TV med frakoblet hjerne
De fleste danskere sidder aften efter aften foran TV-skærmen, og lader sig proppe med dumme, barnlige og ligegyldige underholdningsprogrammer. Helst noget hvor TV-kändisser reproducerer hinandens berømmelse inden for TV-mediets egen lukkede verden. Der er tale om en overflod af underholdningsprogrammer hvor alle kan være med, forudsat de lukker af for hjernen og opgiver enhver kritisk sans.
De fleste TV-seere ved da også godt at den er gal, og indrømmer gladeligt det åbenlyse, nemlig at Sidney Lees gøren og laden er dybt ligegyldig, og hverken oplyser om noget, udvider nogen horisonter eller udfordrer nogens forestillinger om noget som helst. TV i dag er for det meste barnemad; en letfordøjelig grød af TV-kändisser og ufarlig underholdning.
Men folk har et forsvar for deres overforbrug af masseproduceret TV-underholdning, og det lyder noget i retning af at når man kommer træt hjem fra arbejde etc., så har man brug for noget man bare kan slå hjernen fra til.
Og det gør folk så - de slår hjernen fra hele aftenen foran fjernsynet, indtil de går i seng, og først får startet hjernen op når de kommer på arbejde. Men er det virkeligt tilfredsstillende? Skal vi finde os i et samfund, hvor ens arbejdsgiver har eneret til brug af ens hjerne?
Det kan umuligt være sundt at rende rundt med slukket hjerne så meget. Som enhver anden del af kroppen sygner hjernen hen når den ikke bliver brugt, og som sådan virker moderne TV fordummende, idet det giver en alt for let mulighed for at synke ned i en blød og varm dyne af barnagtigheder og fjolleri.
Hvis man ikke er vant til andet end at se bøvet TV-underholdning, så er det klart at det virker hårdt at skulle gå i gang med mere krævende former for kultur, der ikke umiddelbart giver dig alt hvad det har at byde på ind med skeer. Nogler former for film, musik, litteratur osv. skal man først fordøje, tænke over og kæmpe med før man får udbyttet, men det er til gengæld langt mere tilfredsstillende, når man har gjort noget for at få det.
Så måske er hjernen ikke træt fordi man har været på arbejde - måske er den træt fordi den er ude af form. Ligesom en mand der lever af McDonalds og cola og ingen motion dyrker ikke bliver udmattet af at løbe 100 meter fordi det er udmattende at løbe så langt, men fordi han er ude af form.
Kunne det være man fik mentalt overskud til andet end at glo underlødigt TV, hvis man gav sig selv lov til at bruge hjernen lidt mere?
De fleste TV-seere ved da også godt at den er gal, og indrømmer gladeligt det åbenlyse, nemlig at Sidney Lees gøren og laden er dybt ligegyldig, og hverken oplyser om noget, udvider nogen horisonter eller udfordrer nogens forestillinger om noget som helst. TV i dag er for det meste barnemad; en letfordøjelig grød af TV-kändisser og ufarlig underholdning.
Men folk har et forsvar for deres overforbrug af masseproduceret TV-underholdning, og det lyder noget i retning af at når man kommer træt hjem fra arbejde etc., så har man brug for noget man bare kan slå hjernen fra til.
Og det gør folk så - de slår hjernen fra hele aftenen foran fjernsynet, indtil de går i seng, og først får startet hjernen op når de kommer på arbejde. Men er det virkeligt tilfredsstillende? Skal vi finde os i et samfund, hvor ens arbejdsgiver har eneret til brug af ens hjerne?
Det kan umuligt være sundt at rende rundt med slukket hjerne så meget. Som enhver anden del af kroppen sygner hjernen hen når den ikke bliver brugt, og som sådan virker moderne TV fordummende, idet det giver en alt for let mulighed for at synke ned i en blød og varm dyne af barnagtigheder og fjolleri.
Hvis man ikke er vant til andet end at se bøvet TV-underholdning, så er det klart at det virker hårdt at skulle gå i gang med mere krævende former for kultur, der ikke umiddelbart giver dig alt hvad det har at byde på ind med skeer. Nogler former for film, musik, litteratur osv. skal man først fordøje, tænke over og kæmpe med før man får udbyttet, men det er til gengæld langt mere tilfredsstillende, når man har gjort noget for at få det.
Så måske er hjernen ikke træt fordi man har været på arbejde - måske er den træt fordi den er ude af form. Ligesom en mand der lever af McDonalds og cola og ingen motion dyrker ikke bliver udmattet af at løbe 100 meter fordi det er udmattende at løbe så langt, men fordi han er ude af form.
Kunne det være man fik mentalt overskud til andet end at glo underlødigt TV, hvis man gav sig selv lov til at bruge hjernen lidt mere?