget glæde tilbage i forholdet.
Jeg kan læse i denne debat, at din kone er svært at tale med. Jeg kan godt sætte mig ind i problemet - jeg er selv lidt af et fjols, når min mand deler ting med mig, som jeg ikke er enig med ham i. Jeg er blevet bedre til det - men kan stadig fare op i en spids - og så ruller lavinen! Måske kan du undgå lidt af det, hvis du f.eks skrev hende et brev. Gav hende lidt tid alene til at læse og forstå brevet - og så måske prøve at tage den derfra. Forsøgt at forklare hende - som du så fint har gjort i denne debat - at du føler at tiden er løbet fra Jer, at det gør dig ondt at I ikke kan tale pænt sammen - at I begge egentlig fortjener bedre. Selv hun fortjener bedre (håber du forstår??)!
Du virker for mig, som om du virkelig ønsker at gøre dette på bedst mulige måde - jeg håber bare at din kone vil indse dette. Det vil være godt for jer begge, hvis I kunne skilles som venner - hvis det selvfølgelig er det I beslutter jer for. Der finde jo selvfølgelig parterapi m.m. - men det kræver jo at du kan tale med hende om det - på en ordenlig måde. Eller mister man jo modet inden man går i gang med sådan noget...
Jeg føler med dig - og er oprigtig glad for, at du ikke er hende utro - men ønsker at få styr på dit liv og dine ting, inden du beslutter dig for noget.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke.

Tanker fra Katz

spild af liv for jer begge to, for hver dag der går spilder i begge en dag af jeres liv.
Ja det er omstændigt og virker uoverskueligt, men når alt kommer til alt, så betyder det intet med familierelationer dit og dat, ægteskaber går nu engang i stykker, det er en del af livet for mange mennesker.
Og det er de færreste skilsmisser der er sjove går jeg udfra, men jeg kan slet ikke se nogle argumenter for at fortsætte bare en enkelt dag mere hvis man er nået til det punkt som i er.
Lad være med at tænk, spring ud i det og sig til hende "jeg vil skilles" og så tag den derfra, du vil være en lettet mand når det først ruller, og det vil hun sandsynligvis også.

I dag mange kvinder bruger os kun for materiale ting, en ekstera pift i deres økonomi. jeg har været i et forhold i 23 år. Og det er kun for børnene skyld holdt jeg så længe. Nu snart er slut. Jeg kan god fortal dig at for alle de gaver og roser jeg har ofret kunne jeg købe mig til sex engang om ugen, hvor jeg kunne valge,hvem det skal være.
Hvis du spøre, hvormange gang jeg var sammen med min kærste, skal jeg sig dig. I gennemsnit 1 gang årlig, hvor de 2 gange blev til børn.
Til alle jer Man I skal ikke salge jerselv biligt. Skifter kælingen ud hurtigst muligt. Ellers benytte jer af alle de unge Luder.
Mvh

under armen og sige til hende hvad du føler, og spørge hende hvad hun føler....
Nu er du ved at lulle dig ind i en ny pige, og sådan kommer der bare ik plaster på såret (jo for en stund, men som du jo allerede en gang har erfaret, så er det ik på sigt)
I stedet for at kaste det hele over bord, så få en seriøs snak med din kone, og drop at spille på flere heste, det er din kone ikke tjent med!!!!
Og du er heller ikke tjent med at valgfrte fra den ene til den anden, det er måske 1 ud af 1000 gange det går godt. Det gælder om at ha visket sin fortid ren, og gå ind i det med rent hjerte. Og ikke en substitut for noget andet...Pøj pøj med det

kære forvirret mand
ja det er vist på tide i bliver skilt. Når du ikke har nogen følelser tilbage er der jo ikke mere at komme efter. 8 mdr. uden sex😮 det siger vist alt.
Håber det bedste for dig
k.h. Birgit

derfor er der ikke grund til dette selvpineri.

til andre mennesker😕 .... kan godt forstå du er anonym.
det der med for børnes skyld .. er til at brække sig over .. nej du er der af trykhed😃
fyren som startede dette indlæg har da nosser nok til at behandle + tale pænt om sin kone
til trods for han ikke elsker hende mere ....[f]
Husk... man får hvad man giver....😮

Blot en korrektion, din kone kan ikke nægte at skrive under på separationspapirerne, hun kan nægte at gå med til skilsmisse, men efter 1 år bliver skilsmissen bevilliget.

misundelige - og din fætter er nok ikke selv klar over at han er det.
Du lyder som en dejlig mand, der har opnået noget, som kan vække misundelse - måske er det ubevidst surt at se på at du også kan få kærligheden og en du har lyst til.

til at tænke/føle.
Rigtigt ingen kan bestemme hvad du skal gøre.Du er ene og alene den der bestemmer over dit liv! Du alene står med ansvaret for det bedste ud af det.
Hvad var det f.eks ved konen du forelskede dig i? i sagde ja til hinanden til døden jer skiller, hvorfor? er det værd at kæmpe for? men samtale undgår du vist ikke.
synes at skilsmisse er meget nemt, hvis man ikke får det som man vil have det så smutter man bare.
har selv været gift i 23 år. Ikke helt uden gnidninger(det ville da også være trist), men alt i alt 23 gode år. Desværre døde min mand for et par år siden, men det er jo en helt anden historie.
Hvis du/i ender op med at det er bedst at skilles, så brug et par år på at finde dig selv. Ellers ender du op på samme måde næste gang.
Kan ikke sige meget som ikke allerede er skrevet, men du er stadig ung. Forude venter et langt og lykkeligt liv.
Nyd det!😃

for dit indlæg katz! Det har faktisk hjulpet rigtig meget! Det er værdsat, dig glemmer jeg ikke! - Og tak til alle jer andre der også forsøger at hjælpe mig, jeg har besluttet at prøve at snakke med min kone om det.. så tager vi den derfra... tak skal i alle have!

... at I skal skilles.
Jeg vil dog sige, at det at I har hver jeres måde at gøre tingene på, ikke er nyt! :o) Sådan er det meget tit. Spørgsmålet er, om I kan give hinanden plads til det?
Til slut et lille råd: Hvis du beslutter dig for en skilsmisse, så vær så god ved dig selv, at tage en pause m.h.t. at indlede nyt(e) forhold et års tid. - Så får du tid til at finde ro.
Held og lykke!😉

Jeg tror såmænd ikk det var hans mening om dig.
Men hans navn.
Hilsen en der er sikker på du nok skal komme videre selv om det føles som kviksand lige nu.😉 Følg din mavefornemmelse. Hvis du har det skidt i ægteskabet, så er der en lige så stor risiko for hun også har det skidt.
Og hvorfor gøre livet mere grimt end det kan være. Fortjener i begge ikk et godt liv? Hvis ikke, hvorfor skal i straffes?

Du skal vidst finde ud af hvad du dybest set vil.
Lige nu er du "begyndt at falde lidt for hende" den anden, men det er jo samme problem som du havde før. Du var lige kommet ud af et langvarigt forhold da du giftede dig - fordi du sikkert var ensom og følte dig alene i verden og så var det nemt at falde hårdt og gå for hurtigt frem.
Du vil ikke noget med andre før du er ude af det nuværende, men tror du ikke at du skulle cutte al kontakt til andre, blive skilt og så finde DIG før du går videre?
For jeg tror du vil gøre samme fejl hvis du bliver skilt nu; så vil du gå videre med hende du tror du er ved at falde for og om 2-3 år sidder du der igen fordi du ikke er blevet afklaret og har behandlet dit afsluttede forhold godt nok.
Når man springer fra det ene forhold til det andet og med meget korte pauser bliver det hurtigt noget rod og man begår samme fejl igen og igen, for man lærer ikke sig selv at kende. Du har tilbragt størstedelen af din ungdom i faste forhold og har nok ikke helt fundet dig selv endnu. hvis du vil have et holdbart forhold bliver du nødt til at vide hvem du er og hvad du kan tilbyde. Alt andet kan du ikke være bekendt overfor en kommende kæreste.

og du skal ikke spilde mere af dit unge liv på et forhold, som bare ikke fungerer! Du er så ung, og har så meget andet og nyt foran dig, - og hensynet til de evt akave situationer, det vil give med familien skal ikke diktere, at du allererde som 27 årig skal leve i det helt forkerte forhold. Hvor er det godt, at i ikke har børn endnu, - få det afsluttet, du ved godt, at det ikke er det, så ta hul på det, få det overstået, kom igennem det og så kan du glæde dig over din nye fremtid, jo før jo bedre. held og lykke og spild nu ikke dit liv på den forkerte
kh anna-molly (kvinde på 35)

over, at I ikke også nåede at få børn! For så bliver tingene først rigtigt komplicerede... jeg taler af erfaring! Lær af dine erfaringer og skynd dig for guds skyld at komme ud af det forhold, uanset fætre og andre forviklinger, i det store billede betyder det intet! LYT til din indre fornemmelse og vær opmærksom på, at hende du bager på nu, temmelig sikkert bare er din "billet" ud af forholdet. Næste gang gifter du dig af kærlighed og ikke ud fra en forelskelse, du vil selv opdage forskellen en dag.
Det lyder måske meget gammelklogt, men jeg er også 40 + og ved lidt mere om livet. Havde jeg den viden, jeg har nu, havde jeg aldrig giftet mig som ung (24 år). Ingen burde gifte sig før de er "voksne" - altså mindst 30 og har kendt deres partner mindst 2 år, før ved du ikke hvem du bliver gift med. Ja, og først når man bliver skilt kender man alle facetterne...tsk tsk....hilsen en, der ikke længere tror så meget på ægteskabet, men til gengæld på kærligheden. God vind!

skriver du "tror" - se dog at komme ud det forhold. Alt andet er spild af tid - okke kun for dig men også for sin kone!!!
Her har min ældste datter 6 år af sit liv, ingen helst taler om, SEKS ÅR revet ud af kalenderen. Så se at træde i karakter, det skylder du både dig selv og din kone!

Det er hovedproblemet at folk tror at lykken findes i ægteskabet. Kvinder forvandler sig til hundjævle når først manden er indfanget i ægteskabets ulyksalige arme. Personligt har jeg aldrig set et lykkeligt ægteskab. Hvorfor tror du det hedder at man bliver "gift" hvilket er det samme som man tager for at slå nogen ihjel. Man kan dele ægteskaber ind i følgende kategorier:
1) Vi bliver sammen for børnenes skyld. Vi i udholder den ulidelige hverdag med skænderier hvert andet sekund for børnenes skyld. Der er en grund til at mange ældre mennesker idag skilles.
2) Konen bliver til en hundjævel, hvor alt skal foregå efter hendes hoved. Manden bliver til en ulykkelig lalledukke der lever et liv som halvt menneske og husker tilbage på de glade dage som singel.
3) Facadeægteskaber hvor vi åååh og iiiihh så lykkelige udadtil mens interne skænderier totalt ødelægger deres liv.
Hovedbudskabet til dig skil dig hurtigst muligt fra denne ulidelige kvinde som du ikke engang har lyst til at have sex med. Forbliv singel resten af dit liv og lev lykkeligt. Undersøgelser har gang på gang vist at mænd er mest lykkelige når de er singel, hvor de er fri for kvindens ulidelige råben og skrigen konstant.
Kvinder idag er frygtelige karrierekvinder som ingen mand ved sine fulde fem tænder på. Når kvinden bliver 40 år bliver hun til en mand. Alt glansen er gået af dem og du skal tage flere glas Viagra bare for at tænke på at have sex med dem.

at tage en snak med min kone om tingene. Jeg vil ud af forholdet. Min kone har bekræftet at hun heller ikke elsker mig mere. Det sagde hun for et par dage siden. Jeg spurgte hende om hun bare siger det fordi hun er sur/ked af det, nej sagde hun. Hun har så siden hen sagt at hun elsker mig.. blot for igen at sige hun ikke elsker mig i går... Jeg holder ikke dette ud, op og ned som en skide børskurs. Jeg er taknemmelig for alle de gode svar og vender tilbage efter jeg har talt med hende... alle råd tages selvfølgelig stadigvæk imod med kyshånd :D

Se at få det forhold afsluttet inden der pludselig kommer børn ind i billedet... (Det er selvf. svært når i ikke har sex).
Held og lykke!!

Så har jeg fået talt med konen. Faktisk for ikke mindre end 2-3 timer siden.
Vi har fået talt ud omkring tingene og mener ikke vi kan få løst vores problemer og komme til enighed. Vi har beslutter at hun flytter ind til sin mor i et stykke tid også ser vi tiden an. Hvis det viser sig vi stadigvæk føler som vi gør pt. så må vi jo skilles. Alting foregik mere eller mindre roligt... bortset fra at hun græder konstant lige nu og har gjort det lige siden vi snakkede. Hun er meget meget ked af det! 🙁